Johndeere skrev:
Jeg har nu i længere tid følt mig ude af stand til at styre mit sukkerindtag 100 %. Det har stået på længe, og jeg har ind imellem tænkt "jeg skal li have noget sukker, mit blodsukkerniveau er vist temmeligt lavt". Denne tanke har jeg dog taget mig selv i at have temmelig ofte her på det sidste, langt oftere end tidligere.
Nogle mennesker - ikke alle, for det virker fysiologisk betinget - reagerer på sukker (og andre hurtige kulhydrater) med et blodsukker, der ryger op i høje spidser og ned i dybe dale.
Det der sker, er at denne type menneske spiser noget sukker eller kulhydratholdigt med et højt glykæmisk index(*). Sukkeret ryger ud i blodbanerne og der kommer en spike i blodsukkeret. Her begynder problemet så, for nogle menneskers kroppe overreagerer med en voldsom udladning af insulin. Dette insulin agerer katalysator og får effektivt støvsuget blodbanerne alt for voldsomt for blodsukker. På dette tidspunkt oplever den "sukkerafhængige", at blodsukkeret ryger helt ned i kulkælderen (vrissen irritable, uoplagt, negativ, energiforladt). Og her opstår så den fascinerende tanke, at den eneste løsning er at æde endnu mere sukker: cola, chips, slik, ... Sådan kan blodsukkerets "roller coaster ride" fortsætte.
Hvis du vil se et eksempel på en ellers sund og rask person, der ryger ud i noget snavn, så prøv filmen "Supersize Me!". Han bliver netop efter et stykke tid ramt, og så føler han kun at han er glad, når han spiser.
(*) Glykæmisk index betyder madvarens hurtighed mht. til at blive optaget og omdannet til blodsukker. En cola, bagt kartoffel eller franskbrød har høje glykæmiske index, mens en gulerod, broccoli, groft rugbrød kun udløses langsommere.