Psychedelia.dk

Politiken - 24. okt 2004 kl. 15:45

Doping til hjernen

Medicin, der kan forbedre raske menneskers mentale evner, er på vej ud på markedet.

Af Morten Jastrup

På denne tid sidste år annoncerede firmaet EpiTan resultaterne af et såkaldt fase IIb-forsøg med deres medicin Melanotan. Resultaterne blev dengang med en vis form for ironi betegnet som »opløftende«. Forsøgene viste nemlig, at produktet, der var udviklet som et selvbruningsmiddel i pilleform også fremkaldte erektion hos nogle af de mandlige forsøgspersoner.

Melanotan kan nemlig ikke bare gøre folk brune. Det gør dem også seksuelt ophidsede. Ikke som Viagra, der øger blodtilførslen til kønsdelene og dermed gør dem mere følsomme. EpiTans solbruner rammer tilsyneladende hjernen og øger forsøgspersonernes lyst til sex. Både hos kvinder og mænd.

Som endnu en sidegevinst viste solbruneren sig at hæmme forsøgspersonernes sult. Det tog ikke lang tid, før kvikke hoveder gav den navnet Barbie-pillen. Man kan jo blive brun, slank og lysten på en gang - fuldstændig som tidens Barbie-inspirerede ideal.

Nu er fase IIb-forsøg kun et skridt på vejen mod, at midlet frigives til almindelig brug. Man mangler endnu de i medicinudvikling største fase III-forsøg. Det er her, det afklares, hvor stor en del af en gruppe mennesker, der rent faktisk reagerer på pillen - mange mediciner virker kun på en lille del af befolkningen. Bivirkningerne er heller ikke kortlagt. Men historien om Barbie-pillen er ikke alene.

Hjerne-kosmetik
I de seneste år er vores forståelse for, hvordan nervesystemet og hjernen arbejder øget ganske betydeligt. Hjerneskanningsteknikker på den ene side og stigende viden om gener og nervernes arbejde på det molekylære plan på den anden er en magtfuld knibtang, der er ved at vride hemmelighederne om vores mentale centralværksted ud af de grå hjernevindinger.

Med den viden stiger lægernes mulighed for at behandle en del af de personer, hvis hjerner ikke fungerer optimalt. Børn med opmærksomhedsproblemer, ældre med sygdomme, der nedbryder hjernen, osv. Men de nye mediciner kan også i stigende grad benyttes af raske. Bare for lige at sætte lidt ekstra kraft på koncentrationen, gøre os lidt mere omgængelige, selv om vi er stressede eller sørge for, at vi ikke er for nervøse, når vi skal holde et foredrag.

Vejen til lykken
Den viden fik i sidste måned den amerikanske neurolog Anjan Chatterjee til at skrive et opråb i tidsskriftet Neurology.

»Prestige og penge har været standarderstatninger for lykke i den amerikanske kultur. Bedre hjerner kan meget vel blive det næste på listen, enten som et middel til at opnå prestige og penge eller som en kilde til lykke i sig selv«, skriver han.

Chatterjees anliggende er, at lægerne må tage stilling. De må gøre op, hvad de vil sige, når patienterne på den ene side og medicinalfirmaerne på den anden vil presse dem til at udskrive medicin til raske mennesker, der gerne vil være en lille smule foran fyren i nabokontoret.

Hver tredje: En fin ide
Det pres vil også dansker læge sandsynligvis opleve - hvis ikke de allerede gør det. I en undersøgelse af danskeres holdning til medicin, der alene skal forbedre normale menneskers evner fra 2002 svarede en tredjedel, at det lød som en fin idé. En anden tredjedel var imod. De sidste hverken eller.

Og det mest tankevækkende er, at det var de højtudannede og højtlønnede mænd, der sagde ja tak til at få et lille løft i de mentale regioner. Den gruppe regnes normalt som trendsættere, hvis holdninger efter et stykke tid er kopieret af større dele af samfundet.

Så der er god grund til at gøre op, hvad man vil være med til. Kan et luftfartsselskab kræve, at en pilot er medicineret til bedre at kunne klare krisesituationer? Kan militæret kræve at soldaterne er medicineret, så de bedre kan slås? Kan et universitet kræve at dets forskere har stimuleret hjernen til bedre at tænke? Osv. Virker det som fjern fremtid? Så læs sportssiderne. Når konkurrencen skærpes følger doping med.

