Jeg har læst en artikel fra et eller andet psykologisk tidsskrift (mindes intet andet end det og så indhold, så kan ikke pege på den), hvor det hævdedes, at traumer efter psykotiske episoder blev betydeligt værre jo længere der gik fra psykosens onset til det, at man terminerede den eller mildnede den medicinsk. Det var vidst i forbindelse med skitzofreni. Det taler lidt imod den sædvanlige vise med, at man skal møde sine dæmoner, og at psykosen er et medium, hvori man møder dem og kan besejre dem. Det er meget tvivlsomt, at en regelret psykose har noget som helst med "spirituelle rejser" at gøre, ud over at en sådan kan fremprovokere en, og derfor er det kun fornuftigt at have lidt beroligende midler ved hånden, så man kan anvende dem
hvis uheldet skulle ske, at man får en psykose. Angst og ubehag kan nok riddes af.
Mht. sukkersyge, så mindes jeg kun, at et par stykker fra et svensk board (som slet ikke er HR-mindet - tråden er her:
https://www.flashback.org/t229585) snakkede om deres sukkersyge og narkoforbrug. De fleste oplever ingen problemer, og de, der gør, oplever bare øget insulinfølsomhed og mindre fald i blodsukker. Men prøv at læse derinde og se, om der er beskrevet nogle ubehagelige bivirkninger. Hvis der ikke er det, så husk lige HR-ånden, der siger, at du skal kende din krop og ikke bare overføre andres erfaringer ukritisk.
Jeg er sgu lidt pas på det første afsnit du skriver. Jeg anser dig for ret fornuftig og gennemtænkt, så det afsnit undrer mig lidt. Er det til mig og i givet fald, kan du så ikke tydeliggøre en forbindelse mellem det jeg skriver og det du skriver om psykoser og skizofreni?
Nå men det du har læst lyder ellers spændende. Psykosen behøver ikke nødvendigvis at blive "termineret" medicinsk, det afhænger af sværhedsgraden, men det vil ofte være nødvendigt og den skal selvfølgelig bringes til afslutning, hvis man gerne vil leve et normalt liv. Undersøgelsens har næppe indeholdt to forsøgsgrupper, hvor den ene er blevet behandler med medicin og den anden uden, men med intensiv terapi. Mit bedste gæt vil være, at der har været tale om ingen behandling ift. medicinsk behandling og så kan det ikke konkluderes, at man ikke kan bruge psykosen til noget. Jeg har selv haft samtaler med svært skizofrene om deres oplevelser og jeg vil ikke påstå at jeg kurerede dem, men jeg vil påstå at de fik større forståelse for, hvorfor de hørte de præcis de stemmer, med præcis de holdninger og at de lærte at håndtere det bedre. Nå, det kan jeg jo bare påstå og det bliver en længere OT disk.
Det er dog vigtigt at sondre mellem psykoser og skizofreni på den ene side og de oplevelser man har på psykedeliske stoffer på den anden.
Når man indtager psykedeliske stoffer, så er det ikke unormalt at opleve fænomener, der almindeligvis ville blive opfattet af mange som psykotiske. Nogle af oplevelserne er slet ikke ubehaglige, de kan endda være yderst behagelige, mens andre kan opleves meget ubehagelige og pinefulde. Langt de fleste vender tilbage til en normal tilstand, helt af sig selv og uden at gøre noget særligt for det. Man kan dog også helt bevidst arbejde med "svære tilstande" og bringe dem til afslutning på en sund og naturlig måde. Det er der utallige beretninger om, blandt andet fra Stanislav Grof.
At opleve psykotiske symptomer (at man fx hører noget ingen andre hører), er helt normalt på LSD og svampe og bør kun give anledning til bekymring, hvis det varer ved i flere dage efter trippets afslutning. I tilfælde af problemer, ville det derfor også være ideelt, at have flere dage efter trippet i trygge omgivelser. Man tager vel blandt andet netop psykedeliske stoffer for at få de oplevelser og derfor er det ikke egnet til party drug (selvom jeg godt ved, at mange efter min mening, er totalt uansvarlige hvad det angår).
Benzodiazepin er ikke et middel mod psykoser, men gør bare, at man slapper af eller falder i søvn. Man ophæver ikke trippet, men får det ned i et tempo, som er til at håndtere og så tager det effektivt hånd om hjertebanken og angst. Men vær varsom med dosis og tag det kun i normale anbefalede daglige doser. Virker det ikke, så vent til der er opnået maksimal effekt før redosering og redoser igen varsomt.