Alkohol er for mig lidt et tveægget sværd, der kan virke både godt eller dårligt efter omstændighederne. Jeg kender også godt de episoder, hvor man har drukket sig æske hammerlam og sagt og gjort ting, der ikke var så heldige. Så kan man sgu godt få nederen på i op til en uge efter. Jeg har dog aldrig oplevet bare at få en "alkohol-neder" uden at der også var en eller anden social interaktion, der var gået galt.
Min funderen over branderten (der skal ikke lægges så meget autoritet i mængdeangivelserne...bær over

):
Malkavian skrev:
1-2 øl: For de fleste er denne beruselse subtil og i nogle tilfælde næsten ikke mærkbar. De fleste vil dog ofte føle en let, behagelig og afslappende fornemmelse. Flertallet er i stand til at køre bil. Motorikken er fin, talen klar og humøret godt. Ingen tømmermænd.
3-6 øl: Rusen begynder at blive klart mærkbar. Følelsen i kroppen er stadig behagelig og man kan føle sig lidt tung i det. En "ulden" følelse breder sig i kroppen. Adfærden bliver mærkbart mere social, der løsnes op for hæmningerne. De fleste er ikke egnede til at køre bil og ville få en spritdom. Følelsen er generelt behagelig, man er klar over at man er beruset, det kører for en, sommetider med lidt træthed. Men som folk siger: trætheden skal bare drikkes væk. Meget milde tømmermænd hvis de er der.
6-10 øl: Et sted omkring her oplever de fleste, at de igen bliver "klare i hovedet" - eller sådan føles denne næste fase af beruselsen. Jo, de er nok klar over, at de er fulde, men erkendelse af fuldskaben tager bagsædet i bevidstheden, og man føler sig bare "kørende". Der er en stærk og mærkbar ændring i adfærden med langt mere udadvendthed, udfarenhed (aggression), diskussionslyst og i det hele taget rigtig meget gang i den. Man er på den ene side godt klar over, at man er fuld, men man har også en øget tro på, at man snildt kan styre sin brandert og at man styrer det hele. Dette er langt hen af vejen en forræderisk fase i branderten, da der er et tydeligt misforhold mellem ens formåen og ens vurdering af sin formåen. Den lidt trætte uldenhed er borte, og den nye følelse mangler en del selverkendelse. Markant øget risikovillig adfærd. Mærkbare tømmermænd, hovedpine og en søndag forude med pizza, cola og andre reparationer.
10-15: Dem der ikke er gået kolde begynder at vælte ret meget rundt, og i det omfang at de ikke er nået til grænsen for deres maksimale beruselse og bliver smådårlige, så oplever man her at folk er blottet for mistanke om, at de har en 140 hestes brandert. Det kører og fornemmelsen er, at det bare drejer sig om at høvle en masse ekstra pils indenbords - og mange gør det uden omtanke for deres niveau af beruselse. Mange ævler virkelig på dette niveau og slingrer rundt. Kraftige tømmermænd, ondt i hoved, mave og generelt smadret følelse.
15+: Grænsen er ved at være nået og dem, der ikke ligger og brækker sig eller er gået kolde, er kraftigt påvirkede af alkoholen. Samtale kan være svær, og mange udviser tegn på vrangforestillinger i deres diskussioner eller opfattelse af omverden. Nogen bliver ekstremt aggressive. Den oppustede følelse af at styre verden er der stadig, og selv om de er ekstremt berusede føler de sig overvejende i stand til at klare sig (eller stavre hjem). Tømmermænd om søndagen er af den type, hvor folk er parate til en hjernetransplantation, hvis det kunne hjælpe.
Jeg har det langt bedst i 6-10 øls kategorien. Problemet er bare, at dømmekraften ryger omtrent der, og så har man en tendens til at drikke igennem med mindre man holder lidt igen fordi man vil ryge noget cannabis i stedet.
Desuden er fuldskab og tømmermænd den pris, som vi i alle disse år har måttet betale for at nyde smagen af de lækre alkoholiske drikke.