Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 18 jun 2025 04:55

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 22 maj 2004 19:42 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Jyllands-Posten 21. maj 2004 22:30 / Opdateret 22. maj 2004 18:04

Vækst i it-kriminalitet

Af JOHN ALBERTSEN

Narkoforbrydere kommunikerer i stigende omfang på internettet i stedet for at bruge mobiltelefonen. Dermed bliver de sværere at spore for politiet.

„ Lønningerne er højere i det private erhvervsliv, og vi kan ikke lokke med meget andet end spændingen i arbejdet samt kompetencetillæg. ”
Per Larsen, chefkriminalinspektør

Kriminelle bruger i stigende grad computeren til at begå forbrydelser eller undgå politiets søgelys. Rigspolitiets it-sektion har de seneste tre år oplevet en vækst i antallet af sager på næsten 25 pct.

I 1996 registrerede man fem sager mod omkring 475 i 2003.

»Computeren er blevet et redskab til at begå eller dække over mange typer forbrydelser. For eksempel har vi på det seneste konstateret, at mange pushere kommunikerer på internettet i stedet for at bruge mobiltelefonen eller den stationære telefon. Det gør dem sværere at spore,« siger Per Larsen, chefkriminalinspektør i Københavns Politi.

Bedrageri på nettet
Størstedelen af politiets sager drejer sig fortsat om bedrageri i forbindelse med handel over internettet eller udveksling af børneporno. Derudover støder man også jævnligt på mere sofistikeret økonomisk kriminalitet og industrispionage. Nogle gange bliver sagerne så komplicerede, at ordensmagten må hyre eksterne eksperter.
»Vi tager udgangspunkt i den traditionelle måde at efterforske på, fordi substansen i forbrydelserne stort set er den samme som tidligere. Indimellem konfiskerer vi dog så store og komplicerede mængder data, at der må hentes assistance udefra. Akkurat som bagmandspolitiet, der nogle gange henter eksterne revisorer til at udrede indviklede regnskaber,« siger Per Larsen.

I Norge har man adskillige gange set menige politibetjente forkludre beviser, fordi de ikke har haft tilstrækkelig viden om it-kriminalitet. Det er ifølge chefkriminalinspektørens overbevisning ikke sket i Danmark endnu. Man har til gengæld svært ved at fastholde de dygtigste medarbejdere.

»Lønningerne er højere i det private erhvervsliv, og vi kan ikke lokke med meget andet end spændingen i arbejdet samt kompetencetillæg. Det tager tid at give de nyansatte en kvalificeret uddannelse, så vi halter lidt bagud på det område,« siger Per Larsen.

Udviklingen i antallet af sager og behovet for en yderligere uddannelsesindsats bekræftes af politimester Jakob Scharf, der er chef for Rigspolitiets afdeling A.

»Vi kigger i øjeblikket på mulighederne for at udvide it-sektionen med yderligere ressourcer i form af flere medarbejdere og ekspertise,« siger han.

Rigspolitiets it-sektion deltog senest i den stort anlagte "Operation Mjølner" i marts, da over 100 mennesker landet over blev sigtet for at have købt børneporno på nettet.

john.albertsen@jp.dk


http://www.jp.dk/itogc/artikel:aid=2431634/


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 22 maj 2004 19:49 
Offline
Wiki Admin
Brugeravatar

Tilmeldt: 09 nov 2000 02:01
Indlæg: 1890
Geografisk sted: Vest for Roskilde
Det er vel kun et spørgsmål om tid før stærk kryptering og forskellige andre slørings-teknologier sætter en massiv stopper for enhver mulighed for at efterforske forbrydelser hvor kommunikationen er foregået over nettet.


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 2 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 14 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team