Psychedelia.dk

Jeg mener..... At der er noget om at samfundet er lige lovlig langt ude og skide i en noget så grum, overfladisk og ikke mindst åndeløs tilværelse.
(Især store dele af ungdommen)
Så kan man jo begynde at lede efter nogle syndebukke, hvilket mange har en tendens til i deres egen søgen efter en tilfredsstillende diagnose.
Finder folk således en syndebuk er det næste skridt som oftets, en total udelukkelse af det pågældende fænomen. Det virker som om at det er noget man har lært af psykiatrien, at man finder en konkret årsag til et konkret problem, stiller en diagnose og derefter udskriver en medicin som kan 'udelukke' symptomet.
Den form for selvbestaltede behandlingsform er grænseløst uheldig da det eneste det efterlader patienten med, er et stort skrigende tomrum som higer efter at blive fyldt ud.

Det bliver så fyldt ud med al det forkerte; kulturelle og/eller personlige absolutheder, egoistiske og uigennemtænkte principper, holdninger og tankemønstre som fungerer som et forsvar mod at blive 'opdaget' opdaget i at have huller, mangler og oversete komplekser. Heraf sociopater og andre lignende uheldige skæbner.

Men egentlig er det så ufatteligt mere komplekst end jeg har beskrevet, nogle handler fuldkomment irrationelt på at have huller. Det er de mennesker hvor det ovenfor beskrevne mønster har været en levevej, har været altomsiggribende et helt liv og uden kyndig vejledning, raltionel mentorship og omsorg har ladet fænomenet udvikle sig til en decideret sygdom.. Se bare folk der æder sig ud af deres sorger. Eller omvendt folk der sulter sig ud af deres fedmekomplekser, folk der spiller sig til hurtige succesoplevelser, folk der doper sig ud i det sanse/følelsesmæssige eventyr de så gerne vil have deres liv skal være og folk der isolerer sig fra normen som religiøs ekstremist i jagten på åndelig visdom.

Herved bliver det hul man følte til og starte med jo ikke fyldt ud, man fjerner fokus fra sig selv og fokuserer direkte på idealet for hvordan man burde være i samfundets/normens øjne. Men jo længere man man fortsætter ad den vej jo længere væk kommer man fra den tilfredstillende fuldendthed fordi man undervejs udelukker andre faktorer, man glemmer helheden og symptombehandler.. Dog ud fra en forkert diagnose.

Det virker som om det er samfundets idealer eller individets fortolkning af idealerne der er af en så omfattende størrelse at det på normal vis er umuligt at opnå og derved finder ens underbevidsthed på nogle 'smutveje' fordi det ikke er lykkedes rationelt at visualisere vejen til målet, da målet er uopnåeligt og egentlig ikke særlig tilfredsstillende, man lader sig narre af de ydre idealer og glemmer sine indre.

Nu er jeg jo ikke selv psykiater, sociolog eller andet i den dur og mine påstande kan derfor ikke stå som værende korrekte. De skal nærmere betragtes som obseravtioner af en enkelt person, eller rettere et subjektiv.
Men det jeg med alt det her rod vil frem til er to ting.. tror jeg..

1. Er at jeg syntes der i almindelighed er stor mangel på udtalte holistiske syn på alle fronter af tilværelsen, ligemeget hvad om det er psykoterapi, kritik af politikførelse, eller måder hvorpå forkellige problemer i samfundet/det enkelte menneske løses (altså også politik) syntes jeg der er en tendens til at konkretisere al for meget. Folk glemmer helt at se et problem fra oven, sammenkæde det med andre faktorer og prøve at se en tendens, istedet symptombehandler man.
(Dette gælder især medierne, hvoraf jeg syntes fjernsynet er den værste synder(buk))

2. Er at der virkelig skal fokuseres mere på den indre verden som alle mennesker oplever hver for sig, alt handler om ydre faktorer; penge, uddannelse, social-status, anderkendelse og generelt bare materialisme. Hvis den indre verden blev mere legitim og man kunne ytre sig om den i al anmindelighed, fokusere på dens velbefindende og ofre noget af den ydre verdens fremgang for at bedre den indre, er jeg sikker på at mennesker ville have det meget bedre og den ydre verden ville således også blive et bedre sted at leve. Win win situation!!


Er jeg helt gal på den elleeeer...?

Når jeg læser indlægget kan jeg godt se at det kan være svært og se hvor jeg vil hen og hvordan jeg konkluderer det jeg gør. Det skyldes nok at min fænomenale begrebsreferencer ikke er helt tight, derfor den noget metaforisk forplumrede redegørelse.... Jeg mener dog stadig den kan fungere som oplæg til en debat sålænge man bevarer et holistisk syn på problemerne.

I dag så min far at min lillebror (snart 1 år) var træt. Jeg ville selvfølgelig gerne trille ham en tur i hans barnevogn. Jeg kan med lidt godt vilje se, at min bror på vej kravlende efter far på vej ud i gangen. Han har svært ved at tage skridtet hen mod far, som er i en gang han ikke kan se, og samtidig skridtet væk fra mor som sidder inde i stuen. Han skal her både forlade tanken om moderens tryghed og vågenhed over ham i stuen, og tage skridtet hen mod den uvished om hvorvidt far egentligt er i gangen?
Her står han så midt i det hele... I et køkken. Med en storebror han ikke altid kan huske. Det tror jeg indebefatter en del utryghed for sådan en lille dreng. Da han bliver sat op i barnevognen beklager han sig og rækker ud efter sin far. Samtidig begynder hans storebror at sætte fingeren ind i munden og svuppe den ud så det siger *plop*. Det finder han ganske underholdende, men samtidig lettere utrygt da han skal væk hjemmefra uden sine forældre.
Han er ikke ligefrem glad da jeg triller ham af sted, og det sidste der er i hans hoved er at skulle sove - det kom han heller aldrig til.

Pointen med min historie er lidt, at min far ikke (som jeg sagde til ham) så det store billede. Han burde kunne se nytteløsheden i at få et barn til at sove, når dets følelsesregister spænder fra utryghed og spænding, over at forlade hjemmet uden sine forældre.
Det er for mig et godt udtryk for mangel på holisme (staveplade??)

Jeg kan godt lide dit udlæg. Mit indlæg rammer dog nok en anelse ved siden af hvad du havde regnet med at få af svar, men det er da et udemærket eksempel på ikke at inddrage samtlige faktorer i overvejelsen af en sag + at det indeholder en del psykologi