Psychedelia.dk

Hej

I flere år nu, har jeg altid gerne ville opleve ego død, og især nu for tiden føler jeg det er ret essentielt for min sind og krop at opleve dette og bruge det i min personlige udvikling.

Jeg har læst alverdens information omkring det samt flere rapporter og gennemgang af blandt andet Timothy Leary. Så i bund og grund er jeg klar over de mulige risici der er forbundet med denne oplevelse.

Min første tilgang vil være at bruge LSD til at opleve tilstanden, men har også hørt at andre stoffer og evt medition også skulle kunne bruges?

Hvad jeg føler der er svært, er at finde en person der kan være "guiden" i baggrunden og leder en igennem processen hvis man skulle afvige fra sit formål med sessionen. Ved at sådanne guides kan findes i usa, peru mm. Men kender ikke til dette i Danmark - Er der nogle der har fundet en sådan "guide" i Danmark? Eller nogle som kan agere som en sådan person?

Personligt bryder jeg mig bare ikke om tanken i at f.eks. tage LSD alene og risikere ikke at nå mit formål, skal dog nævnes jeg har taget LSD 3 gange før med selskab, så vil ikke være en helt ny ting for mig.

Hvad er jeres erfaringer med noget af det nævnte?

Jeg tror måske jeg har prøvet det. Men det er ret svært at beskrive. Jeg har en fornemmelse af at ego-død er når man tripper så hårdt at man ikke er bevidst om hvorvidt man tripper, og bare er inde i 'flowet'. Min erfaring var at jeg først var klar over at jeg havde oplevet ego-død, efter det var overstået, og at man igen bliver bevidst om hvad der lige er foregået. Hvis det giver mening?

_________________
Sund kost og motion... og narko!

Det lyder ikke som den gængse opfattelse af ego-død. For mig lyder det bare som om du har trippet usandsynligt hårdt
Ego-død er, som ordet lægger op til, opløsning af egoet eller selvet. At man ikke kan kende forskel på hvad der er universet og hvad der er en selv.

Det er i hvert fald sådan, jeg selv har tolket ordet. Jeg har endnu til gode at prøve det selv.

da jeg røg salvia vil jeg mene at jeg både oplevede at trippe så hårdt at jeg ikke forstod det var et trip, men jeg nåede også til et punkt, hvor jeg selv ophørte med at eksistere, alt var bare sort og det var sådan det var, der fandtes ikke noget eller nogen

_________________
Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 JEG HADER MIN FORSTAND, SÅ JEG SNIFFER HVAD JEG KAN Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍 Manji 卍

Jeg har en enkelt gang oplevet ego-død på svampe, mærkeligt nok en ret lav dosis cubensis, men det var en voldsom oplevelse, som jeg egentlig ikke var klar på, selvom det gik godt og jeg kunne nogenlunde bevare roen. Jeg følte at mit hovedet var en ballon og min rygrad var en snor der holdte ballonen (altså mit hovedet) og min krop på plads. Pludseligt begyndte mit hovede at svæve opad, helt op i universet og snoren der tidligere havde holdt min krop gav efter, så det kun var mit hoveder der svævede frit med en snor hængene fra sig. Jeg følte at jeg var blevet revet op med roden, og at jeg nu var smeltet sammen med universitet. At jeg var stoppet med at eksistere som person, og at jeg nu var en del af hele universet og alt liv i verden. Jeg følte mig ikke ked af det, men vidste at jeg ikke fandtes længere, og alle forsøg på at tænke på min familie (eller mine tripbuddies) resulterede i, at jeg følte at de ville forstå at jeg nu var en del af "alting". Alle forsøg på at huske hvem jeg var, og hvad jeg hed var forgæves og jeg accepterede bare tilstanden som den var. Meget spirituelt og en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig har opnået igen. Jeg skal ikke kunne sige om jeg har fået noget ud af oplevelsen, eller om det har påvirket min person, men det var i hvert fald interessant, specielt under comedown, at langsom føle at jeg vendte tilbage til min egen krop og sjæl. Kender ikke til nogen der ville kunne hjælpe dig... Måske en god ven du stoler på, og sætter ind i tingene?

