Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 jul 2025 06:08

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 20 indlæg ] 
Forfatter besked
 Titel: Mareridt...
Indlæg: 04 dec 2005 05:48 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 aug 2005 00:16
Indlæg: 46
Jeg er lige nu vågnet op fra et ubeskriveligt, ubehageligt mareridt, som jeg ellers helt havde glemt hvordan kunne føles. Den her type mareridt har jeg ellers kun haft (så vidt jeg husker) da jeg var lille. (2-6 års alderen) Men nu efter et par ugers pause med hash, har jeg lige haft et igen.

Som sagt er det næsten umuligt for mig at beskrive det med ord, men jeg vil alligevel prøve.

Det starter med en følelse af at alt er i den skønneste orden. Den her gang så jeg det som et computerspil, andre gange (da jeg var lille) har jeg set det som et rullebånd, eller som noget helt andet. Men det handler stortset om at der kommer uorden i tingene og at jeg får en følelse af at blive mast/utrolig tynd som en tænstiksmand. :shock: Jeg bliver bange for helt at forsvinde. Jeg er ikke mig selv i drømmen, men en del af en helt anden verden som jeg ikke kan beskrive. Det er som sagt en utroligt ubehagelig følelse som jeg aldrig har haft i mit liv, udover i mareridtene.

Jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver dette, men ville bare høre om der var andre som på et tidspunkt har drømt/følt noget lignende, eller om det bare er mig der kan få det sådan. Er der nogen der kan forklare hvorfor jeg/man kan få det sådan?

I denne tråd er I også velkomne til at skrive om mareridt som I selv har haft, der også er utroligt ubehagelig, eller som bare er mystiske.

Jeg vidste ikke lige hvor jeg skulle oprette denne tråd, så admins I må bare flytte den hvis I synes.

Hilsen Hasse


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 04 dec 2005 10:59 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2005 07:45
Indlæg: 244
Geografisk sted: jydelandet
av, det var da en rigtig, rigtig ubehagelig oplevelse.... *trøstekrammer til dig*

kender godt følelsen af at vågne op og bare "vide" at der er et eller andet helt galt. kan være så slemt at jeg ligger og stortuder... hvor man bare er ulykkelig, bange, hjælpeløs og fuld af sorg...

mine mareridt er næsten altid kommet i forbindelse med større forandringer som:

da min familie gik i opløsning
da jeg indså mit problem med stoffer
da jeg fik rodet mig ud i noget crap med politiet

og lignende begivenheder.... nogle gange "uden" grund, men har så måtte mærke efter hvad det var der var galt.

for mig har det været vigtigt at få snakket dem igennem med andre, bla. min tidligere terapeut... det har alle været ting som jeg efterfølgende har måtte gøre en indsats for at vende til positive ting, eller bare få mit liv videre til næste dag... håber self ikke det kommer så vidt for dig... havde disse mareridt ofte, men tal med nogen om det...

knus tiffy


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 04 dec 2005 12:56 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 12 jun 2002 01:01
Indlæg: 1079
Geografisk sted: Laniakea Supercluster & The Surrounding Area
hvordan ser du de bånd ?


jeg har på badtrip med svampe set bånd.. lignede lidt bånd til at optage film på og det kørte spå nogle spoler og havde gul og sort farve..


når jeg har mareridt hvilket, er meget meget sjældent har haft et enkelt hele mit liv og det var dengang jeg var helt lille..
men når jeg har vågnet op om natten med en mindre behagelig følelser starter jeg med det samme at se det somom det er en person foran mig der gør og tænker alt af min vilje at den person gerne må skride herfra... ;)
det hjælper..

_________________
http://www.soundcloud.com/confusionintrusion


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 04 dec 2005 13:55 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 aug 2005 00:16
Indlæg: 46
tiffany> Tak skal du ha'. Det er bare så svært at forklare den følelse.
Det værste er også når man stadig har den følelse/frygt når man vågner op. I nat da jeg vågnede tog jeg en smøg for at slappe af, men den føltes også utroligt ubehageligt at røre ved fordi den var så tynd :?


