|
Bekendtgørelse af FN-konventionen af 20. december 1988 imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer (* 1)
I henhold til kongelig resolution af 3. december 1991 har Danmark ratificeret FN-konventionen imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, der blev vedtaget den 19. december 1988 i Wien på Den diplomatiske Konference om denne konvention.
Konventionen har følgende ordlyd (den arabiske, kinesiske, franske, russiske og spanske tekst udelades):
Oversættelse
FN'S KONVENTION IMOD ULOVLIG HANDEL MED NARKOTIKA OG PSYKOTROPE STOFFER, 1988 Parterne i nærværende Konvention,
som er dybt bekymrede over omfanget af og den stigende tendens i den ulovlige produktion af, efterspørgsel efter og handel med narkotika og psykotrope stoffer, hvilket udgør en alvorlig trussel mod menneskers sundhed og velfærd og på skadelig vis påvirker samfundets økonomiske, kulturelle og politiske fundament,
som ligeledes er dybt bekymrede over den støt stigende indtrængen i forskellige sociale grupper, som ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer udgør, og i særdeleshed over, at børn i mange dele af verden udnyttes som et forbrugermarked for ulovlige stoffer og til formål for ulovlig produktion, distribution af og handel med narkotika og psykotrope stoffer, som indebærer en alvorlig fare af uoverskuelig karakter,
som erkender forbindelserne mellem ulovlig handel og anden beslægtet organiseret kriminalitet, som underminerer lovlige økonomiske systemer og udgør en trussel mod staters stabilitet, sikkerhed og suverænitet,
som ligeledes erkender, at ulovlig handel er international kriminalitet, og at bekæmpelse heraf kræver omgående opmærksomhed og højeste prioritet,
som er bevidste om, at ulovlig handel skaber store økonomiske fortjenester og rigdom, som sætter transnationale kriminelle organisationer i stand til at infiltrere, besmitte og korrumpere regeringsstrukturer, legitim kommerciel og finansiel forretningsvirksomhed og samfundet på samtlige niveauer,
som har til hensigt at fratage personer beskæftiget med ulovlig handel udbyttet af deres kriminelle handlinger og derigennem fjerne hovedincitamentet hertil,
som ønsker at fjerne de grundlæggende årsager til problemet med misbrug af narkotika og psykotrope stoffer, herunder den ulovlige efterspørgsel efter sådanne midler og stoffer og de enorme fortjenester afledt af ulovlig handel,
som finder, at forholdsregler er påkrævet for at kontrollere visse stoffer, herunder prækursorer, kemikalier og opløsningsmidler, som anvendes til fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer, hvis lettilgængelighed har ført til en stigning i skjult fremstilling af sådanne midler og stoffer,
som har til hensigt at forbedre det internationale samarbejde om afskaffelsen af ulovlig handel ad søvejen,
som erkender, at bekæmpelsen af ulovlig handel er alle staters kollektive ansvar, og at det i den forbindelse er nødvendigt at koordinere aktiviteterne inden for rammerne af internationalt samarbejde,
som anerkender De Forenede Nationers kompetence inden for området kontrol med narkotika og psykotrope stoffer, og som stræber efter, at de internationale organer, som beskæftiger sig med denne kontrol, bør være inden for denne organisations rammer,
som på ny bekræfter de ledende principper i nuværende traktater på området vedrørende narkotika og psykotrope stoffer og det kontrolsystem, de omfatter,
som erkender behovet for at styrke og udbygge de foranstaltninger, der er indeholdt i Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, denne Konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, og Konventionen om psykotrope stoffer, 1971, for at imødegå omfanget og udbredelsen af ulovlig handel og dens alvorlige konsekvenser,
som ligeledes erkender betydningen af at styrke og øge effektive retlige midler med henblik på internationalt samarbejde i kriminelle anliggender til bekæmpelse af den internationale kriminelle virksomhed, der afledes af ulovlig handel,
som ønsker at afslutte en omfattende, effektiv og operativ international konvention, som er specifikt rettet mod ulovlig handel, og som behandler problemets forskellige aspekter som en helhed, i særdeleshed de aspekter, som ikke er forudset i de eksisterende traktater inden for området narkotika og psykotrope stoffer,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Definitioner
Med mindre andet udtrykkeligt er angivet eller fremgår af sammenhængen, skal nedenstående definitioner finde anvendelse på samtlige denne Konventions bestemmelser:
(a) Ved »Udvalg« forstås det Internationale Kontroludvalg for Narkotiske Midler nedsat i henhold til Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, og samme konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961;
(b) Ved »Hampeplante« forstås enhver plante af slægten Cannabis;
(c) Ved »Kokabusk« forstås planten af enhver art af slægten Erythroxylon;
(d) Ved »Kommerciel fragtfører« forstås enhver person eller offentlig, privat eller anden enhed beskæftiget med at transportere personer, varer eller post mod vederlag, løn eller anden ydelse;
(e) Ved »Kommission« forstås Kommissionen for Narkotiske Midler under De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd;
(f) Ved »Konfiskation«, som omfatter beslaglæggelse, hvor gennemførligt, forstås vedvarende berøvelse af et formuegode ifølge kendelse afsagt af en domstol eller anden kompetent myndighed;
(g) Ved »Kontrolleret leverance« forstås den fremgangsmåde at tillade ulovlige eller mistænkelige forsendelser af narkotika, psykotrope stoffer, stoffer optaget i tabel I og II vedlagt nærværende konvention, eller stoffer, der erstatter dem, at passere ud af, igennem eller ind i et eller flere landes territorier med disses kompetente myndigheders viden og kontrol med henblik på at identificere personer impliceret i begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, i nærværende Konvention;
(h) Ved »1961-Konvention« forstås Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961;
(i) Ved »Den ændrede 1961-Konvention« forstås Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961, som ændret ved Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1972;
(j) Ved »1971-Konvention« forstås Konventionen om psykotrope stoffer, 1971;
(k) Ved »Råd« forstås De Forenede Nationers Økonomiske og Sociale Råd;
(l) Ved »Indefrysning« eller »Beslaglæggelse« forstås midlertidigt forbud mod overførsel, ombytning, omdirigering eller flytning af formuegoder eller midlertidig overvågning eller kontrol med formuegoder på grundlag af en kendelse afsagt af en domstol eller kompetent myndighed;
(m) Ved »Ulovlig handel« forstås de i nærværende Konventions artikel 3, stk. 1 og 2, nævnte forbrydelser;
(n) Ved »Narkotika« forstås ethvert stof, hvad enten det er et naturprodukt eller fremstillet ad syntetisk vej, der er nævnt i bilag I og II til Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961 og denne Konvention som ændret ved 1972-Protokollen til ændring af Enkeltkonventionen angående narkotiske midler, 1961;
(o) Ved »Opiumvalmue« forstås planten af arten Papaver somniferum L;
(p) Ved »Udbytte« forstås enhver form for formuegoder, der stammer fra eller er opnået direkte eller indirekte ved begåelse af en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1;
(q) Ved »Formuegoder« forstås aktiver af enhver art, hvad enten det er materielle eller immaterielle aktiver, rørligt eller urørligt gods, løsøre eller fast ejendom, juridiske akter eller dokumenter, som dokumenterer adkomst til eller rettigheder over sådanne aktiver;
(r) Ved »Psykotropt stof« forstås ethvert stof, såvel naturligt forekommende som fremstillet ad syntetisk vej samt ethvert naturprodukt optaget i bilag I, II, III og IV til Konventionen om psykotrope stoffer, 1971;
(s) Ved »Generalsekretær« forstås De Forenede Nationers generalsekretær;
(t) Ved »Tabel I« og »Tabel II« forstås de tilsvarende nummererede fortegnelser over stoffer, der er vedføjet nærværende Konvention, og således som disse fortegnelser løbende måtte blive ændret i henhold til artikel 12;
(u) Ved »Transitstat« forstås en stat gennem hvis territorium ulovlig narkotika, psykotrope stoffer og de i tabel I og tabel II nævnte stoffer føres, og som hverken er oprindelsesland eller endeligt bestemmelsessted herfor.
Artikel 2
Konventionens rækkevidde
1. Formålet med nærværende konvention er at fremme samarbejdet mellem parterne, således at de mere effektivt kan tage fat på de forskellige aspekter af ulovlig handel af internationalt omfang med narkotika og psykotrope stoffer. Parterne skal ved opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af denne konvention træffe de nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger, i overensstemmelse med de grundlæggende bestemmelser i deres respektive nationale retssystemer.
2. Parterne skal udføre deres forpligtelser under nærværende Konvention på en måde, der er forenelig med principperne om staternes suveræne ligestilling og territoriale integritet samt princippet om ikke-indblanding i andre staters indre anliggender.
3. En part må ikke inden for en anden parts territorium udøve jurisdiktion og udføre funktioner, som udelukkende er forbeholdt denne anden parts myndigheder i henhold til dens nationale lovgivning.
Artikel 3
Forbrydelser og sanktioner
1. Hver part skal træffe sådanne forholdsregler, som vil være nødvendige for at fastslå følgende forhold som lovovertrædelser i henhold til dens nationale lovgivning, når overtrædelsen begås forsætligt:
(a) (i) Produktion, fremstilling, udvinding, tilberedning, tilbud, udbud til salg, distribution, salg, levering på hvilke som helst betingelser, mæglervirksomhed, forsendelse, transitforsendelse, transport, import eller eksport af en hver form for narkotika eller psykotrope stoffer, der strider imod bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller 1971-Konventionen;
(ii) Dyrkning af opiumvalmue, kokabusk eller hampeplante med henblik på fremstilling af narkotika i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen og den ændrede 1961-Konvention;
(iii) Besiddelse eller køb af enhver form for narkotika eller psykotrope stoffer med henblik på enhver af de under punkt (i) anførte former for virksomhed;
(iv) Fremstilling, transport eller distribution af udstyr, materialer eller stoffer, som anført i tabel I og tabel II, med viden om, at de skal anvendes i forbindelse med eller til ulovlig dyrkning, produktion eller fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer;
(v) Organisering, ledelse eller finansiering af enhver af de under punkterne (i), (ii), (iii) eller (iv) anførte forbrydelser.
(b) (i) Tilegnelse eller overførsel af formuegoder med viden om, at disse formuegoder hidrører fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne forbrydelser, med det formål at skjule eller tilsløre formuegodets ulovlige oprindelse eller at bistå enhver person, der er indblandet i begåelse af en sådan forbrydelse eller forbrydelser med den hensigt at unddrage sig de retlige konsekvenser af disse handlinger;
(ii) Fordølgelse eller tilsløring af et formuegodes beskaffenhed, oprindelse, placering, rådighed, bevægelse, rettigheder over eller ejendomsret til det, vidende at et sådant formuegode hidrører fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne forbrydelser;
(c) Under iagttagelse af hver parts forfatningsmæssige principper og retssystemets grundlæggende begreber:
(i) erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden på modtagelsestidspunktet om, at formuegodet hidrørte fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i en sådan forbrydelse eller forbrydelser;
(ii) besiddelse af udstyr eller materialer eller stoffer optaget i tabel I og tabel II med viden om, at de bliver anvendt eller skal anvendes i eller til ulovlig dyrkning, produktion eller fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer;
(iii) Offentlig ansporing eller tilskyndelse af andre i enhver form til at begå nogen af de i nærværende artikel nævnte forbrydelser eller til ulovligt at anvende narkotika eller psykotrope stoffer;
(iv) Deltagelse i, tilknytning eller medvirken til at begå og forsøg på at begå og ved hjælp til, tilskyndelse til, fremme af og rådgivning i forbindelse med udførelsen af enhver af de i nærværende artikel indeholdte forbrydelser.
2. Under forbehold af hver parts forfatningsmæssige principper og dens retssystems grundlæggende begreber skal enhver part træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til at fastslå at besiddelse, køb eller dyrkning af narkotika eller psykotrope stoffer til personligt forbrug i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller 1971-Konventionen er forbrydelser i henhold til dens nationale lovgivning, hvis de er begået forsætligt.
3. Kendskab til, hensigt eller formål indgående som bestanddel af en forbrydelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 vil kunne udledes af objektive faktiske omstændigheder.
4. (a) Hver part skal gøre begåelse af de i henhold til denne artikels stk. 1 fastslåede forbrydelser genstand for sanktioner, som tager hensyn til disse forbrydelsers alvorlige karakter, såsom fængsling eller andre former for frihedsberøvelse, økonomiske sanktioner og konfiskation.
(b) Udover domfældelse eller straf kan parterne bestemme, at en person, der har begået en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 1, underkastes foranstaltninger som behandling, uddannelse, efterbehandling, revalidering og resocialisering.
(c) Uanset bestemmelserne i ovenstående pkt. (a) og (b) kan parterne i relevante sager af mindre art som alternativ til domfældelse eller straf træffe foranstaltninger såsom uddannelse, revalidering eller resocialisering, samt, når overtræderen er stofmisbruger, behandling og efterbehandling.
(d) Parterne kan, enten som alternativ til domfældelse eller straf eller ud over domfældelse eller straf for en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 2, træffe foranstaltninger med henblik på behandling, uddannelse, efterbehandling, revalidering eller resocialisering af overtræderen.
5. Parterne skal sikre, at deres domstole og andre kompetente myndigheder, som har jurisdiktion hertil, kan tage hensyn til faktiske omstændigheder, der gør begåelse af de i denne artikels stk. 1 nævnte forbrydelser særligt alvorlige, såsom:
(a) at en organiseret kriminel gruppe, som overtræderen tilhører, har været indblandet i forbrydelsen;
(b) at overtræderen er indblandet i andre internationale organiserede kriminelle aktiviteter;
(c) at overtræderen er indblandet i andre ulovlige aktiviteter, som er fremmet ved begåelse af forbrydelsen;
(d) at overtræderen har gjort brug af vold eller våben;
(e) at overtræderen beklæder et offentligt embede, og at forbrydelsen har relation til det pågældende embede;
(f) at mindreårige er blevet misbrugt eller udnyttet;
(g) at forbrydelsen er begået i en straffeanstalt eller i en uddannelsesinstitution eller i en socialinstitution eller i umiddelbar nærhed heraf, eller på andre steder, hvor skolebørn og studerende færdes med henblik på undervisnings-, sports- eller sociale aktiviteter;
(h) Tidligere domfældelse, i særdeleshed for forbrydelser af lignende art, hvad enten de er begået i udlandet eller i den pågældendes eget land, i den udstrækning, en parts nationale lovgivning tillader det.
6. Parterne skal søge at sikre, at skønsmæssige juridiske beføjelser i henhold til deres nationale lovgivning i forbindelse med strafforfølgning af personer for forbrydelser efter denne artikel udøves således, at retshåndhævelsen gøres så effektiv som muligt i forbindelse med disse forbrydelser og under hensyntagen til nødvendigheden af at afskrække fra begåelse af sådanne forbrydelser.
7. Parterne skal sikre, at deres domstole eller andre kompetente myndigheder tager hensyn til alvoren af de i denne artikels stk. 1 nævnte forbrydelser samt til de i denne artikels stk. 5 nævnte omstændigheder ved forbrydelser, når de overvejer muligheden af en løsladelse før tiden eller prøveløsladelse af personer, der er dømt for sådanne forbrydelser.