Af nysgerrighed - hvorfor vil du så gerne opnå ego-død? Det er bestemt heller ikke sikkert at du kan bruge ego-død oplevelsen til noget positivt, men det kommer vel an på dig som person.... Hvis du nu forsøger dig frem, mon ikke du så rammer det en dag hvis det er dit mål?

Jeg synes denne beskrivelse er temmelig tæt på hvad jeg forstår som egodød;

http://www.shroomery.org/4018/Howto-Ego-Death

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Sådan havde jeg det til Stadens fødselsdag, men det er ikke helt det samme som egodød.

OP: jeg læste forleden lidt om thumbprintdoser af LSD, altså latterligt høje doser, det er formentlig sådan en reel egodødoplevelse er.
Jeg har haft nogle meget vilde oplevelser rent psykisk på ketamin, hvor jeg har k-holet, men skal ikke kunne sige, om det var ego-død. Det ville jeg nok vide, hvis det var. Men ketamin skulle også kunne give en oplevelse af egodød.

Prøv at læse lidt om thumbprintdoser - http://www.shroomery.org/forums/showfla ... art/1/vc/1
Lyder sindssygt voldsomt og jeg ville kun gøre det når jeg følte mig klar, dvs. var ældre, og sammen med nogle meget erfarne brugere. Men læs lidt i den tråd der. Og prøv eventuelt at give dig i kast med ketamin (dårlig HR at opfordre til narko), men det er i hvert fald et af de stoffer, hvor jeg selv har kunnet mærke, at det har hjulpet på ting omkring selvudvikling og jeg'et o.lign.

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Der hersker lidt sproglig forvirring, når det kommer til 'ego-død', som efter min mening er en både upræcis og negativ betegnelse.

Jeg har oplevet den dissociative ego- eller pseudo-død på f.eks. Salvia og Ketamin og det er både intenst og lærerigt at have befundet sig et sted, hvor man så at sige 'dør' fra bevidstheden og simpelthen bare er væk, som Swim og Kraken også beskriver.
Men jeg mener ikke det er samme som den meningsfulde og bevidste opløsning i altet, universet og det guddommelige, som man kan opnå under de rigtige forhold på tryptaminer. Her er der tale om en frydefuld forening med en øverste kosmisk bevidsthed 'transcendens', 'satori' ,'sat-chi-ananda', '++++' eller hvad man vil kalde det. Det har efter min mening meget mere at gøre med liv end med død. Grunden til, at det kan beskrives som en død, er den, at man udfries fra egoet.

Den primære grund til jeg gerne vil opleve ego-død er netop at opleve hele processen fra nedbrydelse til genopbygning... Selve nogle af de filosofiske tilgange til livet og eksistens fylder mere i knolden på mig end "normen" af hverdagen gør. Desuden har jeg en følelse af at være slave til nogle af de uønskede lag som mit ego nu engang er bygget op af, på trods af at jeg kan identificere og genkende de forskellige aspekter ved min karakter - har jeg svært ved at forandre mig til det jeg gerne vil blive.

Desuden så er den objektive verden alt for kedelig for mig, og vil gerne lære at se verden fra et nyt synspunkt. Men især det at komme så tæt på døden i psykisk tilstand og forhåbentlig opnå en viden som for mig og få andre er unik og for andre forundt.

Men igen, syntes jeg det er svært at finde den rigtige person om det er venner eller ej.. Ikke mange generelt man kan spørge om at sidde i 10 timer i mut tilstand, have god indsigt og tidligere erfaring inden for feltet.

Kunne godt savne en shaman kultur i Danmark, hvor dem som ønskede et anderledes "behandlings forløb" kunne opleve dette, så længe det er konsensus fra begge individer.. Tænk på aspekterne af f.eks. kræft patienter som kan opleve en sådan fantastisk oplevelse af de får mod på livet og pludselig ikke er bange for døden - lidt ala samme koncept som den forsker i usa der har fået tilladelse til at give DMT til netop disse typer mennesker.

Men tak for svarene indtil videre, godt at høre andres erfaring.

