Psychedelia.dk

Heroin fjerner angsten, så det kan klart anbefales.

Samtaler med en psykolog? Naaah. Drugs! Drugs! Drugs!

Puha der er mange vise ord at svare på

Men først og fremmest vil jeg gerne påpege at jeg HAR diagnosen social angst, og har snakket med læger flere gange og prøvet medicin flere gange, er også igang med en behandling lige nu.

Som jeg prøvede at forklare så er det ikke noget jeg har tænkt mig at hoppe ud i her og nu og drugge mig selv helt af helvede til, overhovedet ikke.
Jeg gik bare og spekulerede på om der mon var en måde der kunne hjælpe mig lidt når jeg nu en sjælden gang i mellem bliver overtalt til at tage med i byen, så jeg kan få en chance for at hygge mig ligeså meget som de andre uden at være nervøs og angst af pommeren til.

Jeg er klar over det ikke er en løsning at selvmedicinere, det var også kun tænkt som en ting der kunne hjælpe mig når jeg nu en sjælden gang gerne vil ud og more mig lidt
Men jeg er glad for alle de fornuftige svar der er kommet, alle de folk der har taget sig tid til at skrive og tænke over det.

Det er bestemt ikke en nem hverdag at leve med Angst, og når jeg læser alle jeres kommentare så er det egentlig lidt svært at forstå hvad jeg er angst for? for alle folk forstår sgu en alligevel.
men det er bare svært at holde fast i den tanke når man først kommer ud i den virkelige verden

Det kunne jo evt være alprazolam/oxazepam. Men snak med din læge eller psykiater om det, de er da sikkert forstående Der findes rigtig mange måder at takle det på, medicin er blot en af dem.

_________________
lolton

Jeg kan ikke se hvorfor det er farligt at nævne benzoer. Er i virkelig så hjernedøde at i selv tror på at bare fordi man tager én tablet af et benzodiazepinpræparat, så ender man op med at spise 40+ piller om dagen og dør en stille død i misbrugets navn. Ta' jer dog sammen!!

Bare fordi at en person med angst vil ta' noget for at gøre sociale situationer nemmere, er det jo ikke ensbetydende med at personen ikke arbejder med problemet på anden vis.
Og hvis man ikke skal indtage benzodiazepiner, eller andre angstdæmpende midler når man har angst. Hvornår skal man så? Stofgruppen er jo forfanden smidt i pillepressen lige netop til det formål!

Lol. true dat.

Måske kunne GHB/GBL også være en mulighed. Jeg har dog ikke haft fornøjelsen, så jeg ved ikke hvor angstdæmpende det er. Benzoer lyder bare lidt kedeligt at tage i byen på. Man skal i hvert fald ikke spise for mange

_________________
Seriøs leg.

Bliver det ikke bedre hvis du skylder et par bajere ned i svælget? Det er i hvert fald noget af det som har virket bedst for mig i sociale sammenhænge.

Enig, har en bekendt som havde withdrawal i ét år!

Vil også mene en flaske absint er hvad der skal til for at få godt gang i mundtøjet, og dæmpet angsten.
Virker det ikke, jahh så har du vel ikke drukket nok

_________________
Er du i stand til at tage stofferne ned fra hylden, er du også i stand til at ligge dem tilbage.

Hehe, jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke gjorde stemningen lidt bedre, men det er stadigvæk umådeligt svært at lukke ordenligt op og snakke med folk man ikke kender.
Det er bare som om at jeg aldrig rigtig kan lukke helt op, uanset hvor fuld jeg bliver.

Men i er sgu en flok friske folk herinde

Du har ret i, at folk er mere forstående end man går og tror, men jeg har en idé om, at folk herinde har tendens til at være mere forstående, end ude i den virkelige verden desværre. Vi er trods alt en del skæve eksistenser samlet herinde

Mit bedste bud, hvis du endelig skal tage noget, må være gbl/ghb, som allerede er nævnt. Du skal bare vide, at det har taget røven på FORBANDET mange mennesker, inklusiv undertegnede!



Der er jo ingen der tager sådan en beslutning på forhånd og mange mennesker har nok sagt, noget meget lignende det der, da de startede. Bare pas på! Det fjerner al angst og bringer dig i dit sociale es. Sådan vil man gerne have det så ofte som muligt, hvis du forstår

_________________
Overdosis, badtrip eller lignende katastrofer? ->Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Som Flux nævner, så kunne MDMA også være en, ja ikke en mulighed, men en god oplevelse hvis du lider af kronisk angst. Bare 3 timer uden angst kan være guld værd

_________________
Seriøs leg.

Er du dum? Det er det da lige præcis. Hvis du ikke går ud og ser din angst i øjnene, hvordan vil du så overkomme den? Skal han bare dope sig selv for at undgå ubehagelig situationer, og så ellers snakke sin angst væk med en psykolog? Det lyder da dejlig nemt. Sådan er virkeligheden bare ikke, og det ville du vide hvis du faktisk gik ud og var social, fremfor at sidde her og snakke lort

