Psychedelia.dk

Silvan-ekspedient var pusher

Af AF REPORTAGEHOLDET

Han kunne være din søns bedste kammerat eller måske din søsters kæreste. Måske er du blevet ekspederet af ham i Silvan. Men selv om Claus Johansen ligner en helt almindelig ung mand på 32 år har en bedre anbefaling fra sin arbejdsplads end de fleste, sidder han i dag i Nyborg Statsfængsels kontraktafdeling. Lørdag den 19. april sidste år kl. 22.22 sluttede festen i bogstaveligste forstand for Claus Johansen.

Otte betjente fra Randers Politi kom på besøg i parcelhuset i Krestrup lidt udenfor Randers, hvor Claus som sædvanlig holdt fest. Udover en del unge mennesker i høj stemning fandt politiet også 29 gram amfetamin, 600 små poser, en meget følsom vægt og et regnskab som viste, at Claus havde 40.000 kr. ude at svømme.

»Min interesse for IT gjorde, at jeg havde ført regnskab over dem, der skyldte mig penge ind på et regneark,« forklarer Silvan-ekspedienten fra Randers.

Det kostede to år

Hans forkærlighed for computere og amfetamin kom til at koste ham to år i fængsel. Han blev enig med politiet om, at han nok havde solgt 750 gram amfetamin over de seneste halvandet til to år. Det takserede vestre landsret til to år, selv om Claus i første omgang slap med tre måneder i byretten.

»Det var ret uvirkeligt, for jeg opfattede ikke mig selv som pusher. Det forekom mig slet ikke ulovligt, for det havde jo langsomt udviklet sig fra, at jeg selv brugte amfetamin i weekenderne, til at jeg også købte med til de andre, når der var fest. I stedet for at købe en lille pose amfetamin købte jeg ti. Og så skal man jo være en dårlig købmand, for at man ikke får lidt rabat,« forklarer Claus, mens han tænder endnu en cigaret.

Til sidst blev Claus og hans leverandør af amfetamin og diverse andre stoffer enige om, at det var lettere, hvis Claus bare købte 50 gram en gang om ugen og havde det liggende hjemme.

»Det kan godt være, at det lyder fuldstændig åndsvagt. Men det var egentlig mest af praktiske grunde. Det var jo dumt, at jeg skulle køre påvirket ned til min pusher flere gange på en aften,« forklarer Claus med et afslappet og overbevisende blik.

Claus var pludselig blevet pusher. Og selv om han er en venlig og tilsyneladende fornuftig mand, så er Claus efter sin egen vurdering en af de farligste af slagsen. Ikke fordi han er voldelig eller ubehagelig. Men netop fordi han er så almindelig. Var man til fest hos Claus, skulle man ikke gå den grænseoverskridende vej ned til den store stygge pusher for at købe pulveret. Var man til fest hos Claus var der rigeligt med stoffer, man skulle bare spørge.

»Allerede da jeg prøvede amfetamin første gang som 22-årig, var det helt almindeligt. Det var der bare - til alle festerne. Faktisk havde jeg et princip om, at jeg aldrig ville tage stoffer, men en dag til en fest prøvede jeg det alligevel. Det skulle jeg ikke have gjort. Når man først én gang har prøvet, hvordan man kan komme i feststemning og godt humør bare ved at bruge kemien, så er det meget fristende at gøre det igen,« forklarer Claus, som til sidst var fuldstændig afhængig af amfetamin og stærke sovepiller. En heftig blanding som med Claus egne ord »blæser hjernen ud«.

»Det blev en rigtig dårlig spiral, hvor jeg tog amfetamin i weekenden og fyrede den af. Men søndag aften blev jeg nødt til at tage en del sovepiller, for at kunne være udhvilet til arbejdet. På arbejde blev jeg så nødt til at gå ud på toilettet og tage streg amfetamin, for så at vågne op igen. Og så kørte det derudad - hver dag i to år,« siger den 32-årige ekspedient, som alligevel formåede at passe sit arbejde i Silvan upåklageligt hver dag.

Smadrede tre biler

Faktisk skulle han være startet som køkkensælger hos HTH 1. maj sidste år, hvis ikke politiet havde lukket festen 19.april. Men en dom på to år pynter ikke ligefrem på CV'et, så Claus regner ikke med, at stillingen hos HTH stadig er hans, når han formentlig bliver prøveløsladt til august.

»Der er så mange måder, man kan dumme sig på, når man tager stoffer. At blive taget for at sælge er bare en af dem. Jeg har også smadret tre biler, og de to af gangene kan jeg ikke engang huske, hvad der skete,« fortæller Claus Johansen, som er blevet temmelig skræmt over sig selv, nu hvor han er holdt op med at tage stoffer.

Derfor vil han inderligt gerne advare andre unge mennesker mod at tage stoffer, selv om det virker uskyldigt og man selv mener, at man har fuld kontrol.

»Det er virkelig rystende, når jeg tænker tilbage på, hvad jeg har lavet - hvis jeg overhovedet kan huske det. Sovepillerne gør, at der er lange perioder, som jeg simpelthen ikke kan huske. Og det er næsten endnu mere skræmmende,« forklarer Claus.

Når han kigger tilbage på, hvorfor det gik så galt, slår det ham, at han tog stoffer første gang det år, da hans mor døde af kræft og kernefamilien fik et knæk.

»Men det, jeg har gjort, er mit eget ansvar. Nu må jeg bare tage konsekvenserne.«

Link til artiklen på bt.dk

_________________
Der er ingen planet B.

godt læsning.får da en til og tænket lidt...