Psychedelia.dk

Overført fra mit indlæg i en tråd i cannabis-forum'et:

Jeg hører normalt alt, hvad jeg finder godt, indenfor alle genrer. Klassisk, elektronisk, rock, jazz, rap, pop, latin, heavy, folk osv. Jeg synes hver genre har meget forskellige ting at byde på. Det er ligesom med stofferne - de påvirker én på forskellige måder, det handler bare om at bruge dem på den bedste måde. (Dermed ikke sagt, at jeg synes, alt musik er godt. Jeg er meget kræsen og selektiv, og det er altid nogle meget klart definerede ting, jeg går efter i musikken - de ting, der passer ind i min definition af 'kvalitet', eller ting med et bestemt filosofisk indhold.)

Når det så handler om musik i forbindelse med stoffer, er der i mit hovede bestemte genrer, der passer bedre til bestemte stoffer end andre. Pop lyder tit meget indholdsløst på LSD (hvor f.eks. Spiritualized er bedre), men kan være vældig sjovt på ketamin. Osv.

Med hensyn til at ryge sig skæv og lytte til musik, tror jeg mest, jeg er til mindre krævende ting - gerne noget man kender i forvejen, og så kan føje en ekstra dimension til. Pink Floyd kan være fint sammen med tjald. Tror også, mange ville nævne reggae i den forbindelse.

Hyggemusik skal gerne være rart, og give god stemning, og det synes jeg ofte er det største problem...! Når jeg ser på min musiksamling, er 90 % af mere eller mindre melankolsk karaktér, og jeg tror, det er, fordi den dybde, jeg altid søger efter, kun rigtig kommer i de nedtrykte numre Ellers kan det jo blive for lalleglad og poppet, og det bryder jeg mig ikke om.

Hvis jeg er lidt nede, og har brug for noget opmuntrende musik, leder jeg ofte meget længe. Rock er tit enten heavy eller klynkende sentimentalt og progressive er for koldt. Klassisk swinger ikke nok. Pop (som på The Voice...) har jeg ikke så meget af, og jeg bliver for det meste i dårligt humør af det, fordi jeg bliver mindet om alt det onde, kapitalistiske osv. Og så er der elektronisk. House er jo meget glad, men for ensformigt, trance er enten for mørkt eller for sært (har også prøvet Shpongle, men stadig for ... ved ikke), og ting som Boards of Canada er bare... depri.

Den mest glade genre, jeg kender, er muligvis den populære del af jazz'en, som jeg også sætter pris på af og til, og ellers bliver det fjollede 'evergreens' indenfor poprock. Beatles er forresten ret gode i den sammenhæng, kommer jeg lige i tanker om. Bach kan også være ok

Men kunne det være, at nogle havde forslag til munter musik, som måske tilfældigvis kunne ramme ind i min definition af kvalitet?

Jeg er kommet i tanker om, at jeg synes, Bikstok Røgsystem er ret så muntert Men for mig er det alligevel ikke sådan rigtig hyggelig feel good-musik - måske simpelthen fordi det er hiphop.

Jeg er ikke selv helt tilfreds med min begrundelse for at afvise den pop, jeg henviste til. Men det handler nok om, at pop også er for tomt, selv om jeg ikke er på syre. Pop er jo som oftest en gentagelse af alt for dumme klichéer, og en undskyldning for at sælge en pige/fyr med en attitude, der tiltaler med den laveste fællesnævner.

Det jeg kunne tænke mig at lytte til, er noget musik med indhold og dybde, men som ikke er trist. Hvor blev sange om en hændelse eller om hverdagen, altså visesange, af? Pink Floyd har efter sigende aldrig har skrevet en eneste sang om kærlighed, og deres tekster handler om alt muligt interessant (dog oftest om fremmedgørelse og den slags) - men Roger Waters klynker, og akkorderne er triste eller i bedste fald storslåede.