8. Enhver part skal, hvis det er hensigtsmæssigt, ved sin nationale lovgivning fastsætte en lang forældelsesfrist for at indlede retsforfølgning for enhver forbrydelse i henhold til stk. 1 i denne artikel og en endnu længere forældelsesfrist, når den angivelige overtræder har unddraget sig retsforfølgning.
9. Enhver part skal træffe de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med sit eget retssystem for at sikre, at en person, der er tiltalt for eller dømt for en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 1, og som opholder sig inden for partens territorium, er tilstede under den påkrævede straffesag.
10. Med henblik på samarbejdet mellem parterne i henhold til denne konvention, herunder især samarbejdet i henhold til artikel 5, 6, 7 og 9, skal forbrydelser ifølge denne artikel ikke anses for at være skattemæssige eller politiske forbrydelser eller anses for at have et politisk motiv uden præjudice for parternes forfatningsmæssige begrænsninger og grundlæggende nationale lovgivning.
11. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om, at beskrivelsen af de forbrydelser den omhandler, samt de juridiske straffriheds- og strafnedsættelsesgrunde derfor er forbeholdt en parts nationale lovgivning, og at sådanne forbrydelser skal retsforfølges og straffes i overensstemmelse med denne lovgivning.
Artikel 4
Jurisdiktion
1. Hver part:
(a) skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, når:
(i) forbrydelsen er begået inden for dens territorium;
(ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, som sejler under dens flag, eller luftfartøj, der er indregistreret i statens nationalitetsregister på det tidspunkt, forbrydelsen er begået;
(b) kan træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, når:
(i) forbrydelsen er begået af en statsborger i dens land eller af en person, som har fast bopæl inden for dens territorium;
(ii) forbrydelsen er begået ombord på et fartøj, i forbindelse med hvilket parten i medfør af artikel 17 har været bemyndiget til at træffe passende foranstaltninger, forudsat at sådan jurisdiktion skal udøves alene på grundlag af de i denne artikels stk. 4 og 9 omhandlede overenskomster eller ordninger;
(iii) forbrydelsen hører under de i artikel 3, stk. 1, pkt. (c) (iv), omhandlede forbrydelser og er begået uden for den pågældende parts territorium med henblik på at begå en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, inden for dens territorium.
2. Hver part:
(a) skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastslå dens jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, når den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens territorium, og parten ikke udleverer den pågældende til en anden part som følge af:
(i) at forbrydelsen er begået inden for dens territorium eller ombord på et fartøj, der sejler under dens flag, eller et luftfartøj, der er opført i statens nationalitetsregister på det tidspunkt, forbrydelsen blev begået; eller
(ii) at forbrydelsen er begået af en af dens statsborgere;
(b) kan ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at fastslå sin jurisdiktion over forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, når den påståede gerningsmand befinder sig inden for dens territorium, og parten ikke udleverer den pågældende til en anden part.
3. Denne konvention udelukker ikke anvendelsen af nogen strafferetlig jurisdiktion fastslået af en part i medfør af dens nationale lovgivning.
Artikel 5
Konfiskation
1. Hver part skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at muliggøre konfiskation af:
(a) udbytte fra forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, eller formuegoder, hvis værdi modsvarer et sådant udbytte,
(b) narkotika og psykotrope stoffer, materialer og udstyr eller andre hjælpemidler, der er anvendt eller påtænkt anvendt på nogen måde i forbindelse med de i henhold til artikel 3, stk. 1, omhandlede forbrydelser.
2. Hver part skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder at identificere, efterspore og indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter, med konfiskation for øje.
3. Med henblik på at gennemføre de i denne artikel omhandlede foranstaltninger skal parterne give domstolene eller andre kompetente myndigheder beføjelse til at afsige kendelse om, at bankudtog, finansielle dokumenter eller handelsdokumenter stilles til rådighed eller beslaglægges. Ingen part må under henvisning til bankhemmeligheden afslå at handle i henhold til bestemmelserne i dette stykke.
4. (a) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den part inden for hvis territorium udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter befinder sig:
(i) forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på at opnå kendelse om konfiskation, og hvis en sådan kendelse afsiges, efterkomme den; eller
(ii) forelægge en kendelse om konfiskation udstedt af den begærende part i henhold til stk. 1 i denne artikel for de kompetente myndigheder med henblik på at give den retskraft i det ønskede omfang, for så vidt som den har forbindelse med udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre effekter, som omhandlet i stk. 1, og som befinder sig inden for den anmodede parts territorium.
(b) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den anmodede part træffe foranstaltninger til at identificere, efterspore og indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter med henblik på, at der kan afsiges kendelse om endelig konfiskation, som beordret enten af den begærende part eller i medfør af en anmodning fra den anmodede part i henhold til dette stykkes pkt. (a).
(c) De i stk. 4, pkt. (a) og (b), nævnte afgørelser eller handlinger skal foretages af den anmodede part i overensstemmelse med og undergivet bestemmelserne i dens nationale lovgivning og proceduremæssige regler eller en eventuel bilateral eller multilateral traktat, overenskomst eller aftale, som den måtte være bundet af over for den begærende part.
(d) Bestemmelserne i artikel 7, stk. 6 til 19, skal finde anvendelse mutatis mutandis. Ud over de i artikel 7, stk. 10, beskrevne oplysninger skal anmodninger, der fremsættes i henhold til denne artikel, indeholde følgende:
(i) for så vidt angår anmodninger i medfør af dette stykkes, pkt. (a), (i), en beskrivelse af de formuegoder, der skal konfiskeres, samt en redegørelse for de omstændigheder, som den anmodede part påberåber sig, og som er tilstrækkelige til at gøre det muligt for den anmodede part at anmode om en kendelse i medfør af dens nationale lovgivning;
(ii) for så vidt angår anmodninger i medfør af pkt. (a), (ii), en genpart, der kan anvendes i retten, af en kendelse om konfiskation, som er udstedt af den begærende part, og som anmodningen er baseret på, samt en redegørelse for omstændighederne og oplysninger om, i hvilket omfang kendelsen ønskes fuldbyrdet;
(iii) for så vidt angår anmodninger vedrørende pkt. (b), en redegørelse for de omstændigheder, som den begærende part påberåber sig, og en beskrivelse af de handlinger, der ønskes iværksat.
(e) Parterne skal til Generalsekretæren fremsende teksten til de love og forskrifter, som sætter denne bestemmelse i kraft, samt teksten til enhver efterfølgende ændring i sådanne love og forskrifter.
(f) Hvis en part vælger at gøre de i dette stykkes pkt. (a) og (b), omhandlede foranstaltninger betinget af eksistensen af en relevant traktat, skal denne part betragte denne konvention som det nødvendige og tilstrækkelige traktatgrundlag.
(g) Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale traktater, overenskomster og aftaler med henblik på at øge effektiviteten af det internationale samarbejde i henhold til denne artikel.
5. (a) Udbytte eller formuegoder, der konfiskeres af en part i medfør af denne artikels stk. 1 eller stk. 4, skal afhændes af den pågældende part i overensstemmelse med dens nationale lovgivning og administrative procedurer.
(b) Når en part handler på en anden parts anmodning i medfør af denne artikel, kan den især overveje at indgå aftaler om:
(i) at bidrage med værdien af et sådant udbytte eller sådanne formuegoder eller midler fra salget deraf, eller en betydelig del deraf, til mellemstatslige organer, der har specialiseret sig i at bekæmpe den ulovlige handel med og misbrug af narkotika og psykotrope stoffer;
(ii) at dele - på permanent basis eller fra sag til sag - udbytte eller formuegoder, eller midler fra salget deraf med andre parter i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, administrative procedurer eller bilaterale eller multilaterale aftaler indgået med henblik herpå.
