Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 25 apr 2024 20:58


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 19 aug 2016 07:00 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 dec 2004 01:40
Indlæg: 1021
Geografisk sted: Right behind you...
Citat:
Salget af hash skal legaliseres, lyder det i opfordring til Folketinget fra anklagere og tidligere politichef.

Et halvt århundredes kamp mod narkokriminalitet har slået fejl. Det bør politikerne erkende og slå ind på en radikalt anden vej.

Sådan lyder budskabet fra en række erfarne anklagere og en tidligere politichef ifølge Jyllands-Posten.

De mener, at salget af i første omgang hash skal legaliseres, så pengene fra salget går i statskassen i stedet for i lommerne på organiserede kriminelle. En legalisering vil samtidig frigøre store ressourcer hos blandt andet politiet.

Ressourcer, som i dag bruges på bekæmpelse af hashkriminalitet.

En kamp, der ikke kan vindes
- Jeg mener personligt, at man bør legalisere salget af hash, for den kamp kan vi ikke vinde. Man har forsøgt at bekæmpe det her i så mange år, og man er ikke kommet nogen vegne. Vi kan ikke hindre brugen af hash ved at forbyde det. Det er dyrt og nytter ikke meget, siger senioranklager Anne Birgitte Stürup fra Statsadvokaten for København.

Erik Merlung, tidligere statsadvokat for Sjælland, er enig. Kampen mod salg af hash kan ikke vindes, mener han, og de eneste som profiterer på "den håbløse indsats" er bagmændene, som tjener enorme summer på at forsyne hashrygere med de ulovlige varer, fastslår han over for avisen.

Sammen med Per Larsen, tidligere chefpolitiinspektør i København, foreslår Erik Merlung, at Folketinget iværksætter et overvåget forsøg med salg af det euforiserende stof. Indtægterne skal gå til staten.

- Så kan man se, hvordan det virker, for jeg er helt enig i, at det er en hård kamp, og der er ikke udsigt til, at den vindes lige om hjørnet, og pengene går altså i de forkerte lommer i dag, siger Per Larsen.

På Christiansborg afvises forslaget af et flertal. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) fastslår over for Jyllands-Posten, at i lighed med foregående regeringer har den nuværende regering ingen planer om at lovliggøre hash.


http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-06-2 ... -nytteslos

90% stemmer for legalisering (37077 stemmer)


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 aug 2016 10:58 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 15 aug 2016 18:38
Indlæg: 19
Kan heller ikke se hvorfor det ikke skal legaliseres.

Nu kender jeg ikke nok til lovgivningen omkring det, men hvis der indsamles nok stemmer ang. legalisering (efter jeg lige stemte sagde den 372xx), skal politikerne så tage det op til afstemning, hvis de 179 er i flertal mod legalisering, mens 100.000 danskere stemmer for, kan det vel ikke blot ignoreres?

Nogen der ved noget om det?


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 aug 2016 12:00 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1360
amazon99 skrev:
Nu kender jeg ikke nok til lovgivningen omkring det, men hvis der indsamles nok stemmer ang. legalisering (efter jeg lige stemte sagde den 372xx), skal politikerne så tage det op til afstemning, hvis de 179 er i flertal mod legalisering, mens 100.000 danskere stemmer for, kan det vel ikke blot ignoreres?

Nogen der ved noget om det?

Om så 5.000.000 danskere skrev under, kan det principielt ignoreres. Vi har et repræsentativt demokrati, hvilket vil sige at vi vælger personer til at have indflydelse på beslutningerne i folketinget, mens vi har reelt ikke har noget at sige ifht. processen i folketinget, andet end når der udskrives et valg. Selvfølgelig siger underskriftindsamlinger, protester osv noget om befolkningens holdning til et givet spørgsmål, men rent formelt har det ingen anden effekt end at påvirke holdninger eller følelser hos de valgte politikere.

Selv når et spørgsmål sættes til valg, kan udfaldet som oftest principielt ignoreres. Det er dog næppe så stemme-økonomisk.

Angående eksemplet med 100.000 underskrifter: De 179 personer i folketinget er repræsentanter for 5.614.000 mennesker (befolkningen i Danmark). Selv hvis kun 51 % af folketinget er imod et ja til legalisering af cannabis, repræsentere de 51 % stadig 2.863.140 danskeres "holdning", da de er valgt som disses repræsentant. 100.000 er derfor grundlæggende set utroligt få mennesker (3,4 % af det antal der er imod) - og umiddelbart er de nok også talt dobbelt, da deres stemmer også ligger i de 49 % i folketinget der stemte for.
100.000 kan måske tvinge folketinget til at diskutere noget, men ikke bestride udfaldet af en evt diskussion.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 19 aug 2016 12:16 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 15 aug 2016 18:38
Indlæg: 19
Tak for svar, håber de kommer på bedre tanker.

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke, at det må alt andet lige være en økonomisk gevinst at gøre dette. For det første ville et statsreguleret salg (via apoteker eller andet) give flere kr. i statskassen samtidig med at de økonomiske udgifter for politiet vil blive formindsket, i og med at uanset hvad, bør det ulovlige salg formindskes hvilket ville gøre den andel det ulovlige marked har, mindre.
Selvfølgelig kræver det nogle konkrete undersøgelser og test mht. det sundhedsmæssige, ligesom med alkohol. Jeg er dog ret sikker på, at cannabisen er sku ikke farligere end alkoholen. Al skal indtages med måde.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 20 aug 2016 15:04 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 14 apr 2011 00:03
Indlæg: 1360
Bestemt. Cannabis lovgivning er et perfekt eksempel på lovgivning med følelser og holdning, ikke fakta eller videnskab. Intet omkring det er fornuftigt eller logisk.

Følelser og holdninger er desværre bare meget svære at ændre hos voksne mennesker og status quo for tillokkende..


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 5 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 37 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team