Det eneste jeg nogensinde ville anbefale i sådan en situation, udover en psykolog (ikke en psykiater) er MDMA eller måske lsd/svampe (og det er ikke alle, jeg vil anbefale sidst nævnte til), og ikke som en krykke til når du går i byen, men som en engangsforestilling der kan give dig noget klarsyn, så du får øjnene op for at mennesker er sociale væsner og det at gå ud og møde andre og socialisere ligger så dybt i os, at det kommer helt af sig selv når man dropper sit ego og de tanker der giver en angst

Undskyld, men jeg tror ikke en skid på diagnosen "social angst". Det er ikke nogen diagnose, men et fænomen der er opstået direkte som følge af vores ulækre, overfladiske samfund

Dit problem er højst sandsynligt, at du sidder hjemme og bader i din egen offer mentalitet og selvmedlidenhed, og det har lægerne nok kun forstærket x1000. Du skriver flere gange, at du sjældent går ud. Har du prøvet at gå ud oftere, har du prøvet at tage en måned hvor du går ud 1-2 gange om ugen (jo oftere, jo hurtigere vil du opleve resultater) og tager de nedture, der skulle komme? Du bliver nødt til at komme ud af din skal og indse, at de fleste mennesker faktisk kun vil dig det godt. Der er i hvert fald ikke nogen, der er ude på at skade dig. Føler du af eller anden grund, du vil blive til grin? Fair nok. Så sig til dig selv, "nu vil jeg gå ud og blive til grin". Lad være med at forvente noget. Igen, drop din stolthed og dit ego, lad være med at sammenligne dig selv med andre, sådan kommer du aldrig videre.

Lykkeli: Jeg synes du lyder meget fordomsfuld og nedladende i dine indlæg. Det kan godt være nødvendigt for nogle mennesker at benytte sig af angstdæmpende stoffer i forbindelse med en desensibilisering, hvis det står slemt til.
"Der er i hvert fald ikke nogen, der er ude på at skade dig" Jeg har en lidt anden oplevelse af virkeligheden. Jeg ser/hører om folk der umotiveret bliver tæsket ude i nattelivet, dræbt og kørt ned. Der er en masse der kan skade en. Angsten er en naturlig følelse som er tilstede af en grund. Det nytter ikke at sige til en person med angst "Tag dig sammen. Der er ikke noget at være bange for." En person med "social angst" vil i en angstfremkaldende situation få signaler fra kroppen om at der er fare på færde, tiltrods for at al logik i hovedet siger, at der ikke er noget at være bange for. Man kan nemt komme til at føle sig forkert. Det er ikke så sort på hvidt. Der er mange faktorer der kan spille ind. Arv, miljø, opvækst har også sit at sige.
Jeg er enig med dig i at det gælder om at komme ud noget oftere og gradvist udsætte sig selv for de situationer hvor man føler angst, tiltrods for at det skaber en ubehagelig følelse i kroppen - men det er ikke lige let for alle mennesker. Vi er forskelligt indrettet.
Jeg har selv erfaring med phenibut og lave doser alprazolam, hvilket har virket godt for mig i perioder. Det har dog også givet et rap over fingrene og resulteret i mere angst, hvis jeg er kommet til at tage det for ofte.

lykkeli; Man kan ikke droppe sit ego. Social fobi findes. Ummidelbart lyder det som et rant fra een der har været igennem kognitiv terapi ifm. depression. Det er dog to forskellige ting.

_________________
Seriøs leg.

Prøv svampe, du kan få en helt utrolig selvindsigt som måske svare på hvorfor du har det som du har.

Ellers så begynd at tænke lidt mindre på hvad andre folk går og tænker om dig!

Faktisk et rigtig godt indlæg. Det er bestemt ikke en løsning bare at tage stoffer der fjerner angsten, når man vil ud og score damer i ny og næ. Der er rigtigt mange fyre der er ekstremt generte i byen, der læner sig opad grænsen til socialfobi. Det er normalt og kræver træning at komme af med. Er det ikke tilfældet og har du rent faktisk en alvorlig form for socialfobi, så søg i stedet behandling. Drop rusmidler der maskerer angsten. Det bliver bare ikke mere overfladisk.

Hypnoterapi kunne i øvrigt være et forsøg værd. Det hjalp mig af med min socialfobi (se nedenstående).





Her knækkede filmen så alligevel for mig. TRO mig homez, der findes også folk med ægte socialfobi. Som IKKE kan kommes til livs ved at komme ud, overskride grænse og være social. I visse tilfælde forstærker det bare socialfobien, som at hælde tændvæske på et bål. Jeg er et prima eksempel på dette. Min socialfobi, med tilhørende depression, var udsprunget af en uløst konflikt i barndommen. Da jeg senere hen i mit liv fik løst denne, blev min socialfobi også opløst.