6. (a) Såfremt udbytte er omsat eller konverteret til andre formuegoder, skal disse formuegoder kunne gøres til genstand for de i denne artikel omhandlede foranstaltninger i stedet for udbyttet.
(b) Såfremt udbytte er blandet sammen med formuegoder, der er erhvervet retmæssigt, skal sådanne formuegoder, uden præjudice for beføjelser vedrørende konfiskation eller indefrysning, kunne gøres til genstand for konfiskation op til den anslåede værdi af det udbytte, der er blandet sammen med andre formuegoder.
(c) Indtægter eller andre midler, der stammer fra:
(i) udbytte;
(ii) formuegoder, som udbyttet er omsat eller konverteret til; eller
(iii) formuegoder, som udbyttet er blandet sammen med, skal ligeledes være omfattet af de i denne artikel omhandlede forholdsregler på samme måde og i samme omfang som udbyttet.
7. Enhver part kan overveje at sikre omvendt bevisbyrde for så vidt angår den lovlige oprindelse af påstået udbytte eller andre formuegoder, som kan være genstand for konfiskation, i det omfang et sådant skridt er i overensstemmelse med principperne i dens nationale lovgivning og karakteren af dens retsforfølgnings- og andre procedureregler.
8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke fortolkes som præjudicerende for rettigheder, som en godtroende tredjemand måtte have.
9. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om, at de foranstaltninger, den henviser til, skal defineres og gennemføres i overensstemmelse med og være undergivet bestemmelserne i en parts nationale lovgivning.
Artikel 6
Udlevering
1. Denne artikel skal finde anvendelse på de i henhold til artikel 3, stk. 1, af parterne fastslåede forbrydelser.
2. Enhver forbrydelse, som denne artikel finder anvendelse på, skal anses for at indgå som en forbrydelse, for hvilken udlevering kan finde sted, i enhver traktat om udlevering, som måtte eksistere mellem parterne. Parterne forpligter sig til at lade sådanne forbrydelser indgå som forbrydelser, for hvilke udlevering kan finde sted, i enhver traktat om udlevering, som indgås mellem dem.
3. Såfremt en part, som gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, modtager en anmodning om udlevering fra en anden part, som den pågældende part ikke har indgået nogen udleveringstraktat med, kan den betragte denne konvention som juridisk grundlag for udlevering med hensyn til enhver forbrydelse, som denne artikel finder anvendelse på. De parter, der har brug for detaljeret lovgivning med henblik på at anvende denne konvention som retsgrundlag for en udlevering, skal overveje at vedtage den nødvendige lovgivning med henblik herpå.
4. De parter, der ikke gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat herom, skal indbyrdes anerkende de forbrydelser, som denne artikel finder anvendelse på, som forbrydelser, der kan medføre udlevering.
5. Udlevering er underkastet de betingelser, som er fastsat i den anmodede parts lovgivning eller i gældende udleveringstraktater, herunder også de grunde, under henvisning til hvilke den anmodede part kan nægte udlevering.
6. Ved behandling af anmodninger, der modtages i medfør af denne artikel, kan den anmodede stat nægte at efterkomme sådanne anmodninger, hvis der er vægtige grunde, der giver dens juridiske myndigheder eller andre kompetente myndigheder anledning til at tro, at opfyldelse deraf vil fremme en retsforfølgning eller straf af en person på grund af dennes race, religion, nationalitet eller politiske overbevisning, eller af en af disse grunde vil være til skade for en person, der er berørt af anmodningen.
7. Parterne skal bestræbe sig på at fremskynde udleveringsproceduren og forenkle de dermed forbundne beviskrav vedrørende enhver lovovertrædelse, som denne artikel finder anvendelse på.
8. Med forbehold af bestemmelserne i dens nationale lovgivning og udleveringstraktater kan den anmodede part, såfremt den finder det godtgjort, at omstændighederne berettiger dertil, og at sagen haster, efter opfordring fra den begærende part, tage en person, som ønskes udleveret, og som opholder sig i dens territorium, i forvaring eller træffe andre passende forholdsregler for at sikre den pågældendes tilstedeværelse under udleveringssagen.
9. Uden præjudice for udøvelse af nogen strafferetlig kompetence i henhold til dens nationale lovgivning, skal en part, inden for hvis territorium en påstået forbryder befinder sig:
(a) hvis den ikke udleverer den pågældende for en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, af de i artikel 4, stk. 2, pkt. (a), fastlagte grunde, forelægge sagen for dens kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning, med mindre andet aftales med den begærende part;
(b) hvis den ikke udleverer den pågældende for en sådan forbrydelse og har fastslået sin jurisdiktion vedrørende den pågældende forbrydelse i medfør af artikel 4, stk. 2, pkt. (b), forelægge sagen for dens kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning, med mindre andet ønskes af den begærende part for at bevare dennes retmæssige jurisdiktion.
10. Såfremt en udlevering, der er begæret med henblik på fuldbyrdelsen af en dom, afvises på grund af, at den pågældende person er statsborger i den anmodede parts land, skal den anmodede part, hvis der er hjemmel derfor i dens lovgivning og i overensstemmelse med kravene i dens lovgivning, efter anmodning fra den begærende part overveje fuldbyrdelsen af den dom, som er afsagt i henhold til den begærende parts lovgivning, eller den resterende del deraf.
11. Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale overenskomster for at gennemføre eller øge effektiviteten af udleveringer.
12. Parterne kan overveje at indgå bilaterale eller multilaterale overenskomster enten som ad hoc- overenskomster eller generelle overenskomster om overførelse til deres land af personer, der er idømt fængsel eller andre former for frihedsberøvelse for forbrydelser, som denne artikel finder anvendelse på, med henblik på, at de pågældende kan afsone resten af straffen der.
Artikel 7
Gensidig retshjælp
1. Parterne skal i medfør af denne artikel i videst muligt omfang yde hinanden gensidig retshjælp i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning og retssager i forbindelse med forbrydelser som fastslået i medfør af artikel 3, stk. 1.
2. Den gensidige retshjælp, der kan ydes i henhold til denne artikel, kan begæres til ethvert af følgende formål:
(a) optagelse af vidneudsagn eller udtalelser fra personer;
(b) forkyndelse af juridiske dokumenter;
(c) iværksættelse af ransagninger og beslaglæggelser;
(d) undersøgelse af genstande og steder;
(e) tilvejebringelse af oplysninger og bevismidler;
(f) tilvejebringelse af originaldokumenter eller bekræftede genparter af relevante dokumenter og registre, herunder bankudskrifter, økonomiske oplysninger samt selskabs- og forretningsoplysninger;
(g) identifikation eller opsporing af udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre genstande til bevisformål.
3. Parterne kan yde hinanden enhver anden form for gensidig retshjælp, der er tilladt i henhold til den anmodede parts nationale lovgivning.
4. Efter anmodning skal parterne - i det omfang, det er i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis - lette eller fremme tilstedeværelsen af eller adgangen til personer, herunder personer, der er i varetægt, som indvilliger i at bistå ved efterforskning eller deltage i retssager.
5. En part kan ikke afslå at yde gensidig retshjælp i henhold til denne artikel under påberåbelse af bankhemmelighed.
6. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke præjudicere forpligtelser i henhold til nogen anden traktat, hverken bilateral eller multilateral, som - helt eller delvis - regulerer eller vil komme til at regulere gensidig retshjælp i straffesager.
