Psychedelia.dk

Københavns kommune insisterer på at legalisere hash

Selv om justitsminister Morten Bødskov (S) tidligere har afvist det, fremsætter Københavns Kommune på ny forslag om legalisering af hash. Målet er på én og samme tid at undergrave det kriminelle hashmarked og gøre hashen mindre tilgængelig
Ulrik Dahlin
10. marts 2013
For tredje gang fremsætter Københavns Kommune nu et forslag om et lave en forsøgsordning med lovligt salg af hash. Ifølge kommunens forslag skal den legale hash sælges fra mellem 25 og 40 udsalgssteder til en pris, der kan konkurrere med de priser, som stoffet sælges til i Pusher Street på Christiania og andre steder i hovedstaden.

»Der er mange gode grunde til at igangsætte en forsøgsordning,« mener socialborgmester Mikkel Warming (EL).

Kommunens oplæg skal præsenteres og »kvalificeres« på en konference på Københavns Rådhus fredag.

»Vi forventer på den ene side, at en legalisering vil føre til mindre kriminalitet og færre penge til de kriminelle bander, der i dag lever fedt af at hashsalget, og på den anden side regner vi med at komme i kontakt med flere unge og få dem fjernet fra et marked, hvor der også sælges hårde stoffer,« forklarer Mikkel Warming.

Derudover forventer han, at politiet vil kunne skære ned på de ressourcer, som de i dag anvender på at komme hashhandlen til livs.

»Forhåbentlig kan politiet så bruge kræfter på at komme bagmændene til livs i stedet for brugerne, som de i øjeblikket hujer rundt med ude ved Christiania, hvor en masse unge helt unødvendigt får en plettet straffeattest,« tilføjer Mikkel Warming.

Selv om forslaget om en forsøgsordning med legaliseret salg af hash ikke er nyt, men tværtimod fremsat både over for den tidligere justitsminister Brian Mikelsen (K) og over for Morten Bødskov, der straks afviste det, er det ifølge Mikkel Warming vigtigt hele tiden at presse på. Han henviser til ordningerne med fixerum og lægeordineret heroin til visse stofbrugere som eksempler på, at et vedvarende pres kan nytte.

»Hvis vi havde opgivet at kæmpe for fixerum, da den socialdemokratiske regering før 2001 sagde nej, havde vi aldrig fået det. Vi må arbejde med oplysning og gøre vores forslag mere og mere konkret og virkelighedsnært og sikre en folkelig opbakning; så må selv en justitsminister flytte sig til sidst,« vurderer socialborgmesteren.

Hashens hvem hvad hvor

Kommunens forslag til en forsøgsordning – som har fået det mundrette navn ’københavnermodellen’ – er udarbejdet af en embedsmandsgruppe og fylder fem sider.

Hashen foreslås importeret fra f.eks. de amerikanske stater Washington og Colorado, hvor hash til såkaldt rekreativt brug for nylig er blevet lovlig.

Tidligere har kommunen også forestillet sig en lokal produktion, altså cannabis dyrket i drivhus på et eller flere danske gartnerier, men den model er man gået bort fra, forklarer Mikkel Warming.

»Man vil komme hurtigere i gang, hvis man importerer. Så af praktiske grunde kan det være, at man ikke skal sætte en hjemmedyrkning i gang under en forsøgsordning.« Den legale hash kan enten sælges fra allerede etablerede udsalgssteder – apotekerne har således på et tidspunkt været inde i billedet – eller også kan kommunen selv etablere 25-40 udsalgssteder. Kommunens oplæg peger på begge muligheder. Men det er dyrere, hvis kommunen selv skal etablere udsalgssteder.

»Økonomisk set spiller det ikke den store rolle, hvilken løsning man vælger. Jeg er ret overbevist om, at omkostningerne nok skal blive dækket. Igen er det mere praktisk: Vi kommer hurtigere i gang, hvis vi kan koble os på allerede eksisterende forretninger,« forklarer Mikkel Warming. Om prisen siger oplægget kun, at den skal være »konkurrencedygtig« med priserne på det kriminelle marked.

»Den legale hash skal mindst være lige så billig som hos gangsterne,« forklarer socialborgmesteren.

Ifølge Informations oplysninger er den aktuelle pris for den billigste marokkanske hash 60 kr. pr. gram i Pusher Street, mens stærkere hashsorter koster op til det dobbelte. Der er dog gode muligheder for mængderabat, selv om rabatterne beskrives som »meget flydende«.

Mikkel Warming er ikke afklaret om, hvorvidt de legale udsalgssteder også skal give mængderabat til storkunder:

»Det ser jeg mere som et praktisk problem, som vi kan afklare hen ad vejen. I udgangspunktet tror jeg, at det skal begrænses til hash til eget forbrug, og hvor mange gram det så er, må andre definere. Men jeg forestiller mig ikke, at man kan komme med en trillebør og få den fyldt op,« som han siger det.

Uanset hvor den legale hash sælges og uanset prisen, skal de legale hashudsalg markedsføre, hvad der formuleres som »produkter med en vis variation i type og styrke«. Samtidig skal der være »varedeklaration« og »produktkontrol«, så køberne ved, hvor stærk hashen er.

»Det er en måde, hvor man kan gøre det mere sikkert for hashkunderne og forhindre, at især yngre får adgang til et kriminelt marked, hvor der også sælges hårde stoffer,« forklarer Mikkel Warming.

14 ton legal hash

I oplægget til ’københavnermodellen’ foreslås det, at køberne skal være over 18 år, og at de skal være bosiddende i Danmark. Det sidste for at undgå hashturisme. Samtidig skal køberne vise sygesikringskort, selv om købene ikke registreres. Men vil en aldersgrænse på 18 ikke betyde, at 16-17-årige hashbrugere henvises direkte til det kriminelle marked, som dermed får nye kunder? Jo, erkender Mikkel Warming.

»Men det handler også om at gøre hashen mindre tilgængelig, fordi der vil være færre kriminelle pushere, når deres marked er mindre, så det bliver alt i alt mere besværligt for de 16-17-årige at nå det illegale marked,« mener han.

Kommunens oplæg undlader at sætte tal på, hvor stor en del af det kriminelle hashmarked, det legale hashsalg skal erobre. I en tidligere udgave af forsøgsprojektet fra 2009 har kommunen opereret med et legalt hashsalg på 14 millioner gram hash eller 14 ton.

Mikkel Warming forklarer, at der er tale om estimater, og han afstår fra at kvantificere den forventede omsætning. Han føler sig dog sikker på, at det legale hashsalg vil erobre et godt stykke over halvdelen af det samlede marked. Nærmere vil han ikke komme det.

»Det er en vanskelig balance at skulle trække kunderne væk fra det illegale marked uden at ende med at dele hashen ud på Rådhuspladsen,« siger han og understreger, at han er »sikker på, at den rigtige balance kan nås«.

Urealistisk med USA-import

Indtil for halvandet år siden var Peter Ege socialoverlæge i Københavns Kommune. Han har derfor haft en finger med i udformningen af tidligere forslag til ’københavnermodellen’, og efter at have set kommunens nyeste oplæg finder han det »rimelig ukonkret«.

»Hvis man skulle effektuere en forsøgsordning ud fra oplægget her, skulle der arbejdes videre med mange emner som f.eks. antal udsalgssteder, beliggenhed, uddannelse af personale, åbningstider, rabatpolitik,« uddyber han.

Peter Ege betragter oplæggets forslag om import af hash fra amerikanske delstater som »fuldstændig urealistisk«.

»Det vil den amerikanske føderale regering ikke tillade, selv om rekreativt brug af cannabis er tilladt i et par stater,« siger han.

