Psychedelia.dk

Det er nemt at oparbejde et forbrug af coke, som kan kaldes en "vane" - så ligesom øl, Playstation, hurtige biler, sex, ferier og meget andet er coke jo til en vis grad "vanedannende".
Men jeg synes tit man overser det faktum at mennesker generelt selv er i stand til at vurdere hvor meget eller hvor lidt de vil ofre for at opretholde deres vaner. Altså hvor mange penge eller andet de vil miste for at få det som de har for vane at forbruge. Hvis vanen bliver for dyr i penge eller andet, som man nødig vil af med, kan man faktisk droppe vanen. Nogle vaner er visse mennesker villige til at betale meget dyrt for - f.eks. er mange tobaksrygere villige til at risikere livet for cigaretter. Der kan man så begynde at tale om afhængighed.
Jeg har ikke mødt ret mange, som var villige til at miste ret meget mere end nogle penge, som de sådan nogenlunde syntes de kunne undvære, for at få coke. Så derfor mener jeg ikke at jeg har kunnet observere den berygtede afhængighed hos (ret mange af) de folk jeg har mødt, som havde coke-vaner.

Det er også derfor at et kokainmisbrug måske snarere handler om brugerens økonomi, end om brugeren selv. Hvis coke kostede 50 kr. grammet tror jeg der ville være en del flere kokainmisbrugere og man kan måske godt snakke om at det så bliver en vane at tage et par baner coke når man er i byen, men ligesom så meget andet overtager rusen og trangen efter rusfølelsen efterhånden og det er der man kan sige, at grænsen går mellem et forbrug, som på kort sigt vel er relativt uskadeligt, og så et misbrug som fører mange grimme ting med sig.

Man kan jo argumentere så og så meget for hvad man er villig til at opgive for den vane, og hvis du vil sammenligne med tobak, så er man også villig til at miste livet for at tage coke, da coke også er dødeligt - endda i langt højere grad end tobak. Udover det kan coke også udløse psykoser, depressioner som jeg dog aldrig har hørt om i forbindelse med tobak. Det er ikke så meget for at forsvare tobak for du har ret i at rygere godt ved at det er skadeligt, men de fortsætter alligevel, men coke er også skadeligt og det ved brugeren også når han tager det, men det afstøder ham jo ikke fra at tage det alligevel. Er der så også tale om afhængighed her?

Der hvor man bliver afhængig af en vane, må være når man ikke længere har styrken til at foretage en rimelig prioritering af sine egne handlinger - når man bliver en slave af sig selv. Mange tobaksrygere vil jo gerne holde op, men erkender at de ikke kan stoppe.
Hvis man gerne vil (men ikke kan) stoppe med coke fordi man mener det er skadeligt at tage det, er man - i følge den her definition - altså afhængig. Men man er ikke afhængig hvis man blot vurderer at coken måske kan have nogle skadevirkninger, som man er villig til at risikere og derfor prioriterer at man gerne vil have rusen på trods af faren for evt. skadevirkninger.
Hvad er det i øvrigt for en statistik du har, der sammenligner dødelighed imellem tobak og coke - det må være svært at gøre op, da de to stoffer jo bruges på meget forskellige måder ?

Ja, det står der jo i meget af det propagandamateriale, som offentlige myndigheder og andre bombarderer os med. Men jeg synes bare aldrig jeg møder nogle af de der folk, som ryger ud i et misbrug efter at have brugt coke rekreativt. No offense, men taler du ud fra en personlig erfaring fra dig selv eller nogen du kender, eller har du også din viden fra den generelle, officielle stats-propaganda ?

er da gald for at det ikke kun er mig der har det sådan

Sig mig, er du dum? Eller bare ekstremt ignorant? Vil du kalde alle oplysninger eller informationer, som stiller forskellige stoffer i dårligt lys, for statspropaganda? Og så er oplysning om hvor uskadeligt diverse stoffer er, sandheden?

Blot fordi at coke har større afhængighedspotentiale end andre stoffer, er det ikke det samme som at alle bliver afhængige af at tage det, men jeg tror næppe et coke misbrug fører nogle særligt gode ting med sig. Og det handler ikke om hvad jeg ved fra "den generelle, oficielle statspropaganda", men om almen intuition.