7. Stk. 8 til 19 i denne artikel finder anvendelse på anmodninger, der afgives i henhold til denne artikel, såfremt de pågældende parter ikke er bundet af en traktat vedrørende gensidig retshjælp. Såfremt parterne er bundet af en sådan traktat, finder de tilsvarende bestemmelser i den pågældende traktat anvendelse, med mindre parterne i stedet aftaler at anvende stk. 8 til 19 i denne artikel.
8. Parterne skal udpege en myndighed, eller om fornødent, myndigheder, der skal have ansvar for og bemyndigelse til at efterkomme anmodninger om gensidig retshjælp eller til at oversende dem til de kompetente myndigheder med henblik på efterkommelse heraf. Generalsekretæren underrettes om den eller de myndigheder, der udpeges til dette formål. Oversendelse af anmodninger om gensidig retshjælp og enhver meddelelse i denne forbindelse skal effektueres mellem myndigheder, der udpeges af parterne; dette krav skal være uden præjudice for en parts ret til at kræve, at sådanne anmodninger og meddelelser rettes ad diplomatisk vej og, i hastesager, såfremt parterne er enige herom, gennem Den internationale Kriminalpolitiorganisation (Interpol), hvis det er muligt.
9. Anmodninger skal fremsættes skriftligt på et sprog, der kan accepteres af den anmodede part. Generalsekretæren underrettes om det eller de sprog, der kan accepteres af den enkelte part. I hastesager, og såfremt parterne er enige herom, kan anmodninger fremsættes mundtligt, men skal straks bekræftes skriftligt.
10. Anmodninger om gensidig retshjælp skal indeholde:
(a) den begærende myndigheds identitet;
(b) genstanden for og arten af den efterforskning, retsforfølgning eller retssag, som anmodningen vedrører, samt navn på og virkeområdet for den myndighed, der står for denne efterforskning, retsforfølgning eller retssag;
(c) et resume af de relevante kendsgerninger, undtagen i tilfælde af anmodninger med henblik på forkyndelse af juridiske dokumenter;
(d) en beskrivelse af den bistand, der søges, og nærmere oplysninger om enhver særlig procedure, som den begærende part ønsker fulgt;
(e) om muligt, identitet, opholdssted og nationalitet for så vidt angår enhver involveret person;
(f) det formål, hvortil bevismateriale, oplysninger eller andre skridt ønskes indhentet eller foretaget.
11. Den anmodede part kan anmode om yderligere oplysninger, når det skønnes nødvendigt for efterkommelsen af anmodningen i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, eller når dette kan lette en sådan efterkommelse.
12. En anmodning skal efterkommes i overensstemmelse med den anmodede parts nationale lovgivning og, i det omfang det ikke strider imod den anmodede parts nationale lovgivning, og hvor det er muligt, i overensstemmelse med de procedurer, der er angivet i anmodningen.
13. Den begærende part må ikke viderebringe eller bruge andre oplysninger eller bevismateriale, der er tilstillet den af den anmodede part i efterforskninger, retsforfølgninger eller retssager, end de, der er anført i anmodningen, uden den anmodede parts forudgående samtykke.
14. Den begærende part kan kræve, at den anmodede part behandler anmodningens indhold og emne fortroligt, bortset fra i det omfang det er nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Såfremt den anmodede part ikke kan efterkomme kravet om fortrolighed, skal den straks underrette den begærende part herom.
15. Begæring om gensidig retshjælp kan afslås:
(a) såfremt anmodningen ikke fremsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel;
(b) såfremt den anmodede part finder, at efterkommelse af anmodningen vil kunne krænke dens suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre væsentlige interesser;
(c) såfremt den anmodede parts myndigheder i medfør af den nationale lovgivning ville være afskåret fra at udføre den handling, der anmodes om, i forbindelse med enhver lignende forbrydelse, såfremt denne havde været genstand for efterforskning, retsforfølgning eller retssag inden for dens egen jurisdiktion;
(d) såfremt det ville stride imod den anmodede parts retssystem vedrørende gensidig retshjælp at efterkomme anmodningen.
16. Ethvert afslag på gensidig retshjælp skal begrundes.
17. Gensidig retshjælp kan udsættes af den anmodede part med den begrundelse, at den vanskeliggør en igangværende efterforskning, retsforfølgning eller retssag. I sådanne tilfælde skal den anmodede part konsultere den begærende part med henblik på at beslutte, om bistanden alligevel kan ydes under hensyn til sådanne vilkår og betingelser, som den anmodede part skønner nødvendige.
18. Et vidne, en ekspert eller enhver anden person, der indvilliger i at aflægge vidneudsagn i en retssag eller bistå ved efterforskning, retsforfølgning eller en retssag inden for den begærende parts territorium, skal ikke retsforfølges, tilbageholdes, straffes eller underkastes nogen begrænsning i sin personlige frihed inden for dette territorium for så vidt angår handlinger, undladelser eller domfældelse forud for hans afrejse fra den anmodede parts område. Et sådant frit lejde ophører, når vidnet, eksperten eller en anden person i en periode på femten på hinanden følgende dage eller en anden periode, der er aftalt mellem parterne, fra den dato, hvor han officielt er blevet underrettet om, at hans tilstedeværelse ikke længere er påkrævet for domsmyndighederne, har haft mulighed for at forlade territoriet, men ikke desto mindre frivilligt er forblevet inden for territoriet, eller frivilligt er vendt tilbage dertil efter at have forladt det.
19. Almindelige omkostninger i forbindelse med efterkommelse af en anmodning afholdes af den anmodede part, med mindre de pågældende parter aftaler andet. Såfremt udgifter af væsentlig eller ekstraordinær karakter er eller vil være påkrævet for at efterkomme anmodningen, skal parterne konsultere hinanden med henblik på at fastsætte vilkår og betingelser for efterkommelse af anmodningen, samt på hvilken måde omkostningerne skal afholdes.
20. Parterne skal i det omfang, det måtte være nødvendigt, overveje muligheden af at indgå bi- eller multilaterale overenskomster eller ordninger, der kan tjene til at fremme formålet med og realisere eller forstærke denne artikels bestemmelser.
Artikel 8
Overførelse af retsforfølgning
Parterne skal overveje muligheden af at overføre strafferetlig forfølgning vedrørende forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, til hinanden i tilfælde, hvor en sådan overførelse findes at være fremmende for en korrekt retspleje.
Artikel 9
Andre former for samarbejde og uddannelse
1. Parterne skal samarbejde tæt med hinanden, i overensstemmelse med deres nationale retslige og administrative systemer, med henblik på at øge effektiviteten af retshåndhævende foranstaltninger til bekæmpelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. De skal i særdeleshed, på grundlag af bilaterale eller multilaterale overenskomster eller ordninger:
(a) oprette og opretholde kommunikationskanaler mellem deres kompetente organer og tjenestegrene med henblik på at fremme en sikker og hurtig udveksling af oplysninger vedrørende alle aspekter af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, herunder, såfremt parterne skønner det påkrævet, forbindelser til andre former for kriminel virksomhed,
(b) samarbejde med hinanden i forbindelse med gennemførelse af undersøgelser i forbindelse med forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, og som er af international karakter, vedrørende:
(i) identitet, færden og virksomhed for så vidt angår personer, der er mistænkt for at være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,
(ii) bevægelser af udbytte og formuegoder, der er resultatet af begåelse af sådanne forbrydelser,
(iii) bevægelser af narkotika, psykotrope stoffer, stoffer omfattet af tabel I og tabel II til denne Konvention samt hjælpemidler eller andet, der anvendes eller påtænkes anvendt i forbindelse med begåelse af sådanne forbrydelser,
(c) i påkommende tilfælde, og såfremt det ikke strider imod national lovgivning, oprette fælles arbejdsgrupper, under hensyntagen til behovet for at beskytte sikkerheden for personer og operationer, med henblik på at gennemføre bestemmelserne i dette stykke. Enhver parts embedsmænd, der måtte deltage i disse grupper, skal optræde som værende bemyndiget af de rette myndigheder hos den part, på hvis territorium operationen skal finde sted; i alle sådanne tilfælde skal de involverede parter sikre sig, at suveræniteten hos den part, på hvis territorium operationen skal finde sted, respekteres fuldt ud;
(d) i påkommende tilfælde tilvejebringe nødvendige kvanta af stoffer til undersøgelsesmæssige og efterforskningsmæssige formål;
(e) lette et effektivt samarbejde mellem deres kompetente organer og tjenestegrene og fremme udveksling af personale og andre eksperter, herunder udstationering af forbindelsesofficerer.
