Psychedelia.dk

Det kollektive Christiania lever - endnu

Af Philip Egea Flores
Christianialoven fra 1989 blev i går ændret på en række vitale punkter, men regeringen har valgt at holde døren på klem for christianitternes kollektive brugsret til fristaden.

Almindelig lov og ret skal fremover gælde på Christiania, der skal betales en reel husleje, der skal rives huse ned fra voldene, der skal nybygges og lægges lokalplaner.
Til gengæld får hovedparten af de eksisterende bygninger lov til at overleve, trafikken holdes ude, og bydelens særpræg skal bevares.

Det besluttede et stort set enigt folketing i går, da alle med undtagelse af Enhedslisten stemte for en ændring af Christianialoven fra 1989.

En enighed, der for få uger siden forekom utopisk, men som først og fremmest er opnået på grund af et radikalt kursskifte i regeringens retorik.

Kun Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne bakkede op om regeringens første udkast til en lovændring, hvor Christiania skulle »friseres og normaliseres«, men nu skal fristaden »udvikles med respekt for områdets særpræg«, og det har fået Socialdemokraterne, de Radikale og SF til at støtte op.

»Den oprindelige bulldozerretorik er væk, og ordet dialog er blevet fremtrædende. Jeg tror, regeringen er blevet overrasket over, hvor stor tilslutning Christiania har i befolkningen,« siger SFs Christianiaordfører, Villy Søvndal, der roser den nye forsvarsminister, Søren Gade (V), for hans fleksibilitet.

Problem udskudt

En anden grund til det pludseligt, brede samarbejde er, at man har valgt at udskyde det mest kontroversielle spørgsmål - christianitternes kollektive brugsret til området.

Den kollektive brugsret betyder reelt, at alle på Christiania har samme adresse og »ejer« området i fællesskab - dermed kan ingen og alle stilles til ansvar for eksempelvis ulovligheder på området - og netop på det punkt det været umuligt for regeringen og oppositionen at komme overens.

Men ved at lade en række forskellige ejerformer - deriblandt en fondsmodel, der i et vist omfang viderefører den kollektive brugsret - undersøge en ekstra gang, har regeringen vundet midlertidig opbakning på tværs af politiske partier.

For få måneder siden afviste Venstres Christianiaordfører, Ulrik Kragh, ellers fuldstændig ideen om at fortsætte eksperimentet. Beboerne i fristaden har brugt rigeligt tid på at bevise, at deres alternative model ikke kan fungere, sagde han.

»Det mener jeg stadig, men jeg erkender også, at de i de seneste måneder har rykket sig. Det er jo til at få øje på. Christianitternes ønske om at tage ansvar er blevet et helt, helt andet, og bare det, at man taler om en beslutningsdygtig og ansvarlig bestyrelse er et ryk. Nu har de bolden,« siger Ulrik Kragh, der opfordrer dem til at vise, at de er værd at satse på.

Regeringen sidder dog med trumfkortet, da de med Dansk Folkeparti som utvivlsom støtte reelt vil have muligheden for at vælge præcis den ejerformsmodel, de ønsker, samtidig med, at de har vundet bred opbakning til den generelle lovændring.

Lovændringen træder i kraft om to uger, men christianitterne kommer ikke til at opleve de store omvæltninger med det samme.

Nedrivninger af huse, nybyggelse, renovering osv. påbegyndes først i 2006, når ejerskabsformen er på plads.

En specielt nedsat statsinstitution skal i mellemtiden sørge for, at beboerne gør krav på hver sin bolig.

Fakta
Ændringerne

Det betyder ændringen af Christianialoven:

Christiania vil ikke længere være undtaget for bygningsfredningsloven, naturbeskyttelsesloven, byggelovgivning og planlovgivning.

Således kan nybyggeri fremover kun ske efter tilladelse fra kommune eller stat.

Eksisterende boliger, der er lovlige efter områdets nuværende regler, vil som udgangspunkt blive betragtet som lovlige.

20-25 boliger, der ligger på voldene eller andet fredet område (fortidsmindet), vil dog blive nedrevet.

Andre eksisterende boliger vil kunne nedrives af hensyn til brandsikkerhed og sundhedsmæssige hensyn.

Beboere, der mister deres hjem, skal tilbydes en passende erstatningsbolig og have dækket flytteudgifter.

