Berlingske Tidende tirsdag den 23. november 2004
Landet der holder sig oppe på stoffer
Af Ole Damkjær
Dyrkningen i Afghanistan af opium, der ender som heroin på Europas gader, er steget med ikke mindre end 64 procent i løbet af det seneste år. Hver tiende afghaner er involveret i narkoforretningen, der både underminerer kampen mod terrorisme og forsøget på at opbygge et demokrati i Afghanistan.
Det er big business. Den er illegal og grænseoverskridende. Og så er den i voldsom vækst: Opiumvalmuens grågrønne frøhuse tegner sig nu for 60 procent af Afghanistans bruttonationalprodukt. Hver tiende afghaner - eller 2,3 millioner af landets indbyggere - er involveret i den lyssky og ulovlige forretning, der har en værdi svarende til 2,8 milliarder dollar.
Det er et astronomisk beløb i et fattigt, underudviklet og krigsarret land som Afghanistan, hvor det store flertal må klare sig for nogle få håndører om dagen, og hvor den årlige gennemnsnitsindkomst skraber bunden med 207 dollar pr. hoved. Og dermed har man også forklaringen på, hvorfor det er så svært at komme opium-dyrkningen - og smuglertrafikken af hård heroin - til livs. Der er ganske enkelt så mange penge i opiumvalmuens mælkesaft, at det synes håbløst at få de afghanske bønder til at satse på alternative indtægtskilder - som der tilmed ikke er mange af i det forarmede land.
Og hvad rager det så lige os? Ja, for det første ender langt det meste af den afghanske opium i de europæiske gader som hård heroin til vore hungrende narkomaner. For det andet truer opium-forretningen med at underminere de fremskridt, som Afghanistan trods alt har opnået med donorlandenes økonomiske og militære støtte i kølvandet på Taleban-regimets fald i slutningen af 2001. For det tredje finansierer det globale islamiske terrornetværk, al-Qaeda, i et eller andet omfang sin religiøse krig gennem den afghanske narkohandel.
»Frygten for, at Afghanistan bliver en ren narko-stat, er langsomt ved at blive til virkelighed,« siger lederen af FNs afdeling for narkotika-bekæmpelse (UNODC), italieneren Antonio Maria Costa, i et interview i anledning af en ny rapport om produktionen af opium i Afghanistan.
»Vi er mere og mere overbeviste om, at hvis narko-problemet ikke løses, kan det ødelægge alt andet i Afghanistan. Situationen truer stabiliteten, kampen mod Taleban-militsen og de politiske fremskridt,« fastslår Antonio Maria Costa.
Uregerligt
Men hvorfor er det lige Afghanistan, der er storleverandør af opium? Fordi det centralasiatiske land har været plaget af krig og borgerkrig, siden Sovjetunionen i slutningen af 1970erne invaderede landet. Og fordi opium er en fremragende krigsafgrøde, der i modsætning til hvede for eksempel kan gemmes på lager i flere år, hvis forholdene på slagmarken gør det nødvendigt.
Afghanistan har stort set aldrig - og i særdeleshed ikke under de sidste to årtiers krige - haft en centralregering, der har været stærk nok til at håndhæve loven uden for hovedstaden Kabul. Undtagelsen var de seks år under den islamisk fundamentalistiske Taleban-milits, der faktisk - og med hård hånd - kontrollerede langt det meste af landet.
Under talebanerne oplevede Afghanistan således et fald i dyrkningen af den kostbare plante. Ved flere lejligheder lod talebanerne flere ton beslaglagte afgrøder brænde af, men samtidig sørgede regimet for, at der blev gemt store mængder opium på lagre, har velinformerede eksperter efterfølgende fundet ud af.
For talebanerne, der ikke ville føje omverdenen i striden om terrorstøtte og kvindesyn, var det tilsyneladende kun et forsøg på imagepleje, når de hævdede at være imod opiumsdyrkningen af religiøse grunde.
I hvert fald har Taleban-militsens folk - siden de måtte vige magten - tjent rigtig gode penge på at opkræve told, når heroin-smuglerne skal have varerne ud af Afghanistan gennem de områder i den sydlige del af landet, hvor talebanerne sammen med allierede al-Qaeda elementer kontrollerer trafikken.
