Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Forskere udgiver guide: Få en bedre oplevelse med stoffer
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=48089
Side 1 af 1

Forfatter:  Fso [ 16 apr 2014 23:07 ]
Titel:  Forskere udgiver guide: Få en bedre oplevelse med stoffer

Forskere udgiver guide: Få en bedre oplevelse med stoffer

En gruppe forskere i stofbrug har udgivet en kontroversiel guide til de mennesker, der regelmæssigt tager stoffer som hash, kokain og ecstasy.
15. APR. 2014 KL. 14:08

En gruppe forskere verden over er gået sammen og har lavet en guide til folk, der tager stoffer regelmæssigt. Foto: Colourbox.com
Af Louise Damløv
Hold en pause på tre til fire uger. Lad være med at køre bil bagefter. Og rengør dine rygeinstrumenter.
Sådan får du en bedre og mere sikker oplevelse med hash, lyder det i en ny international guide, danske hashbrugere har været med til at skrive.
- Jo, det er kontroversielt, erkender lektor Jakob Demant, der forsker i stofbrug på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ Forsker: Kampagner mod narko preller af på brugerne

Han har sammen med en række internationale forskere udarbejdet en guide til, hvordan man kan tage stoffer på en mere hensigtsmæssig måde.
Forskerne har både udarbejdet en guide til, hvordan man ryger hash, tager kokain, ecstasy og svampe og lsd.
- Det er et forsøg på at hjælpe folk til at bruge deres stoffer på en mere fornuftig måde. Ligesom Sundhedsstyrelsen råder folk til, hvordan man drikker alkohol, siger Jakob Demant.
Kampagner preller af

Men når nu stoffer er ulovlige, bør man så ikke hjælpe folk til at stoppe i stedet for?
- Det kunne man selvfølgelig godt vælge at sige, men al information om, at man skal stoppe preller af, så vi bør sige OK, du har valgt at tage stoffer, hvad kan du så gøre for at få en bedre oplevelse og ikke ødelægge dit liv og helbred, mener Jakob Demant.
De nye guides er bygget op ud fra stofbrugeres svar i en stor international undersøgelse, Global Drug Survey, der har kørt i flere lande som USA, Australien, Frankrig og Storbritannien i flere år.
Og for første gang er den i år kommet til Danmark.
Brugernes svar definerer guides

I alt har 78.820 mennesker, der bruger stoffer regelmæssigt, svaret på en række spørgsmål om deres vaner i forbindelse med at tage stoffer.
- Brugerne har svaret på, hvilke konsekvenser, det har for dem at tage stoffer og ud fra deres svar har vi samlet de her guides, siger Jakob Demant.
Han nævner som eksempel, at flere brugere i undersøgelsen fortæller, at de bruger fordampere, når de ryger hash for at passe på deres lunger.
LÆS OGSÅ Ny stor narkoundersøgelse lanceres i Danmark

- Og det har vi for eksempel valgt ud som et godt råd i guiden, siger han.
Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men 1.647 danskere har svaret på et spørgeskema, der er delt på sociale medier, i magasiner, fagblade og på hjemmesider, hvor stofbrugere færdes.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er det skadeligt at tage stoffer. Jævnlig brug af hash kan for eksempel resultere i psykose, hukommelsessvigt og sløvhed, mens brug af kokain, amfetamin og andre stoffer kan resultere i dødelig forgiftning.
Sundhedsstyrelsen afviser vejledning

Sundhedsstyrelsen erkender, at det er en stor udfordring, at et segment regelmæssigt bruger stoffer og ikke er lydhøre over for kampagner.
Men Sundhedsstyrelsen mener ikke, at en vejledning i brug af stoffer er vejen frem, fordi der hele tiden kommer nye stoffer til, skriver specialkonsulent Kari Grasaasen i en mail til DR Nyheder.
- I forhold til at give vejledning, så kan Sundhedsstyrelsen simpelthen ikke give en sikker vejledning til dette formodentlig mindre segment, der ønsker at bruge stoffer. Det er uforudsigeligt, hvad der faktisk er i de stoffer, de bruger, hvad dosis er og hvad blandingsforholdet er, skriver hun.

http://mobil.dr.dk/smartphone/#artikel/ ... 071701.htm#_=

Forfatter:  johs skakspil [ 16 apr 2014 23:19 ]
Titel:  Re: Forskere udgiver guide: Få en bedre oplevelse med stoffe

Respekt til forskerne, dejligt med noget skadereduktion, istedet for at prøve at skræmme folk fra at tage drågs! Lidt øv at sundhedsstyrelsen afviser det.
Det er kun uforudsigeligt hvad der er i stoffer, fordi det er illegalt-udover det er det lidt noget vrøvl, da fx. Spids Nøgenhat er noget mand selv kan finde. Det med blandingsforhold og dosis, synes jeg ærlig talt er noget vrøvl. Det er lidt som om de mener at alle stoffer er ecstacy tabletter...
Tak for artiklen FSO!

Forfatter:  SHF [ 17 apr 2014 10:58 ]

Stoffer er bestemt ikke ecstacy piller, men du aner ikke hvad der er cutstoffer i den pose du har fået.

Forfatter:  johs skakspil [ 17 apr 2014 11:43 ]

Sandt! Hvis vi snakker amfetamin, kokain osv. er det svært at vide hvad der er af cut i, men det skyldes jo mest at det er rockere og andet lort, der har haft det i hænderne. Hvis det var lovligt ville det forhåbentligt være anderledes. Man kan jo også rense, ekstrahere og omkrystalisere sin substands, så man i det mindste gør hvad man kan, for at have et så rent produkt som muligt. Udover det synes jeg det virker som om at sundhedsstyrelsen mener at det er stoffernes skyld at de er voldcuttet...
Det jeg mente, var at man sagtens kan undgå cuttede stoffer, ved fx at dyrke sin egen cannabis, plukke sin egen svamp, kun anskaffe sig "recept narko"(lorte slang) som man ved at ens kilde har fået på et rigtigt apotek osv..
Jeg fik nok ikke formuleret mig ordenenligt i mit forstå indlæg, min fejl sorry. God dag!

Forfatter:  Pestilence [ 17 apr 2014 14:45 ]
Titel:  Re: Forskere udgiver guide: Få en bedre oplevelse med stoffe

Fed guide, godt initiativ! Fuck hende Kari, hun aner åbenlyst ikke en skid om noget.

Forfatter:  LSDrejø [ 18 apr 2014 00:02 ]
Titel:  Re: Forskere udgiver guide: Få en bedre oplevelse med stoffe

Thumbs up til de forskere...

Vi er kommet lidt videre siden det var forbudt at antyde jorden ikke er flad... bare en lille smule; men diverse politikere og lobbyister (som Sundhedsstyrelsen er drevet af) gør hvad de kan for at vi ikke ligefrem begynder at stille spørgsmål ved status quo :-(

Forfatter:  Herminator [ 18 apr 2014 12:22 ]
Titel:  Re: Forskere udgiver guide: Få en bedre oplevelse med stoffe

Hvis det er gået jer forbi, så ligger Dr. Demant faktisk resultater fra undersøgelsen op her inde i ny og næ.
viewtopic.php?f=5&t=48065

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/