Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

JP: Erstatning til Camilla Broe
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=43682
Side 1 af 1

Forfatter:  ThirdEyeFlood [ 08 feb 2013 15:51 ]
Titel:  JP: Erstatning til Camilla Broe

Citat:
Artiklen opdateres...

Camilla Broe, der blev udleveret til USA i 2009 i en narkosag, får erstatning

Den 46-årige Camilla Broe har efter sin tvivlsomme oplevelse med de danske og amerikanske myndigheder i forbindelse med en narkosag fra 2007 til 2009 fået 701.362,11 kroner i erstatning.

Det skriver retten i Lyngby fredag i en pressemeddelelse.

To ud af tre dommere fandt, at Camilla Broe ikke havde opført sig på en måde, der gjorde hende til mål for en efterforskning i Danmark og fandt således, at hun var berettiget til erstatning.

Én dommer mener, at hun har udvist en adfærd, som gjorde, at det var i orden at varetægtsfængsle hende med henblik på udlevering tilbage i 2009.
Beløb for tort

De to dommere med flertal fastslog beløbet 701.362,11 kroner ud fra tabt arbejdsfortjeneste i den periode, hvor Camilla Broe var frihedsberøvet, samt tilsvarende beløb i tort.

Hun får desuden erstatning for mistet indtjening af feriepenge og kørselsgodtgørelse.

Camilla Broe havde krævet fire millioner i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, regning på sin amerikanske advokat og for den svie, at hendes datter måtte i familiepleje under forløbet.

Retten i Lyngby fandt dog ikke, at der var grund til at give erstatning for indtjening, der var mistet under udleveringen til USA.

Retten begrunder afgørelsen med, at Camilla Broe ikke havde oplyst de amerikanske myndigheder om, at hun var rejst ud af USA tilbage i 2001, efter hun var blevet informeret om, at hun var mål for en narkotikaefterforskning.
Ritzau


http://jyllands-posten.dk/indland/krimi ... 196975.ece

Forfatter:  dopamin [ 08 feb 2013 16:25 ]
Titel:  Re: JP: Erstatning til Camilla Broe

Synes det virker lige i underkanten for det svineri hun har været udsat for. Lene Espersen fortjener et år eller to i Abu Ghraib.

Forfatter:  Obama [ 10 feb 2013 08:46 ]
Titel:  Re: JP: Erstatning til Camilla Broe

Og dog er det ris til egen røv når man ikke oplyser udenlandske myndigheder om at man smutter, når man ved at man er "mål for en narkoefterforskning"... Ikke at jeg tror jeg havde handlet meget anderledes, men ret skal være ret, og vil man spille på den "legale" bane, må man også følge spillets regler. Ellers kan man jo ikke forvente erstatning for perioden.. Havde hun ikke haft noget at skjule havde det da uden tvivl været det mest rationelle at gøre. Men husker jeg sagen rigtigt, så var det vist noget med at sagen var blevet forældet, og at hun faktisk havde smuglet (ret mig hvis jeg tager fejl) over 100.000 kiks derover fra Holland.

Forfatter:  CannaChem [ 10 feb 2013 15:08 ]
Titel:  Re: JP: Erstatning til Camilla Broe

Synes det virker lige i underkanten for det svineri hun har været udsat for. Lene Espersen fortjener et år eller to i Abu Ghraib.


Helt enig!
Det har været hele det danske retssystem, især bødlerne Lene E., Brian Mikkelsen, som burde smage lidt af deres egen medicin. De har været nogle ignorante svin i den her sag - "går den, så går den".
At prøve at anvende en terrorparagraf for at dømme for narkosmugling, er ikke engang en bananrepublik værdig.

Længe leve Camilla - og lad det modsatte ske for Lene og Brian!

Forfatter:  Obama [ 11 feb 2013 05:24 ]
Titel:  Re: JP: Erstatning til Camilla Broe

Er helt helt enig i ovenstående! Bare lige for at jeg ikke skulle forveksles for at tage K i forsvar! Bare lige for at gøre min første kommentar mere klar i mæglet!

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/