Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af narko
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=49322
Side 1 af 1

Forfatter:  Frugthat [ 11 dec 2014 12:36 ]
Titel:  Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af narko

Citat:
Sidste år blev der registreret rekordmange narkotikaforgiftninger i Danmark, viser rapport.
Færre danskere tager stoffer, færre dør som følge af narkotika og stadig flere unge vender stofferne ryggen.

Alligevel sætter antallet af narkotikaforgiftninger rekord, skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af Sundhedsstyrelsens årlige rapport over narkotikasituationen i Danmark, der udkommer torsdag.

»Stofmarkedet er blevet mere uforudsigeligt, og stofferne er meget forskellige i koncentrationen af, hvor stærke de er. Brugerne ved ikke, hvordan de stoffer, som de tager, indvirker på hinanden. I forvejen er det jo ikke ligefrem, fordi illegale stoffer kommer med en indholdsdeklaration«, forklarer specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kari Grasaasen.

»Samtidig er der kommet flere tilsætninger i stofferne. Derudover tyder det på, at lægerne nogle steder er blevet bedre til at registrere forgiftninger«, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Tendensen til at flere danskere vælger de euforiserende stoffer fra, har været tydelig i en årrække og bekræftes endnu engang af den nyeste kortlægning.

Forgiftninger falder

Antallet af registrerede forgiftninger på landets skadestuer som følge af illegale stoffer satte i 2013 rekord med 2194.

Det er en stigning på næsten 90 procent fra 2004, hvor tallet var 1.163. Det nye tal betegnes endda som et minimum, hvor det reelle tal sagtens kan være højere, lyder det fra Kari Grasaasen.

Jakob Demant, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet med speciale i alkohol og stofbrug, peger på, at man for at komme problemet med forgiftninger til livs bliver nødt til at overføre principper om skadesreduktionstiltag, som det kendes fra fixerum, til en bredere gruppe af stofbrugere.

»Selvfølgelig ville man ikke have problemet med forgiftninger, hvis forbudslovgivningen virkede, for så var der jo ikke nogen, der brugte stoffer. Sådan er virkeligheden bare ikke, og at man behandler det som et juridisk spørgsmål frem for et sundhedsmæssigt har konsekvenser« , siger Jakob Demant til avisen.

http://politiken.dk/indland/ECE2480831/ ... -af-narko/

Forfatter:  Snoezel [ 11 dec 2014 13:31 ]
Titel:  Re: Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af nark

Godt vi har Jakob Demant derude til at gentage mantraet for os!

Forfatter:  Soft parade [ 11 dec 2014 14:15 ]
Titel:  Re: Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af nark

Tænk hvor meget det tal ville falde ved en legalisering.
Så var man sikker på hvad, og hvor meget man fik indenbords, OG folk ville vide mere om hvad de havde gang i.

Forfatter:  Optimus Crime [ 11 dec 2014 14:29 ]
Titel:  Re: Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af nark

Citat:
»Stofmarkedet er blevet mere uforudsigeligt, og stofferne er meget forskellige i koncentrationen af, hvor stærke de er. Brugerne ved ikke, hvordan de stoffer, som de tager, indvirker på hinanden. I forvejen er det jo ikke ligefrem, fordi illegale stoffer kommer med en indholdsdeklaration«, forklarer specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kari Grasaasen.

»Samtidig er der kommet flere tilsætninger i stofferne.


Netop derfor det skal legaliseres..

Forfatter:  Lektier [ 11 dec 2014 15:01 ]
Titel:  Re: Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af nark

Hele rapporten kan findes under LINKS på Sundhedsstyrelsens side her:
http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/narkotikasituationen-i-danmark

Forfatter:  Hindbaerroulade [ 12 dec 2014 06:14 ]
Titel:  Re: Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af nark

Lidt spøjst at antallet af cannabis-relaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler er steget markant i takt med, at der er sat mere fokus på de gavnlige effekter af cannabis i udlandet. Det er måske bare mig.

legaliser nu bare hele lortet.

edit: og hvad i hele hule Helvede er en cannabis-forgiftning?

Forfatter:  Soft parade [ 12 dec 2014 09:17 ]
Titel:  Re: Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af nark

Hindbærroulade skrev:
Lidt spøjst at antallet af cannabis-relaterede bidiagnoser på psykiatriske hospitaler er steget markant i takt med, at der er sat mere fokus på de gavnlige effekter af cannabis i udlandet. Det er måske bare mig.

legaliser nu bare hele lortet.

edit: og hvad i hele hule Helvede er en cannabis-forgiftning?

Cannabis forgiftning? Det er det dummeste jeg nogensinde har hørt

Forfatter:  Pestilence [ 12 dec 2014 17:24 ]
Titel:  Re: Politiken: Færre tager stoffer - flere forgiftes af nark

Det er vel noget i retningen af "jeg har ikke røget hash før og nu har jeg røget så meget at jeg i 3 timer tror jeg skal dø så derfor må jeg hellere kontakte skadestuen hurtigst muligt".

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/