»Det meste af narkoen smugles via Pakistan og Iran, og når de skal igennem de områder, hvor Taleban og al-Qaeda kontrollerer, skal der betales store afgifter. Vi har regnet ud, at tolden løber op i næsten en milliard dollar,« forklarer Antonio Maria Costa.
Hemmelige missioner
Den nuværende regering under den vestligt indstillede præsident Hamid Karzai har givet kampe mod narkoen topprioritet. Men heller ikke Karzai har meget at skulle have sagt uden for Kabul. Derude i det ofte uvejsomme og barske landskab er det lokale militærkommandanter og selvudråbte krigsherrer, der råder. Og de er alle - uden undtagelse - mere eller mindre blandet ind i den store afghanske narkoring, konstaterer FNs chef for narkobekæmpelse.
Og eftersom krigsherrerne råder over hære og militært isenkram, som Afghanistans nationale hær kan have svært ved at hamle op med, får opiumsmarkerne og den efterfølgende forarbejdning af valmuens mælkesaft til heroin rundt omkring på lokale og indimellem mobile laboratorier i det store og hele lov til at passe sig selv.
USA, der har arbejdet tæt sammen med nogle af krigsherrerne i opgøret med Taleban, er været mistænkt for at se igennem fingerne med deres narkovirksomhed.
Men nu synes USA at have ændret holdning. For fire dage siden - samtidig med FNs nye rapport om den dramatiske stigning i opiumsdyrkningen i Afghanistan - meddelte USA, at det næste år planlægger at bruge 780 millioner dollar ekstra på at rydde opiumsmarker og finde alternative indtægtskilder til bønderne.
Samtidig har amerikanske - og britiske - styrker inden for de seneste par måneder i to omgange hjulpet deres afghanske kolleger med at slå til mod både smuglerbander og laboratorier. I det ene tilfælde blev 24 laboratorier ødelagt og 18 ton narkotika konfiskeret.
»Men mærkeligt nok har både de amerikanske og britiske styrker været meget tavse om de to operationer. Det er så hemmelighedfuldt. Jeg så gerne, at den slags helt naturligt kom til ud til offentligheden, så smuglerne vidste besked om, at de nu bliver jaget,« siger chefen for FNs indsats mod narko.
Korruptionen er et andet stort problem i kampen mod Afghanistans store narko-forretning. Hvor stort turde fremgår af følgende kommentar, der er usædvanlig uindpakket i betragtning af, at den kommer fra en topchef i FN.
»Der laves så mange illegale penge på narkohandlen, og korruptionen trækker tråde ind i de politiske cirkler, i hæren og i politiet. Jeg har sagt det meget tydeligt til Karzai (den afghanske præsident, red.): Der skal sættes massivt ind mod korruptionen i hans regering. Man ser nu i Kabul og i provinserne embedsmænd, der tjener 150 dolar om måneden, men som alligevel bor i store huse og kører i store biler. Og så behøver man ikke være en Sherlock Holmes for at regne ud, at der er noget galt,« siger Antonio Maria Costa, der understreger, at myndighederne i de lande, som heroin-smuglerne benytter sig af, også skal gå hårdere til værks over for korruptionen.
»Regeringerne på Balkan kan helt sikkert gøre meget mere. Korruption er er et meget stort problem i de lande. Og jeg mener, at EU skal lægge et meget større pres på de lande, som jo gerne vil med i EU. Bulgarien og Rumænien er jo ligefrem ansøgerlande,« siger Antonio Maria Costa.
Fakta
Vejen til hård narko
Opiumsvalmuen og virkningen af det stof, der fremstilles af valmuens mælkesaft, har været kendt fra omkring år 5000 f.Kr. Det var grækerne, der gav stoffet dets navn, opium, der betyder plantesaft.
Efter afblomstring snittes i frøkapslen. 12-15 timer senere skrabes de dråber, som er kommet frem, af. Nu har man råopium, der gennem en forholdvis simpel kemisk proces kan omdannes til råmorfin. Ti kilo råopium kan give op til et kilo morfinbase, der gennem en ny og igen relativ enkel kemisk proces kan raffineres til heroin. od
http://www.berlingske.dk/udland/artikel:aid=508280/
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
