Psychedelia.dk

I det sidste stykke tid har jeg haft en del oplevelser man kunne kalde synkroniciteter.

1. På rejse i Canada møder jeg en person til den Internationale Cannabis March, der har boet hos en god ven i Århus en uge før. Inden afrejsen talte vi om denne person.

2. På et andet forum kontakter jeg et andet medlem over PM, fordi han har et dansk nick. Det viser sig at han er inder og hans rigtige navn er Ashoka.

3. Jeg er lige blevet færdig med Dan Simmons' Illium og den næste bog jeg hyggelæser er Slaughterhouse 5 af Kurt Vonnegut, og hovedpersonen i denne bog bor i en by ved navn Illium.

Sammenfald af denne art er ikke noget jeg har oplevet i speciel grad igennem mit liv, men disse tre eksempler er sket inden for den sidste måned. Jeg ved at alle tre eksempler har en rationel forklaring, men det er nu alligevel spøjst at de kommer inden for et så kort stykke tid.

Er der nogen her der har oplevet noget lignende og hvad er jeres teorier på området?

Det er sjovt, at du laver dette topic, netop som jeg har læst om emnet i Illustreret Videnskab

Det korte af de lange var at statistisk set, så vil der ud af alle de situationer vi oplever i dagligdagen nødvendigvis forekomme nogle som er usandsynlige.* Desuden glemmer folk ofte at tænke på alle de gange, hvor de fx. har tænkt på en gammel bekendt, men ikke er stødt ind i ham, når det sker at man møder en gammel ven, man lige har haft i tankerne.

Jeg har ingen selvstændig hjerneaktivitet, så jeg nøjes med at videregive bladets konklusioner

Du har med garanti været inde at læse på wikipedia, men jeg smider lige linket alligevel: Wikipedia: Synchronicity.

*Teorien bag uddybes i Wikipedia-artiklen.

edit: Jeg har selv haft en oplevelse, som er utroligt usandsynlig. Som barn var jeg i Disneyland, Paris, med mine forældre. Vi gik i en labyrint da vi stødte ind i nogle familiemedlemmer, som vi ikke anede var dernede. Meget sært.

Tak, Phibes. Jeg har været inde på wiki, du er ved at kende mig efterhånden.

Jeg håber ikke jeg lider af apophenia eller det der er værre, men det tror jeg nu ikke.

Rationelle kommentarer til mine oplevelser:

1. Det skal siges at personen jeg mødte, bar en "Bevar Christiania" trøje, udelukkende derfor kontaktede jeg ham. Stadigvæk er sammenfaldet ret så usandsynligt.

2. Måske er det en dansker der tager pis på mig, ellers er dette sammenfald også meget usandsynligt.

3. Illium er en vigtig by i litteraturen, på grund af Homer, og derfor går navnet igen i begge bøger, og garanteret i et utal af bøger. Måske er den eneste grund til at jeg lagde mærke til det, den, at jeg har oplevet to usandsynlige sammenfald inden for kort tid.

Måske er det hele udtryk for quantum flux fra Olympus Mons.

Hvis man antager, at der er et uendeligt antal potentielle sammentræf er det vel ikke så usandsynligt, at nogle af dem realiseres engang imellem?

Jeg synes generelt det er fedt når man oplever at tingene hænger sammen på uventede måder.

Aciddreamer>> Ja, det har jeg tænkt over, men sandsynligheden falder vel i takt med hvor mange usandsynlige sammenfald, man har inden for et kort stykke tid.

Jeg synes heller ikke det er helt slemt.

Jeg oplever tit noget, der minder om det, I beskriver. Jeg tror dog ikke, jeg har oplevet så pudsige tilfælde som dine, Ashoka.
Jeg tænker tit over det, hvis jeg bliver opmærksom på et ord, jeg ikke kendte før, og pludselig synes jeg, jeg ser det i unormalt mange sammenhænge. Senest oplevet med det gode danske verbum at skatte. Jeg plejer at blive enig med mig selv om, at det bare er fordi, jeg nu kender ordet, men uanset hvad, er det da en pudsig følelse.
Jeg var ikke klar over, der ligefrem lå teorier bag sådanne oplevelser; dem skal jeg da vist se lidt på.

Det giver selvfølgelig intuitivt mening, men jeg ved ikke om det er rigtigt.

Jeg må indrømme at jeg aldrig har været den store haj til sandsynlighedsregning, men jeg mener ikke at sandsynligheden af et givent udfald er afhængig af hvad der er sket før.

Når man er på kasino og ser en roulette hvor udfaldet har været rød ti gange i træk tænker man naturligvis, at sandsynligheden for, at den bliver sort næste gang er relativt stor - men den reelle sandsynlighed er selvfølgelig stadig på de knap 50% den altid har været på.

