Psychedelia.dk

Sammenhængen mellem racer-løb og narko:


Jeg vil hermed opfordre regeringen til at forbyde al form for racer-løb, da det ka' side-stilles med deres syn på narko.

Først en opsummering af deres argument for at forbyde narko:

Narko er forbudt fordi det bruges til formål hvortil det ikke er designet. Det er designet til feks at dæmpe smerter og ikke til at skabe opstemthed.

Min påstand er så at samme argument ka' bruges på racerløb:

En bil's formål er at transportere ting eller personer over afstande der er for store til at man praktisk ka' gå dem. De er ikke opfundet for at skabe opstemthed.


Og faren ved narko og racerløb er begge overhængende.

Man ka' komme til skade hvis man bruger narko forkert, eller overskrider sine grænser. På samme måde ka' man komme til skade ved at køre racerløb hvis man kører forkert eller overskrider sine grænser.

Både narko-brug og racerløb har ingen direkte praktiske formål i første instans, men foretages begge med henblik på fornøjelse.

En racerkører sætter dermed sit liv på spil for fornøjelse, og nogle dør fra tid til anden. Det samme ka' siges om narko-brug.

Ergo bør racerløb forbydes hvis narko-brug ska' være forbudt.

--------------------------------

Ok, jeg mener naturligvis ikke racerløb bør forbydes, men er det ikke korrekt at man ka' sidestille de 2 ting med hinanden mht deres farlighed og formål (at det ka' være farligt og at det primært er til fornøjelses-brug)?

Hvorfor må en racerkører sætte sit liv på spil for et adrenalin-sus ved at køre 300 km/t i en racerbil, hvis en narko-bruger ikke må danse 300 km/t på narko?

Er der nogen reel forskel på racer-køreren og narko-brugeren i dét henseende?

At køre racerløb har ingen dybere funktionel formål, andet end at det er sjovt, og sådan ka' man også sige om narko-brug (selvom man selvfølgelig også ka' bruge narko til selv-udvikling, som nogen jo gør. En kvalitet der på sin vis gør narko-brug mere ansvarligt end racerløb selvom nogen sikkert også vil påstå racerløb ka' være selv-udviklende)

Har vi et paradoks her? (i-og-med den ene fare er forbudt mens den anden ikke er)
og det gælder ikke kun racerløb, men også ting som ekstrem-sport eller bungy-jumping (som folk jo også er døde af) eller faldskærms-udspring (som folk også er døde af). Alt sammen ting som også ka' siges at ha' afhængigheds-potentiale.

Er grundlæggende enig med dig, der er dog visse problemer med argumentet. Racerkørerne er de få, gode og professionelle. Men stofMISbrugerne kan være alle, fra lille Fie fra Vandløse til Brian fra Ålborg. Stoffer er nemmere at komme til, i modsætning til racerløb hvor man, så vidt jeg ved, først skal bevise at man kan finde ud af det.
Og hvis man sammenligner med dem som streetracer, så ér det også ulovligt idet at de overskrider fartgrænserne, mens professionelt racerløb foregår under kontrollerede forhold hvor der er folk til stede hvis der skulle ske noget. Det er jo selvfølgeligt en grundlæggende HR der udøves der, altså med redningsfolk tilstede og sådan.
Så man kan vel egentligt sammenligne racerløb med et (for stofbrugere) utopisk samfund med steder beregnet til at trippe.
I guess.
Elller også er jeg helt galt på den, og jeg undskylder at have spildt jeres tid. Vender nok tilbage imorgen og kigger igen

Som racerkører er det et splitsekunds fejlvurdering der kan koste en livet..

Når brian, 17 år, står med amfetaminposen og vælger at tage 3g, så han opnår samme destruktive form som en racerbil ude af kurs, er det ikke tidspresset der gør det. Derimod en længerevarende dumhed, mangel på information og/eller folk at spørge.

Når brian, 19 år, stadig står med amfetaminposen, fordi han er blevet afhængig, er det ikke et splitsekunds fejlvurdering.. så er det fordi han har været dum igennem flere år.

Jeg synes det er en dum sammenligning - fordi man tillægger stofferne værdier de ikke har behov for... du får dem til at lyde farlige i en forkert forstand...

----------------------------------------------------------------------
Stoffermisbrug og overvægt er efter min mening et bedre paradoks..