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=342053

Politiken - 24. okt 2004 kl. 15:45

Konfrontation: Skal medicin forbedre raske mennesker?

Politiken har bedt tre forskellige personer reagere på Dr. Anjan Chatterjees spørgsmål om brug af medicin til at forbedre raske menneskers mentale evner.

Ole Hartling, Formand for Etisk råd

Ville du en halv time før et vigtigt møde/en eksamen tage en medicin, der med ubetydelige sideeffekter, ville gøre dig bedre i stand til at koncentrere dig?

»Jeg tror grundlæggende ikke, at vi på den måde får noget gratis, så jeg ved ikke om vi skal regne med, at man kan få en effekt uden bivirkninger. Men jeg har hørt om kolleger, der bruger betablokkere til at dæmpe hjertebanken før et vigtigt foredrag eller lignende, fordi det ellers kan udløse angst. Men jeg har ikke selv gjort det, og jeg vil ikke.«

Ville du en halv time før dit barn får en klavertime, give det en medicin, der med ubetydelige sideeffekter, gør det i stand til at lære at spille bedre?

»Nej. Der er ting, det er gavnligt at skulle kæmpe for, fordi man på et andet plan kommer styrket ud af processen. For eksempel i form af selvtillid og personlig udvikling. Det er derfor ikke givet, at den lette vej vil være den mest frugtbare.«

Ville du betale mere for at flyve med et selskab, hvis piloter var medicinerede, så de blev bedre i stand til at håndtere krisesituationer? Hvor meget mere i givet fald?

»Nej. Trangen til at kontrollere alle risici i livet er et uoverkommeligt arbejde, for nok er aldrig nok. Det er den samme illusion om sikkerhed, der begrunde ønsket om at ville screene for en hvilken som helst sygdom.«

Ville du tage medicin, der dæmper specifikke traumatiske minder for eksempel fra et uheld eller et overfald?

»Der er der så meget læge i mig, at jeg tror det vil være godt, hvis man med relativt bivirkningsfri præparater kunne hjælpe. Vi gør det i forvejen ved depressioner, hvor vi ikke er så tilbageholdende. Det som bliver farligt i denne sammenhæng er, hvis vi gør alle raske mennesker med de alvorlige livsbegivenheder, vi alle oplever, til patienter. Hvad medicinalindustrien utroligt gerne vil. Men som sagt tror jeg ikke, at man får noget gratis. Man kan ikke bare lave om på befolkningen, uden at det koster noget på måder, vi måske endnu ikke kender. Men jeg vil gå langt med den specifikke, invaliderede patient. Det er den generelle medicinering, jeg ikke vil gå med til.«

Asger Aamund, bestyrelsesformand, Neurosearch
Ville du en halv time før et vigtigt møde/en eksamen tage en medicin, der med ubetydelige sideeffekter, ville gøre dig bedre i stand til at koncentrere dig?

»Generelt vil jeg sige, at jeg ikke selv vil tage eller anbefale andre at tage receptpligtig medicin, hvis det alene er for at justere 'normaltilstanden'. Det er ikke det, de er udviklet til, så det skal man lade være med. Men hvis vi taler om at rette op på det unormale, kan vi snakke om det. Det vi sige, at jeg ikke ville tage et middel mod det, hvis jeg følte mig lidt sløv fra morgenstunden. Men hvis jeg havde influenza ville jeg gøre det, for at rette op på den unormale tilstand.«

Ville du en halv time før dit barn får en klavertime, give det en medicin, der med ubetydelige sideeffekter, gør det i stand til at lære at spille bedre?

»Når vi er inde på børneområdet, hvor de ikke selv er herrer over, hvad man hælder i dem, er det totalt nej. Hvis barnet er meget nervøst eller har indlæringsproblemer, så må det hellere blive hjemme og spille på grammofonen. Det kan ikke nytte noget at hælde den slags ting i børn. De er ved at vokse op, og deres organisme er under dannelse, så de skal så vidt muligt holdes fri fra receptpligtige midler. Pillegrænsen har været meget høj for mine egne børn.«

Ville du betale mere for at flyve med et selskab, hvis piloter var medicinerede, så de blev bedre i stand til at håndtere krisesituationer? Hvor meget mere i givet fald?

