Psychedelia.dk

@Hypnos
Det tror jeg du har ret i. Det med at forpligte sig til at meditere hver dag er mere for at sørge for, at man ikke lige pludselig falder fra i en længere periode, fordi man ikke har tid, eller fordi der sker et eller andet overvældende i ens liv. Det er selvfølgelig mest relevant i starten. Jeg synes det giver en ro at vide, at det ikke er til diskussion, uanset hvor travlt jeg har eller hvor træt jeg er.

Vil gerne spørge dig om noget, for det er første gang jeg hører om alpha waves. Når jeg ædru lå med lukkede øjne og skulle sove har jeg et par gange oplevet blive bombarderet med mønstre, der skiftede et par gange i sekundet. De var allesammen abstrakte mønstre og så genkendelige, at jeg havde en fornemmelse af at jeg kigget på dem i tusindvis af år før jeg blev født. Det stod på i alt mellem 30 sekunder til 10 minutter. Tidsfornemmelsen var meget fraværende. Der var ingen tanker. Det er mange år siden og jeg mediterede ikke på det tidspunkt. Da det skete første gang havde jeg aldrig taget psykedeliske stoffer. Kunne det, måske, skyldes alpha waves?

@spaffeh
Well, jeg synes ikke det er nødvendigt at forpligte sig til motion på DEN måde. Den måde jeg har forpligtet mig til at meditere på er inspireret af tankegangen bag AA, fordi jeg havde indset at jeg var magtesløs i forhold til mine egne tanker, og at min eneste mulighed var at overgive mine tanker til en højere magt. De fleste mennesker skal have et rimelig seriøst problem for at gøre sådan noget, og det er første gang for mig at jeg er desperat nok til at gøre det. Jeg føler mig ikke tilskyndet til at gøre det samme med inaktivitet. Mit problem er ikke, at jeg dyrker for lidt motion, mit problem er at jeg ikke kan sidde stille. Men det kan jo være, at der er er andre, der har det omvendt. Fred være med det!

_________________
https://www.youtube.com/watch?v=-X5oCV7hWgs

Ja det er også helt klart en god grund til at holde en rutine med det, det er så nemt at falde af på den, og så går den ene dag efter den anden med mindsættet "i morgen tager jeg mig sammen" og før man ved af det er der gået et halvt år Det sker for de fleste, nok egentlig alle der kaster sig ud i at tage meditation op som en seriøs "hobby". At meditere kronisk kræver seriøs disciplin, og det er nok desværre de færreste der besidder den selvkontrol der skal til for at meditere hver dag i f.eks. 20 år eller sådan noget - jeg har den i hvertfald ikke

Ift. det andet du skriver, så må jeg ærligt svare at jeg ved det ikke. Men jeg kan røbe at jeg ofte selv oplever dette fænomen. Nogle gange er det mønstre, men oftest er det svage billeder ligesom hvis en drøm er ved at gå igang, men jeg stadig er vågen, men lige ved at falde i søvn samtidig. Jeg ved ikke hvor mange der oplever dette, og dette er blot min egen teori så tag den med et gran salt. Det jeg tror der sker er at når vi ligger helt stille længe nok, specielt på ryggen har jeg fundet ud af, så tror hjernen at kroppen sover, og begynder derfor langsomt at gå igang med at drømme, mens du stadig er ved svag bevidsthed. Jeg forestiller mig det lidt ligesom at jeg er en fiskeline med krog/blylod eller whatever der langsomt synker ned i havets dyb, men har en korkprop der stadig flyder oven på vandets overflade. Det jeg prøver på er at falde i søvn mens jeg stadig er vågen basically, og måden billedet skal forstås på, er at jeg prøver at dele min opmærksomhed lige akkurat nok, sådan at jeg falder ned i underbevidsthedens dyb med en lige præcis nok vågen bevidsthed til at kunne hoppe ind i drømmen, og få en lucid drøm.
Det du skriver med at dine tanker var fraværende fortæller mig at du var i det rigtige stadie, og hvis du havde kunne holde dig vågen lidt længere havde du nok fået enten en lucid drøm, eller stadiet over det, som jeg ikke kan huske hvad hedder i skrivende stund, måske du kan? Men det er det ultimative drømme stadie, man kan opnå igennem en lucid drøm, men som er noget helt for sig selv, og kan minde om et Full-on DMT trip! Dem har jeg kun haft 2 af. Men hold kæft det er fedt at kunne bevæge sig rundt med en fysisk krop uden nogen former for begrænsninger i hyperspace

Det er mega svært, og jeg tror grundet mit 12 år lange forbrug af psykelika har været med at hjælpe mig derhen.. Eller det er jeg faktisk slet ikke i tvivl om, det er et fact fordi disse oplevelser fik jeg længe før jeg begyndte at meditere, men havde spist hovedsageligt svampe i 1-2 år forinden.