Jeg har oplevet ego-død nogen gange, første gang på 2c-b, siden et par gange på LSD og efterfølgende en hel del gange på ketamin. Jeg tror det er svært at opleve, hvis man har det specifikke mål for øje, da egoet så er kraftigt involveret i målsætningen, det er mere noget med at "go with the flow" af trippet. Har dog aldrig forsøgt, som Leary, at målrettet gå efter det ved hjælp af den tibetanske dødebog osv. Det er dog min erfaring at psykedelika selv bringer dig dertil, hvis man giver dem mulighed for det. Dvs. hjemme i trygge omgivelser med så lidt "interferens" som muligt er et langt bedre udgangspunkt end til en psytrance koncert f.eks.

Sindet, forstået som et mix af ego/selv/andre faktorer som udgør personligheden, har svært ved at skelne mellem reel fare for klinisk død og ego-død, og derfor føles det mest naturligt at kæmpe imod, muligvis blot egoet der kæmper for sin overlevelse, i hvert fald ligger risikoen i man kan panikke da man tror man er ved at dø, sådan for real.
Så vidt jeg har forstået det lidt af dem jeg har læst, består diverse dødebøger også mest af teknikker til at gøre sig bekendt med dødsprocessen og bevare en eller anden form for kontrol i dødsøjeblikket/chokket, så man kan leve videre i efterlivet, whatever that is.
Mange kæmper imod ens forudstående død da det virker mest intuitivt at gøre, og kan ende i nogen uhensigtsmæssige situationer idet man let forveksler oplevelsen med nærtstående klinisk død, men kunsten ligger i at acceptere sin død, omend den kun er mental/ego-mæssig. Dog selvfølgelig en god ide at sikre sig på forhånd, at man ikke har indtaget noget som rent faktisk kan være dødeligt .

Ketamin virker til at være særdeles velegnet til denne type oplevelser, da man i en dissociativ tilstand har en vis distance til hvad der foregår, og har lettere ved at acceptere "døden" uden at kæmpe imod el. panikke. Omvendt er man mere involveret i oplevelsen hvis man kan lade sig glide med på psykedelika.

Ego-død på DMT og salvia synes jeg er en lidt anden boldgade, man rammer ganske vist næsten øjeblikkeligt et sted/en tilstand hvor egoet ikke eksisterer, men man får ikke tid eller grund til at reflektere over selve dødsøjeblikket, hvor man går fra at tænke "Fuck, nu dør jeg" til "Er død" til "Hov, jeg observerer stadig" hvilket er grobund til overvejelser om jeg er andet end egoet, som vi ellers identificerer os med i normal tilstand. (Håber ikke det blev alt for kryptisk lol)

_________________
Let Go And Let God!

Har oplevet Ego død på en blanding af ketamin og ghb.
Ikke lige det rareste. Var overbevist om at jeg var død
Så en gravsten med mit navn på, og familien sidde og græde ved den.
Obseverede alt som 3. person, og jeg accepterede at jeg var død, og hvordan
min familie nu ville have det når de fik at vide jeg var afgået ved døden pga. stoffer.

MDMAZING21: Det kan ikke kaldes ego død. Der er intet transcendent eller ego-overskridende ved det du beskriver. Det har været en vision om din død oplevet som tilskuer, og derved ikke eksistentielt. Ikke sagt, at oplevelsen ikke er vigtig af den grund.

_________________

Bump!

Kan den psykedeliske egodød sammenlignes med den "Religiøse/spirituelle" praksis?
Er det det samme?

Det der omtales ego-død er ikke hele den spirituelle praksis, der er mange aspekter ved en religiøs og spirituel praksis, men det er en vigtig del af den ja.

_________________

Et par gange på ketamin, har jeg oplevet, at følelsen af vejrtrækningen stopper og at sengen forsvinder under en. En flyvetur i det uendelig univers begynder, og man føler man er et med kosmos. Man er ikke bange for at vejrtrækningen er stoppet for man husker hvilken dosis man tog i mg.

Jeg har også oplevet den følelse af at vejrtrækningen stopper, dette har fået mig til at gå i en smule panik, selvom jeg har haft styr på dosen, jeg har så åbnet øjnene og det er gået væk. Jeg er dog blevet bedre med tiden til at bare lade mig flyde med og når jeg gør det får jeg meget mere ud af mine trips.
Hvis nogen har nogle gode råd til hvordan man bliver bedre til at overgive sig til trippet, hvis man kan kalde det, det? Så tager jeg gerne imod råd