Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

pushere vil betale skat !
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=44993
Side 1 af 1

Forfatter:  kool [ 30 maj 2013 23:04 ]
Titel:  pushere vil betale skat !

http://politiken.dk/indland/ECE1984639/ ... tale-skat/


Selv om pusherne i det kontroversielle stræde Pusher Street på Christiania driver kriminelle forretninger, vil de gerne om på den rigtige side af loven og registreres som almindelige erhvervsdrivende, så de kan betale skat.

»Vi kan garantere, at det er ønskescenariet for 99 procent af sælgerne. Alle vil hellere kunne stå her med en lovlig butik«, siger en fremtrædende pusher, som ønsker at være anonym.

Dermed melder pusherne, som hver dag sælger hash fra omkring 25-30 boder på et af Europas største illegale hashmarkeder, sig ind i diskussionen om Københavns Kommunes forslag om en legalisering af hashsalget i hovedstaden.

Et klart nej
Sælgerne er gået sammen i en fælles holdning til legaliteten i hashsalget.

»Der er ikke noget, vi hellere vil end at kunne gå op om aftenen og lægge pengene i en døgnboks, ligesom andre købmandsforretninger gør«, siger pusheren.

Drop jeres ulovlige aktiviteter, og find et hæderligt arbejde
Frank Jensen (S)
Udspillet fremkalder dog skarpe reaktioner fra overborgmester Frank Jensen (S) og justitsminister Morten Bødskov (S).

»Svaret på ethvert forslag om legalisering er på tre bogstaver: N – E – J«, siger Bødskov.

LÆS OGSÅKøbenhavns Kommune fremsætter forslag om fri hash

»Jeg kan kun give pusherne ét råd: Drop jeres ulovlige aktiviteter, og find et hæderligt arbejde«, lyder det fra Jensen.

Politiken har talt med en række af sælgerne. De siger, at forslaget kommer nu, fordi de savner realisme i diskussionen om en legalisering af cannabis.

»Der har været solgt hash herfra i 40 år, og man må forstå, at efterspørgslen er enorm. Vi kan ikke se, at det er noget, man kan fjerne«, siger en sælger.

Hundrede af millioner kroner
Pusherne vurderer i lighed med Københavns Politi, at omsætningen på hele det københavnske marked ligger på mellem 750 millioner og 1 milliard kroner.

SKRIV Skal vi tjene skattekorner på hashhandel?

»I Pusher Street er der nok en omsætning over disken på en halv milliard kroner. Dertil kommer et salg via bestillinger«, siger en erfaren sælger.

Nogle pushere siger, at politiets indsats har presset omsætningen, og det er en del af målsætningen med indsatsen siden september, siger Københavns politidirektør, Thorkild Foged:

»Bag ved boderne i Pusher Street drives markedet af organiserede kriminelle, bandefraktioner, rockere og andre, og det er selvfølgelig uacceptabelt for politiet«.

LÆS OGSÅV-borgmester: Frank Jensen vil tjene på hashsalg

Pusherne selv afviser, at de er rockerhåndlangere. De hævder, at rocker- og bandekriminelle kun står for mellem 10 og 20 procent af hashleverancerne. I det hele taget har pusherne ikke noget ønske om at være kriminelle, siger en:

»Det er købmandsforretninger, og det er absurd at se det anderledes. Vi vil gerne selvangive indkomsten«.

Samme dilemma flere steder
Ifølge EU’s narkoagentur viser de nyeste tal en stabil eller stigende tendens i forbruget af cannabis, og Kim Møller, der forsker i narkokriminalitet ved Center For Rusmiddelforskning, siger, at alle store vestlige byer står i samme dilemma:

»Når forbruget stiger, vokser det kriminelle marked. Dilemmaet er, at når forbuddet håndhæves, kommer man i kamp med det kriminelle marked. Lader man stå til, bliver det endnu mere økonomisk indbringende for lovovertræderne«.

Christiania og pusherne har valgt en talsmand, Adam Seitzmayer, der selv er christianit, men ikke pusher:

»Christianias grundlæggende holdning er en afkriminalisering. Vi mener, at det vil være det bedste for kunder, politi, hashsælgere og

Forfatter:  :D  [ 31 maj 2013 01:12 ]
Titel:  Re: pushere vil betale skat !

"Jeg kan kun give pusherne ét råd: Drop jeres ulovlige aktiviteter, og find et hæderligt arbejde, lyder det fra Jensen."

Der fyres meget pis af i hele legaliseringsdebatten, men det her er noget af det dummeste, som jeg har hørt sagt. Og nu tager jeg ham noget bogstaveligt, men hvis han kun kan give dét råd, hvad fanden laver han så i den artikel og i hele debatten generelt? Det er på børnehaveniveau.

EDIT: Nu har jeg læst andre artikler, og jeg kan da kun læse, at denne Frank Jensen er for en legalisering. Så ser jeg ikke lige sammenhængen mellem det og ovenstående kommentar.

Forfatter:  KRK [ 31 maj 2013 06:01 ]
Titel:  Re: pushere vil betale skat !

Morten bødskov er et forfærdeligt menneske. Jeg håber han falder på cykel eller brænder sig på sin te.

Forfatter:  LSDrejø [ 31 maj 2013 08:15 ]
Titel:  Re: pushere vil betale skat !

Hans fremtræden som justitsminister er i hvert fald ikke imponerende - måske er det derfor han kæmper så indædt for at få vedtaget mørklægningsloven :-(

On topic, så synes jeg det er et rigtig godt træk fra pushernes side - det er pengene samfundet er bygget op omkring, så det må også være det bedste argument i en legaliseringsdebat... Folkesundhed og personlig frihed lader ikke til at bekymre "the man" i hvert fald...

Forfatter:  rubberlizard [ 31 maj 2013 13:16 ]
Titel:  Re: pushere vil betale skat !

Nogen der ved om Bødskov er alkohol-narkoman eller nikotin-narkoman?

Forfatter:  Frugthat [ 31 maj 2013 23:09 ]
Titel:  Re: pushere vil betale skat !

Hmpf, jeg troede ellers Frank Jensen var en af dem, der havde set fornuften i legalisering, på trods af sin tidligere ret konservative holdning..
Men det er måske bare selve forsøget han har prøvet arbejdet for?

Forfatter:  Kaktus Klausen [ 01 jun 2013 02:35 ]
Titel:  Re: pushere vil betale skat !

"Jeg kan kun give pusherne ét råd: Drop jeres ulovlige aktiviteter, og find et hæderligt arbejde, lyder det fra Jensen."

EDIT: Nu har jeg læst andre artikler, og jeg kan da kun læse, at denne Frank Jensen er for en legalisering. Så ser jeg ikke lige sammenhængen mellem det og ovenstående kommentar.


Han arbejder jo for en ordning, hvor markedet skal væk fra de kriminelle og over i et offentligt regi. Hvad er der så svært at forstå ved det?

Forfatter:  Entheo [ 01 jun 2013 02:39 ]
Titel:  Re: pushere vil betale skat !

I misforstår... Frank Jensen ser stadig det positive i at legalisere, men det er ikke den hollandske model der sigtes efter. Den vil betyde, at pengene stadig går i lommen på de grupperinger der sidder på pusherstreet. Meningen er, at handlen helt skal fjernes fra det område og overtages af en eller flere "hæderlige" forretningskæder, så vidt jeg har forstået. Jeg er for stiv til en ordenligm forklaring lige nu, men håber det giver mening.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/