Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 04 maj 2024 04:56

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 14 mar 2004 17:18 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jan 2003 02:01
Indlæg: 4780
Danmark flyder med narko

af reportageholdet

»Selv 14-årige helt ude på bøhlandet har udskiftet flyversjussen med narkotika.«

Chefkriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter nærer ingen illusioner, når han beskriver narko-markedet i dagens Danmark.

Dugfriske tal fra Rigspolitiet viser en markant stigning af kokain på markedet. Sidste år beslaglagde politiet 104 kilo kokain, til en værdi af 56 millioner kroner.

Den reelle årlige omsætning af kokain, heroin, amfetamin, esctacy og hash i Danmark anslås til 3,6 milliarder kroner. Det er mere end indtjeningen på filmene Terminator 1, 2 og 3 tilsammen.

Rigspolitiet er i disse dage ved at bearbejde 2003-tallene fra landets 54 politikredse. Samtlige tal peger entydigt på et eksplosivt forbrug af kokain, amfetamin og ecstacy, stoffer der især benyttes af teenagere. Tidligere var kokain modestof blandt TV-, film- og popstjerner, i dag findes kokain overalt i diskoteksmiljøet.

Beslaglæggelserne af kokain i 2003 er syv gange så høj som i 2002. For amfetamin er der tale om en fordobling fra 35 kg i 2002 til 65 kg sidste år, samme tendens gør sig gældende for esctacy, hvor der blev beslaglagt 60.000 tabletter i 2003 mod knapt 26.000 året før.

Stor omsætning

»Bag tallene ligger nogle store enkeltstående sager med erkendte mængder, hvor det lykkedes os at optrevle store organisationer, men der er en meget meget store omsætning i et så lille land som Danmark. Forbruget af amfetamin og kokain er i klar stigning og det gælder i samtlige politikredse.

Det overrasker os, at kokain er ude i hver eneste lille flække,« siger chefkriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen, Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter.

I 2003 i alt beslaglagt i alt 186 kilo hård narko, mens der året før blev beslaglagt 108 kilo.

»Tallene bekræfter Sundhedsstyrelsens rapport og viser, at selv 14-årige helt ude på bøhlandet har udskiftet flyversjussen med narkotika. B.T.s tal og vores egne tal afspejler, at markedet er blevet større, misbrugerne bliver yngre og misbrugsgrupperne er udvidet til også at omfatte nogle ressourcestærke persongrupper som ikke behøver at lave 500 indbrud for at dække deres faste misbrug.

Forsyningssikkerhed

Selvom vi beslaglægger store partier, så påvirker det ikke markedet med så meget som én øres stigning, det tyder på en stor forsyningssikkerhed, og at logistik er i orden.«

Oplysninger fra landets 54 politikredse viser at der 1. februar i år sad 300 mennesker varetægtsfængslet, sigtet for indsmugling og salg af 723,5 kg hård narkotika, 107.500 esctacy piller og 8,2 tons hash.

»Det er et alvorligt tal, for det svarer til 10 pct. af de indsatte i landets fængsler.

Det er også tal der viser, at selv om grænserne er åbne, så fanger vi flere, vi beslaglægger mere, og vi efterforsker os frem til mere. Hele politiets indsats er bygget op om at identificere og optrevle hele netværket så vi kan retsforfølge modtagere og leverandører og få beslaglagt alle deres værdier. Vi bruger mange kræfter på at finde de steder de gemmer pengene, ikke bare i madrassen, også hvis de gemmer dem i holdingselskaber på Isle of Man eller på Gibraltar bygget op som en pandoras æske. Vi har været heldige at finde både 20, 30 og 40 millioner kroner gemt af vejen på den her måde,« siger Troels Ørting Jørgensen.

Udbud og efterspørgsel

Som tommelfingerregel siger man, at politiet beslaglægger 10 pct. af det stof der kommer ind i landet enten ved grænserne eller ved aktioner. Ud fra de tal der foreligger, er der over et tons kokain og omkring 650 kilo amfetamin på markedet.

»Det er uomtvisteligt, at det beslaglagte tal er væsentligt mindre end det det der reelt omsættes. Om det er 10 pct. eller 25 pct., vi beslaglægger, tør jeg ikke sige. Men de her mængder er udtryk for at udbud og efterspørgsel svarer til hinanden. Man oversvømmer ikke markedet, selv blandt narkohandlere er det et kodex i detailhandlen«.

Hvis tallene bare har en gnist af sandhed, så omsættes der kokain, amfetamin, brun og hvid heroin, esctacy til en værdi af 828 mio. kr. og hash for 2,85 mia. kroner på gadeplan. Narkotika for over 3,6 milliarder kroner.

»Det er meget store beløb der omsættes for i illegal narkotika, derfor følger vi pengesporet med en særlig enhed af politifolk, skatterevisorer fra Told og Skattestyrelsen og andre regnskabskyndige som er ansat i NEC. De har ene og alene til opgave at identificere pengestrømmen fra dem vi mistænker for at være de største bagmænd. Der er bagmænd som bor ydmygt men som har investeret i store ejendomme og jord i udlandet.

På det grå marked findes mennesker med risikovillig kapital, der har behov for en alternativ pensionsopsparing, fordi de ikke kan sætte sorte penge ind på en PFA pension. De kan finansiere en million til narko med en gevinst på 200.000 kr. Men rigtig store og rige grossister bor i sikre lande i udlandet. Der bor bl.a. en række danskere i Holland, som vi mistænker for at være impliceret i løbende hash og ecstasy indsmuglinger.

Ludere og Prince Light

Men mange af dem der er involveret i narkotikahandel har også andre vare på hylderne. Der er masser af moderne netværksorganisationer som opererer profitorienteret, hvor indkøbet i Holland ikke bare handler om 25.000 ecstasy piller. Der ryger 25 ludere med i købet og en palle Prince Light med russisk banderole. Det er supermarkeds-princippet, man beskæftiger med flere forskellige vare man kan tjene penge på, for man har både penge, distributionsnet og logistik. Dem der er dygtige her i Danmark, de vil kunne skaffe dig hvad som helst,« siger chefkriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen.

Link til artiklen på bt.dk

_________________
Der er ingen planet B.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team