Hvorvidt jeg er dum synes jeg er temmelig off-topic og ubehøvlet at bringe på bane og jeg er nok heller ikke den rette at spørge.
Men du undgår jo på den måde at svare på mit spørgsmål, som jeg så kan stille igen : hvor har du din viden fra ?
For mig lyder det som om du ukritisk viderebringer en masse udokumenterede myter fra den underlødige og fordummende genre indenfor litteraturen om stoffer, som jeg kalder "statspropaganda" og du kalder "oplysninger" og "informationer".
Jeg efterlyser nogle kilder der underbygger dine påstande og du siger at det er din intuition, der skaffer dig din viden om coke ?
Jeg kan finde kilder, der sandsynliggør at coke kan være skadeligt for det kardio-vaskulære system, men hvor finder du oplysninger om at coke f.eks. er mere dødeligt end tobak ? Og hvordan måler man overhovedet så forskellige ting i forhold til hinanden ?
Din påstand om at coke giver fysiske abstinenser var jo noget du selv havde fået kringlet sammen ved en lemfældig omgang med fakta og defitioner. Og resten siger du at du har erkendt via din intuition ? Hmm...

Styr dig lige, hva? Syntese fortæller dig om sin egen virkelighed, og spørger hvor du har dine oplysninger fra, eftersom de ikke stemmer med hvad han oplever. Hvis du synes det er dumt eller ignorant, så er det fandme dig der har et problem. Og kan vi så lige få en ordentlig tone fremover, tak!

_________________
Der er ingen planet B.

@ Treasure :

Det kan da godt være jeg er dum, men jeg har til gengæld lidt viden om videnskabeligt arbejde, som du tilsyneladende ikke har så meget af.
Når du stiller det op sådan at der findes nogle uomgængelige "oplysninger" og "informationer", som man bare kan lytte til, så er det direkte forkert. Det ved alle som har bare den mindste erfaring med videnskabelige metoder. De oplysninger og informationer, som offentligheden præsenteres for, er det sidste, redigerede led i en lang række af empiriske undersøgelsesresultater, delkonklusioner, endelige konklusioner, prognoser og gætterier. Og det er endda i bedst fald at det forholder sig sådan - meget af det materiale, der er tilgængeligt mangler totalt den videnskabelige dokumentation i form af egentlige undersøgelsesresultater, og er udelukkende baseret på andenhåndsviden fra alt muligt andet lignende "oplysningsmateriale" som man ukritisk kopierer og distribuerer.
Men hvis man ser på en typisk undersøgelse af hvor farligt et stof evt. er, så bygger den forhåbentlig på noget empirisk materiale, altså nogle oplysninger, som er samlet ind under videnskabeligt betryggende forhold. Allerede i dette, primære led halter videnskabeligheden ofte - velkendte eksempler på dårlig empiri er de to undersøgelser om mdma, hvor den ene byggede på eksperimenter med et helt andet kemikalium (man var lige kommet til at tage den forkerte flaske ud af skabet) og i den anden undersøgelse pumpede man laboratorierotterne så fulde af mdma af det var helt urealistisk at sammenligne med menneskers brug af stoffet. De to undersøgelser har så vidt jeg ved ligget til grund for store amerikanske kampagner mod mdma (det er det jeg kalder statspropaganda).
Selv hvis empirien objektivt set opfylder kriterierne for at være videnskabeligt i orden, skal man være opmærksom på at de indsamlede data til en vis grad vil være et produkt af politiske strømninger i samfundet. Den måde som spørgsmålene til en "misbruger" er udformet på vil afspejle den officielle holdning til stoffet. Man kan jo ikke bruge laboratorieudstyr til at måle om folk er afhængige, men er nødt til at interviewe dem om det. Så hvis der er usikkerhed om selve afhængighedsbegrebet i interviewfasen, vil der allerede der snige sig en videnskabelig unøjagtighed ind. Og hvornår betragter en person sig som misbruger ? Det gør han nok når han udviser en adfærd, som samfundet har stemplet som "misbrug". Så når han i interviewet svarer bekræftende på at han er misbruger, bekræfter han egentlig bare den vedtagne definition på misbrug og dermed bekræfter han den herskende politiske struktur i samfundet.
I den sekundære fase af sådan en undersøgelse - bearbejdning og fortolkning af resultaterne - vokser usikkerhederne drastisk. Når man f.eks. konkluderer at coke er stærkt afhængighedsskabende fordi man har interviewet et antal coke-brugere, som bekræfter at de er afhængige, glemmer man ofte at se på hvem disse mennesker egentlig er. Det kommer jo ikke som en overraskelse at folk, som allerede har en misbrug af f.eks. heroin, alkohol og hash også er disponerede for at indlede et misbrug af coke. Så hvis man interviewer 25 narkomaner inde på istedgade om de er afhængige af coke, vil de 23 sikkert svare "ja, det er noget frygtelig lort, det coke der, man bliver sindssygt hooked på det" eller noget i den stil. Og den undersøgelse kan man så bruge til at konkludere at "23 ud af 25 bliver sindssygt hooked på coke". Men det kunne jo skyldes at disse mennesker er stærkt disponerede for misbrug i forvejen og i øvrigt tager alt hvad de kommer i nærheden af af stoffer.
Hvis man i stedet havde interviewet 25 coke-brugere rundt i landets natteliv om de var afhængige ville svaret nok lyde "næh, det er bare noget jeg tager ind i mellem hvis jeg er i byen og ellers har råd".
Men i konklusionerne på disse undersøgelser "glemmer" de offentlige myndigheder ofte at redegøre for hvordan de egentlig er kommet frem til deres konklusioner. Og de prøver således at overbevise folk om at de alle sammen er disponerede for at ende i et massivt cokemisbrug, selvom det måske kun gælder for nogle få hardcore misbrugertyper at coke er stærkt afhængighedsskabende. Det er det man kalder propaganda.
Jeg vil derfor mene at det er mest intelligent at tage den slags "oplysninger" og "informationer" med en hel del sund skepsis.
Man kan også stille det op på en anden måde : hvis vi har to personer og den ene ukritisk accepterer de undersøgelseskonklusioner han bliver præsenteret for og den anden er skeptisk fordi han ved at alle undersøgelser er omgærdet af usikkerhed og influeret af politiske holdninger - hvem er så den dumme af de to ?