»Hvis piloterne har brug for medicinering for at håndtere kriser, burde de finde et andet job. Så jeg ville bestemt vælge et selskab, der ikke medicinerede piloterne. Det er en glidebane at komme ind på. Det gør vi nok under alle omstændigheder, men det er godt at kende sine grænser. Vi er jo allerede der, hvor normalt fungerende mænd popper Viagra, bare som en slags livsforsikring. Det skrider, og det er nødvendigt at lægge grænser. For mig ligger grænsen der, at normalt fungerende mennesker ikke skal fylde sig med den slags ting. Og vi må leve med, at mennesker begår fejl.«

Ville du tage medicin, der dæmper specifikke traumatiske minder for eksempel fra et uheld eller et overfald?

»Her bliver jeg til at have med at gøre. Det er blandt andet det, man har beroligende midler til. De er udmærkede til folk, der kortvarigt har brug for at tage en time-out fra traumer eller sorg, der kan være meget ødelæggende. Det er normalt at have sorg, men der er ingen grund til, at man skal leve de mest tragiske elementer igennem igen og igen. Men det skal kun være i de perioder, hvor det er akut. Så skal de af det igen.«

Kristian Damm, Studerende på HHX første år.
Ville du en halv time før et vigtigt møde/en eksamen tage en medicin, der med ubetydelige sideeffekter, ville gøre dig bedre i stand til at koncentrere dig?

Nu er jeg ikke den mest nervøse type selv, men hvis jeg var sygeligt nervøs, ikke bare normal nervøsitet, men sådan at det havde betydelig påvirkning på min eksamen, så ville jeg overveje det meget grundigt. Men jeg ville nok ikke føle det rigtig var min eksamen, da jeg et eller andet sted synes det er lidt snyd. Minder lidt om at dope sig med epo før et cykel løb, synes jeg! Hvis man ikke kan koncentrere sig under et møde eller eksamen, så burde man ikke have valgt den branche, hvor man skal til vigtige møder.«

Ville du, en halv time før dit barn får en klavertime, give det en medicin, der med ubetydelige sideeffekter, gør det i stand til at lære at spille bedre?

»Jeg ville aldrig give mit barn unødig medicin. Ting tager tid, og tiden varierer fra person til person. Skulle hun bruge et halvt år for at lære at spille Beethoven, så lad det tage et halvt år. Man skal ikke skynde på tingene, det er jo uden betydning om det tager et halvt år eller to måneder. Så det bryder jeg mig slet ikke om.«

Ville du betale mere for at flyve med et selskab, hvis piloter var medicinerede, så de blev bedre i stand til at håndtere krisesituationer? Hvor meget mere i givet fald?

»Jeg synes ikke piloter skal tage medicin for det. Når de har med så mange menneskers liv at gøre, så burde det være en selvfølge at de kan klare hårdt pressede situationer, derfor synes jeg ikke det burde være nødvendigt. Så jeg ville ikke betale ekstra for det. Men nogen mennesker ville måske føle sig tryggere ved det.«

Ville du tage medicin, der dæmper specifikke traumatiske minder for eksempel fra et uheld eller et overfald?

»Nogen situationer kan resultere i, at man kan gå i sort og føle, at hele ens verden er faldet fra hinanden. For eksempel hvis ens forældre er gået bort ved en pludselig trafikulykke. Der synes jeg, det er i orden, men det skal være personens eget ønske at modtage medicinen. Man skal heller ikke give mere end nødvendigt. Jeg bryder mig ikke rigtig om, at folk skal have medicin uden at være syge. Men har de brug for det, så synes jeg det er i orden.«

http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=342055

det er sku da sygt nok det der.. de piller vil jeg fanme have fat i! jeg vil fanme gerne være både tynd, solbrun og lysten på en gang.. haha...

Man skulle bare tage på i stedet for at taba sig, så var de skræddersyet til mig, hehe...