Kan det ikke lade sig gøre at lave musik ligesom Pink Floyd, Rammstein med flere, der bare benytter sig af de gængse virkemidler for glad musik (bestemte harmonier, melodier, rytmer, instrumenter og den slags) i stedet for, og som har sjove eller spændende tekster?? Igen er Beatles måske det bedste bud, som også er meget fantasifuldt... (Dansktop eller Lynyrd Skynyrd er ikke gode bud...)

Kan 100% relatere til problemet!
Jeg har også længe ledt efter noget god, glad musik, som holder i længden. Men det er saftsusme svært at finde.
Det kan være helt nedslående, når man kan mærke, at glad musik lige ville være det rigtige til at få én i godt humør, og man så kigger i sin samling og ser, at der simpelthen ikke er noget, man gider høre. Som løsning på det problem er jeg kommet frem til, at neutralt musik - altså musik som ikke er katalysator for følelser af hverken positiv eller negativ karakter - er det bedste, jeg kan sætte på. Anbefalelsesværdigt er Higher Intelligence Agency's "Colourform." Nok noget af det mest perfekte baggrundsmusik, hverken prangende eller kedeligt, hverken muntert eller trist.

Musik som Franz Ferdinand's første album syntes jeg i lang tid gik under kategorien "muntert kvalitetsmusik." Jeg ved ikke, om jeg er blevet træt af det, men jeg hører det sjældent efterhånden, for jo mere man hører det, des mere får man øje/øre på det meget melankolske islæt, der gemmer sig bag de kække riff.
Så alt i alt har jeg vist ikke rigtigt noget svar

Prøv at checke Ween ud (gakket eksperimenterende pop/rock/whatever med et stærkt psykedelisk islæt) - især "The Mullusk" kan anbefales. Her er alt fra syrerock og hillbillytechno til folk til stadium rock og pop. Syrede tekster og brug af efekter og samples på sangene.

eller

They Might be Giants, alternativ lettere syret og eksperimenterende pop/rock/whatever -især deres første 5 plader :
-"They Might Be Giants"
-"Lincoln"
-"Flood"
-"Apollo 18"
-"John Henry"
- og så skal "NO" deres børneplade da også lige nævnes, der er nogle rigtigt dejlige glade syrede børnesange på.

Fælles for Ween og They might be giants er at der både er fjolletekster og dybere tekster. Men altid med en temlig syret indfaldsvinkel.

Det tidlige Liberator - dejligt ska', med en del muntre tekster imellem.

Det tidlige Bad Religion - dejlig hurtig punk med mange folkagtige vokallinjer. Teksterne kan vel ikke ligefrem betegnes som positive, men det meste af musikken har en dejlig glad energi. Prøv "Suffer" og "No controle".

Bonie 'Prince' Billy - "Ease down the road"... Countryagtigt folk singersongwriter. Der er også en dejlig positiv stemning over det meste af denne plade. Selvom nogle af numrene er lidt mørke.

Feathers - "Feathers". Dejlig harmløs og smuk eksperimenterende og psykedelisk folk

Tortoise -instrumental postrock, noget af det er lidt dystert, mens andet er livligt og gladt.

Pram- "Museum of imaginary animals", syret elektronisk musik blandet med rigtige instrumenter og sang. Svært at beskrive, men rigtig rar musik. Der er sådan lidt etnisk musik over det. Jullerup færgeby på syre (men på en seriøs måde).

The Folk Implosion - "Dare to be suprised" og "One part lullaby" positivt ladet triphopagtig alternativ musik. Den første er mere rockpræget, hvor den anden er mere poppet.

Og så mener jeg da også at Piper at the gates of dawn med Pink Floyd, vel heller ikke ligefrem er det tristeste album i verdenshistorien.

Ellers er der altid http://www.50hertz.tk - svensk griner LoFi elektronisk musik. Alle deres numre kan hentes derinde.
Vi har diskuteret at det nok ville være komplet umuligt at sidde og hænge med hovedet til det musik. Man kan kun blive glad!


edit:

Jeg lægger lige et link til et af deres numre. Man sidder jo og bliver for hyggelig inden i. Jeg bliver taget tilbage til mine Amiga-spil og underlige drinks på en sommerdag!