ConfusioN> Jeg ser, eller rettere så nogle samlebånd (det var det de hed!) som bare kører og alt føles helt i orden( _____ <samlebånd kører lige), men så nogen gange laver de zik zakker (altså> __/\/\/\_ ) og så bliver jeg rigtig bange, eller får den følelse.

Følelsen af at blive tynd/mast hænger på en måde sammen med følelsen af at det hele er i uorden. Håber I kan følge mig, selvom det er en rodet forklaring.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 04 dec 2005 16:45 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 20 feb 2002 02:01
Indlæg: 1199
Geografisk sted: Nordsjælland
Da jeg var mindre, 3-7 år, led jeg af meget mystiske ubehagelige mareridt, ofte i mere eller mindre vågen tilstand. Mange af tingene kan jeg desværre kun huske fordi de er blevet fortalt til mig af mine forældre, men jeg vil prøve at beskrive nogle af tingene så godt jeg kan.

Min mor har fortalt at jeg nogle gange kunne vågne op midt om natten med et gip og efterfølgende bare ligge og stirre op i loftet med et ondt psykopatisk blik i øjnene, for efter et par min. at falde til ro igen. Det var vist det, det hele startede med. Senere hen begyndte jeg at se syner i halvvågen tilstand, som f.eks. mit dynebetræk hvor der var en masse mønstre på. Det kunne pludselig forvandle sig til edderkopper og andet småkravl som styrtede op mod mig, en ledning bag mit skab kunne pludselig forvandle sig en slange som snoede sig op mod mig osv. Skal lige siges at jeg var mere eller mindre bange for den slags småkravl den gang, så det har selvfølgelig været en meget ubehagelig oplevelse for mig.

Efter et stykke tid med en masse underlige oplevelser besluttede mine forældre at spørge en børnepsykolog til råds, eftersom at drømmene ikke var mit eneste problem. Kan huske en gang hvor mig og mine forældre kom hjem og havde på en eller anden måde låst os ude. Jeg gik i en tilstand af chok, græd skreg, ville/kunne ikke gå osv.. Meget underligt, men måske normalt når man er i den alder??

Nå men efter flere samtaler med psykologen, var de kommet frem til at de skulle prøve at leve sig ind i mine mareridt, som jeg havde i vågen tilstand. Så næste gang det skete ville de prøve at vende det til noget godt.

En aften vågnede jeg op og troede at der var ild i huset, eller så at der var ild i huset. Jeg kom ned i stuen til mine forældre og råbte og skreg om at der var ild og vi skulle komme ud i en fart. I stedet gav min far mig hans gamle gasmaske på, som jeg havde fået til at lege med, og mit ninja sværd i hånden og sagde at det var en vandslange og at jeg skulle slukke ilden. Efter at "ilden" var slukket ville jeg stadig ikke vågne op at min visionære zombieagtige tilstand, så jeg blev sat ud på gårdspladsen i mine underbukser før jeg endelig vågnede op fuldstændig disorienteret, forvirret og uvidende om hvad jeg bestilte ude på gårdspladsen og hvad der var sket!

Flere gange måtte de smide en iskold klud i hovedet på mig før jeg vågnede. Skal lige siges at mit værelse var på første sal, så det er lykkes for mig at gå ned af trappen på trods af den tilstand jeg befandt mig i, flere gange. Jeg har oplevet mange andre lignende ting den gang, men det meste er desværre gået tabt.

Senere hen nævnte jeg det hele for min tidligere psykolog, han mente at det har skyldtes en ekstrem kraftig fantasi.. Jeg ved ikke hvad det skyldes, men mystisk var det.

Nogen der har hørt om eller haft lignende oplevelser??


Top
 Profil  
 
Indlæg: 05 dec 2005 16:23 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 okt 2004 23:35
Indlæg: 168
Geografisk sted: Århus C
hasse skrev:
Det starter med en følelse af at alt er i den skønneste orden. Den her gang så jeg det som et computerspil, andre gange (da jeg var lille) har jeg set det som et rullebånd, eller som noget helt andet. Men det handler stortset om at der kommer uorden i tingene og at jeg får en følelse af at blive mast/utrolig tynd som en tænstiksmand. :shock: Jeg bliver bange for helt at forsvinde. Jeg er ikke mig selv i drømmen, men en del af en helt anden verden som jeg ikke kan beskrive. Det er som sagt en utroligt ubehagelig følelse som jeg aldrig har haft i mit liv, udover i mareridtene.

