viste ikke lige hvor jeg skulle anbringe dette link..
det er henrik rindom´s bog:
Rusmidlernes biologi
– om hjernen, sprut og stoffer
Resumé:
De fleste unge har prøvet at drikke alkohol og en mindre del har eksperimenteret med illegale stoffer. Mange vil kunne nikke genkendende til fornemmelsen af ikke at have kontrol over sine bevægelser og føle sig overmodig efter et par øl. Men hvorfor reagerer man som man gør, når man er beruset? På trods af et højt oplysningsniveau og personlige erfaringer med rusmidler, er det de færreste, der (selv i ædru tilstand) ved, hvad rusmidlerne egentligt gør ved kroppen og hjernen. I »Rusmidlernes biologi« beskriver forfatteren, speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, hvordan rusmidlerne påvirker den menneskelige organisme.
Et trykt eksemplar af rapporten kan bestilles hos Sundhedsstyrelsens publikationer.
link til bogen(´s indholdsfortegnelse)
http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/indhold.htmdet hele er fundet på:
http://www.sst.dk/publ/publ2000/rus_bio/index.htmhele bogen kan læses på nettet, her er bla et citat:
"Amfetamin
Amfetamin indtages almindeligvis som piller der spises, eller som hvidt pulver, der sniffes. I denne form passerer stoffet hurtigt ind i blodet og derfra uhindret over blod-hjerne barrieren. Rusvirkningen indtræder efter få minutter, når stoffet sniffes, og noget langsommere, når det spises. De hårdt belastede stofmisbrugere indsprøjter amfetamin.
I stil med kokain blokerer amfetamin genoptagelsen af dopamin i det præsynaptiske neuron. Desuden har stoffet også en selvstændig virkning ved at øge udskillelsen af dopamin præsynaptisk. Der er således tale om en dobbeltvirkning.
Endelig giver amfetamin også en øget aktivitet af transmitterstofferne serotonin og noradrenalin. Stoffet giver dermed de samme fysiologiske virkninger som omtalt under kokain.
Til forskel fra mange andre rusmidler vil hovedparten af amfetaminet uomdannet blive udskilt i urinen. Det er således kun en mindre del af stoffet, der vil blive metaboliseret i leveren.
Bestemmende, for hvor hurtigt amfetaminet udskilles, er urinens surhedsgrad altså pH. Ved en sur urin (pH<6,6) vil stoffet hurtigt blive filtreret ud i urinen, hvorimod en basisk urin vil forlænge denne proces betydeligt. I visse tilfælde med en faktor 3-5. Ved behandling af forgiftninger med amfetamin bruges denne viden, idet patientens
urin gøres sur ved indgift af ammoniumklorid.Da amfetamin nedsætter appetitten, vil en person, der bruger stoffet over flere dage, komme i en tilstand af faste. Dette medfører, at urinen bliver sur, og dermed udskilles stoffet hurtigere."