Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 27 jun 2025 00:33

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11 dec 2012 11:36 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 maj 2004 17:47
Indlæg: 1308
Geografisk sted: København
USA: Røgslør indhyller delstaters love om fri pot
Information d. 11/12 - 2012
http://www.information.dk/telegram/319632

Citat:
Nu er det lovligt at ryge pot i Colorado. Men det beskytter ikke brugere af cannabis mod at blive retsforfulgt

Colorado blev mandag den anden amerikanske delstat, der legaliserer marihuana som et nydelsesmiddel.

Det skete, da delstatens guvernør underskrev det lovforslag, som et flertal af vælgerne stemte for i november.

Men de statslige myndigheder advarer borgerne i Rocky Mountains-staten mod at tænde en joint: Indtagelse af pot er fortsat et brud på den føderale lov. Advarslen afspejler de tåger af usikkerhed, der indhyller temaet om at lovliggøre rusmidlet.

Ifølge flere meningsmålinger støtter et voksende antal amerikanere ideen om at afkriminalisere pot. Staten Washington og nu Colorado er de eneste stater, hvor marihuana som et nydelsesmiddel er lovligt.

Loven, som guvernør John Hickenlooper satte sit navn på, legaliserer besiddelse og dyrkning af cannabis til eget forbrug for personer over 21 år.

Et flertal af vælgerne i Colorado stemte for forslaget 6. november i forbindelse med præsidentvalget, der sikrede Barack Obama genvalg til Det Hvide Hus. Mange delstater benyttede lejligheden til at stille vælgerne andre spørgsmål.

- Vælgerne gav et klart og tydeligt svar på valgdagen. Vi vil nu indlede arbejdet med at indføre loven, siger guvernør John Hickenlooper.

Men han advarer også:

- Denne stats love forbyder fortsat køb og salg af marihuana, uanset mængden, og det er fortsat ulovligt at indtage marihuana offentligt eller på nogen som helst måde, der medfører risici for andre personer.

De føderale love i USA forbyder fortsat marihuana som et nydelsesmiddel. I omkring 20 delstater er pot godkendt som medicinsk behandling.

Ifølge en frisk meningsmåling fra Quinnipiac University går 51 procent af amerikanerne ind for en legalisering af marihuana, mens 44 procent er imod.

I hovedstaden Washington tygger juristerne nu på den nye lovgivning i de to delstater.

- Justitsministeriet gransker initiativerne til at legalisere (marihuana), som for nylig er godkendt i Colorado og Washington, siger statsadvokaten i Colorado, John Walsh.

- Ingen delstat kan annullere en lov vedtaget i Kongressen. Uanset ændringer i statslove - så er det fortsat under føderal lov ulovligt at dyrke, sælge eller besidde marihuana, fastslår han.

I Oregon stemte vælgerne nej ved valget i november til at følge nabostaten Washington og legalisere rusmidlet.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 dec 2012 11:55 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 jan 2009 13:36
Indlæg: 2115
Geografisk sted: Et sted få finder.
Det bliver spændene at se om min bedre halvdel går på scenen og udtaler sig enten positivt eller negativt omkring dette virvar af love og regler på både føderalt og statsniveau

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 dec 2012 12:40 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 maj 2004 17:47
Indlæg: 1308
Geografisk sted: København
Det bliver spændene at se om min bedre halvdel går på scenen og udtaler sig enten positivt eller negativt omkring dette virvar af love og regler på både føderalt og statsniveau


Eller om han overhovedet tør at udtale sig. Det er et noget ømtåleligt emne. :)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 11 dec 2012 18:58 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 28 okt 2011 10:37
Indlæg: 1231
Jeg tror på at din navnebror kommer til at overraske os alle positiv på det område - men jeg er også i super godt humør i dag.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 4 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 12 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team