I stedet peger han på at få sat gang i en dyrkning herhjemme, selv om det kan tage et par år at løbe i gang.

»Cannabis er nemt at dyrke, og der er mange, der allerede har erfaringer med det, så det ser jeg som den mest realistiske model.«

Den tidligere socialoverlæge er ikke i tvivl om, at det legale hashsalg prismæssigt må ligge lavere end det kriminelle, ikke mindst i begyndelsen, når de legale salgssteder skal introduceres:

»Det betyder også, at hvis det kriminelle marked sænker priserne for at genvinde terræn, må de kommunale salgssteder følge med. Det vil man være nødt til, hvis man skal erobre markedet.«

En aldersgrænse for hash bør ifølge Peter Ege følge aldersgrænserne for alkohol, dvs. 16 eller 18 år afhængig af styrken.

»En 18-års-grænse tiltaler mig egentlig, men problemet er selvfølgelig, at det gør det kriminelle marked mere tillokkende for de helt unge, som netop er dem, vi gerne vil beskytte,« siger han og tilføjer, at »de mest lykkelige for københavnermodellen« uden tvivl vil være »den midaldrende middelklasse«, der »af og til ryger en bønne, men som ikke bryder sig om at gøre noget kriminelt«.

Advarer mod flere hashpsykoser

Professor i psykiatri ved Københavns Universitet Merete Nordentoft har udarbejdet et høringssvar, som indgår i materialet til kommunens hashkonference på fredag. Hun vender sig kraftigt imod enhver form for legalisering, fordi hun mener, at hash kan give skadevirkninger. Undersøgelser viser, at hashrygning er mest udbredt blandt »de svagest fungerende«, som dermed fastholdes på et dårligt funktionsniveau: Hashen »holder dem nede som en tung dødvægt«, som Merete Nordentoft skriver.

»Indlæringsevnen nedsættes og regelmæssigt hashforbrug kan vanskeliggøre eller ligefrem ødelægge uddannelsesforløb,« siger professoren og påpeger, at de hollandske erfaringer viser, at legalisering ikke beskytter de unge.

Risikoen for flere psykoser bekymrer også Merete Nordentoft. Ifølge en litteraturgennemgang er risikoen for en psykose 41 procent højere blandt dem, der har røget hash i ungdomsårene. Og »risikoen steg med stigende forbrug,« lød konklusionen.

For personer, der er ramt af en psykose, viser en helt ny undersøgelse på Psykiatrisk Center, at hashrygning er »en selvstændig faktor«, der vedligeholder psykosesymptomerne, refererer Merete Nordentoft.

Peter Ege deler ikke Merete Nordentofts vurdering.

»Det er ikke rimeligt at antage, at forbruget vil øges, hvis hash kan købes legalt. Forbruget i Holland ligger på niveau med Danmark, selv om der alene i Amsterdam er over 800 såkaldte coffeeshops, hvor kunderne legalt kan købe hash.«

Han tror heller ikke på en så direkte sammenhæng mellem hashrygning og udvikling af psykoser:

»Hvis man ser på udviklingen i Europa, USA og Australien, har der været en voldsom udvikling i forbruget af hash, mens antallet af skizofrene psykoser ikke er steget. Derfor er der ingen fare for, at vi får et stigende antal skizofrene psykoser, heller ikke selv om vi med en legalisering skulle få et højere forbrug,« mener Peter Ege.



Fakta

Flere lande legaliserer hash

Østrig, Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Italien, Portugal, Spanien, Schweiz og Tyrkiet er i varierende grad gået i gang med at legalisere hash. I Holland har hash i en årrække været lovligt.

Danmark står sammen med Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Norge, Polen, Sverige, Storbritannien, Slovenien, Luxenborg, Cypern, Litauen, Letland, Slovakiet og Kroatien fast på, at såvel besiddelse, salg, transport som dyrkning af hash er ulovlig.