Men meditation hjælper helt sikkert på den måde at det give os en meget bedre mulighed for at holde fokus i svære situationer, f.eks. når vi er lige ved at falde i søvn.

Det blev lidt længere end jeg lige havde regnet med, men jeg håber det er nogle af de svar du søgte, ellers fik du i hvertfald lige et lille kig ind i min personlige historie

PS: Alpha waves er ikke de eneste der opstår når vi meditere, theta waves bliver også aktiveret, og sikkert også andre jeg ikke kender til. Jeg fandt lige en artikel jeg tror du vil finde interessant hvor de beskriver deres observationer ift. hjernebølger med meditation: https://www.sciencedaily.com/releases/2 ... 210631.htm

_________________
Alt hvad jeg skriver her på boardet er baseret på fantasi og forestillinger. Jeg tager intet ansvar for mine udtalelser, ej heller for dine beslutninger baseret her på. Mine holdninger har ingen troværdighed, og bør forstås med kraftig ironi. Jeg har intet personlig kendskab til stoffer, eller folk der tager dem.

Mvh.

@Hypnos
Tak for indblikket! Det, du beskriver i starten, lyder som mig, når jeg forsøger at lære at spille guitar Det er nok ret forskelligt fra person til person, hvor meget disciplin forskellige aktiviteter kræver. Men synes ikke det kræver nogen særlig disciplin at meditere hver dag. Grunden til, at jeg ikke har gjort det før, er at jeg troede, det krævede disciplin. Jeg kan godt se, at det er sådan, videoen fremstiller det, men hvis det var selve det at få det gjort, der krævede overvindelse, ville jeg aldrig beslutte mig for at gøre det hver dag, for selvdisciplin og kontrol er begrænsede og svigter ofte. At det ikke fungerer, hvis man betragter det som en hobby, kan vi godt blive enige om. Og det er fordi, jeg plejede at betragte det sådan, at det var svært at gøre hver dag. Nu betragter jeg det på lige fod med at spise, drikke, sove og gå på toilettet. Det kræver normalt ingen disciplin at foretage sig de ting hver dag. Forstår du hvad jeg mener?

Til gengæld synes jeg, det kræver stor disciplin, at vende tilbage til virkeligheden under selve meditationsprocessen, når man har været væk længe nok til at blive følelsesmæssigt involveret i at digte en eller anden historie, som man forestiller sig vil blive til virkelighed, eller når man er i gang med at afspille en hændelse fra fortiden, som man tillægger en masse betydning. Hvis jeg ikke har haft tid til at blive følelsesmæssigt involveret i tankerne, før jeg bliver bevidst om dem, forestiller jeg mig, at jeg placerer tankerne på små blade på en å og lader dem sejle væk! Det er altså svært, hvis jeg er i gang med en eller anden fortælling, jeg synes er interessant. Pointen er jo ikke, at tankerne skal skubbes væk med vold. Men hvis det var nemt at gøre, ville der jo ikke være grund til at vælge det til bevidst.
Jeg eksperimenterer også med at gentage et kort mantra (“I AM”) inde i hovedet, og det hjælper mig med at holde fokus i længere tid.

Det er jo også et spørgsmål om motivation. Disciplinen er næsten kun nødvendig, hvis motivationen er fraværende. Jo mere man kan læne sig op ad sin motivation, jo nemmere bliver livet nok. Og det kan også ændre sig. Egentlig prøver jeg bare på at sige, at alt kan ændre sig, og det opdager man virkelig ved meditation. Måske kræver det ikke disciplin? Jeg har altså forsøgt at få det på den her måde i rigtig mange år. Jeg havde ikke engang tålmodighed nok til at meditere i to dage i træk. Og så ændrede det sig pludselig fra den ene dag til den anden.

