Psychedelia.dk

Cope> har du prøvet at blive trukket med til opera eller musicals, og fået dårlige oplevelser herved som du kan basere din holdning på, eller er det bare forudindtagede holdninger ud fra dine egne forestillinger om hvad det går ud på?
Det er ikke mange år siden at jeg blev "trukket med" til forskellige mere eller mindre "finkulturelle" arrangementer af en kæreste jeg havde på det tidspunkt, uden selv at have den store erfaringer med den type underholdning, og jeg var faktisk altid enormt positivt overrasket over hvor storslået en oplevelse en bedre musical, ballet eller et teaterstykke kan være. Ved opera har jeg godt nok stadig begrænsede erfaringer, og jeg ved med sikkerhed at en del af det vil jeg ikke bryde mig meget om (da jeg finder det musikalsk uinteressant), men jeg er sikker på at visse operastykker vil jeg også se som en smuk oplevelse.
...Hvad er der at tabe? Billetpriserne er med ungdomsrabat ikke SÅ meget værre end biografbilletter, og man kan højest risikere at komme til at kede sig bravt i et par timer - og så har man prøvet det, og ved at det ikke er noget man kan værdsætte.
...Nu kan det selvfølgelig godt være at du HAR et solidt erfaringsgrundlag at have dine holdninger på, men ellers er det sundt og interessant at udvide sin kulturelle horisont på de områder man ikke har prøvet før.
...Jeg vil til enhver tid foretrække at bruge mine penge på at se en flot og velproduceret musical eller et teaterstykke, frem for to gængse Hollywood-film i biografen.
For en gangs skyld kan jeg uden at gå imod harm-reduction-doktrinen herinde sige: PRØV DET! Der er en god chance for at du vil blive positivt overrasket...
*GG* Nå, lidt af et sidespor. Det virker til at du med lidt eftertanke har fået en meget mere sund og rationel grundlæggende holdning til hvordan et velfungerende forhold skal opbygges. Jeg ønsker dig alt held med kærlgheden.

Desuden vil det helt sikkert medføre mange gode ting, hvis man lader sig trække med til opera eller endnu bedre, inviterer kæresten i operaen.

Personligt genopdagede jeg teateret, da jeg inviterede kæresten i at se "På sporet af den tabte tid" af Marcel Proust.

Ja, held og lykke med det..

HAHA!! i er for grineren! Det var bare et eksempel på noget jeg absolut ikke gider! Var engang inde til en musikal på LSA og jeg faldt sku i søvn (blev godtnok forskrækket af lyden engang imellem), men det viser bare at jeg finder det kanon kedeligt. Og så alt det der med at man skal være så formelt klædt fik mig til at møde op i shorts og løbesko (var jo på LSA ). Nå men da der så var pause løb jeg og mine venner ned i "de fines bar" og brugte to hundrede på flaske øl og så tyllerede vi ellers alkoholen på meget kort tid. I skulle ha set de småborgerlige, konforme, (...) som nærmest holdte hænderne for børnenes øjne. Det var simpelthen for grineren. For vi sørgede også for at stå og ryge folk ind i hovedet når vi var på lokum
Så... Jo det kan da være sjovt nok, men alt for formelt til mig. Kan ikke omgåes sådanne steder

Det skal lige siger at hende her slet ikke gider den slags. Jeg nævnte bare lidt af det jeg finder absolut uinteressant

Opera er også sygt at høre på efter min mening. Men hellere det end Enrique englesias (eller hvordan det nu staves), og boybands.

Opera vs. Psych. Goa = Psych Goa!

/Cope

Ak lille skat! Du har meget at lære endnu!

Hørte engang opera på LSD trip. Det trak mig op i himmelske katedraler som skabte et multidimentionelt lydrum. Stemmerne i operaen vævede fraktaler i den skønneste harmoni og jeg var i ...ekstase .

