Psychedelia.dk

Sad lige og undrede mig over følgende:

Hvordan opstår den tolerance, der gør at lsd, psilocybin osv. ikke virker straks igen lige efter et trip? Bruger man et transmitterstof op eller slider man noget andet ned?

Og kan man ændre på størrelsen af den tolerance man opbygger ved en given dosis psykedelika? Evt. med et andet medikament eller kosttilskud?

Beklager hvis det har været oppe før...

Er det ikk fordi der stadig sidder noget af stoffet tilbage i kroppen?

"Receptor internalization" hedder det begreb der giver størstedelen af resistensen. Cellerne sluger simpelthen deres receptorer (dem der bliver stimuleret af hallucinogenerne) og lader dem først titte frem efter et par dage

Ingen permanent skade eller noget, ret ufarligt faktisk.

kunne det også skyldes at visse andre celler i kroppen fx. lever celler bliver bedre til at nedbryde stofferne hurtigere?

- jeg mindes hvertfald at have læst noget om at krydstolerence mellem antibiotika og benzoer skyldes en forøgelse af "smooth endoplasmatic reticulum" i lever cellerne.

Det er vel denne tolerance der gør, at kroppen bliver dårligere til at fungere uden stofferne, hvilket sommetider giver abstinenser, nedtur og ansporer til egentlig fysisk afhængighed.

Ja, men ved LSD fx er der jo ingen afhængighed, hverken fysisk eller psykisk (i hvert fald ikke større psykisk afhængighed, end der kan være ved at bide negle, pille næse osv.)

Lidt underlig sammenligning. Jeg ville nærmere sammenligne den eventuelle, psykiske pseudoafhængighed med afhængigheden af at tage en tur i Tivoli. Man ved jo, det vil blive sjovt, men hvis man ikke har tid eller råd gør det ikke noget

For mig er næsepilning som en tur i Tivoli! Det er jo en helt verden at udforske!

Hvis det transmitterstof, som hallucinogenerne virker på, kunne fremkalde fysiske abstinenssymptomer, så ville det skam også ske. Men nu er det blot sådan, at serotonin ikke direkte skaber fysiske abstinenssymptomer, på samme måde som opioder (ketogan, metadon), opiater (morfin, heroin, kodein), kokain og amfetamin, der virker på dopamin.

Alkohol og andre depressanter (GHB/benzodiazepiner) giver også abstinenssymptomer, men der er det snarere fordi kroppen vænner sig til at blive sløvet og når man så ikke længere tager stoffet og ikke sløver hjernen, vil der være alt for meget af det der stimulerer i forhold til hvor meget som sløver (fordi hjernen jo er blevet vant til at være kunstigt sløvet fra stoffer). Det kan resultere i de fysiske abstinenssymptomer som ses med sådanne stoffer (kramper, opkastninger, diarré osv.)

Som KenIshii skriver, handler det om at receptorerne bliver nedreguleret (altså trukket ind i cellemembranen) og inaktiveret, så der næste gang er færre receptorer at stimulere og man skal derfor bruge mere stof, for at stimulere det samme antal receptorer og få den samme rusvirkning.