Folk joker jo tit med deres egen dovenskab. Jeg gør det selv. Men jeg tror ikke rigtig på det. Jeg ser egentlig bare dovenskab som et udtryk for hvor ude af kontakt, jeg er med mig selv, som et andet middel til distraktion, et mål for, hvor bange jeg er for min egen succes. Og når jeg glemmer det lidt, opdager jeg, at de ting, jeg har forsøgt at tvinge mig selv til at gøre så længe, i virkeligheden slet ikke kan tvinges. At de ikke har noget med disciplin at gøre, men noget at gøre med dybe behov, jeg har. Spirituelle behov, jeg måske undertrykker, fordi jeg ikke så nemt kan gennemskue, hvordan de skal hjælpe mig med min sociale overlevelse på samme måde som en ny post på facebook måske ville. Og det skal de heller ikke. Men pointen er jo, at det ikke er så vigtigt. Min overlevelse ikke er så vigtig for andet end mine celler. Det hele handler om, hvordan jeg overlever, for det er først der, min identitet overhovedet kommer med i ligningen.

Nu nævnte jeg AA før, og mekanismen bag AA er jo heller ikke et spørgsmål om selvdisciplin. Mekanismen er faktisk en form for mindfulness. Man bliver mindful om sin "højere magt", og har man først "set" den, kan man ikke glemme. Man går øjeblikkeligt i gang med at bruge denne magt, som jo ikke har noget at gøre med tvang, eller hvad et sekulært samfund ellers forstår ved magt. Det kan nok bedre forstås som en "højere betydning", og det virker fordi det ikke bare er et påskud eller en "hobby", man har fundet på; det er en meget mere fundamental del af ens væsen end alkoholafhængighed. Alkohol har faktisk slet ikke noget med det at gøre. Jeg læste AA's "Store Bog" første gang under min mest vanskelige nedtrapning fra heroin, fordi jeg ville finde ud af, hvad det er, AA har fat i, og hvis jeg skal sige det med en sætning, er det forandring gennem accept, gennem kærlighed endda. Det er disciplinens modsatte princip. Selvfølgelig er disciplin nødvendig. Men når man kæmper med et misbrug, kæmper man allerede med sig selv, og det kan ende med, at man kommer langt ned i selvfornægtelse. Det, man mangler, er så det feminine princip, at give sig selv lov til at modtage den kærlighed, men forsøger at substituere med en eller anden ydre genstand, FRA SIG SELV (fra Gud, hvis det er sådan, man vil formulere det). Her er bare et tilfældigt citat jeg har highlighted i bogen:

Altså, hvis man har en indre modstand, opnår man ikke frihed ved at forsøge at modstå denne modstand. Man opnår frihed ved at acceptere den ting, man forsøger at modstå. Alt det, man ønsker, må man ubetinget give, og man er automatisk modtager af alt man giver, for det passerer alt sammen gennem én. Og meditation er bare en konsekvens af det. Hvis jeg ønsker sjælefred hver dag, må jeg give det til mig selv hver dag. Et menneske har også brug for åndelig føde, og det er min accept af den kendsgerning, som er ansvarlig for, at det ikke kræver disciplin.

Det er bare mit perspektiv lige nu, og det udvikler sig stadig, og jeg har erfaret, hvor intetsigende begreber som selvaccept er i forhold til den virkelige oplevelse. Selvaccept en af de ting, jeg har været mest bange for at udforske, og det hænger uløseligt sammen med min angst, kan jeg se nu. Det er måske lidt tidligt for mig at udtale mig om, hvad der skal til for at meditere i 20 år, men jeg er overbevist om, at jeg har fat i det, og jeg håber, at jeg har rusket lidt op i antagelsen om, at det nødvendigvis kræver selvdisciplin.

I forhold til de mønstre, jeg så: Det jeg oplevede var dog stærke billeder, og jeg var meget klar i hovedet og bevidst om, hvad der foregik. Jeg kunne til ethvert tidspunkt have åbnet øjnene. Jeg havde dog overhovedet ingen kontrol over billederne. Det skete desuden umiddelbart efter jeg havde lagt mig ned, hvilket gør det endnu mere underligt. Det var blot tidsfornemmelsen, der manglede. Det var som at have vr-briller på. Eller det forestiller jeg mig, jeg har ikke prøvet. Da billederne forsvandt, åbnede jeg øjnene og var lige så vågen, som jeg hele tiden havde været. Først da jeg havde undret mig lidt over oplevelsen, lagde jeg mig til at sove.
Men jeg udelukker ikke, at det jeg oplevede, kan være beslægtet med den type oplevelser, du beskriver.