Udspringer socialfobien fra noget mere dybdegående end hvad værktøjer lige er til at løse, såsom kognitive skemaændringer eller stimuli-respons adfærd (=lig an på en masse damer i byen), så er situationen ikke så simpel igen.

Det er sku desværre lidt for generaliserende at sige at socialfobi er bullshit. Og at alt der minder om det bare kan løses ved at lette sig fra sofaen og gå ud og dræbe sit ego..







Han kan også få en forstærket negativ effekt som gør det hele meget værre.
Jeg ved godt at hele psychedelia går meget ind for psykedeliske rusmidler og deres fantastiske evne til at give en indsigt i ens psyke. Men det er altså ik noget man bør lege med, hvis man har for mange spøgelser i baghovedet. Ja, man KAN være heldig at det hjælper, men det kan absolut også gå den anden vej.

Søg i stedet professionel hjælp. Tag den sikre (men kedelige) rute.

Nej, det mener jeg ikke at jeg er. Men du fremstår dum, og usikker med din aggressive tone. Socialfobi er rigtigt. At du ikke kan sætte dig ind i hvor svært det kan være, er fordi du aldrig har oplevet det.
Men det har jeg. Og jeg har brugt benzodiazepiner. Og jeg har fået meget godt ud af det. Det er fakta, tilgengæld.
I øvrigt har jeg aldrig talt om at nogen skal dope sig. Eller at TS ikke skal se angsten i øjnene. Men hvis man kæmper med en angst 24/7, så kan det nu være rart at 'have fri' bare engang i mellem.

- sådan kan man vel også se på det??

Jeg har haft den her angst siden jeg begyndte i folkeskolen, og også lidt før det.
jeg har haft rigtig mange dårlige oplevelser med mennesker og alle de mennesker jeg stolede på de forvandt ud af mit liv en efter en.
Jeg har prøvet både hypnose og medicin, og er på en ny medicin i øjeblikket.
jeg har været rejst til australien alene for at møde min bror dernede, det var en kæmpe udfordring for min angst.
men det gik godt det hele ingen problemer..
men så snart jeg var i danmark igen, så kom alt angsten tilbage.
Og jeg prøver såmænd også på at arbejde med angsten ved siden af ved at komme ud og lave nogen ting jeg normalt ikke gør.
og når jeg siger jeg sjældent går ud, så hentyder jeg primært til at jeg sjældent går i byen med vennerne og fester og den slags, det ikke fordi jeg sidder hjemme og laver ingenting og synker sammen bag en computer.

Så jeg synes ikke det er så skide forkert af mig at overveje om der fandtes noget der kunne hjælpe lidt så jeg fik det bedre de få gange jeg nu endelig vil ud og have det sjovt og hyggeligt, uden at det behøver være en uendelig kamp...
Så at diagnosen socialangst er bullshit, den synes jeg ikke lige du kan tillade dig komme her med.

Jeg vil også sige at min egen erfaring med at prøve at drugge sig ud af det med diverse drugs har været meget blandet følelser...

Det har givet mig nogle oplevelser jeg har været meget glad for, og som jeg har lært meget af, men efterfølgende får jeg humørsvingninger og dårligere selvværd, så det vejer hinanden ud. Hvis man var garanteret en life changing experience hver gang, så ville det kunne betale sig for mig, men sådan er livet ikke.

En anden ting der kan ske er at man bliver fokuseret på at finde "the wonderdrug" der kan redde én, og det bliver sværere at tage handling, fordi man har sat det op i hovedet, at der ér en easy way. Og så er det sværere at gå tilbage til at acceptere.

Det eneste jeg har fundet, der ikke giver nedtur eller bivirkninger er benzoer, og jeg nyder stadig at tage dem en gang i mellem (mellem en gang hver anden måned og en gang om ugen). Man skal ikke bilde sig ind de kan løse ens problemer, men det kan give en et andet perspektiv på tingene, som er rart nok engang i mellem.

Jeg vil dog advare at benzoer for mange er en fælde uden lige, og afhængigheden af dem har jeg hørt er meget ubehagelig.

Edit: Social-angst er jo bare et fucking navn... Jeg tror på dig når du siger du har det sygt nederen, men det er stadig ikke noget der gør dig anderledes fra alle de andre, der også har haft det sygt nederen, som er kommet sig over det. Det handler om at tvinge sig selv ud i de situationer man frygter så meget. For mig selv har jeg fundet ud af, at det mere end noget andet handler om at jeg har en dårlig viljestyrke til at gøre noget ved det, så det er det jeg p.t. arbejder på.