Dextrose skrev:
Jeg tror ikke på begrebet "evighedstrip".
Nixen... det handler om at være åben overfor ting, ikke benægte dem, samt at være imødekommende overfor andre vinkler at se sin egen sag på. Derfor tror jeg heller ikke på evighedstrip.
Men først og fremmest må man erkende, at man har et problem (det er der fejlen begynder, og så eskalerer det). Dernæst må man til bunds i problemet, netop ved at finde ud af hvorfor man har det som man har det.
Jeg tror at "evighedstrip" skyldes uforløste mentale mekanismer, som man ikke helt forstår - ofte fordi man prøver at finde en logisk forklaring på noget, som ikke kan forklares med logik. Man skal på en eller anden måde nå frem til forløsning, eller katarsis med et mere fint ord.
F.eks., efter min egodødsoplevelse, havde jeg det virkelig elendigt. Min hverdag faldt fra hinanden, fordi jeg ikke kunne forstå trippet - jeg gik rundt og var virkelig deprimeret, træt af livet og vidste slet ikke hvad jeg skulle stille op med tilværelsen. Men en aften, efter en lang filosofisk/psykedelisk diskussion med en ven på come down af et trip, kom jeg frem til problemet.
Problemet skyldtes, at jeg prøvede at forstå den "uendelighed" jeg blev præsenteret for under trippet. Jeg kunne simpelthen ikke begribe hvordan uendelighed kunne eksistere - og jeg vidste den var der, for jeg har oplevet den på krop og sind. Jeg kunne ikke forholde mig til den.
Det gik op for mig, fra det ene sekund til det andet, at menneskers hjerner bare IKKE kan fatte uendelighed. Vi er vant til en start og en slut, og hvis en start og en slut ikke eksisterer, falder meningen med tilværelsen sammen (sådan er det i hvertfald for de fleste). Jeg indså, at jeg måtte forstå at jeg ikke kunne forstå uendeligheden, men blot acceptere at det er sådan og at jeg ikke vil kunne forstå det pga. min hjernes begrænsninger.
Pludselig begyndte alt i min tilværelse at give mening, og jeg blev ufattelig lykkelig for mit liv - jeg fik en følelse af, at jeg ville forstå det hele når jeg døde. Lige nu var fokus på livet og det faktum, at mennesker ikke kan forstå alting.
Det bragte mig til forløsning. Andre mennesker ville måske slet ikke kunne tænke som jeg gjorde, eller på en anden måde der er ligeså givende... deres tilværelse vil falde sammen, og de vil stemples som mærkelige resten af livet - eller skizofrene... indtil de forstår problemet.
(har en følelse af at alt det jeg har skrevet er bullshit
)