Jeg ved ikke om ovenstående har nogen sandhedsværdi, men under alle omstændigheder er det ikke nogen særligt interessant eller tilfredsstillende forklaring på fænomenet

En af de mest skræmmende/lækre eksempler af den grad var at jeg for et par år siden mødte min bedste-barndoms-legekammerat på et lokum i en snavset pub i Maseille i syd Frankrig. Senere deler vi en joint på en kansten. Og her mødte vi så en pige fra dengang vi gik i folkeskolen.
PÆNT mystisk aften!
Jeg blev lidt rej for om jeg så også skulle møde min usynlige ven senere..
(Var også ret skæv)

Jeg tror ikke på tilfældigheder

Jeg tror på loven om årsag og virkning

Men også associations princippet som er årsagenes lov, en årsag har sin rod i associationer.

Eks. Hva er årsagen til at vi spiser? At vi tænker på mad og er sultne, virkningen er mere energi og findes i maden i forvejen, så de virker sammen der er ikke nogen modsætning igen en association som jeg vil mene ligger over årsag og virkning

:yeah:

Har du intet at tilføje?

Det er ret syret når det sker, men jeg er enige med folk i at det er rent tilfældigt.
Jeg har sku tit tænkt på hvordan det ville være at vinde 20 millioner men det er ikke sket endnu.

Jo, hvis man har at gøre med afhængigstikprøver (kan du ikke huske det? ), hvilket eksempelvis er tilfældet ved lottoudtrækning. Her er sandsynligheden for at trække et givent nummer lig nul, hvis du har trukket det en gang. Jeg kan dog ikke forestille mig, at dette på nogen måde gør sig gældende mht de fænomener, vi diskuterer her.



Kan I huske dette? http://en.wikipedia.org/wiki/Monty_Hall_paradox



Jeg melder mig under samme fane!

Det var bare lige nøjagtig det jeg tænkte på mens jeg sad og læste..
Og så ville jeg lige have lov at bruge en af de nye smilies..

Jeg oplever tit, at der opstår større "synkronicitet" mellem mig og andre, hvis vi har været meget sammen eller delt store oplevelser, så vi er "sporet ind på hinanden".

Jeg oplever det tit, når jeg skal ringe til nogen som jeg kender godt; jeg ringer personen op, men der er optaget. Når vi så senere får fat i hinanden, finder vi ud af, at vi har ringet til hinanden på præcis samme tid, så begge vores telefoner har været optagede.

Har også prøvet det, da jeg drømte om min kærestes ex-kæreste. Næste dag fortæller hun, at hun har fået en email fra ham, og at han gerne vil se hende.
Jeg havde aldrig drømt om ham før, og det var første gang i mange måneder at han kontaktede hende.
Nogle måneder senere drømmer jeg om ham igen, og næste morgen fortæller min kæreste mig, at han har ringet til hende.

Tror du at det er udtryk for telepati, paranormale evner og intuition/højre hjernehalvdels tænkning eller at det blot er tilfældigt?

For tiden er jeg helt hjernevasket af Maurice Merleau-Pontys fænomenologiske filosofi, så mit svar bærer præg af det: Jeg tror, at vi har en direkte adgang til verden, som er præ-refleksiv og præ-logisk - dvs. finder sted før vi bliver os bevidste om den. Denne adgang skyldes bl.a. vores kropslighed og den måde vi perciperer (oplever/sanser) verden på. Vi kan aldrig helt forstå eller analysere det fundamentale forhold vi har til verden, da det er selve grundlaget for sprog og refleksiv tænkning.
Jeg tror altså, at vi har en adgang til verden, der går forud for vores bevidsthed, en væremåde som vi ikke helt kan forstå. Dette kan måske ses som en slags grænseområde mellem den objektive verden som videnskaben undersøger, og den paranormale spirituelle verden. Hér kunne der f.ex. være plads til en direkte "telepatisk" forståelse mellem mennesker, som de ikke selv er bevidst om. Jeg tror, at man præ-refleksivt kan "opfange" andres følelser, intentioner osv., og direkte reagere på dem - hverken som en fuldstændig bevidst handling eller som en determineret refleks, men som en del af udfoldelsen af sin eksistens.
Dette kan f.ex. "forklare" den følelse man har af telepati, når man snakker sammen med mennesker man kender virkelig godt, og måske også de tilfælde hvor man ringer til hinanden på præcis samme tid.

Jeg "tror" dog også meget på tilfældet - på, at nogle af de mest fantastiske og sære begivenheder opstår som følger af tilfældigheder.

I tilfældet hvor jeg drømte om min kærestes ex er jeg meget i tvivl - jeg har før oplevet, at drømme har en "varslende" betydning, ikke bare som selvopfyldende profetier.
Generelt tror jeg på, at drømme er mere end neurologisk defragmentering eller udlevelse af undertrykt seksualitet - at der er noget dybt og mystisk i drømmene. Jeg kan ikke forklare det fuldstændig, og har egentlig heller ikke lyst til det - jeg har det fint med bare at konstatere det.