Jeg har ikke umiddelbart erfaringer med lucide drømme, og kan heller ikke hjælpe med det ord, du leder efter. Men de seneste dage har jeg selv gået og overvejet muligheden for at komme ned på et dybere bevidsthedsniveau end jeg normalt formår ved meditation, og tænker på at begynde med yoga nidra igen. Mest for den afstressende effekt og for at styrke min meditationspraksis.

Der er flere “vigtige” stoffer jeg slet ikke har givet mig i kast med endnu; DMT er en af dem. Der er jeg simpelthen ikke nået til endnu. Men hvad angår at bevæge sig rundt uden fysisk krop, har jeg nogle erfaringer ifm. overdosis af rød fluesvamp. Det fortjener en selvstændig triprapport. Men det der gjorde størst indtryk på mig var egentlig ikke de steder, jeg rejste hen, men den stærke hjemve og kærlighed i forhold til liv, krop, identitet og alt andet flygtigt, jeg følte, efter at have været væk fra alt jordisk meget længe. Intet har fået mig til at værdsætte det “ordinære” som psykedeliske oplevelser har.

Og så er der selvfølgelig salvia, men det var nærmere som om både krop og sjæl blev transponeret til en anden dimension. Med svampe og LSD har jeg mest oplevet et samspil mellem krop og sjæl, men har heller ikke været særlig højt oppe i dosis.
Jeg vil gerne eksperimentere med det på en mere systematisk måde end jeg har prøvet hidtil og opleve den frihed på ny uden at bringe mig selv i fare. Lucide drømme, meditation, psykedeliske oplevelser. Jeg vil måske forsøge med din teknik, den lyder i hvert fald som opskriften på succes. Det kan være jeg så bliver klogere på de sære oplevelser, jeg har haft med mønstre.

Tak for artiklen. Så for lige at opsummere siger den, at theta- (forbundet med at observere andre mentale processer) og alfabølger (forbundet med afslapning) er mere fremherskende under meditation end ved afslapning uden teknik, at deltabølger (forbundet med søvn) er mindre til stede end ved søvn, og at betabølger (forbundet med fokuserede opgaver) er mindre til stede end ellers både ved meditation og normal afslapning. Det betyder jo, at meditation kan noget, som søvn og dagdrømmeri ikke kan. Jeg kunne forestille mig, at det var noget lignende, der foregik i min hjerne, da jeg så de mønstre, men det finder jeg måske aldrig ud af, med mindre jeg lærer at fremprovokere dem på kommando.

Og jeg håber at Hr. @Leah vil opdatere, hvis der sker noget nyt på Special K-fronten, selvom jeg har hijacket tråden, det kunne være overordentligt fedt hvis det lykkes for dig!

_________________
https://www.youtube.com/watch?v=-X5oCV7hWgs

Prøv næste gang du vil tage en tur på ketamin, at veje og ligge en streg op på forhånd som du ved at stærkere end du plejer. Det må godt give lidt sved på panden når du overvejer at den skal op i din næse. Så kredser du lidt om den, går lige og laver lidt her går lige og laver lidt der og når den mindst venter det, så suger du den, før den suger dig!

Hvis det ikke er nok, så prøv at tage ketaminen og bare gå i gang med at lavet noget. Skide være med om du føler du kan finde ud af det, lav noget, online gaming, mad et eller andet, og husk at pas på hvis du pludselig går fra det.

Det må godt være lidt angstprovokerende, og det er fint at der er det bump man skal over for det er ikke altid mega rart at være sendt afsted, men man fortryder det jo sjældent på den anden side.

Nå ja, og sørg selvfølgelig for at du VED du kan tåle batchet osv så der ikke sker noget uforudset eller farligt ved at tage en større streg.

_________________
Tilgiv Tilbliv

Jeg må prøve at snige mig ind på den og overraske den med et snuptag næste gang!

_________________
Hi Karin.