Visse områder på Christiania åbnes for alment boligbyggeri og erhverv i overensstemmelse med områdets arkitektur, miljø og kulturelle særpræg.

Der vil blive åbnet for almindelig boliganvisning, og der skal desuden ske en lokalplanproces, som Københavns Kommune kommer til at forestå.

Der nedsættes en statsinstitution, der overtager administrationen af området. Regeringen kan herefter ikke blande sig i enkeltsager.

Beboerne vil skulle betale en reel husleje, og der skal ske opretning og bevaring af fæstningsanlægget og bevaringsværdige kasernebygninger.

Regeringen har mulighed for at opløse beboernes kollektive brugsret fra 2006, men en permanent løsning for ejerformen er ikke besluttet.

Beboere og virksomheder skal meddele, hvem der bor hvor, af hensyn til en evt. overgang til en alternativ ejerform.

http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=446676/


+


Nu foregår kampen på fodboldbanen

Af Louise Münter
Forholdet mellem politiet og christianitterne er blevet meget bedre de sidste par måneder, efter politiet i marts ryddede Pusher Street. Nu udkæmpes kampene på fodboldbanen.

Der var lagt op til hårde tacklinger, da christianitterne i går tørnede sammen med politiet i Kløvermarken på Amager, iført fodboldstøvler og korte bukser. Men som et tegn på et forbedret forhold mellem christianitterne og politiet, opfordrede Christiania Sport Club CSC til fair play i kampen mellem CSCs og politiets veteranhold. Efter Københavns politi den 16. marts ryddede Pusher Street for hashsalg og begyndte daglig patruljering af fristaden, er forholdet mellem de to parter blevet bedre og bedre.
»Vi er jo nået dertil nu, hvor vi kan gå i skjorteærmer og blød hat, så situationen er tilfredsstillende. Selvfølgelig får vi nogle tilråb af mere eller mindre heldig karakter. Dér prøver vi så at gå i forholdsvis store sko, så det ikke er petitesser, der starter noget op,« siger operativ leder på Station Amager, Benny Ernst Hansen.

Christianitterne har valgt at acceptere politiets tilstedeværelse for at sikre fristadens bevarelse.

»Hvis fjernelsen af hashsalget er med til at sikre Christianias fremtid, så accepterer vi, at de holder øje med hashsalget. Men de skal holde sig fra rygerne og ikke stoppe folk, bare fordi de kører rundt uden lys på cyklen. Så stopper festen. Det vil vi ikke finde os i,« siger talsmand for Christiania, Peter Post.

Politiet er derfor også ekstra varsomme med, hvornår de skrider ind over for ulovligheder.

»Hvis man provokerer os eller ryger os lige op i hovedet, så prøver vi selvfølgelig at tage hensyn til, at de mennesker, vi møder derude, er en anderledes type borgere, end vi ellers møder. Men der er også en grænse for, hvad vi kan finde os i,« siger Benny Ernst Hansen.

Dialoggruppe

En af de ting, som har været med til at bringe christianitterne og politiet tættere på hinanden er oprettelsen af Dialoggruppen i januar i år. Her har parterne haft mulighed for at diskutere synspunkter og handlingsplaner for området. Der er desuden oprettet en dialogtelefon, hvor sammenstød kan tages i opløbet, så tingene ikke eskalerer unødigt.

»Vi har haft mulighed for at komme ud med nogle budskaber til området og har samtidigt selv har modtaget meldinger om uretmæssigheder, som vi måske ikke lige selv var opmærksomme på. Dem har vi så haft mulighed for at rette. Det har medført nogle ret markante resultater,« siger Benny Ernst Hansen. Et er resultaterne er, at den synlige hashhandel er væk fra Christiania.

»Det er meget beskedne sager om hashhandel, vi har i dag. Men vi er jo ikke så naive at tro, at al hashhandel er væk fra jordens overflade. Det var vores primære mål at stoppe det åbenlyse salg, så nu består kunsten i at sørge for, at det ikke blusser op igen,« siger Benny Ernst Hansen.

På længere sigt håber den operative leder på, at politiet bliver en mere fast integreret del af Christiania.

»Jeg håber jo personligt en dag, at vi står med noget nærpoliti derude med nogle garvede betjente, som kender christianitterne og som christianitterne kender,« siger Benny Ernst Hansen.

http://www.berlingske.dk/kobenhavn/artikel:aid=446668/