Jeg er ret sikker på, at jeg kender din drøm, selvom min udgave er lidt anderledes. Denne drøm, som er den mest ubehagelige drøm, jeg kender, er vendt tilbage til mig flere gange, men altid når jeg af en eller anden grund har haft høj feber.

Som din drøm, foregår min ikke i den virkelige verden, men i et helt andet rum, som jeg bedst kan beskrive som værende dannet ud af følelser. I begyndelsen er alting i orden - også mine følelser. Verden er lavet af en form for abstrakte klodser, store med bløde kanter, og de bevæger sig ganske langsomt. Men så begynder de at krakelere og bliver 'skarpe' - altså ikke rigtig konkret, for de består på en måde af følelser (meget trip-agtigt). De bevæger sig rund i forskellige retninger. Jeg selv skal forsøge som en abstrakt kraft at undgå det 'bad trip', som jeg bedst kan beskrive udviklingen med. Når objekterne (som er forskellige dårlige følelser) bevæger sig hurtigere og hurtigere og støder sammen, føles det som om, det bliver for kaotisk til at universet kan eksistere, og jeg ved, at det nærmer sig et grænsepunkt, som jeg frygter mest af alt.

Da jeg var meget mindre (er 21 nu), var grænsepunktet en fornemmelse af, at jeg blev skudt ud over sengekanten, ud over en frygtelig afgrund (og følte det måske lidt på samme måde som du, at blive mast flad eller smadret i hovedet), men lige inden jeg gik til grunde begyndte det hele forfra med den samme frygt! En gang, hvor jeg nok var omkring 11 år, fandt jeg ud af, at hele det univers, drømmen bestod i, kunne formindskes inden i den virkelige verden til noget uvæsentligt og ikke-truende, hvis jeg sagde et bestemt ord (det føles underligt at sige det, men ordet er: tandbørste - måske bare et dagligdags ord uden anden mening) lige når det hele gik galt. Og så var jeg jo reddet.

Inden jeg bliver reddet, oplever jeg stadig den utrolig ubehagelige fornemmelse af drømmen og de dårlige følelser, og drømmen repræsenterer på den måde en helt særlig stemning, som jeg ikke ellers kender i vågen tilstand - ligesom hos dig.

Det er meget svært at beskrive med ord, præcis ligesom et kraftigt trip kan være det, men måske kan du genkende noget af det, jeg skriver? Jeg har forresten også oplevet drømmen i halvvågen tilstand - endda stående i et køkken mens nogen har givet mig et glas vand...


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2005 00:19 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 aug 2005 00:16
Indlæg: 46
Avanti skrev:
Som din drøm, foregår min ikke i den virkelige verden, men i et helt andet rum, som jeg bedst kan beskrive som værende dannet ud af følelser. I begyndelsen er alting i orden - også mine følelser. Verden er lavet af en form for abstrakte klodser, store med bløde kanter, og de bevæger sig ganske langsomt. Men så begynder de at krakelere og bliver 'skarpe' - altså ikke rigtig konkret, for de består på en måde af følelser (meget trip-agtigt). De bevæger sig rund i forskellige retninger. Jeg selv skal forsøge som en abstrakt kraft at undgå det 'bad trip', som jeg bedst kan beskrive udviklingen med. Når objekterne (som er forskellige dårlige følelser) bevæger sig hurtigere og hurtigere og støder sammen, føles det som om, det bliver for kaotisk til at universet kan eksistere, og jeg ved, at det nærmer sig et grænsepunkt, som jeg frygter mest af alt.


Det lyder præcist som en af mine drømme! Jeg kan genkende det hele! Det med at hele verden er et begrænset rum. Bløde former bliver spidse og kantede (og rodede!). Jeg skal også selv forsøge at standse denne uorden/kaos. En gang handlede det om en stor "masse" og så mig: en lille "masse". Den store masse blev så større (frygt) og mindre (lettelse) for derefter til sidst at blive så stor at jeg ikke kan være i rummet og bliver mast eller er ved at forsvinde. Jeg har haft mange forskellige drømme men alle handler alligevel om det samme: At undgå (som du så velformuleret kalder) grænsepunktet.

