Politiken - 14. nov 2004 kl. 11:52
Ny medicin sælges kun til sorte
En ny hjertemedicin til sorte amerikanere er under udvikling. Det er den første medicin, der udelukkende bliver solgt til en bestemt race, og firmaet bag venter blot på den officielle godkendelse.
Af Daniel Bergsagel
Når hjertemedicinen BiDil ifølge planen næste år kommer på markedet i USA, må den kun sælges til den sorte del af befolkningen. Medicinen er den første, der bliver udviklet, godkendt og markedsført udelukkende til en bestemt race.
Medicinske studier har vist, at sorte amerikanere generelt har et lavere indhold af nitrogenoxid i blodet end hvide amerikanere, og det har negativ betydning for en række processer, der reguleres af hjertet.
Svært at dosere
To kemikalier, isosorbid og hydralazin, hjælper med at rette op på indholdet af nitrogenoxid, men de kan være svære at dosere, når de gives hver for sig. Derfor udviklede biotekselskabet NatroMed kombinationsmedicinen BiDil.
Men den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, ville i første omgang ikke godkende medicinen, idet de tidlige undersøgelser af medicinen, der hovedsageligt var foretaget i form af forsøg, der involverede hvide hjertepatienter, ikke viste afgørende positive resultater.
Til gengæld viste medicinen at have en positiv virkning på de afroamerikanske forsøgspersoner. Og derfor lancerede selskabet et nyt forsøg med deltagelse af 1.050 sorte patienter. Halvdelen af dem fik en standardhjertemedicin, den anden halvdel fik BiDil.
43 procent færre døde
Efter to år var 10,2 pct.af patienterne på den almindeligt medicin døde, mens kun 6,2 pct.af patienterne, der modtog BiDil, døde af deres hjertesygdom. BiDil betød 43 pct. færre døde.
Nu venter selskabet på en ny godkendelse fra FDA, hvilket denne gang menes blot at være en formssag.
»Offentliggørelsen af dette studie bør sikre selskabet en FDA-godkendelse«, skriver Maxwell Gregg Bloche, professor i sundhedsjura på Johns Hopkins-universitetet i USA.
Nye nicher
Sidste uge skrev Politiken ellers, at vi med vores nye indsigt i menneskets arvemasse endelig kunne afskaffe racebegrebet. Der kan være større genetisk forskel på to danskere end på en afroamerikaner og en dansker. Nu ser det ud til, at lægemiddelindustrien med samme genetiske indsigt genindfører racebegrebet. Hvordan kan det være?
Thue Schwartz, professor i molekylær farmakologi på Københavns Universitet, ler.
»Der er flere pointer. Dels ér der jo genetiske forskelle mellem afrikanere, asiatere og europæere. Desuden er det også velkendt, at asiatere omsætter alkohol langsommere end europæere, og det samme gælder visse former for medicin«, siger han.
»En anden pointe er, at forskellene kommer an på, hvor man beslutter de skal være. De afrikanske amerikanere er jo ikke bare en homogen gruppe og vil derfor også reagere forskelligt over for den nye hjertemedicin, som sandsynligvis også kan virke godt på nogle hvide. Der synes blot at være en overvejende del af sorte amerikanere, der reagerer positivt, hvilket godt kan skyldes en generel genetisk forskel«, siger Thue Schwartz.
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=345022
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
