Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 24 jul 2025 05:06

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 04 jun 2004 17:54 
Offline
In our memories

Tilmeldt: 20 jul 2001 01:01
Indlæg: 1073
Lagt på http://www.berlingske.dk 4. juni 2004 kl. 03:30

Brug af bankkode gemmes et halvt år


Af Thomas Breinstrup
Bankerne gemmer i et halvt år oplysninger om, hvem man bruger sin netbankkode hos. Men bankfolk kan ikke kikke med i, hvad man herefter foretager sig, lover Finansrådet.

Bankerne kan ikke kikke med, hvis man vælger at bruge sin netbankkode til andet end at besøge sin bank på internet. Men oplysningerne om, hvem man har besøgt, når man anvender netbankkoden, gemmes i et halvt år.
Bankerne lancerede i tirsdags lancerede danskernes netbankkode til andet end bankbrug og dermed gik i krig mod den officielle, digitale signatur, som udbydes af TDC.

Men mange frygter, at banken derved får endnu flere oplysninger om folks gøren og laden - ud over, hvad banken allerede ved om, hvad man bruger sit Dankort til.

»Det er rigtigt, at bankens EDB-central får besked, hvis man bruger sin netbank-ID i andre sammenhænge. Da skal banken jo teknisk bekræfte, at brugeren er den rigtige. Og denne kontakt bliver gemt i seks måneder af hensyn til eventuelle tvister, så man kan genskabe en slags IT-bevis. Men disse oplysninger vil ingen menige bankmedarbejdere kunne komme i nærheden af. De er beskyttet,« understreger Tina Füssel, afdelingschef i Finansrådets økonomiske afdeling,der står for betalingsformidling.

Samme sikkerhed

Hun understreger, at sikkerheden ved bank-ID ikke er mindre end ved at bruge digital signatur. Det er to forskellige teknologier.

»Der er to systemer nu, som man kan bruge til at identificere sig med elektronisk. Det ene er man vant til at bruge - og man kan jo hele tiden vælge TDCs digitale signatur, hvis man er mest tryg ved den. Bankernes net-ID, som to millioner danskere har, er et tilbud. Om nogen vil bruge den eller ej, må de selv afgøre,« siger Tina Füssel.

Bankerne og TDC, som vandt retten til at udstede Danmarks officielle digitale signatur, forsøgte med Videnskabsministeriet som mellemmand at finde en fælles løsning, men forhandlingerne strandede.

Den digitale signatur kan - ud over at være adgangskode - bruges til f.eks. at kryptere elektronisk post med samt til at underskrive juridisk bindende aftaler elektronisk.


http://www.berlingske.dk/it/artikel:aid=447384/


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 1 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 11 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team