Værre end mit værste mareridt
Af REPORTAGEHOLDET
Hver weekend solgte Maria stoffer på byens diskoteker til andre unge. Nu er festen slut. I sidste måned modtog 19-årige Maria en dom på to års fængsel, som hun nu afsoner.
»Det er skrækkeligt at sidde i fængsel. Det er værre end mit værste mareridt. Jeg har ingen kontakt med omverdenen. Jeg savner min familie og venner,« siger Maria, mens hun tænder endnu en cigaret.
Den 19-årige pige afsoner en dom på to år for handel med 1.500 ecstacypiller og 655 gram amfetamin. Den trygge tilværelse hjemme hos mor og far er byttet ud med en seng inden for fængslets mure.
Hardcore puscher
Som hun sidder dér i stolen i statsfængslets kolde besøgslokale, er det umuligt at forestille sig, at den spinkle teenager med det kønne, smilende ansigt har været en hardcore pusher og forsynet en provinsby med stoffer for flere hundrede tusind kroner. At hun selv har fyldt sin spinkle krop til bristepunktet med piller og hvidt pulver hver eneste weekend.
»Da jeg blev anholdt, sagde politiet, at jeg nok var en af de sidste, de ville mistænke i byen,« siger Maria, hvis navn er ændret af hensyn til hendes sikkerhed.
Hendes kortvarige karriere som narkopusher startede i sommeren sidste år, da hun var i gang med en uddannelse som køkkenassistent. Maria kendte en, som solgte stoffer på diskoteker i den provinsby, de kom fra. Politiet havde allerede på det tidspunkt et godt øje til narkohandlen, og Maria ville gerne hjælpe. Hun havde nemlig aldrig været i politiets søgelys.
»Det var helt min egen skyld. Jeg tilbød det selv. Det var grænseoverskridende og meget spændende at gøre noget, man ikke måtte,« fortæller Maria.
Meget hurtigt blev det til, at kunderne henvendte sig direkte til Maria, som på kort tid både stod for selve handelen og afregningen.
»I starten ville jeg gerne være helt anonym og sørgede for, at det kun var mine venner, som kom til mig, og at alle andre så kom til dem. Men til sidst vidste alle, hvem jeg var. De ringede til mig og opsøgte mig, når jeg var i byen,« siger hun.
Der var for alvor gang i narkosalget i Marias hjemby og i nabobyen, hvor de også solgte stoffer på diskotekerne.
»Kunderne var mest de pæne børn. Der var meget få »tabere« iblandt. Mange var også helt unge og ikke gamle nok til at gå i byen. Nogle var kun 14 år. De købte for det meste amfetamin. Det starter de med,« fortæller Maria. På en aften i byen kunne hun snildt sælge 50 gram amfetamin, også kaldet speed, og 100 ecstacypiller. Og når amfetamin koster 150-200 kr. for et gram og pillerne 50-100 kr. pr. stk, så havde Maria en omsætning på 20.000 kr. på en aften. Stofferne gemte hun i sokker, bukselommer og svedarmbånd og gik ud i en parkeret bil efter flere forsyninger, når hun løb tør.
Løn i stoffer
Til trods for de mange tusind kroner, Maria solgte for hver eneste weekend, var der ingen penge at sætte ind på bankbogen. Hendes løn blev nemlig udbetalt i andet end kroner og ører.
»Jeg fik alle de stoffer, jeg kunne tage,« siger Maria.
Og den ordning passede hende fint. For også før hun begyndte at sælge, tog hun stoffer, når der skulle festes. Første gang var hun 15 år.
»Når jeg var i byen, begyndte jeg at blive lidt træt ud på natten. Jeg kendte nogle, som tog stoffer, og de spurgte, om jeg ville prøve.
Første gang prøvede jeg »amf« (amfetamin, red.), og det var fedt. Hårene rejste sig, jeg blev livlig og kunne holde mig vågen. Senere prøvede jeg også ecstacy, svampe, fantasy, coke. Ecstasy og fantasy var det sjoveste. Det giver et kick. På et tidspunkt tog jeg en overdosis og troede, jeg var en marsmand, hvorefter jeg faldt om,« siger Maria, hvis stofmisbrug hurtigt eskallerede, da hver weekend blev et gratis narko-tag-selv-bord.
Med så mange stoffer rullende i blodet var det umuligt at falde i søvn, så Maria sov tit slet ikke fra fredag til søndag. Derfor røg hun ofte noget hash søndag aften for at kunne falde i søvn, inden hun skulle i skole igen. Og mandag morgen efter en vild weekend var slet ikke morsom.
»Det var irriterende at skulle i skole, og jeg var meget sløv. Jeg fattede ikke det meste af, hvad der foregik, de få gange, jeg mødte op om mandagen.
Og i løbet af ugen sad man kun og ventede på, at det blev weekend igen, så vi kunne tjene penge, feste og tage nogle stoffer,« siger Maria.
Derfor skete det uundgåelige. Maria droppede ud af sin uddannelse et halvt år efter, hun var startet.
Levede i stofverden
»Det var på grund af stofferne,jeg stoppede. Alt det andet der foregik, var meget sjovere. Og hold kæft, hvor havde vi det sjovt.
Jeg har aldrig oplevet så meget på så kort tid og mødt så mange mennesker, som betød noget for mig på det tidspunkt. Men det var jo en stofverden, vi levede i,« siger Maria.
I november sidste år sluttede festen med et brag, da politiets telefonaflytninger gav pote. Maria og nogle andre blev anholdt med en liter fantasy på sig til en værdi af 20.000 kr. på gadeplan. Maria blev sigtet for narkohandel.
I sidste måned faldt dommen så, og med en klump i halsen modtog Maria en straf på to års fængsel.
Hendes forældre, som hun stadig boede hos, blev utroligt skuffede og vrede, og Maria tror ikke, at hendes mor endnu helt har forstået, at hendes datter var pusher og nu sidder i fængsel. Men det er de hårde kendsgerninger. Maria er nu i et fængsel langt væk fra sin hjemby, og hun er langt den yngste på sin afdeling. Aftenerne tilbringer hun foran TV'et i selskab med de ældre fanger.
Stoffer i fængslet
»I starten græd jeg meget og tænkte »hvad fanden er det, du har rodet dig ud i«, og i weekenderne tænker jeg »nej, det er fredag, og nu er de andre i byen. Jeg vil med«. Men heldigvis er der perioder, hvor jeg ikke savner stofferne,« siger hun.
Men det bliver en hård kamp at modstå fristelsen. Også i fængslet, hvor hun er chokeret over, at det bugner med stoffer.
»Allerede første dag jeg var her, fik jeg tilbudt metadon, hash og hårde stoffer.
De er ikke dyrere end udenfor fængslet,« fortæller hun. Men det er forhåbentligt definitivt slut med at tage stoffer.
»Jeg håber, at jeg har fået mig en lærestreg.
Selv om pengene og festlivet lokker, skal man ikke lade sig friste. Det er ikke det værd,« siger 19-årige Maria, som ser frem til en weekend-udgangstilladelse i denne måned.
http://www.bt.dk/krimi/artikel:aid=261754/
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
