Psychedelia.dk

Hej alle sammen, jeg er en ung mand på 24 år. Der har lidt af skizofreni siden jeg var 15. Jeg vil fortælle lidt om min baggrund og derefter omkring mine tanker om det at komme sig(ikke delvis, men helt)

Da jeg var 7-15 gik jeg rundt i en drømme verden, havde på daværende tid dårlig hørelse pga mange gange mellemørebetændelse og væske i øret. Mine forældre har fortalt mig at fordi jeg ikke hørte så godt, så sad jeg i min egen verden.

Havde ingen legekammareter, sad og snakkede med mig selv fra morgen til aften. Om aftenen og det meste af dagen led jeg af virkelighedstro mareridts. Blev i drømmende tortureret af dukker, fik stukket øjnene ud og kunne gå i vågen tilstand og lede efter mine øjne, men kunne ikke finde dem fordi blodet sprøjtede over det hele(Følte jeg) Blev badet i syre, skreg når jeg sov og mens jeg var vågen. Vågnede tit op og græd sindsygt meget. Jeg kunne mærke hvad dukkerne gjorde ved mig, så rådne kønsdele over det hele og kunne lugte dem. Så tit for mig, naboens hund sømmet fast til vægen.
Jeg drømte også tit, at der var nogen unge mennesker igang med at æde vores hund, bagefter sad de og legede med indvoldene og drak vores hunds blod(Havde hund på det tidspunkt)
Mens hunden skreg, løb jeg væk.

Men jeg blev bare hivet tilbage i drømmen da jeg vågnede(pga chokket) Kunne have en drøm hvor jeg blev torturet og madet med indvolde af dukkerne, inden drømmene sluttede sagde de altid, at jeg bare kunne forvente at de ville torturere mig igen. De kom og hentede mig om natten, jeg skreg i søvne. Når jeg vågnede lå jeg i en seng der var fuldt med opkast(Fordi jeg var så bange) Det foregik hver dag fra jeg var 7år til jeg var 17år...

I børnehaven og i folkeskolen blev jeg drillet med at jeg var tynd, de(de andre elever) kaldte mig stankelben og klam, hvergang de kom til at bare snitte mig(ved at gå forbi mig) råbte de, fy forhelvede og råbte klammo og klamme.
De var efter mine venner og mig, men jeg turde ikke forsvare mine venner. Fordi jeg ingen selvtilid havde, så turde ikke stå imod så at sige. Hver fredag stod nogen af dem og ventede på at jeg fik fri, da vejen hjem til mine forældre gik forbi mobbernes gade.
Var der ikke det store valg, lige så snart de så mig stod de og kaldte mig alt muligt. Når jeg kom hjem græd jeg mig selv i søvne, hvor efter mine mareridt gik i gang. Så i kan selv forestille jer at, jeg aldrig havde fred. Da jeg var 15 begyndte jeg at hører stemmer, som sagde jeg skulle dræbe mine forældre(Kunne jeg dog aldrig finde på) Men blev utrolig bange og paranoid, paranoid i forrhold til at jeg troede alle var efter mig. Så fordi jeg holdte mig for mig selv, pga paranoiaen blev jeg bare et endnu lettere offer for dem der mobbede. Begyndte at se syner, døede mennesker der ville jagte mig og rådne kønsdele der fløj rundt om hovedet på mig. Til sidst brød jeg sammen og sagde til mine forældre at jeg gerne ville snakke med en psykolog, jeg var så til skolepsykolog og jeg glemmer aldrig hendes ansigtsudtryk da jeg fortalte hvad jeg oplevede. Hun henviste mig til en psykiater, som efter en masse undersøgelser gav mig diagnosen Paranoid Skizofreni..

