WILD SHIAT!!!!
13. juni 2005 10:17 Kultur Senest opdateret : 13. juni 2005 10:17
http://www.dr.dk/nyheder/Kultur/article ... eID=258463Det legendariske britiske rockband Pink Floyd bliver gendannet for første gang i 24 år ved næste måneds Live 8-koncert i London.
Roger Waters slutter sig til David Gilmour, Nick Mason og Richard Wright for at deltage i velgørenhedskoncerten i Hyde Park.
De fire har ikke optrådt sammen, siden Roger Waters smækkede med døren i midten af 80erne, hvor han forlod bandet for at skabe sin egen solo-karriere.
- De skænderier, som Roger og resten af bandet har været igennem tidligere, er ubetydelige i forhold til det her arrangement. Hvis en gendannelse af bandet til koncerten kan skabe fokus på sagen, så er det det hele værd, siger Pink Floyds Dave Gilmour til BBC News.
»De skænderier, som Roger og resten af bandet har været igennem tidligere, er ubetydelige i forhold til det her arrangement.«
Dave Gilmour, Pink Floyd
Kritik af program får konsekvenser
Live 8 er en række af gratis koncerter, som skal skabe opmærksomhed omkring fattigdommen i Afrika og få lederne af de rige G8-lande til at slette de fattige landes gæld til de vestlige stater.
Koncerterne finder sted i Berlin, London, Paris, Rom og Philadelphia. Udover det gendannede Pink Floyd vil også Madonna, REM, U2, Paul McCartney, Elton John, Coldplay og Robbie Williams deltage.
Sidste uges kritik af programmet har desuden fået Bob Geldof til at love, at flere etniske og afrikanske bands kommer med på den endelige bandliste.
Legendariske plader i bagagen
Pink Floyd bliver betragtet som et af verdens største rockbands. Med plader som The Dark Side Of The Moon (1973) og The Wall (1979) har de skabt sig et legendarisk ry.
I 1986 sluttede eventyret med skænderier, der endte med at Waters lagde sag an mod Gilmour og Mason og forlod gruppen. Gilmour, Mason og Wright indspillede den sidste plade som Pink Floyd i 1994.
http://www.live8live.com/http://www.pinkfloyd.com/home/15.html