Avanti skrev:
hvis jeg sagde et bestemt ord (det føles underligt at sige det, men ordet er: tandbørste - måske bare et dagligdags ord uden anden mening) lige når det hele gik galt. Og så var jeg jo reddet.


Hos mig har det altid endt med at gå galt, eller være så tæt på så jeg vågner, og dermed stadig have følelsen et par minutter efter jeg er vågnet.

Kan du sige "tandbørste" i drømmen, eller når du er vågnet fra den?

Det er det mest uhyggelige/ubehagelige jeg har følt... Jeg har så heller aldrig oplevet et bad trip.

Kan et bad trip forresten føles på samme måde? Evt. værre? Eller er det anderledes?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 06 dec 2005 00:22 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 17 aug 2005 23:05
Indlæg: 768
Uden at være ekspert i bad trip, så kan det godt føles sådan, men det kan være mange ting. Bad trip kan også bare være mind-fuck uden visuals, men der kan garanteret godt forekomme den slags i et virkelig fuck-up trip.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 06 dec 2005 01:11 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 21 okt 2004 23:35
Indlæg: 168
Geografisk sted: Århus C
hasse skrev:
Kan du sige "tandbørste" i drømmen, eller når du er vågnet fra den?

Det er lidt svært at sige om jeg er vågen, da det, i sådan en febertilstand (som under et trip i øvrigt), kan være svært at skelne. Men det er en integreret del af drømmen, så jeg er ikke rigtig ved bevidsthed. Så tror jeg heller ikke, jeg ville sige sådan et fjollet ord til mig selv :-) Jeg kan forestille mig at ordet bare kom tilfældigt (eller fra en begivenhed den første dag, jeg brugte det), og kun har betydning som en kommando eller en gestus - det kan være, du kan finde dit eget ord :-) Det er nu ved at være længe siden, jeg har haft drømmen. Sidste gang, jeg havde feber, fik jeg kun et lille møde med selve fornemmelsen. Man bliver vel ældre og mere harmonisk...? :wink:


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 06 dec 2005 18:11 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 aug 2005 00:16
Indlæg: 46
Okay. Det må jeg bare håbe jeg kan næste gang drømmen kommer... hvis den altså gør.

Citat:
Det er nu ved at være længe siden, jeg har haft drømmen. Sidste gang, jeg havde feber, fik jeg kun et lille møde med selve fornemmelsen. Man bliver vel ældre og mere harmonisk...?


Ja det kan være, men man kan vel aldrig vide om det kommer igen. :?

Jeg er nu glad for at høre jeg ikke er den eneste, som kan få denne slags drømme. Jeg føler mig mere normal i skallen nu :)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 06 dec 2005 19:38 
Offline
Kaospilot

Tilmeldt: 18 jul 2002 01:01
Indlæg: 1465
Geografisk sted: (Inaktiv)
For ca. 9 måneders tid siden havde jeg et rimelig ubehageligt mareridt. Imidlertid var det ikke mig selv det gik ud over. Fra det velux-vindue hvor jeg sad og kiggede (højst sandsynligt et erindringsglimt fra et lignende vindue på en tidligere adresse hvor jeg har boet - udsigten var noget nær det samme), kunne jeg se en hjælpeløs person blive jagtet rundt af en eller anden form for ubarmhjertig dæmon. Sådan en betingelsesløs ond satan hvis eneste beskæftigelse er at pine et nøje udvalgt offer.

Indimellem løb denne jagede person rundt lang væk ude i mit synsfelt, og nogle gange helt tæt på, og også på taget, hvor jeg som nævnt sad og kiggede ud. Der kunne jeg så se personens ansigtsudtryk helt tydeligt, og det var synet af dyb frygt. Virkelig skræmmende.
Der var ikke mange voldelige scener i drømmen, men jeg følte adrenalinen fra denne jagede person pumpe i min egen krop. Hele drømmens atmosfære var i øvrigt præget af mørkt, klæbrigt og tåget efterår.