2. Hver part skal, i nødvendigt omfang, iværksætte, udvikle og forbedre særlige uddannelsesprogrammer for dens retshåndhævende og andet personale, herunder toldpersonale, som er beskæftiget med bekæmpelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. Sådanne programmer skal i særdeleshed omfatte:
(a) metoder, der anvendes til afsløring og bekæmpelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1;
(b) veje og fremgangsmåder, der anvendes af personer, som mistænkes for at være indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, særlig i transitlande, samt passende modforanstaltninger;
(c) overvågning af import og eksport af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer omfattet af tabel I og tabel II,
(d) afsløring og overvågning af bevægelser af udbytte og formuegoder opnået i forbindelse med begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, samt af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer omfattet af tabel I og tabel II samt hjælpemidler, der anvendes eller påtænkes anvendt i forbindelse med begåelse af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1,
(e) metoder, der anvendes til at overføre, skjule eller tilsløre sådant udbytte, formuegoder og hjælpemidler;
(f) indsamling af bevismateriale;
(g) kontrolmetoder i frihandelsområder og frihavne;
(h) moderne retshåndhævelsesmetoder.
3. Parterne skal bistå hinanden med at planlægge og gennemføre forsknings- og uddannelsesprogrammer med henblik på at dele ekspertise på de områder, der er omhandlet i denne artikels stk. 2, og i denne forbindelse også, når det er hensigtsmæssigt, anvende regionale og internationale konferencer og seminarer til at fremme samarbejde og stimulere drøftelsen af problemer af gensidig interesse, herunder transitlandes særlige problemer og behov.
Artikel 10
Internationalt samarbejde og bistand til transitlande
1. Parterne skal samarbejde, direkte eller gennem kompetente internationale eller regionale organisationer, om i muligt omfang at bistå og støtte transitlande og, i særdeleshed, udviklingslande, der har behov for sådan bistand og støtte, gennem programmer for teknisk samarbejde vedrørende forbud og andre beslægtede aktiviteter.
2. Parterne skal forpligte sig, direkte eller gennem kompetente internationale eller regionale organisationer, til at yde økonomisk bistand til sådanne transitlande med henblik på at udvide og styrke den infrastruktur, der er nødvendig for en effektiv kontrol med og forebyggelse af ulovlig handel.
3. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale overenskomster eller ordninger med henblik på at øge effektiviteten af internationalt samarbejde i henhold til denne artikel og kan overveje finansielle ordninger i denne forbindelse.
Artikel 11
Kontrollerede leverancer
1. Såfremt det er tilladt i henhold til de grundlæggende principper i deres respektive nationale retssystemer, skal parterne træffe de nødvendige foranstaltninger inden for deres muligheder med henblik på at tillade passende brug af kontrolleret leverance på internationalt niveau, på grundlag af gensidigt indgåede overenskomster eller ordninger, med henblik på at identificere personer, der er indblandet i forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, og tage retslige skridt over for dem.
2. Beslutninger om at anvende kontrolleret leverance træffes konkret i de enkelte tilfælde, og der kan, om nødvendigt, tages hensyn til finansielle ordninger og aftaler med hensyn til de berørte parters udøvelse af jurisdiktion.
3. Ulovlige forsendelser, i forbindelse med hvilke der tillades kontrolleret leverance, kan med de berørte parters tilladelse standses og tillades at fortsætte med de narkotiske eller psykotrope stoffer intakte eller fjernet eller helt eller delvis erstattet.
Artikel 12
Stoffer der hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer
1. Parterne skal træffe de foranstaltninger, de skønner hensigtsmæssige, for at forhindre spredning af stoffer omfattet af tabel I og tabel II, der anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, og skal samarbejde med hinanden herom.
2. Såfremt en part eller Udvalget er i besiddelse af oplysninger, der efter dens eller dets mening vil kræve, at et stof optages i tabel I eller tabel II, skal den eller det underrette Generalsekretæren herom og overgive ham oplysninger til støtte for underretningen. Den i denne artikels stk. 2 til 7 beskrevne procedure skal også finde anvendelse, såfremt en part eller Udvalget er i besiddelse af oplysninger, som berettiger, at et stof slettes fra tabel I eller tabel II eller for overførsel af et stof fra den ene tabel til den anden.
3. Generalsekretæren skal sende en sådan underretning, og alle oplysninger, som han finder relevante, til parterne, Kommissionen, og - såfremt underretning indgives af en part - til Udvalget. Parterne skal sende deres kommentarer til underretningen til Generalsekretæren sammen med alle supplerende oplysninger, som måtte bistå Udvalget i at foretage en vurdering og Kommissionen i at nå frem til en afgørelse.
4. Såfremt Udvalget, under hensyntagen til omfanget, betydningen og udbredelsen af den lovlige brug af stoffet samt muligheden for og den lethed, hvormed alternative stoffer kan anvendes både til lovlige formål og til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, finder:
(a) at stoffet hyppigt anvendes til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer,
(b) at omfanget og udbredelsen af den ulovlige fremstilling af et narkotisk eller psykotropt stof skaber alvorlige sundhedsmæssige eller sociale problemer for offentligheden, således at internationale foranstaltninger er påkrævede, skal det forelægge Kommissionen en vurdering af stoffet, herunder de mulige konsekvenser af at føje stoffet til enten tabel I eller tabel II, for så vidt angår både lovlig brug og ulovlig fremstilling heraf, sammen med henstillinger om eventuelle overvågningsforanstaltninger, som måtte være hensigtsmæssige i lyset af dets vurdering.
5. Under hensyntagen til kommentarer afgivet af parterne og til kommentarer og anbefalinger fra Udvalget, hvis vurdering skal være bestemmende for så vidt angår videnskabelige spørgsmål, og tillige under behørig hensyntagen til enhver anden relevant faktor, kan Kommissionen med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne beslutte at placere et stof i tabel I eller tabel II.
6. Enhver afgørelse, som Kommissionen træffer i medfør af denne artikel, skal af Generalsekretæren fremsendes til alle stater og andre enheder, som er eller er berettiget til at blive parter i henhold til denne Konvention, og til Udvalget. En sådan afgørelse får fuld gyldighed for hver enkelt stat et hundrede og firs dage efter datoen for en sådan meddelelse.
7. (a) Afgørelser truffet af Kommissionen i henhold til denne artikel kan tages op til fornyet vurdering af Rådet efter anmodning fra en part indgivet inden et hundrede og firs dage efter datoen for meddelelsen om afgørelsen. Anmodningen om en fornyet vurdering skal sendes til Generalsekretæren sammen med alle relevante oplysninger, hvorpå anmodningen er baseret.