[url=http://www.djurandmir.se/50hertz/files/Dom%20bygger%20en%20ponny%20pa%20manen%20[SINGEL]/50hertz_orlogsmannen.mp3]50 hertz - orlogsmannen[/url]

Prøv The Polyphonic Spree.. Nærmest idiotisk lalleglad symphonic rock (kalder de det selv) bestående af et rockband tilsat 10 mand stort kor, blæse instrumenter, violin, klaver, harpe og andet godt.. Og så har de alle "robes" på (kan ikke lige huske det danske for robes)..

Det er i hvert fald sindssygt lækker musik.. Og man kan streame et par af numrene på deres hjemmeside http://www.thepolyphonicspree.com

dance måske?

personligt er jeg ret glad for hende den lille simone når det skal være stille og roligt og glad musik... nok ikke det de fleste herinde hører, men sætter mig i godt humør... du kan jo prøve... ellers er sådan noget -return to innocence- da et dejligt nummer... bliver ihvertfald fuld af glæde og ro... *s*

(Den var svær ... hælder nok også til det dystre i mol )

Klassisk: Bach's "Branderburger Koncerter", stort set alt Mozart i dur (modsat f.eks. Mozarts "Requiem")

Jazz: Michel Camilo er ekstremt munter (f.eks. hans 1988 self-titled album), måske Benny Goodman.

Rock/metal: AC/DC, Iron Maiden (til dels), Metallica singles and B-sides, Bloodhound Gang, Bon Jovi, Def Leppard

Andet: Frank Sinatra

Det er altså en misforståelse, at pop er indholdsløst. Spiritualized er sgu da også pop. For slet ikke at tale om Pink Floyd. Jeg er vild med popmusik. Og jeg synes, der er en forskel på pop og mainstream. Mainstream er det hitorienterede, hvor pop bare er en god melodi. Engang var de to ting forenelige, men nu er der efterhånden så megen musik - også pop - der er totalt overset, at den diskurs ikke giver mening længere. Men jeg har også stort set kun deprimerende musik.

Jeg synes, vi allesammen skulle høre noget mere Merzbow og Red House Painters. Og Sunburned Hand of the Man. Og Vibracathedral Orchestra. Højt, mand.

Det standpunkt forsøgte jeg også at give lidt plads til, ved at sige at jeg godt kunne lide pop, bare ikke den slags, de spiller på The Voice. Men der ligger vel også i pop, at det er 'populært' - ikke nødvendigvis noget alle kan lide, men noget folkeligt, noget man kan forstå uden særlige forkundskaber. Jeg ved ikke hvor folkeligt, jeg ville kalde Spiritualized.

Hvis Makoværk fik sin vilje, ville alle musiknumre lyde ca. sådan her: Duuuuuuum ....... Bom-dummmmmmm ......... Di-da-dejjjjjjjjj .................. (spilles på en underlig, amerikansk guitar meeget langsomt og afbrydes af og til af et Plastik Ono-agtigt hvin )

Jeg synes ellers, der kommer nogle gode forslag. Jeg vil gerne have flere

Jeg er også mest glad for deprimerende musik som f.ex. Radiohead, Portishead osv.. Ligesom du skriver, synes jeg, det har en "dybde", som mangler i "glad" musik. Jeg synes også den største skønhed findes i melankolien.

men...

Lige nu gør nummeret "Sunshine of Your Love" med Cream (Eric Clapton dengang han var fed) mig rigtig glad.

Mit absolutte hit er J.J. Cale - totalt afslappet og ubekymret musik. Det er sådan en slags rock/country/blues.
Specielt albummene "5", "Grasshopper" og "Troubadour" er gode.
Han skriver fantastiske linjer som f.ex. "Tuesday it aint good for nothing but drinking beer and watching tv".
Numrene handler enten om druk, hash, stoffer eller kvinder.