Det mest voldsomme var imidlertid da jeg vågnede, og stadig havde følelsen fra drømmen i kroppen. Jeg tror man taler om drømmerester?

Jeg skulle møde meget tidligt på arbejde (op kl 5.30), og det var helt mørkt udenfor. Jeg var simpelthen rystende bange de første 15 minutter efter jeg vågnede, og følte en snigende paranoia, denne "vende-sig-om frygt", hvor man hvert sekund føler at der står en blodindsmurt hævnerskikkelse bag ryggen på én.

Siden har jeg ikke haft nogle lignende ubehagelige drømme - dem jeg har haft, har mere været i den syrede liga vil jeg mene. :-)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 06 dec 2005 19:57 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2005 07:45
Indlæg: 244
Geografisk sted: jydelandet
får egentlig lyst til at fortælle om mit værste mareridt til dato... er ofte plaget af mareridt, også rigtig slemme, men dette slår alt... har dog været omkring 4-5 år da jeg drømte det...

jeg står på en teater scene efter lukketid sammen med min mor. min søster er spæd og min mor holder hende. (i virkeligheden er min søster 1½ år yngre end mig.?.) der kommer 3 soldater ind, klædt i rustninger og med spyd og skjolde. hele stemningen er meget trykket, jeg kan mærke at min mor er ked af det og jeg kan ikke finde ud af hvorfor. Soldaterne beder mig så om at vælge mellem at de tager min søster med og vi aldrig ser hende igen, eller at de slår min mor ihjel.
Jeg vælger at de skal tage min søster... Den dag idag kan jeg have vanvittig dårlig samvittighed over mit valg i drømmen...

Det virker måske ikke som noget særligt, men følte at hele min verden var ødelagt dengang.... og jeg får den samme trykkede og ulykkelige følelse når jeg sidder og tænker på drømmen...

nå, men føler mig heller ikke helt alene med mine psyko-nætter mere...

det var så mit mareridt... eller... et af dem... :?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 07 dec 2005 19:25 
Offline
Dedikeret medlem

Tilmeldt: 20 feb 2002 02:01
Indlæg: 1199
Geografisk sted: Nordsjælland
Tiffany lyder ikke skide behageligt, men "heldigvis" tager jeg vist ikke fejl når jeg siger, at mange børn får dén tanke på et eller andet tidspunkt, altså noget med at man bliver nød til at vælge ud mellem nærtstående personer, hvem der skal dø/leve. Tror faktisk selv jeg har haft en lignende drøm/mareridt.

Havde også fornyeligt mit første mareridt i rigtig rigtig lang tid, hvis man overhovedet kan kalde det et mareridt.. Kan desværre ikke huske så meget fra det, men det var noget i stil med at jeg befandt mig i et ?sommerhus? en kold, grå, efterårs dag. Nogle af mine venner og vist også min kæreste er til stede. Pludselig mens jeg er uden for huset, får jeg en meget underlig følelse, en form for kuldegysning, bare meget ubehagelig. I dét at jeg vender mig om mod huset kan jeg ikke se nogle af mine venner, så jeg går langsomt tilbage til ?terrassen? ind til huset. Pludselig begynder ude bordet at svæve og jeg får en stærk følelse af at der er noget uvelkomment i nærheden. Lidt efter letter en form for klud sig fra bordet og svæver hen og dækker mit hovede til, lige inden når jeg at se mine venner stå inden for. I samme sekund som kluden dækker mit ansigt til bliver jeg så skræmt at jeg vågner, men stadig med den ubehagelig følelse af at der er noget "uvelkomment"/fremmedt" i nærheden. Tror det tog mig en 20 min. tid at falde til ro igen, hvor jeg ikke kunne lade være med åbne øjnene for lige at se en ekstra gang rundt i mit værelse.

Men må indrømme at jeg elsker mareridt, for det meste. Det er som reelt dem der bringer de stærkeste følelser op i en og har tit en eller anden sammenhæng med noget man går og frygter i hverdagen


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 07 dec 2005 20:17 
Offline
Junior medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 22 aug 2005 00:16
Indlæg: 46
Tiffany> I den alder er det klart at man er meget afhængig af sin mor, og derfor var tanken om at miste din mor nok det sværeste at klare. Jeg synes ikke du skal have dårlig samvittighed over det.

