Citat:
vi arver ikke planeten efter vores forfædre, men at vi låner den af vores børn
Smuk filosofi! Kunne vi bare efterleve den!
Er vi (70'er - 80'er - 90'er generationerne) ikke også de generationer, som tager mest afstand til den sløsede forbrugermentalitet, som vores forældre og bedsteforældre har ført og gennemlevet hele deres liv? Jeg kender næsten ingen "unge", der som mine forældres jævnaldrende lever livet gennem frygt, had, bekymringer, TV, uvidenhed mm. som de gør.
De sidder foran tv'et og ser nyhederne om vedens katastrofer og siger "neeej hvor er det forfærdeligt, det der sker rundt omkring i verden - godt det ikke er herhjemme hm hm hm" imens de klemmer lidt slavechokolade ned og drukner smagen med en semidyr Amarone. Efterfølgende afbrydes Vild med Dans af latter fra gaden "Hvad fanden er det for en larm ude på gaden - er det nu naboens 7 årige søn, der igen står på skateboard. Nu får han krafedme en opsang igen. Han skal satme respektere os, der har knoklet hele dagen på arbejde. Jeg har edermukme ikke ikke købt så dyrt et hus for at høre de snotunger rende og skrige ude på gaden, det kan de kraftstejsme gøre nede i lejlighedskomplekserne". sorry lidt offtopic, men dette synes jeg er det gængse billede af middelklasseefterkrigsfaderen.
Babyboomerne fra efterkrigstiden har levet hele deres liv i velstand og overforbrug. Og med den indsats de har gjort for at nå derhen, hvor de er idag, kræver de nærmest, at vi følger deres fodspor... men de er vel ligeledes også bare et produkt af deres egne forældres måde at anskue verden på.
Jeg tror på det er os, der vender bøtten - men det bliver også nødvendigt. Dannelse i lige stilling med uddannelse, hvis eller det tillades.