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Haha mangler bare du kommer hjem og ser hendes fanatiske Barbie samling som hun reder hår på HVER aften og leger med hver dag, ja ja hehe

Hvis man virkelig elsker en person, så vil man aldrig nogensinde bryde sig om, at personen ændrer sin personlighed med stoffer. Den stærkeste kærlighed hører slet ikke sammen med stoffer. Hvem ville nogensinde bryde sig om at se den person, man elsker, være fucked-up eller langt væk fra sit jeg? Helt ærligt, vågn op! Det er en dårlig beslutning at vælge stoffer frem for kærligheden og bruge grunde som fx, at de bare kan acceptere én for den, man er...

DR-D - Den samme pige ville helt sikket acceptere dig for den, du er - men ikke for den, du ikke er - eller med andre ord den, du er, når du er fucked. Du er én person (= har én personlighed) fra naturens side, og hvis hun acceptere dén person, så accepterer hun DIG, og hun skal ikke acceptere nogen anden person. Hun skal ikke acceptere en helt fremmed person, som godt nok ligner hendes kæreste, men som hun ikke kender og elsker, som handler på vegne af de fremmede kemikalier, der florerer i kroppen.

Hvordan skulle hun kunne acceptere, at du nogle gange er en anden person end den, hun elsker? I et kærlighedsforhold skal der være tryghed og stabilitet, og man skal kunne regne med hinanden og kende hinanden. Man kan altså ikke bare tage et stof, som ændrer ens personlighed, tankegang, følelser og hele ens virkelighedsopfattelse og så bare kalde det for en del af sig selv. Det er for slapt! Lad være med at lægge ansvaret over på den anden part, når det er dig selv, der har brug for at se tingene fra en anden vinkel.

Noname - Du siger, at det ikke holder, hvis tøsen ikke kan acceptere, at man tager stoffer, men hvis forholdet er værd at droppe stofferne for, så vil det jo lige pludselig holde. Det vil jo være for dumt at dømme forholdet til døden med det samme ved at stå fast ved stofferne. Så hellere give forholdet en chance og lægge stofferne på hylden for hendes skyld, selvom du (og nu er dette ikke på noname) selv tror, at du er bedrevidende, og hun er uvidende, men det i virkeligheden slet ikke har noget at gøre med, hvad hun ved om stofferne, men hvad hun ved om dig.

Hmmm personlighedsspaltning? ellers tak jeg har thujoin på dåse, nej vel?

Du er stadig dig lige meget hvor mange narkotiske stoffer du tager, men er jo bare min mening...

Jeg tvivler på at jeg kan gå i ekstase ved at høre noget musik der overhovedet ikke har min interesse normalt. Det skal være psychedelisk rock fra 60'erne, Trance i næsten alle genre, eller meditations musik.
Det er meget få andre musik genrer der interesserer mig når jeg tripper.
Men stadig, så er der nok ikke det jeg hellere ville, end at høre alt andet end det der bliver spillet i radioen 10 gange i timen hver dag i et halvt år. Der vil Opera være guddommelig i forhold til. Kan ikke lide pop generalt.

Tilbage til topik:...

/Cope

Bakkenbart > Jeg er enig i hvad du skriver, især det sidste til noname har jeg selv gjort... Synes også Cope skal prøve det til at starte med.

Well, jeg vil bare ikke opgive noget, der betyder så meget for mig som stofferne og tankerne omkring dem. Jeg ville føle mig indskrænket, hvis ikke jeg havded den mulighed. Jeg har set formen bag skyggerne og nu vil jeg ikke tilbage til skyggerne igen, hvis I forstår.

Jeg mener også (og nu bliver jeg nok sablet af et par stykker) at der er forskel på hvilken type stoffer man skal lægge fra sig.

Desuden mener jeg, at den perfekte pige/det perfekte forhold ikke kræver, at man lægger nogen som helst del fra sig, men at man kan fortsætte med at være dedn man er, bare sammen med en anden.

Det perfekte forhold indebærer, at begge parter elsker hinanden. Du finder aldrig én, der elsker dig og samtidig accepterer, at du skrider fra virkeligheden. Hun vil aldrig have det godt med det. Det tror jeg bare ikke på.

