Psychedelia.dk https://psychedelia.dk/forum/ |
|
Vækst i it-kriminalitet https://psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=83&t=8117 |
Side 1 af 1 |
Forfatter: | Hypnotika [ 22 maj 2004 19:42 ] |
Titel: | Vækst i it-kriminalitet |
Jyllands-Posten 21. maj 2004 22:30 / Opdateret 22. maj 2004 18:04 Vækst i it-kriminalitet Af JOHN ALBERTSEN Narkoforbrydere kommunikerer i stigende omfang på internettet i stedet for at bruge mobiltelefonen. Dermed bliver de sværere at spore for politiet. „ Lønningerne er højere i det private erhvervsliv, og vi kan ikke lokke med meget andet end spændingen i arbejdet samt kompetencetillæg. ” Per Larsen, chefkriminalinspektør Kriminelle bruger i stigende grad computeren til at begå forbrydelser eller undgå politiets søgelys. Rigspolitiets it-sektion har de seneste tre år oplevet en vækst i antallet af sager på næsten 25 pct. I 1996 registrerede man fem sager mod omkring 475 i 2003. »Computeren er blevet et redskab til at begå eller dække over mange typer forbrydelser. For eksempel har vi på det seneste konstateret, at mange pushere kommunikerer på internettet i stedet for at bruge mobiltelefonen eller den stationære telefon. Det gør dem sværere at spore,« siger Per Larsen, chefkriminalinspektør i Københavns Politi. Bedrageri på nettet Størstedelen af politiets sager drejer sig fortsat om bedrageri i forbindelse med handel over internettet eller udveksling af børneporno. Derudover støder man også jævnligt på mere sofistikeret økonomisk kriminalitet og industrispionage. Nogle gange bliver sagerne så komplicerede, at ordensmagten må hyre eksterne eksperter. »Vi tager udgangspunkt i den traditionelle måde at efterforske på, fordi substansen i forbrydelserne stort set er den samme som tidligere. Indimellem konfiskerer vi dog så store og komplicerede mængder data, at der må hentes assistance udefra. Akkurat som bagmandspolitiet, der nogle gange henter eksterne revisorer til at udrede indviklede regnskaber,« siger Per Larsen. I Norge har man adskillige gange set menige politibetjente forkludre beviser, fordi de ikke har haft tilstrækkelig viden om it-kriminalitet. Det er ifølge chefkriminalinspektørens overbevisning ikke sket i Danmark endnu. Man har til gengæld svært ved at fastholde de dygtigste medarbejdere. »Lønningerne er højere i det private erhvervsliv, og vi kan ikke lokke med meget andet end spændingen i arbejdet samt kompetencetillæg. Det tager tid at give de nyansatte en kvalificeret uddannelse, så vi halter lidt bagud på det område,« siger Per Larsen. Udviklingen i antallet af sager og behovet for en yderligere uddannelsesindsats bekræftes af politimester Jakob Scharf, der er chef for Rigspolitiets afdeling A. »Vi kigger i øjeblikket på mulighederne for at udvide it-sektionen med yderligere ressourcer i form af flere medarbejdere og ekspertise,« siger han. Rigspolitiets it-sektion deltog senest i den stort anlagte "Operation Mjølner" i marts, da over 100 mennesker landet over blev sigtet for at have købt børneporno på nettet. john.albertsen@jp.dk http://www.jp.dk/itogc/artikel:aid=2431634/ |
Forfatter: | Drupe [ 22 maj 2004 19:49 ] |
Titel: | |
Det er vel kun et spørgsmål om tid før stærk kryptering og forskellige andre slørings-teknologier sætter en massiv stopper for enhver mulighed for at efterforske forbrydelser hvor kommunikationen er foregået over nettet. |
Side 1 af 1 | Alle tider er UTC + 1 time [DST ] |
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group https://www.phpbb.com/ |