Syntese: Mange af os herinde har en del af vores viden fra bøger fra det offentlige som Rusmidlernes biologi. Der er fejl deri - det ved jeg godt, men stadig er det meste rigtigt og derfor er det svært for mig at se, hvordan du kan mere eller mindre nægte alt, når det kommer til spørgsmålet om afhængighed.

Om det er rigtigt det du skriver med hensyn til, hvordan informationsmateriale bliver til, skal jeg ikke kunne sige.

Det er lige præcis den antagelse at de informationer man får fra det offentlige kan være enten rigtige eller forkerte, som jeg angriber. Det er alt for unuanceret. Når man taler om at et stof er vanedannende eller afhængighedsskabende er man nødt til at gøre sig klart hvad der egentlig ligger i de begreber og hvordan man er kommet frem til sine konklusioner.
Og mange af de oplysninger, som det offentlige fremfører er da delvist rigtige, men meget unuancerede. F.eks. er det en ubrugelig oplysning at coke er vanedannende, hvis man ikke underbygger det med noget mere detaljeret og konkret information om hvem det lige præcis er vanedannende for og hvordan man er nået frem til at konkludere at det er vanedannende. Når man ikke lader folk få indsigt i hvordan man er nået frem til sine konklusioner, og når man præsenterer forsimplede forklaringer og konklusioner som absolutte sandheder, der gælder for alle mennesker, er man ovre i propaganda. Og propaganda kan ikke være "rigtig", men er derimod formynderisk og bedragerisk.

Men hvordan VED du overhovedet at det er rigtigt hvad der står i de bøger ?
Man kan ret nemt afgøre om det der står om virkninger og indtagelsesmåder på de forskellige stoffer er rigtigt, hvis man selv har prøvet stofferne. Men når der står at man bliver hooked, hvordan kan man så vide at det er rigtigt, hvis ikke man selv er hooked, kender nogen der er hooked eller selv har lavet en undersøgelse af emnet ? Det kan man simpelthen ikke vide. Og derfor har man kun de offentlige og private undersøgelser at danne sin mening ud fra. Og hvis de er fyldt med fejl og forkerte konklusioner, så er der faktisk ingen der kan vide noget som helst andet end det de selv kan erfare. Og min erfaring er så at det ikke passer at coke er meget afhængighedsskabende.

Jeg har læst det samme på velansete sider som Erowid og lycæum og hørt det fra kloge hoveder bl.a. her fra denne side.

Skal jeg forstå det sådan at du mener at de oplysninger man finder på psychedelia, erowid og lycaeum indholdsmæssigt er samstemmende med det offentliges informationer om stoffer ?
Det er da lidt overraskende for mig.

Disse bøgers indhold med hensyn til stoffernes virkning på nervesystemet, halveringstid og lignende er ret let at afklare om er sandt eller falsk i forhold til de nævnte sider (psychedelia, erowid, lycæum) og, hvis vi tager Rusmidlernes biologi, er der ikke mange fejl på dette område. At de mere subjektive sider (som afhængighed) skulle være fuldstændig forskruede og forkerte har jeg bare svært ved at tro på, når resten er ret troværdigt.

Set fra et statsligt synspunkt er det da ellers en meget oplagt strategi at holde sig til sandheden når det handler om facts, som alle og enhver nemt kan tjekke efter, og så manipulere med de oplysninger, som ingen umiddelbart kan afvise. På den måde kan de opnå et troværdigt image og samtidig få sneget deres primære budskab ind - at stoffer er noget, som ingen kan styre.

