Psychedelia.dk

Jeg har lagt mærke til at jeg - uanset hvilket stof der er tale om, være det hash, ritalin eller morfika osv. - har ubehagelige eller undervældende oplevelser, første gang jeg prøver et stof. Anden gang er for det meste lidt mindre ubehageligt, og tredje gang plejer det at være dejlig. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at det kan være en smule foruroligende at befinde sig i en helt ny sindstilstand, men det er som om at der også er noget udover dette. Rusen er altid meget anderledes når jeg har prøvet den et par gange. Er der nogen videnskabelig forklaring på dette? Skal hjernen på en eller anden måde vænne sig til et nyt stof?

Tror det er noget psykisk der spiller ind her.. Fx har jeg et udmærket kendskab til morfika og selv de første gange var der ingen former for nervøsitet, da stoffet blev indtaget, fordi jeg vidste hvordan det virkede (ud fra det jeg havde læst), og så vidste jeg det var 100% rent. Jeg tror i dit tilfælde at årsagen til at du ikke kan nyde dit stof 100%, skyldes nogle tanker i underbevidstheden om at det kan gå galt, fordi du ingen kendskab har til stoffet (på egen krop) og ikke ved om det kan tage en uventet drejning, og det kan jo ske, men det er nogle af de ting man må være indstillet på, når man giver sig i kast med de illegale substanser såvel som legale.. Know your Body - Know your Mind - Know your Substance - Know your Source.

- Opiaden

Jeg burde nok have uddybet mere i den originale post. Jeg har mange gange oplevet at jeg overhovedet intet kunne mærke den første gang. Dette var tilfældet med både hash og ritalin, selvom jeg indtog kæmpe mængder. Min første gang med hash, røg jeg 0,5g-1g af meget høj kvalitet, og jeg oplevede absolut ingen effekter. Med ritalin sniffede jeg næsten det hele af en måneds terapeutisk dosis i løbet af en aften og mærkede heller intet overhovedet. Efterfølgende har jeg haft brug for langt mindre mængder for at nå en behagelig rus. Jeg behøver nu faktisk kun 0,1g hash for at blive voldsom brændt af. Den første gang jeg tog kodein åd jeg 300mg og oplevede kun en mild følelse af træthed, og hvis jeg tager den samme dosis i dag vil jeg blive dejlig varm og euforisk.

det er et ganske kendt faktum at der opstår en slags omvendt tolerance ved mange stoffer. man mener at det spiller en stor rolle ved flere typer afhængighed, f.eks. alkoholisme. i farmakologi taler man om sensitization. NMDA receptorerne har fået en del opmærksomhed i denne forbindelse, fordi man mistænker dem for at spille en rolle i udviklingen af mange typer afhængighed. NMDAR, en subtype af glutamatreceptore, er f.eks helt centrale i forb. med nikotinafhængighed, og nikotin er som bekendt et af de mest afhængighedsskabende stoffer der findes. nikotin øger glutamatsignaleringen i hjernen, og man har fundet ud af at NMDAR antagonister (dissociativer som ketamin, MXE, DXM) gør nikotin virkningsløs, og derfor kan afhjælpe afhængighed, da brugeren simpelthen ikke får nogen belønning ud af sit stof. det samme gør sig muligvis gældende for sensitization till alkohol. ligeledes findes der også mange studier om sensitization til stimulanser. man ser både en behavioristisk tendens til at brugeren får øget nydelse af stoffet og øget trang til at tage det, samtidig med at der er øget neurologisk respons.

anyways, det er et spændende emne. denne artikel fungerer godt som introduktion: http://scienceblog.com/community/older/ ... 00153.html

jeg oplever iøvrigt, ligesom mange andre, at et dissociativ som MXE, har en generel humørløftende virkning i adskillige dage efter brug. fantastisk til at afhjælpe depression IMO. det skal lige understreges, at effekten kommer ved en enkelt dosering (lav til moderat) og ikke ved daglig brug. jeg eksperimenterede med bittesmå doser (<5 mg) dagligt, hvilket gav den modsatte effekt, et ekstremt ubehageligt depressionscrash ved ophør efter 4-5 dage. selve rusen finder jeg ikke specielt behagelig må jeg sige. meget mørkt, dysforisk stof IMO.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke