Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 18 apr 2024 12:22


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 11 dec 2015 13:09 
Offline
Site Webmaster
Brugeravatar

Tilmeldt: 20 okt 2003 01:01
Indlæg: 3561
Citat:
Kræftens Bekæmpelse: Cannabis er ikke et mirakelmiddel
Flere lovlige cannabis-præparater er en god idé, men de gavner kun få patienter, mener Kræftens Bekæmpelse.

Patienter med kroniske smerter, kvalme og andre lidelser har måske udsigt til mere lindring. Fredag førstebehandler Folketinget et forslag om at legalisere medicinsk cannabis, og ifølge Kræftens Bekæmpelse er der god grund til at give det en chance.

- Vi mener, at de patienter, der dokumenteret har glæde af cannabis, skal kunne få det på en ordentlig måde uden at blive kriminaliseret, siger overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse til Ritzau.

Cannabis kan lindre smerter, men der er ikke dokumentation for, at det eksempelvis kan bekæmpe kræft hos mennesker, forklarer han.

- Cannabis er ikke på nogen måde et mirakelmiddel, og det er ikke et stærkt smertestillende middel. Men der er nogle patienter med særlige smerter, der har gavn af det, siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Det er partiet Alternativet, der står bag beslutningsforslaget om at legalisere flere medicinske cannabis-præparater.

Et smalt flertal af Folketingets partier - Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF og Enhedslisten - er positive over for det.

Forslaget går ud på at give blandt andre praktiserende læger mulighed for at ordinere medicinsk cannabis, der er importeret fra Holland, i en forsøgsperiode på tre år.

Det er allerede i dag muligt at behandle kræft- og sklerosepatienter med cannabis i Danmark, men udvalget af præparater er meget begrænset.

Ved at lovliggøre flere medicinske cannabis-prærater beskytter man patienter mod produkter, der er produceret under ukontrollerede forhold, påpeger Jens Oluf Bruun Pedersen fra Kræftens Bekæmpelse.

- Ifølge en opgørelse fra Holland er cannabis-produkter på det sorte marked fyldt med mange mærkelige ting såsom svampe, pesticider, bakterier og tungmetaller, siger han.

I Holland har man i mere end 10 år haft en særlig ordning med mulighed for, at læger kan udskrive præparater med cannabis til deres patienter.

http://www.information.dk/telegram/555024

_________________
"Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz." - Søren Kirkegaard


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 19 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team