Funk og soul er også dejligt ubekymret og og ligetil.
F.ex. Aretha Franklin, James Brown, Earth Wind & Fire, The Temptations, Marvin Gaye, D'Angelo og Jamiroquai.
Når jeg hører starten af "Serpentine Fire" med Earth Wind & Fire, og hører linjerne "When I see your face like a morning sun starting to shine" kan jeg ikke lade være med at smile

Word! Men Old Ramon og Songs For A Blue Guitar synes jeg nok, man med fordel kan undlade at tage med i sin RHP-lytning.

Er stadig overbevist om at tidlige Yes albums som f.eks. YES Album, Fragile og Close to the Edge, er sværë at overgå.

Kompleksitet uden at være over toppen, glade temaer, fede solo'er og høj kreativitet.

Samples: http://www.progarchives.com/Progressive ... and_id=105

Prøv at høre noget Blunt. Det er glad århusiansk rock-reggae. Godt festmusik og generelt bare fedt, synes jeg

Man kan downloade et par numre fra deres side

http://www.bluntnation.dk

Her er nogle af deres, efter min mening, bedste numre til download

http://www.bluntnation.dk/music.htm

Mr. Scruff og Kid Koala er noget af det mest muntre, jeg lige kan komme i tanke om. Det er begge to sådan nogle turntable-electronica-agtige nogen. Meget muntre!
Hør noget af deres musik på http://www.epitonic.com . Kid Koala vender for øvrigt også plader på det første Gorillaz-album, og det er også ret muntert.
Ellers er der også Svanska Akademien . Skånsk reggae. Gratis numre på websiden.
Det kan jeg i hvert fald godt lide. Og også sådan noget gammelt rock og blues: Hendrix, BB King, Howlin' Wolf, Allman Brothers Band, Dire Straits etc. Og gammelt CV Jørgensen og Gasolin' eller den første med Tobias Trier, hvis det skal være på dansk.

Jeg kom også selv i tanker om funk'en, som mange nok også får godt humør af. Jeg kan selv godt lide at sætte noget rigtig funky blaxploitation-musik på, men det bliver alligevel for jammet i det. Ligesom med house går det for meget "lige ud", dog med en masse improvisationer, og det bliver aldrig rigtig hyggeligt, som et godt eventyr med en veltilrettelagt spændingskurve.

Jeg begynder i øvrigt at ane en tendens. For at finde glade sange, skal vi typisk over i det folk'ede. Og meget af det findes i den amerikanske folk, som desværre på ingen måde er ambitiøs sammenlignet med f.eks. Pink Floyd...

Man kunne fristes til at danne en teori om, at mennesker skal i en tilstand af krise, for at blive inspireret til at udvikle virkelig stor kunst. Det har jeg været meget tilbøjelig til at tro - også fordi jeg selv har haft de hedeste tænkeperioder, når krisen har været størst. Man kan også se på hvilke perioder i verdenshistorien, der har været mest kunstnerisk produktive og nyskabende - det er sjældent perioder med højkonjunktur (som nu!). Industrialiseringen, verdenskrigene - firserne... gav anledning til krise, og har fostret mange spændende ismer.

MEN jeg må indrømme, kraftigt inspireret af min eksperimenteren med LSD, at verden også kan være inspirerende, når man ser den med positive øjne. Måske var det en bedre teori, at der skal bevidsthed om verden til, for at skabe kunst, og selvom man ofte kan blive tvunget ud i den nødvendige bevidsthed af en krise, kan den også komme fra andre, mere livsglade påvirkninger og af en simpel nysgerrighed.

Anyways... Finder vi altså ingen ambitiøse, sofistikerede, dybe, raffinerede og glade, optimistiske, muntre musiknumre?

(Så må vi vel lave dem selv... )

Talking Heads!

EDIT: Desuden indeholder Old Ramon det fantastiske nummer 'Smokey', som jeg scorer til hver gang.

Artister som:

Dub Tractor og Opiate er også rigtig stemningsfuldt og chillet.

Ja, sgu fandme! Live-optagelsen af "Stop Making Sense" er pisse fed, og mange af numrene er egentlig ret glade i låget. Og det holder i hvert fald stadig for mig.
Godt bud