For hvorfor må birgitte æde sig selv op til 250kg så hun:

- Ikke kan arbejde, da hun ikke fungere i samfundet længere (i stil med en narkoman)

- Hendes bistand ryger ud af systemet, fordi hun primært køber cola og mcdonalds - på samme måde som narkomanens går til det kriminelle

- Hun koster samfundet dyrt, hun bliver oftere syg og har brug for mere omsorg - i samme stil med en narkoman

- I samme stil som jeg ikke nyder at se en nedbrudt narkoman tigge i toget på vej hjem, nyder jeg heller ikke at se en chokoladespisende person, på et 2mands sæde der knap nok kan dække røven. - Desuden har begge tendenser til.. at have en alternativ duft..

- Begge dele skyldes mangel på selv kontrol.

Jeg både spiser og lammer mig, uden at være narkoman eller overvægtig.

JEL du har fat i noget, men som offset siger, så er det som regel de bedste der kører under kontrollerede forhold.

Men hvorfor må MDMA ikke benyttes i ikke skadelige og kontrollerede forhold så?

En patiens i MDMA terapi, kan ikke recikere at bringe sig selv og andre i livsfare? Og dette tjener ovenikøbet et ordentlig formål?

En racerkører tager som regel MINDST én person med i faldet, så nu snakker vi ikke længere "offerløs-forbydelse", men blot tilfældigheder, held, uheld og risiko..

----------------------------------------------------------------------
Retarderet kørsel er efter min mening det rene vanvid!

Hvordan kan man tillade folk at kører med dødelig høj fart, når dette som regel går ud over andre. Og når det går galt, er det som regel meget grusomt. Udover de nærmeste 50, der bliver mærket af den lemlæstelse, brian med 140kmt kan foresage på en motorvej, vil dette ramme både brians, pers (som havde sin kone og nyfødte med) og evt andre involveredes familie.

I stedet for at bruge adskillige summer på vores offerløse-forbrydelse, så burde man opføre en fart fælde på alle veje, ihvertfald store veje, der er oplagte til ræs og farlig kørsel. Betjente burde være på daglig razzia, for at forhindre at folk udsætter hinanden for farer.

Straffen for at kører for stærkt skal medføre en bøde på henholdsvis 3000, 6000 og 15000 kr og 3. gang bliver kortet taget på ubestemt tid, indtil føreren har taget et "fartmisbrugs"-kursus hvor han vænnes af med hans fart-vaner. Efter det kan han igen begå sig ordentlig i samfundet, uden at bringe de USKYLDIGE i farer.

Det samme gælder grov vold, som skal straffes med urimelig hård hånd, gerne af samme kaliber som voldsmændne selv har udøvet. Der skal være betjente på gaderne, der udelukkende spejder efter overfald, optøjer og lign, så vi igen kan gå gennem byen uden tanken om at blive overfaldet eller stukket ned..

men igen er det æbler og pærer, og disse kan sagtens ligge i samme skål som bananerne og melonerne!!

Ok, jeg ka' godt se racerløb normalt udøves af professionelle, og sjældnere af amatører, og at narko-brug ka' siges altid at udøves af amatører.

Men hvad så med ekstrem-sport? Hvis en gruppe venner ta'r på river-rafting selv, og ikke igennem et prof-bureau, så sætter de vel livet på spil helt lovligt?

Det jeg egentlig ville frem til er bare at jeg synes det er mærkeligt at nogle mennesker godt må sætte deres liv på spil i jagten på adrenalin-sus, mens vi ikke må mht narko (og selvfølgelig er det langt mindre farligt at ryge hash end dyrke river-rafting, så jeg ka' godt følge at man ka' sige det er en dum sammenligning )

Jeg syntes det er et rigtig godt eksempel du er kommet frem med, for hvis man ikke kan se sammenhængen er det de menneskelige fordomme der slører eksemplet. Det handler jo i bund og grund om man selv tager et valg og hvis man vil tage en risiko for at opleve noget, som man næsten altid er nød til for at opleve ting udover det sædvanlige, så må man selv tage valget og det kan der jo ikke rigtig være noget problem i så længe det eneste man sætter på spil er en selv. Et mere brugbart grundlag ville være at det var spild af den medicin som syge mennesker har brug for, hvis alle de unge mennesker propper sig med det, men så har man også igen ligesom dit gode eksempel at det også er overflødigt at have racerløb for det gavner intet andet end ens selvtilfredsstillese ligesom narko. Bare ærgeligt der er så mange i denne verden der kun finder selvtilfredshed i at begrænse andres lyster.

Hvor er det genialt det der JEL. Er selv utrolig glad for fart, jeg indrømmer. Jeg er typen der kører stærkt, jeg kører ikke røddent eller provokernde. Men jeg kører stærkt, alt for stærkt.

Kan sagtens følge dig i det du har skrevet.