Psychedelia.dk
https://psychedelia.dk/forum/

Levamisal advarsel
https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=55529
Side 1 af 1

Forfatter:  Fso [ 08 jan 2019 23:54 ]
Titel:  Levamisal advarsel

“Værested advarer mod 'kemisk aids': Farligt stof fundet i flere kokainprøver
Herberg i København har fundet farligt blandingsstof i flere kokainprøver.


Stoffet levamisol er også kendt under navnet "kemisk aids", fordi det nedbryder kroppens immunforsvar. (© Mændenes Hjem)
ANNA SOL JØRGENSEN
KL. 16.51
Stoffet levamisol er i den seneste tid blevet fundet i mange kokainprøver.
Det oplyser Mændenes Hjem på Vesterbro i København, der beskæftiger sig med hjemløse og stofmisbrugere, til TV2 Lorry.
Mændenes Hjem laver løbende test af renheden af de stoffer, der er i omløb på gaden. Og i en lang periode har der været en høj grad af renhed i kokain.
Men i løbet af de sidste tre måneder er der fundet levamisol i mange af prøverne. Levamisol er også kendt under navnet "kemisk aids", fordi det som sygdommen aids nedbryder kroppens hvide blodlegemer og dermed immunforsvaret.
Derfor kan indtagelse af levamisol medføre dårlig sårheling og øget modtagelighed over for infektioner som influenza, lungebetændelse, MRSA og lignende.
Giver lilla pletter på huden

En anden kendt bivirkning ved stoffet er lilla pletter på huden, der kommer i skadet væv på kroppen. Det kan være både store og små pletter, der kan ligne blå mærker. Men ulig blå mærker forsvinder de lilla pletter ikke over tid.
En del skadelige tilsætningsstoffer kan fjernes, hvis stoffet koges. Men det gælder ikke levamisol, hvorfor stoffet også kan give bivirkninger, hvis det ryges.
Levamisol har tidligere været brugt som lægemiddel til mennesker og bruges i dag som ormekur til dyr.”

https://www.dr.dk/nyheder/indland/vaere ... ainproever

Forfatter:  B-R [ 09 jan 2019 22:23 ]
Titel:  Re: Levamisal advarsel

Levamisol er i stort set alt kokain. Det bliver blandet i produktet allerede i Syd Amerika.

Forfatter:  Buttkraken [ 09 jan 2019 23:32 ]
Titel:  Re: Levamisal advarsel

B-R skrev:
Levamisol er i stort set alt kokain. Det bliver blandet i produktet allerede i Syd Amerika.

faldt også over artiklen på facebook og tænkte "det er sgu da ikke noget nyt"

Forfatter:  Fso [ 10 jan 2019 10:51 ]
Titel:  Re: Levamisal advarsel

Prøv nu og læs artiklen igen :)

“Mændenes Hjem laver løbende test af renheden af de stoffer, der er i omløb på gaden. Og i en lang periode har der været en høj grad af renhed i kokain.
Men i løbet af de sidste tre måneder er der fundet levamisol i mange af prøverne”

Kokainen er gået fra at være meget ren til der er levamisol i prøverne - det er jo det konkrete bevis på påstanden om at kokain cuttes med levamisol i stigende grad i hvertfald i Kbh.
For det sker sikkert i oprindelseslandet, eller undervejs men det ved vi ikke noget om.

Side 1 af 1 Alle tider er UTC + 1 time [DST ]
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
https://www.phpbb.com/