Du har fuldstændig ret i, at det ville være en god strategi, men jeg stoler dog så meget på staten, at jeg ikke tror på, de bruger sådanne "beskidte tricks".

Som AoD så udmærket har svaret, så er de forskellige oplysninger fra diverse undervisningsbøger, rapporter o.lign. Hvor sandfærdige de er skal jeg ikke kunne sige og du har da også ret i at afhængighedspotentialet af et stof bliver vurderet subjektivt, fordi man ikke sådan rent videnskabeligt kan måle sådan noget.

Nu har kokain været brugt i den vestlige kultur i mange år og der er også blevet forsket meget i det, der er blevet skrevet bøger og rapporter om det og jeg vælger da, trods alt, at tro på en uddannet læge eller forsker, som trods alt har mange års erfaring med det område som han nu skriver om i sine bøger og rapporter. Det er klart at man ikke kan sige at have synderlig meget information om et emne, hvis man har læst én bog om emnet, men har man læst en bred skare af diverse materialer, får man efterhånden stykket sig et billede sammen af hvad det her egentlig er. Det betyder samtidig også, at når man læser det samme, i mange forskellige materialer, er man stærkt tilbøjelig til at tro på at det også er sandt.

Diskussionen gik på afhængighedspotentialet for kokain og det har jeg læst mange steder, er ret så højt, og da denne konklusion går igen i mange forskellige materialer, vælger jeg så at tro på at det er rigtigt, uden dog selv at have eksperimenteret med et utal af centralstimulerende stoffer, for at teste hvor hurtigt man bliver afhængig af det. Der er jo også visse psykiske faktorer, der spiller ind på begrebet afhængighed og vel også en hårfin grænse når vi snakker misbrug - for hvor går grænsen mellem brug og misbrug? Så vidt jeg ved har en eller anden international sundhedsorganisation fastsat en konklusion for hvor grænsen mellem brug og misbrug går, der bl.a. handler om de konsekvenser som brugen af stoffet efterhånden får.

Det er muligt, at der bliver lavet mange usaglige undersøgelser, der ikke afspejler virkelighede, som så bliver offentliggjort som fakta, og det kan man vel godt kalde statspropaganda, men hvis disse fakta ikke stemmer overens med andre fakta man læser andre steder, er der jo så også en grund til at overveje, hvor rigtigt det er.

Jeg synes bare, at vælger man krampagtigt at tro at al information, der kommer ud fra en eller anden statsligt støttet undersøgelse, er statspropaganda, der blot handler om at opsætte et skræmmebillede for de unge og brugerne af de stoffer, der er blevet undersøgt, så er man enten paranoid, nærtagende eller går rundt med skygklapper, for at undgå en skyldfølelse over for sit eget misbrug. Det virker måske også sådan, at når der står hvor farligt kokain er, og man automatisk bliver ekstremt fjendtligtsindet over for den udtalelse, så handler det måske mere om ens egen situation, end det handler om selve udtalelsen eller sandfærdigheden af det materiale. Dermed ikke sagt, at fordi du er lidt skeptisk over for visse materialer og informationer, forsøger at slippe for en skyldfølelse over for dit eget misbrug. Det skal jeg jo ikke kunne sige om er tilfældet.

Man kan måske også vende det den anden vej og spørge sig selv, hvorfor mon man laver sådanne undersøgelser, for derefter at fordreje billedet, hvis det nu var tilfældet. Der må vel være en grund til at man, fra staten, føler sig nødsaget til at informere om farligheden af et stof. Man har jo hørt om dødsfald, depressioner, psykoser o.lign som følge af et misbrug af kokain, og man hører jo også af og til om diverse højere stillet mennesker, der har haft problemer med kokain.

Det er et faktum at disse offentligt støttede materialer ofte fremfører den påstand at hvis man bruger kokain jævnligt igennem længere perioder, vil man uvægerligt glide ud i et misbrug. Det er også et faktum at både min gravhund og en lang række af mine venner og bekendte har brugt kokain on and off igennem længere perioder uden at ende i et misbrugs/afhængighedsforhold til stoffet.
Så enten lyver bøgerne eller også lyver jeg.

Jeg tror faktisk at de til tider bruger disse tricks uden helt selv at vide det. Læger, som kun møder de uheldige tilfælde har sikkert en tendens til at danne sig et billede af stofbrug ud fra de skæbner de ser til daglig. Billedet er bare misvisende fordi de ikke møder alle de mange flere velfungerende coke-brugere ude i landet. Så de tror sikkert selv på hvad de skriver i mange tilfælde.