Blev sat på antipsykotisk medicin, først abilify(Men blev for rastløs) Et par måneder blev jeg sat på zeldox, men der gik jeg bare rundt og var en "zombie" Så valgte jeg en dag at prøve amfetamin(Ikke fordi jeg var syg, men bare af ren nysgerrighed) Kunne dog ikke tåle det(fik en slem psykose), så blev undlagt på en psykiatriskafdeling i 13 måneder, hvor jeg skiftevis kom på forskellige præperater. Jeg oplevede lige pludselig at miste evnen til at omgås andre mennesker, mistede evnen til at strukturere min dag, min søvn blev ødelagt. Begyndte at synshallucinere mere en før, onde væsner der hoppede rundt på min seng og torturerede mig. Troede de andre på afdelingen havde forgiftet min mad.
Så ville ikke spise noget i meget langtid, fordi jeg ikke ture. Så blev indlagt på hospitalet til observation. Fra febuar 2007 og til marts 2008 var jeg indlagt, var hjemme i nogen af weekenderne. Men blev ofte kørt tilbage til genindlæggelse. Fik at vide at jeg havde en kronisk sygdom og at jeg skulle indtage medicin resten af livet. Efter indlæggelse kom jeg ud på et socialpsyatrisk botilsbud.. Personalet sagde på det bosted, at jeg nok skulle blive rask engang og medicin fri. Altså ikke hokuspokus, men rent og skær hårdt arbejde. I dag er jeg stadig skizo, men får noget der hedder solian(Antipsykotisk medicin) det påvirker ikke så mange receptore som fx zyprexa som jeg også har fået. Går til psykolog og er med i en anti angst gruppe, da jeg også har panikangst. Jeg skal kort fortalt inden forr 1-2 år ud og have min egen lejlighed(Altså ikke noget med tilknyttet noget) Fordi jeg er nået langt pga terapi, motion, medicin og forstående mennesker. Regner med at jeg bliver medicin fri og symptom fri på et tidspunkt, men udtrapning af medicinen må komme lidt senere. Jeg regner med at komme mig helt på et tidspunkt og blive medicin og symptom fri. Så skal nok skrive herinde igen, når det er sket.. Tak fordi i gad at lytte

Det lyder virkelig syret.
God bedring herfra!

_________________
"Der er åbenbart forskel på at være blæst og belæst"

Da jeg var 7 år gammel havde jeg slet ikke fantasi til at fucke mig selv så meget op.

Med det sagt så er det godt at du har det bedre, og må det fortsætte sådan.

Du lyder til at have haft et meget hårdt liv.
Rørende historie, og især fedt at du "kæmper for livet".

Ønsker dig alt held og lykke!

Mange tak alle sammen, på trods af det jeg har oplevet. Er jeg en flink ung mand og lader ikke mine dårlighedder gå ud over andre, jeg har efter langtid genoptræning(Motion, psykolog, hjerne genoptræning og middel lave doser af antipsykotisk medicin) Fået det markant bedre, lider ikke af mareridt mere og har det generalt godt.

Jeg får et antipsykotisk middel der hedder Solian nu, får 600mg af det(200mg morgen og 400mg aften) Før det fik jeg zyprexa i pille form og sidenhen i depot form.

Jeg har jævnligt samtaler med en psykiater(en gang hver måned) jeg føler er forstående og som støtter mig i de fleste situationer. Det er 3 måneder siden at jeg stoppede med zyprexa i depot form(Fik det hver 12. dag igennem 3år) Solian påvirker ikke lige så mange receptore som zyprexa, blandt andet har solian ikke den samme angstdæmpende virkning som zyprexa.

Da solian ikke påvirker histamine 1, heller ikke lige så mange serotonin receptore og kun påvirker dopamine d2 og d3 receptorene. Jeg fik at vide af min psykiater at de seponeringssymptomer(Sexet ord ik?) jeg har fra zyprexaen, kommer til at vare fra 3 til 6 måneder endnu. Symptomer jeg oplever fra seponeringen er angst, kvalme, rysten og svimmelhed, men jeg er fast besluttet på at det nok skal lykkedes. Jeg vil ikke tage ekstra medicin mod min seponeringssymptomer og bruger istedet meditation(mindfulness og afslapningsøvelse) som substittut for pn medicin, hvilket hjælper mig utroligt meget.

Målet er på sigt at komme helt af min antipsykotiske medicin, man kan sige at det gode ved solianen er at den skulle være lettere at udtrappe af. Da den ikke påvirker lige så mange receptore. Dermed ikke sagt at det bliver let, psykiateren har sagt at udtrapningen kommer til at foregå over flere år(Da jeg har fået antipsykotisk medicin siden jeg var 16, er 24 idag) Men det skal fandme lykkedes, i første omgang skal jeg trappe ud af mine flouxetine tabletter, som jeg får mod min panikangst. Har prøvet før, i samråd med min tidligere psykiater at trappe ud af dem, men pga den lang halveringstid flouxetine har oplevede jeg først seponeringsymptomerne efter mange uger. Jeg får idag 40mg flouxetine om morgnen og fordi jeg er stabil på mit antipsykotiske medicin, ønsker jeg at trappe ud af mine lykkepiller.
Så skal nok komme med en opdatering, når jeg begynder at trappe ud af flouxetinen. Det skal lige siges at jeg ikke lovpriser antipsykotisk medicin, men den har hjulpet mig igennem nogen perioder. Hvor jeg har været meget psykotisk, er træt af at min medicin ligger "låg" på mine følelser, føler mig som en robot. Desuden har jeg taget 20kg på pga zyprexaen, har smidt 7kg indtil videre, bare ved præparat skifte. Så håber at ved mere motion og kostomlægning, at jeg kan smide de sidste 13kg. Mange tak fordi i gad at lytte, jeg vender tilbage senere.