(b) Generalsekretæren skal fremsende kopi af anmodningen om en fornyet vurdering samt relevante oplysninger til Kommissionen, Udvalget og alle parterne med opfordring til at fremsætte deres kommentarer inden for halvfems dage. Alle kommentarer, der modtages, skal forelægges Rådet til behandling.
(c) Rådet kan fastholde eller omgøre Kommissionens afgørelse. Underretning om Rådets afgørelse skal fremsendes til alle stater og andre enheder, der er eller er berettiget til at blive parter i henhold til denne Konvention, til Kommissionen og til Udvalget.
8. (a) Uden præjudice for de almindelige bestemmelser, der er indeholdt i denne artikels stk. 1 og bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen, skal parterne træffe de foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige med henblik på at overvåge fremstilling og distribution af stofferne i tabel I og tabel II, der finder sted inden for deres territorium.
(b) I denne forbindelse kan parterne:
(i) kontrollere alle personer og virksomheder, der er involveret i fremstilling og distribution af sådanne stoffer;
(ii) med licens kontrollere foretagender og lokaliteter, hvor en sådan fremstilling eller distribution finder sted;
(iii) kræve, at licensindehavere får tilladelse til at udføre ovennævnte operationer;
(iv) forhindre ophobning af sådanne stoffer i producenters og distributørers besiddelse ud over de kvanta, der er nødvendige for normal forretningsdrift og de gældende markedsforhold.
9. Hver enkelt part skal med hensyn til stofferne i tabel I og tabel II træffe følgende foranstaltninger:
(a) indføre og opretholde et system til overvågning af international handel med stofferne i tabel I og tabel II med henblik på at fremme identifikation af mistænkelige transaktioner. Sådanne overvågningssystemer skal anvendes i tæt samarbejde med producenter, importører, eksportører, grossister og detailhandlere, der skal informere de kompetente myndigheder om mistænkelige ordrer og transaktioner,
(b) sikre beslaglæggelse af ethvert stof i tabel I eller tabel II, såfremt der er tilstrækkeligt bevis for, at det er til anvendelse i forbindelse med ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer,
(c) snarest muligt underrette de berørte parters kompetente myndigheder og tjenestegrene, såfremt der er grund til at antage at import, eksport, eller transit af et stof i tabel I eller tabel II er beregnet til ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, herunder i særdeleshed oplysninger om betalingsmidler og andre væsentlige elementer, som førte til denne antagelse,
(d) kræve, at import- og eksportforsendelser mærkes og dokumenteres på passende måde. Handelsdokumenter, som for eksempel fakturaer, ladningsmanifester, toldpapirer, transport- og andre forsendelsesdokumenter, skal omfatte navnene, som givet i tabel I og tabel II, på de stoffer, der importeres eller eksporteres, det kvantum, der importeres eller eksporteres, samt navn og adresse på eksportøren, importøren, og, såfremt de kendes, på modtageren af forsendelsen,
(e) sikre, at de dokumenter, der henvises til i dette stykkes pkt. (d), opbevares i en periode på mindst 2 år og kan stilles til rådighed for undersøgelse af de kompetente myndigheder.
10. (a) Ud over bestemmelserne i stk. 9 og efter anmodning til Generalsekretæren fra en part, der har en interesse heri, skal enhver part, fra hvis territorium et stof i tabel I eksporteres, sikre, at følgende oplysninger, før en sådan eksport, afgives af dens kompetente myndigheder til de kompetente myndigheder i importlandet:
(i) navn og adresse på eksportøren og importøren og, såfremt de kendes, på modtageren af forsendelsen;
(ii) navnet på stoffet i tabel I;
(iii) det kvantum, der eksporteres;
(iv) forventet indførselssted og forventet afsendelsesdato;
(v) enhver anden oplysning, som parterne har indgået indbyrdes aftale om.
(b) En part kan vedtage strengere eller mere skærpede kontrolforanstaltninger end dem, der er fastsat i dette stykke, såfremt sådanne foranstaltninger efter dens mening er ønskelige eller nødvendige.
11. Såfremt en part giver oplysninger til en anden part i henhold til denne artikels stk. 9 og 10, kan den part, der giver sådanne oplysninger, kræve, at den part, der modtager dem, skal behandle enhver handels-, forretnings-, kommerciel- eller erhvervsmæssig hemmmelighed eller forretningsgang fortroligt.
12. Hver part skal årligt - i den form og på den måde, der er foreskrevet af Udvalget, samt på de af dette til rådighed stillede formularer - tilstille Udvalget oplysninger vedrørende:
(a) de mængder stoffer i tabel I og tabel II, der er beslaglagt, og, såfremt bekendt disses oprindelsesland,
(b) ethvert stof, der ikke er omfattet af tabel I og tabel II, der identificeres som havende været anvendt i forbindelse med ulovlig fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer, og som parten finder tilstrækkeligt betydningsfuldt til at blive bragt til Udvalgets kendskab,
(c) metoder til omdirigering og ulovlig fremstilling.
13. Udvalget skal årligt rapportere til Kommissionen om gennemførelsen af denne artikel, og Kommissionen skal regelmæssigt underkaste tabel I og tabel II's tilstrækkelighed og hensigtsmæssighed fornyet revision.
14. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse på farmaceutiske præparater eller andre præparater indeholdende stoffer fra tabel I og tabel II, der er sammensat på en sådan måde, at disse stoffer ikke nemt kan anvendes eller udvindes ved hjælp af let tilgængelige midler.
Artikel 13
Materialer og udstyr
Parterne skal træffe de foranstaltninger, som de finder hensigtsmæssige, med henblik på at forhindre handel med og ulovlig spredning af materialer og udstyr til ulovlig produktion eller fremstilling af narkotika og psykotrope stoffer og skal samarbejde herom.
Artikel 14
Foranstaltninger med henblik på at afskaffe dyrkning af narkotiske planter og på at eliminere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer
1. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne konvention af parterne, må ikke være mindre vidtgående end de bestemmelser, dels vedrørende afskaffelsen af ulovlig dyrkning af planter, der indeholder narkotika og psykotrope stoffer, dels vedrørende eliminering af ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer, der er indeholdt i bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen.
2. Hver part skal træffe passende foranstaltninger for at forhindre ulovlig dyrkning af og for at udrydde planter, der indeholder narkotika eller psykotrope stoffer, som for eksempel opiumvalmuer, kokabuske og hampeplanter, og som dyrkes ulovligt inden for dens territorium. De foranstaltninger, der træffes, skal respektere grundlæggende menneskerettigheder og tage behørigt hensyn til traditionelt lovligt brug, hvor der er historisk bevis for et sådant brug, samt til beskyttelse af miljøet.
3. (a) Parterne kan samarbejde med henblik på at øge effektiviteten af udryddelsesbestræbelserne. Et sådant samarbejde kan, bl.a. omfatte støtte, hvor påkrævet, til integreret landbrugsmæssig udvikling, der medfører økonomisk levedygtige alternativer til ulovlig dyrkning. Faktorer som adgang til markeder, de til rådighed stående ressourcer og de gældende socio-økonomiske forhold bør tages i betragtning, før sådanne landbrugsmæssige programmer gennemføres. Parterne kan aftale andre passende foranstaltninger vedrørende samarbejde.
(b) Parterne skal også fremme udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger og gennemførelse af forskning vedrørende udryddelse.
(c) Når de har fælles grænser, skal parterne søge at samarbejde om bekæmpelsesprogrammer inden for deres respektive områder langs disse grænser.
