Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=46519
Side 1 af 1

Forfatter:  Obama [ 29 okt 2013 06:03 ]
Titel:  Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.

http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ ... problemet/

Citat:
Politiformand burde tænke sig bedre om. Gør nu op med forbudspolitikken.

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
7
FACEBOOK
SEND
PRINT
Lars Kragh Andersen
Tidligere politibetjent i København
Efter et tv-indslag, hvor DR 2 fulgte digteren Yahya Hassans cannabisindkøb på Christiania, følte Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, sig kaldet til at fare i blækhuset i Politikens debatspalter.

I sit indlæg angriber Oxfeldt DR 2-journalisternes moral. Han pointerer, at det er »alt andet end en hyggelig hverdag, der møder de politifolk, som hver dag året rundt lægger en ekstremt stor indsats for at komme narkoproblematikken til livs«.

CLAUS OXFELDT Tænk jer dog om, DR 2

Han fremhæver også, at markedet styres af »hardcore kriminelle, der tjener millioner af kroner på deres salg, og som går meget vidt for at forsvare deres indtjening«.

Efter sådan et indlæg sidder man som læser tilbage med følelsen af, at Claus Oxfeldt ikke kan analysere helt åbenlyse og basale årsags- og virkningssammenhænge.

For hvorfor er det voldelige bandemedlemmer, der sidder på cannabissalget?

Hvorfor ser vi ikke 7-Elevens personale skyde imod landets Skjold Burne-forretninger i en væbnet kamp om alkoholmarkedet?

Sandheden er, at myndighedernes kamp imod cannabis skaber de fleste af de problemer, som Claus Oxfeldt nævner
Lars Kragh Andersen
Det er, fordi alkohol kan handles på det åbne og frie marked, hvor tvister kan afgøres civiliseret, uden at parterne skal frygte, at Claus Oxfeldts medlemmer visiterer og anholder dem.

Det er såmænd den eneste forskel på de to markeder. Havde cannabis været lovligt og alkohol ulovligt, ville det forholde sig lige omvendt.

Alt i alt virker Oxfeldts indlæg som et langt angreb på forbudspolitikken og dens konsekvenser. Han når bare på forunderlig vis til den diametralt modsatte konklusion.

Sandheden er, at myndighedernes kamp imod cannabis skaber de fleste af de problemer, som Claus Oxfeldt nævner. Ud over det skader indsatsen også politiets omdømme.

På og omkring Christiania sørger politiet med krænkende visitationer dagligt for, at bestemmelserne i retsplejeloven bliver strakt til den yderste grænse – og gerne over.

BORGMESTER Christiania er stadig radikalt hjerteblod

I cannabisjagtens navn har politiet også indledt en decideret klapjagt på de såkaldte ’narkopåvirkede bilister’.

Politiet erkender åbenlyst, at det intet har at gøre med færdselssikkerheden, men i stedet er et indirekte våben imod hashhandlen.

Sådan nogle politiopgaver gavner ikke borgernes frihed, de gavner ikke politiet, og de gavner ikke folks tillid til, at politiet er til for at beskytte dem. Tog Claus Oxfeldt sine medlemmers interesser alvorligt, ville han kritisere forbudspolitikken i stedet for et tv-indslag.

Tænk dig dog om, Claus Oxfeldt.
LARS KRAGH ANDERSEN


:rocking:

Forfatter:  Mr.Pink [ 29 okt 2013 07:56 ]
Titel:  Re: Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.

:rocking: 8) :rocking:

Forfatter:  .....? [ 29 okt 2013 08:40 ]
Titel:  Re: Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.

Hell yes !!

Forfatter:  Rod [ 29 okt 2013 09:29 ]
Titel:  Re: Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.

Citat:
I cannabisjagtens navn har politiet også indledt en decideret klapjagt på de såkaldte ’narkopåvirkede bilister’.

Politiet erkender åbenlyst, at det intet har at gøre med færdselssikkerheden, men i stedet er et indirekte våben imod hashhandlen.

Havde godt tænkt at det var sådan det hang sammen... Men at de ligefrem indrømmer det :shock:

Forfatter:  Anarkisten420 [ 29 okt 2013 12:42 ]
Titel:  Re: Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.

Yay Lars Kragh Andersen er en meget vis mand, tjek hans blog her: http://frihedsaktivisten.dk/

Forfatter:  STWOD [ 29 okt 2013 14:15 ]
Titel:  Re: Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.

citat: Sandheden er, at myndighedernes kamp imod cannabis skaber de fleste af de problemer, som Claus Oxfeldt nævner Lars Kragh Andersen! (nok en slagfejl at der mangler et komma efter oxfeldt!) :-)
@ georg gearløs: nœœ, ham lars er skam ok vis, men hva har det med anarkistens eget link at gøre?

Forfatter:  йети [ 29 okt 2013 16:45 ]
Titel:  Re: Eks betjent: Det er kampen mod hash der er problemet.

Yay Lars Kragh Andersen er en meget vis mand, tjek hans blog her: http://frihedsaktivisten.dk/

Er den er lige så ringe som din egen blog, du linker til i avataren?
Det går altså ikke at linke, til sådan noget :roll:


Min er ikke en blog men en nyhedsside hvor jeg du kan holde dig opdateret om hvad der sker rundt om i verden, skrevet af en anarkist istedet for en almindelig klam journalist, og det er altså mit signatur jeg linker til det i. Lidt off topic, men tak for opmærksomheden :D

Ville være glad for noget konstruktiv kritik :)

Ok, hvornår har du sidst selv været ude i verdenen, så du kan holde din fanskare opdateret?
Tror ikke du er andet end en 20årig knægt der ryger bong og spiller fantastisk.
Du kan feks starte med at fortælle din alder og dit hverv, hvis du vil tages alvorligt.

Gearløs: Du går off-topic, og du laver et personligt angreb. 2 regler brudt i et enkelt indlæg. Stop det, nu.

Jeg har slettet de indlæg jeg citerer ovenfor.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/