@Fso Tak!
@wastingsandpain Det manglede bare. Jeg har grundlæggende stor sympati for liberalismen, og jeg tror også der er en overvægt af liberale tænkere, både i politisk filosofihistorie og blandt nulevende. Men man skal selvfølgelig altid gå kritisk til materialet. Noget af det væsentligste, at have for øje ved marxismen, er at selvom den i sit væsen er antikapitalistisk, så er den ikke antiliberal, men bygger videre på det tankesæt og den 'frigørende proces' som menneskeheden har været under, i historisk tid, og som har haft sit seneste kvantespring ved den borgerlige revolution. Arbejderklassen udgjorde herefter det naturlige revolutionære potentiale, igennem den udnyttelse de var/er underlagt og den indflydelse de kunne gøre gældende. På samme måde som f.eks. borgerskabet var blevet magfuldt nok, til at kræve deres ret overfor aristokratiet, er ideen, at arbejderklassen bør indse den magtfaktor de potentielt udgør som gruppe/klasse, og også kræve deres ret overfor borgerskabet. Netop fokuset på arbejderklassens revolutionære potentiale, endte så i vesten ironisk nok med at neddrosle selv samme, gennem en socialliberal reformpolitik, der i høj grad har gjort arbejderklassen tilfredse nok med niveauet af udnyttelse, til at der er mindre at vinde og mere at tabe på gøre oprør som klasse. Marx havde så en ide om at den næste frigørende revolution ville være den sidste, hvor man kunne opløse klassernes udnyttelsesforhold fuldstændig, han havde dog ikke særligt gode bud på hvordan det skulle udføres i praksis, og proletarisk diktatur har aldrig været en særlig veludtænkt ide i min bog. Jeg tror mere på at udnyttelsen vil veksle i intensitet, hvis man betragter det over kortere årrækker, men jeg er er optimistisk (og Hegelianer) nok til at tro på at de større revolutioner fortsat vil føre til at udnyttelsesforholdet mindskes på et historisk plan, så flere mennesker både nationalt og internationalt kan tage del i friheder, der ikke er alle forundt. Du kan roligt give dig i kast med til den evige fred, den er yderst let læselig ift. Kant, den er kortfattet og konkret, men spændende at læse i relation til menneskerettighederne, FN og EU, som er dybt inspireret heraf, og den 'interdependens' (gensidig afhængighed og interesseflade) der er imellem forskellige lande. Jeg husker det som om det er Locke, men det er muligt, at jeg husker galt og det er Hobbes.
|