Entheo> Jeg vil nu ikke sige at jeg elsker mareridt, men det er da sjovt at tænke på dagene efter og fortælle om dem til andre. Det er nok mest fordi at mareridt (desværre) er de drømme man husker bedst, sådan har jeg det i hvert fald.


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 07 dec 2005 23:10 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 10 nov 2005 07:45
Indlæg: 244
Geografisk sted: jydelandet
Entheo og hasse>> af forskellige årsager har jeg været nødt til at vælge min søster "fra" nogle gange de sidste par år... det er der at det har gjort ondt...


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 08 dec 2005 06:26 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 11 jul 2003 01:01
Indlæg: 122
Hrmpf.

Efter at jeg blev overfaldet af et amf hovede under en bytur og fik banket min ene fortand ud har jeg også haft nogle tilbagevendende mareridt de seneste år.

Det går kort sagt ud på at mine tænder langsomt begynder at sidde løst, også kan jeg smage blod og råd i min mund + betændelsen der langsomt flyder fra tandkødet som tyk bearnaise sovs.

Det bliver værre og værre, løsere og løsere sidder de - smagen bliver uudholdelig og jeg kan mærke den ene tand efter den and løsne sig for at falde frit ned på mine tunge hvor jeg så må tage den med min hånd.

Smagen er ulidelig, råd og blod + gamle kalk og madrester - og smerten er også ret slem, det går ondt lige når de løsner sig...

Ubehageligt.

- langt de fleste af mine mareridt dem får jeg styr på imens jeg drømmer, dvs jeg tager kontrollen over drømmen og tilintegører det jeg nu bliver konfronteret med.... men denne drøm er til del også virkelighed, og af en grund kan jeg ikke så tit stoppe den.

Underligt at man kan mærke smerte i sine drømme...

Det er sket 1 gang at jeg er vågnet hvor jeg skreg, ARGGGHGH - et års tid siden, ved sgu ikke helt lige hvad jeg drømte der (og vil egentlig heller ikke vide det).

@hasse

Der sker underlige ting i drømme verdenen når man holder op med at ryge hash, specielt når man har røget ofte..

Jeg har også haft lignende drømme, meget ubehagelige da jeg var yngre - Det var en følelse af dødens tilstedeværelse og indseelsen af at livet ikke var permanent.

Det blev visualiseret i kraft af at jeg alene havde fået en viden omkring noget gigantisk var på vej for at udradere hele menneskeheden... Vi var uden chancer, og jeg ville bare finde nogen at dele skrækken med... Alting skulle ikke være op til mig (magtesløshed).

Forholdet imellem den ødeliggende kraft og os var som en genstand på størrelse med et helt univers ville pløje igennem vores solsystem og pulverisere os og alt hvad vi var.

Det blev visualiseret på flere måde, bl.a. i form af at vi var på en færge, også var der en meget større færge der var ved at sejle ind i os - men, i det hele taget var den måde at forholde sig til problematikken på udelukkende betinget af at jeg forsøgte på at forklare min realitet til min mor.

Sagen var nemlig den, at jeg gik i søvne og drømte samtidig - Dvs, jeg rendte rundt i en vågen drømme tilstand hvor jeg fik blandet virkelighed og drøm sammen, og jeg kunne så snakke med min mor som jeg i min drøm havde vågnet.

Det var selvfølgelig meget underligt - specielt dagen efter da jeg måtte spørge hende om jeg var gået i søvne osv.

