Psychedelia.dk

Jyllands-Posten - 1. juni 2004 03:00

Spændstige hjerneceller, tak

Af ANNE LØNSTRUP

Med alderen forventes det, at man trapper ned. Men det ønsker hjernens pandelapper ikke. Præcis ligesom resten af kroppen fungerer de bedst, når de holdes i form, siger læge Henning Kirk.

Krydsord, bridge og banko. Kontakt med børn og unge. Debatarrangementer, studiekredse, erindringsværksteder, ældreråd og lokalpolitisk arbejde. Uddannelse og motion.

Alle de udfoldelser, som kræver, at hjernen og kroppen arbejder, og at man følger med og tænker, er med til at holde mennesker aktive og levende.

Læge Henning Kirk har det meste af sin karriere beskæftiget sig med ældreforskning og har skrevet en lang række bøger og artikler om alder og sundhed. I bogen "Hjernen bag erfaring", som udkom for nylig, beskriver han, hvordan man kan træne og udvikle sin hjerne - også når man bliver ældre. Henning Kirks motto lyder »use it or lose it« - »brug den eller mist den«!

Ud fra det princip og med afsæt i den seneste hjerneforskning fortæller han om, hvordan hjernen virker, og hvordan den holdes spændstig og adræt med træning:

»Hjernen formes efter, hvordan vi bruger den. Det har man ikke været klar over så længe, men hjernen bygger netværk, når vi lærer noget nyt, og det bliver den ved med op i en høj alder. Hjernen kan godt lide varierede oplevelser og vil gerne have kroppen med. Bremsen for den udvikling sætter først ind, hvis man bliver syg, men megen sygdom forebygges netop ved fysisk og psykisk aktivitet,« siger Henning Kirk.

I modsætning til den gængse opfattelse af, at ældre uomgængeligt mister evner, hukommelse og overskud til at tage del i livets mange udfordringer, argumenterer Henning Kirks bog for, at hjernen har alle muligheder for at holde sig levende højt op i alderen, og især hvis hele kroppen arbejder med.


Hjernens lager
»Kroppens vedligeholdelse betyder mere for hjernen, end vi tidligere regnede med. Hjernen har et meget større behov for blodforsyning end andre organer, og derfor er det ikke så underligt, at en levevis med god motion, der forebygger åreforkalkning og blodpropper, er gavnlig for hjernen. Hertil kommer, at hjernens volumen øges af motion. Det sidste skyldes formentlig særlige kemiske vækstfaktorer,« siger Henning Kirk om en af de mekanismer i hjernen, man endnu ikke ved så meget om.
Effekten af motion og bedre blodforsyning til hjernen er, at hjernen også bliver bedre til kontrol af stress.

Stress er opslidende for ældre og kan udløse depression og pseudodemens. Derfor er det så vigtigt at undgå.

Henning Kirk understreger, at man ikke skal være i form som supermand for at give sin hjerne bedre vilkår. Tværtimod er det nok at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om en halv times motion om dagen - hvilket vel at mærke også kan være havearbejde, støvsugning eller en rask gåtur.

»Når vi bruger kroppen, bliver vi også bedre til at huske de ting, vi har lært. Vi husker simpelthen bedre, hvis følelserne er med,« siger Henning Kirk og citerer Grundtvig for ordene:

»Han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.«

En anden vigtig faktor for at holde hjernen i form op i alderen er gentagelse.

»I den forbindelse er det vigtigt at arbejde både med sine erindringer og sin nutid. Alle mennesker skriver på deres erindringer, men ikke alle er sig det bevidst,« som Henning Kirk formulerer det.

At forny sig er dog lige så vigtigt, og ifølge Kirk fornyr man sig bedst i kontakt med andre mennesker.


Enorm kapacitet
»Man må være åben også over for det, som måske føles fremmed ved første øjekast. F.eks. er det typisk sådan, at man slukker for musik, som man synes lyder mærkeligt. Men hvis man giver det en chance og lytter, kan det være, at man kommer til at holde af det. Man må kæmpe mod stivsind, og det er sværere, hvis man ikke er vant til at lære nyt. Evnen til at lære nyt skal holdes ved lige.«
Selve det hurtigt at sætte sig ind i nyt stof vil ofte være nemmere for dem, der i deres job har været vant til at træffe hurtige beslutninger. Men bruger man sin hjerne, og er rask, har den rigelig kapacitet. Alderen i sig selv sætter ikke så mange begrænsninger.

Evnen til at tage initiativer er også essentiel. Til det formål bruger vi den forreste del af hjernen, pandelapperne. Ny hjerneforskning viser, hvor meget pandelapperne betyder for vores psykiske funktioner.

»Måske er det netop dér, man forsømmer lidt i rådgivningen over for svækkede og handicappede ældre. Man giver dem passive oplevelser og undlader at bringe dem i situationer, hvor de skal handle og være udfarende,« siger Henning Kirk.


Hjernens dirigent
Lige bag panden findes det dyrebareste, vi har. Men pandelapperne er samtidig temmelig sårbare. Hvis man ikke tager initiativer, mister man nerveceller og -netværk i den forreste del af hjernen, og hvis der er noget i vejen med kredsløbet, er det også der, hjernecellerne hurtigst henfalder. Omvendt er det nemmere at tage initiativer, hvis kroppen er i form, og hvis det, man har lagret, sidder godt fast.
»Pandelapperne er på mange måder vores hjernes browser, der ligesom i en computer lynhurtigt kan hente ting frem. Det er pandelapperne, der henter informationer, som er lagret i den øvrige del af hjernen og i kroppen. Man kalder også pandelapperne for "hjernens dirigent", og de er særligt følsomme over for sygdomme, kriser og manglende aktivitet. Netop derfor er det så vigtigt, at man udfordrer sig selv,« siger Henning Kirk.

Udfordringer for hjernen får man nemmere, hvis man ikke er alene, hvis man f.eks. har børnebørn, og hvis man i det hele taget sørger for at være beskæftiget. Generelt vokser andelen af stærke ældre, siger Henning Kirk. Dog mener han, at vi stadig trækkes med gamle fordomme om ældre. Der er så meget af det, han kalder "elendighedsretorik" i den offentlige debat, at billedet af de ressourcestærke ældre står sløret.

»Vi er så optaget af at diskutere, hvorvidt hjemmehjælpen og sygehusene virker, at vi overser, hvor meget ældre har at byde på. Det gavner ikke sagen, at vi altid opfatter ældre, som om de tilhører en fælles kategori. Også hjerneforskningen taler netop for, at vi skal forstå ældre mennesker ud fra, at de er yderst forskellige.«


Arbejde videre
»Vores samfundspolitik og arbejdsmarked favoriserer ikke, at man som gammel skal tage initiativer. Forventningen er, at ældre lige så stille går i stå og trækker sig tilbage. Samfundet bør i stedet indrettes efter, at mennesker kan arbejde længere. At nogen har behov for at gå af som 62-årige, skal ikke hindre 70-årige, der gerne vil, i at blive på arbejdsmarkedet,« siger Henning Kirk.
Mennesker, der har været aktive i hele deres liv, har det bedst med fortsat at være aktive. Og hjernen har alle forudsætninger for at arbejde med og udvikle sig langt op i alderen.

Henning Kirk efterlyser derfor en lov, så folk ikke kan tvangsafskediges på grund af alder.

jpk@jp.dk


http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=2446250/