Derudover er Australien, Rusland og USA samt en række sydamerikanske lande som Brasilien, Chile, Colombia, Mexico, Paraguay, Peru og Uruguay i gang med at legalisere hash i variende grad.

Kilde: Oplæg til Københavns Kommunes hashkonference 15. marts 2013

Danskernes hashbrug

På landsplan har 41,5 pct. af de 16-44-årige prøvet hash.

Knap ni pct. af de 16-44-årige har brugt hash inden for det seneste år. Godt en tredjedel har brugt hash den seneste måned. Blandt 15-årige københavnere har 7,6 pct. brugt hash mere end en gang, og 2,2 pct. bruger det mindst en gang om måneden.

På landsplan er 10.900 defineret som misbrugere. I 2012 var der i København registreret 679 personer med hash som væsentligste misbrugsstof.

I 2011 var der 155 hashrelaterede skadestuebesøg. På landsplan skønnes 651 at være indlagt med en cannabisrelateret hoveddiagnose.

Kilde: Oplæg til Københavns Kommunes hashkonference 15. marts 2013

Lyder godt, men hvordan vil man undgå at kriminelle bander og rockere sætter sig på den legale handel?

Lyder godt, men hvordan vil man undgå at kriminelle bander og rockere sætter sig på den legale handel?

Professor i psykiatri ved Københavns Universitet Merete Nordentoft har udarbejdet et høringssvar, som indgår i materialet til kommunens hashkonference på fredag. Hun vender sig kraftigt imod enhver form for legalisering, fordi hun mener, at hash kan give skadevirkninger. Undersøgelser viser, at hashrygning er mest udbredt blandt »de svagest fungerende«, som dermed fastholdes på et dårligt funktionsniveau: Hashen »holder dem nede som en tung dødvægt«, som Merete Nordentoft skriver.

»Indlæringsevnen nedsættes og regelmæssigt hashforbrug kan vanskeliggøre eller ligefrem ødelægge uddannelsesforløb,« siger professoren og påpeger, at de hollandske erfaringer viser, at legalisering ikke beskytter de unge.

Risikoen for flere psykoser bekymrer også Merete Nordentoft. Ifølge en litteraturgennemgang er risikoen for en psykose 41 procent højere blandt dem, der har røget hash i ungdomsårene. Og »risikoen steg med stigende forbrug,« lød konklusionen.

For personer, der er ramt af en psykose, viser en helt ny undersøgelse på Psykiatrisk Center, at hashrygning er »en selvstændig faktor«, der vedligeholder psykosesymptomerne, refererer Merete Nordentoft.

Man giver jo ikke frit slag til alle og enhver der vil sælge hash, det er kun de såkaldte "udsalgssteder" der ifølge forslaget må sælge hashen. Med andre ord, staten får monopol på hashsalget, og hvis de ellers kan konkurrere med rockernes/bandernes priser og kvalitet, hvilket ikke er så svært, så skal folk nok købe deres røg legalt.

Tænker nu mere på at div bander kræver beskyttelsespenge fra de legale "udsalgssteder" nu deres egen hovedindtjening er væk, politiet har vel efterhånden tabt grebet om Kbh.

Tænker nu mere på at div bander kræver beskyttelsespenge fra de legale "udsalgssteder" nu deres egen hovedindtjening er væk, politiet har vel efterhånden tabt grebet om Kbh.

Er det kun Hash eller også Skunk mm. der muligvis bliver lovligt (krydser fingre) inden for overskuelig fremtid ?

er rimelig sikker der menes alt cannabis medierne har bare ikke forstand på det, på samme måde som brugere :p

Altså det er fedt nok... Men det er altså også lidt sørgeligt at det her pres først kommer efter en international bevægelse. Kan politikerne ikke komme med en selvstændig politik?

nej

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/03/14/0314171452.htm

- Det betyder, at hvis vi pågriber en påvirket person i Skåne, kan de bare sige, at de har været i Danmark og ryge, og så kan vi ikke retsforfølge dem