Men vi overlevede ;-)

MVH

Bart


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 08 dec 2005 23:36 
Offline
Medlem

Tilmeldt: 13 sep 2004 15:36
Indlæg: 455
Hasse, kan fuldstændig relatere din beskrivelse med en hel del oplevelser jeg har haft!
Følelsen er utrolig ubehagelig, og næsten ligeså svær for mig at beskrive som et salvia-trip. Følelsen af kæmpestore former (ikke objekter, ikke energier, men noget ubeskriveligt), gigantiske, der kvaser en, eller accelererer en med kæmpestor hastighed. Al fornemmelse af perspektiv, logik og proportioner er væk.
Den kraftigste oplevelse jeg lige pt kan huske i detaljer, var da jeg havde feber i starten af skoleåret. Jeg var blevet vækket af mine forældre, som var kommet med et glas vand, og havde rejst mig op i sengen. Jeg sov dog stadig, eller var halvt vågen, og fornemmede lokalet omkring mig. Jeg kunne fornemme en af de ubeskrivelige former for enden af mit værelse, som blev større og større, og mere og mere "voldsom". Det var blot en generel følelse af at noget rigtig rigtig voldsomt ville ske, og det var ekstremt ubehageligt. Samtidig kunne jeg høre min mors stemme, og fik en fornemmelse af ekstrem bekymring fra hendes side (selvom hun vidst bare havde spurgt mig om jeg var vågen).

Har også, da jeg var lille, haft mange mareridt som du beskriver dem, med at blive kvast af ubestemmelige former i et tomt, eller ubeskriveligt univers. Ekstremt ubehageligt.

Derudover synes jeg også at jeg har oplevet en mildere form for det i vågen tilstand, har i nogensinde haft det sådan at i for en stund mistede fornemmelsen for proportioner? Oftest sker det når jeg stirrer på noget længe, eller skriver/læser længere tekster, mens jeg er træt. Samme fornemmelse, hvor nogle former for lyde føles "voldsomme", eller nogle af de ting jeg ser bliver skarpere, og ser små eller store ud i forhold til mig selv.
Håber det var forståeligt, og ikke lød alt for tåget ;)


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 09 dec 2005 00:51 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 aug 2004 17:07
Indlæg: 1362
Geografisk sted: Århus
Je havde lidt nogle "drømme" som lille, der kunne opstå mens jeg var vågen. Det skete altid når jeg slappede af i en specifik sofa.
Jeg oplevede at jeg blev mindre og tyndere end de små kradsende tråde sofaen var lavet af. Denne fornemmelse var svær at "vågne" op fra.
Jeg tror grunden til at jeg kan huske denne følelse, er fordi oplevelserne har plantet sig som et slags traume... surt show!

/Cope


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 09 dec 2005 01:18 
Offline
Medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 26 okt 2005 20:53
Indlæg: 246
Geografisk sted: I dine sko
Havde også et par drømme som kid der virkelig fuckede mit hoved...
Den ene gik igen jævnligt igennem mange år, faktisk. Ved ikke om den helt kvalificerer som drøm, nok snarere en følelse i en drøm og det er faktisk fantastisk svært at sætte ord på.
Følgende har jeg nok drømt omkring 50 gange: En, eller for det meste mange personer, i min drøm begynder at tale langsommere og til sidst får jeg det somom min hjerne går totalt i stå samtidigt med en kraftig summen i kroppen, som når man er ved at besvime.
Anyways, den dag i dag, nok en 5-10 år efter jeg kan huske sidst at have oplevet den drøm/mararidt kan jeg stadig få en meget ubehagelig fornemmelse i kroppen når min fysiklærer taler, da han snakker MEGET langsomt og enerverende!

Yderligere bliver jeg totalt panikslagen(!) når jeg zapper rundt om aftenen og rammer en kanal uden billede, blot med sne, også på grund af et mareridt jeg havde da jeg var lille. Kan dog ikke rigtig huske noget af den drøm.

Ret mærkeligt at tænke på, da jeg nok ellers er den mest psykisk stabile i hele min omgangskreds :?


Top
 Profil  
 
 Titel:
Indlæg: 09 dec 2005 04:54 
Offline
In our memories
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 dec 2001 02:01
Indlæg: 1989
Geografisk sted: Danmark
Hej hasse

Når man stopper eller holder pause med hash kan man forvente en del symptomer:

1) man begynder ofte at drømme mere (inklusiv marridt)
2)ens psykiske tilstand forandres (det kan være både til det bedre og til det være)

Det er vigtigt at du ikke går hen og bliver psykotisk overdet og går det til mere end det er, sørg for ikke at lade dig styre af det


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 20 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 6 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team