Om politiets pressestrategi og hvorfor det er smart at kigge sin garderobe igennem, når kriminelle medsammensvorne forsvinder.

En 18-årig dreng er i dag blevet væretægtsfængslet efter han indrømmede at have kastet tre sten under balladen på Christiania nytårsaftens dag. Det fik mig til at analysere lidt på politiets valg af varetægt og deres pressestrategi.

Nogen vil måske huske nogle nyhedsklip nytårsaftens dag, hvor politiet kom til at tåregasse sig selv. Ingen blev anholdt under urolighederne, selvom politiet var i relativt hårde kampe i lang tid. En af betjentene trak endda sin pistol. Hverken trukne tjenestepistoler eller længerevarende gadekampe er unormalt på Christiania.

Farlige kameraer
Under urolighederne filmede politiet ivrigt med deres egne kameraer. Det er sandsynligvis disse optagelser der førte til anholdelsen selvom videooptagelser alene sjældent afgører retssager.

Det er derudover meget sjældent at man varetægtsfængsler nogen for at kaste tre sten. Varetægtsfængslinger er ikke noget der tages let på at retssystemet. De finder jo sted inden de reelle domsforhandlinger og derfor er varetægtsfanger i princippet uskyldige. At kaste tre sten er ikke noget man sidder lang tid i fængsel for. En dom kan i det tilfælde være betinget eller afsones med fodlænke. Derfor er det ikke meningen at folk skal sidde i fængsel før de får dom selvom det alt for ofte sker alligevel.

Derfor skal der være en række betingelser til stede og politiet skal have en særdeles god grund. I går udtalte politiet til ritzau at man ville forsøge at få den 18-årige varetægtsfængslet, fordi der stadig kan være "gerningsmænd på fri fod". Politiets påstand er derfor, at den fængslede vil kunne advare andre ballademagere eller på anden måde ødelægge politiets efterforskning hvis han løslades. En påstand politiet havde held til at overbevise dommeren om.

Oberbevisende betjente

Når der er tale om uroligheder hvor mange har kastet ting efter politiet, vil der altid være gerningsmænd på fri fod. At en person forsvinder og bliver varetægtsfængslet er en rimelig klar advarsel til andre stenkastere om at politiet leder efter dem.

Alle der deltog i urolighederne nytårsaftens dag ved derfor nu, at de skal skynde sig hjem og smide tøjet ud de havde på nytårsaften og eventuelt klippe deres hår. Gør ballademagerne det, har de gode chancer for at ungå dom, uanset hvilket videomateriale politiet måtte have. Politiet har med andre ord givet eventuelle medsammensvorne al den advarsel de har brug for. Normalt i situationer med mange mistænkte ville man forsøge at anholde mange samtidig. Det er der intet der tyder på.

Der er derfor ikke nogle reelle efterforskningsmæssige grunde til at smadre en 18-årigs liv med en pludselig fængsling, selvom det lykkedes politiet at overbevise en dommervagt. Det ved politiets efterforskere også godt, hvis de tænker sig om.

Kriminalitetsbekæmpelse eller signalpolitik

Det er heller ikke hver dag politiets sender pressemeddelser ud om varetægtsfængslinger for mindre alvorlige forbrydelser. De to ting indikerer derfor at varetægtsfængslingen handler om signalpolitik.

Politiet vil sende et signal til ballademagerne om, at man altid kan blive fanget og fængslet hvis man angriber politiet, ligemeget hvor bagatel-agtig ens deltagelse har været!

Moraleboost

Derudover har poltiets egen moral brug for et boost. Efter en timelang indsats på christiania i stenregn og tåregas fra kollegaerne lykkedes det ikke at anholde en eneste ballademager og indsatsen var generelt formålsløs. Man fandt ikke meget fyrværkeri og det bragte dem ikke tættere på at opklare det store fyrværkerirøveri de efterforskede.

Det mest interessante ved politiets pressemeddelelse er den linie der er gået igen i medierne både igår og idag. Politiet siger, at de oplever »en stigende grovhed i de kriminelles adfærd ved Christiania«.

Upopulære betjente

På Christianshavn og i Københavns hashrygermiljø er historien dog en anden. Man oplever en stigende chikane fra politiet der tilsyneladende visiterer ud fra folks udseende, eller bare tjekker alle i bestemte områder. En facebookside der advarer om politiets færden har næsten 6500 likes. Antallet alene svarer til næsten halvdelen af det samlede antal ansatte i det danske politi (14.000).

Politiet har i forvejen gjort sig særdeles upopulære ved at peberspraye unødigt når de lugter hash. Det lader faktisk til, at politiet har formået at chikanere danmarks ellers så passive hash-rygere så meget, at de er ved at organisere sig imod politiet. I det perspektiv giver politiets skræmmekampagner pludselig mening. Hashrygerne skal skræmmes fra aktiv modstand mod politiet. Resten af danskerne skal igen og igen læse i medierne, at dem der modarbejder politiets arbejde omkring Christiania er organiserede kriminelle. Ikke tilfældige mennesker der handler naturligt på en uretfærdig behandling.

Det er også derfor at Task Force Pusherstreet er nødt til at udsende flere pressemeddelelser end nogen anden politiindsats i Danmark. Også selvom det kræver en meningsløs varetægtsfængsling at få medierne til at viderebringe politiets syn på tingene.

Mht nytårs talen var det selvfølgelig ikke med navns nævnelse og husker det kun fordi gamle venner godmodigt driller mig med det.