Jeg ved ikke, hvad du mener med, at du ikke vil tilbage i skyggerne igen. Er det, fordi verden er mere overfladisk, når du ikke har mulighed for at gå i dybnen med psykedeliske stoffer? Det er ikke nødvendigt at forstå alting omkring én - bare lev, maaand! Lad være med at stene så meget over alting. Du holder fast i noget, som jeg er sikker på, at du ikke vil savne, hvis du finder nogle andre betydningsfulde ting.

Og der er selvfølgelig forskel på stoffer, men en fælles ting for alle stoffer er, at ingen af dem er nødvendige at tage for at få et fuldt ud harmonisk og godt liv, indtil du dør.

Nu tror jeg, at en del folk herinde opfatter det ganske anderledes.
Udtryk som at "ekspandere sindets rammer", "dykke dybere ned i sin bevidsthed" og "lære af stofferne."

Og det er selvf. de psykedeliske stoffer vi taler om her, det er nok begrænset hvor meget klogere jeg bliver af at insufflere 30% ren coke ude på Crazy Daisy's wc'er.

Mvh. Psyko

Det er der ingen tvivl om, og det må de også selv om, men jeg har en lidt anden holdning på det område. Jeg mener, at man ofrer mere ved at lære af stofferne, end man får ud af det.

Det kunne jo skyldes en divergens i den generelle perception af virkeligheden?

Mvh. Psyko

Ja, men det kunne jo også skyldes en himstregims i den fundamentale vinkel af 14 bar... Prøv lige igen på dansk (uden ord som divergens), min ven.

Daisy skader intelligensen, hold dig langt væk derfra.

Det kunne jo skyldes en afvigelse i din generelle opfattelse af virkeligheden

Bedre?

Mvh. Psyko

Hehe, jeg har skam en kæreste, og vi elsker hinanden. Og naturligvis ville hun ikke affinde sig med, at jeg skred fra virkeligeden. Men det gør jeg hellerikke, jeg udforsker virkeligheden. Og jeg stener ikke over alting, jeg tænker over tingene. Hvis du en dag mødte mig ville du ikke være i tvivl om at jeg lever mit liv fuldt ud. Jeg gør hvad jeg har lyst til og har det generelt ganske godt. Ikke noget med at stofferne skaber min hverdag, for så ofte tager jeg dem ikke.

Mht. skyggerne, så har du egentligt fået det meste med. Jeg tænkte på Platons Hulelignelse da jeg skrev det, den kender du nok fra gymnasiet/HF/whatever..

Den kæreste jeg har nu tog engang selv en del stoffer og det gjorder de fleste af hendes venner, de fleste af dem brandte nallerne nogen mere end andre. Min kæreste stoppede bare en dag da hun kunne se det hele tog overhånd og har så ikke rørt stoffer i et par år. Men så mødte jeg hende og der røg jeg hash være weekend uden undtagelser, Det brød hun sig ikke om, og jeg var jeg helt solgt til denne pige (som jeg stadig er) men jeg sagde så okay jeg dropper hashen så det ikke volder problemer i vores forhold. Nu knap 9 måneder siden kan jeg sagtens sidde og ryge en lille pind engang i mellem bare vi ikke er sammen på det giveden øjblik (hun syntes jeg er klam og se på når jeg er skæv ). Men grunden til at jeg kan ryge nu er at jeg tror at jeg har bevist at jeg sagtens kan styre det selv og sige nej hvis jeg ikke vil og gøre det når jeg har lyst.

Psyko - Hvorfor er det nødvendigvis min opfattelse, der er den afvigende... Hehe. Men ja, meget bedre!

Noname - Jeg vil sgu vælge at tro på alt, hvad du siger. Du taler godt for din sag. Jeg har aldrig selv oplevet et tilfælde som dit, det ligger langt væk fra, hvordan jeg opfatter det hele. Men vi er så forskellige. Hvis du virkelig kan have det sådan og have sådan et forhold med din kæreste, så er det jo kanont altså!

I øvrigt sluttede jeg den boglige skole med min 9. klasses afgangseksamen, så kender den ikke.