4. Parterne skal vedtage passende foranstaltninger med det formål at eliminere eller reducere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer med henblik på at mindske menneskelige lidelser og eliminere økonomiske incitamenter til ulovlig handel. Disse foranstaltninger kan, bl.a. være baseret på henstillinger fra De Forenede Nationer, FN's særorganisationer, såsom WHO (Verdenssundhedsorganisationen) og andre kompetente internationale organisationer på den »Comprehensive Multidisciplinary Outline« (den omfattende tværfaglige strategi), der blev vedtaget af den Internationale Konference vedrørende stofmisbrug og ulovlig handel, der blev afholdt i 1987, således som den gælder for statslige og ikke-statslige organer og private initiativer med hensyn til forebyggelse, behandling og revalidering. Parterne kan indgå bilaterale eller multilaterale overenskomster eller ordninger med henblik på at eliminere eller reducere ulovlig efterspørgsel efter narkotika og psykotrope stoffer.
5. Parterne kan også træffe de nødvendige foranstaltninger med hensyn til hurtig destruktion eller lovlig bortskaffelse af narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I og tabel II, der er blevet beslaglagt eller konfiskeret, og med hensyn til at tillade at behørigt dokumenterede nødvendige mængder af sådanne stoffer anvendes som bevis.
Artikel 15
Kommercielle fragtførere
1. Parterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at transportmidler, der drives af kommercielle fragtførere ikke anvendes til at begå forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. Sådanne foranstaltninger kan omfatte særlige ordninger med kommercielle fragtførere.
2. Enhver part skal kræve, at kommercielle fragtførere tager rimelige forholdsregler for at forhindre anvendelse af deres transportmidler til at begå forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1. Sådanne forholdsregler kan omfatte:
(a) Såfremt en kommerciel fragtførers hovedkontor er hjemmehørende inden for partens territorium:
(i) uddannelse af personale i at identificere mistænkelige forsendelser eller personer;
(ii) fremme af personalets retskaffenhed;
(b) Såfremt en kommerciel fragtfører opererer inden for partens territorium:
(i) forudgående fremlæggelse af ladningsmanifester, når dette er muligt;
(ii) anvendelse af ikke-manipulerbare, individuelt kontrollable forseglinger af transportbeholdere;
(iii) rapportering til de relevante myndigheder, hurtigst muligt, af alle mistænkelige omstændigheder, der kan stå i forbindelse med begåelsen af forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1.
3. Enhver part skal stræbe efter at sikre, at kommercielle fragtførere og de relevante myndigheder ved ind- og udførselssteder samt andre toldkontrolområder samarbejder med henblik på at forhindre uvedkommende adgang til transportmidler og last samt på at gennemføre passende sikkerhedsforanstaltninger.
Artikel 16
Handelsdokumenter og mærkning af eksportvarer
1. Enhver part skal kræve, at lovlig udførsel af narkotika og psykotrope stoffer dokumenteres på behørig vis. Ud over kravene om dokumentation i henhold til artikel 31 i 1961-Konventionen, artikel 31 i den ændrede 1961-Konvention og artikel 12 i 1971-Konventionen, skal handelsdokumenter såsom fakturaer, ladningsmanifester, told-, transport- og andre forsendelsesdokumenter indeholde navnene på de narkotiske og psykotrope stoffer, der eksporteres som anført i de respektive bilag til 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention og 1971-Konventionen, det kvantum, der eksporteres, samt navn og adresse på eksportøren, importøren, og, såfremt det kendes, på modtageren af forsendelsen.
2. Enhver part skal kræve, at forsendelser af narkotika og psykotrope stoffer, der eksporteres, ikke mærkes vildledende.
Artikel 17
Ulovlig transport til søs
1. Parterne skal samarbejde i videst muligt omfang med henblik på at bekæmpe ulovlig transport til søs i overensstemmelse med international havret.
2. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at et fartøj, der fører dens flag eller ikke fører noget flag eller registreringsmærke, er involveret i ulovlig transport, kan kræve bistand fra andre parter med henblik på at forhindre dets anvendelse til dette formål. De parter, der anmodes herom, skal yde en sådan bistand inden for de muligheder, der er til rådighed for dem.
3. En part, der har rimelig grund til mistanke om, at et fartøj, der udøver retten til fri sejlads i overensstemmelse med international ret, og som fører en anden parts flag eller registreringsmærke, er involveret i ulovlig transport, kan underrette flagstaten herom, kræve bekræftelse af registrering og, i tilfælde af bekræftelse, kræve tilladelse fra flagstaten til at træffe passende foranstaltninger over for fartøjet.
4. I henhold til stk. 3 eller i overensstemmelse med gældende traktater mellem dem eller i overensstemmelse med enhver anden overenskomst eller ordning indgået mellem disse parter, kan flagstaten give den begærende part tilladelse til, bl.a.:
(a) at borde skibet;
(b) at ransage skibet;
(c) såfremt der findes bevis på meddelagtighed i ulovlig transport, at træffe passende foranstaltninger med hensyn til fartøjet, personer og last om bord.
5. Såfremt der træffes foranstaltninger i medfør af denne artikel, skal de berørte parter tage behørigt hensyn til nødvendigheden af ikke at bringe sikkerheden for menneskeliv på søen samt skibets og lastens sikkerhed i fare eller præjudicere flagstatens eller enhver anden berørt stats kommercielle og lovlige interesser.
6. Flagstaten kan, i overensstemmelse med dens forpligtelser i henhold til denne artikels stk. 1, gøre sin tilladelse betinget af vilkår, der fastsættes ved indbyrdes aftale mellem den og den begærende part, herunder vilkår vedrørende ansvar.
7. Med henblik på de formål, der er omhandlet i denne artikels stk. 3 og 4, skal en part reagere hurtigt på en anmodning fra en anden part for at fastslå, om et fartøj, der fører dens flag, har ret til at gøre dette, samt på anmodninger om tilladelse i henhold til stk. 3. Enhver part skal på det tidspunkt, den bliver part i denne Konvention, udpege en myndighed eller, om nødvendigt, myndigheder til at modtage og svare på sådanne anmodninger. Der skal gennem Generalsekretæren gives underretning om en sådan udpegelse til alle andre parter inden for en måned efter udpegelsen.
8. En part, der har taget skridt i medfør af denne artikel, skal straks underrette den pågældende flagstat om resultaterne af sådanne skridt.
9. Parterne skal overveje at indgå bilaterale eller regionale overenskomster eller ordninger med henblik på at gennemføre eller øge effektiviteten af bestemmelserne i denne artikel.
10. Handlinger i henhold til denne artikels stk. 4 skal kun udføres af krigsskibe eller militære fly eller andre skibe eller fly, der er tydeligt mærket, og som kan identificeres som værende i statens tjeneste og bemyndiget i så henseende.
11. Enhver handling, der iværksættes i henhold til denne artikel, skal tage behørigt hensyn til nødvendigheden af ikke at indgribe i eller anfægte kyststaters rettigheder og forpligtelser og udøvelse af jurisdiktion i overensstemmelse med international havret.
Artikel 18
Frihandelsområder og frihavne
1. Parterne skal iværksætte foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig handel med narkotika, psykotrope stoffer og stoffer i tabel I og tabel II inden for frihandelsområder og i frihavne, der ikke er mindre vidtgående end dem, der finder anvendelse inden for andre dele af deres territorier.
2. Parterne skal bestræbe sig på:
(a) at overvåge varers og personers bevægelser inden for frihandelsområder og i frihavne og skal i den forbindelse bemyndige de kompetente myndigheder til at undersøge laster og ind- og udgående fartøjer, herunder lystbåde og fiskefartøjer, samt luftfartøjer og motorkøretøjer, samt, hvis det er hensigtsmæssigt, til at visitere besætningsmedlemmer, passa
|
Log ind
Tilmeld
OSS
Søg
