Psychedelia.dk

Hele mit liv har jeg været den mest den mest følsomme romantiker... Hele mit liv drejede sig om kærlighed altså DEN form for kærlighed mellem en kvinde og en mand. Jeg spiste meget den gang og vejede næsten 80 kg. blev mobbet i skolen og havde aldrig haft en kæreste...

For 2 år siden røg jeg hash for første gang og efter et halvt år røg jeg hver dag. Sådan blev det ved i 1½ år og jeg tabte mig over 20 kg. Fyrene begyndte at få øjnene op for mig og jeg havde rimlig mange kærester men det endte altid med at jeg blev afskediget med en forklaring om at jeg var for sød og behandlede ham for godt. Det kunne jeg kjo selvfølgelig ikke forstå.

Efter min kæreste slog op med mig i januar holdt jeg op med at tro på kærligheden. Han slog op på min tlf.svarer 5 dage efter han havde sagt han ville forloves. Han havde allerede fundet en anden 2 dage efter...

Siden da har jeg ikke været forelsket i nogle jeg kunne få, kun nogle jeg ikke kunne få. Selvfølgelig ville jeg ha dem men det var somregel nogle der havde kæreste på eller nogle jeg vidste ikke ville have det på samme måde som mig. Hvorimod alle de fyre der ville komme/være sammen med mig afviste jeg!! Tilsidst var jeg nærvøs for at jeg havde mistet alt for kærlighed da jeg følte den største kærlighed jeg kendte til var ekstasy.

For lidt over en måneds tid siden begyndte jeg at snakke sammen med en jeg har været til fester med et par gange... Vi skrev og ringede sammen hver dag og på trods af at han bor i kbh så vi hinanden hver gang der var mulighed for det og det blev mindst en gang om ugen. Jeg kunne mærke de gamnle følelser boble op i mig og var sikker på at det var kærlighed. Han var i mine øjne lidt uopnåelig og havde aldrig regnet med han ville snakke med en som mig...

Sidste weekend efter vi havde set hinanden 4-5 gange flettede vi fingre og da jeg skulle hjem kyssede HAN mig. Jeg skulle have været oppe på min efterskole men nåede ikke toget så jeg blev i kbh og vi mødtes og så fodboldt, tog en tur på staden med nogle venner og derefter hjem til ham for at sove lidt. Vi flettede fingre igen og jeg kyssede ham... Så fik jeg den kastet i hovedet: hvor vil du egentlig hen med det her? Fandt ud af at han kun ville noget uforpligtet og kunne ikke rigtigt fatte det da jeg troede jeg havde del i den største mest romantiske lovestory ever... Det var sådan som jeg altid har drømt om det vi tog det meget langssomt jeg troede kun det var et spøgrsmål om tid før jeg skulle leve længe og lykkeligt sammen med ham...og nu står jeg her...

Livet er pludseligt en del hårdere og stofferne en del mere fristende... har lyst til at begynde at tage e igen så jeg kan glemme ham og mærke suset men er det ikke kunstigt? hvad er bedst? kunstigt glad eller naturligt ked af det?

Mig og Jacob som han hedder ville begge holde op med at tage stoffer og det var en af de bedste ting jeg kunne tænke på... Vi havde også aftalt at tage den med ro til Roskilde og nu har jeg så erfaret at han har taget 10 e-piller med på roskilde.

Nu tænker jeg på om han mon også løber fra hans følelser som jeg plejer at gøre eller jeg egentlig ikke betyder så meget for ham som stofferne gør... Men den store kærlighed...er det nok til at afholde en fra stoffer??

Hmm, det virker som at du ser på stoffer som noget der skal bruges for at gøre dig glad, når du i virkeligheden er ked af det. Efter min mening er stoffer noget man tager for at FORSTÆRKE de følelser man har, evt. tænke over dårlige følelser og se dem i et andet lys, og ikke noget man bruger til at flygte fra problemerne, da det i min erfaring tit er dér det går galt.
Så hvis det er sådan du har det, så vent lidt med at tage stoffer, og tænk nøje over om du er ærlig overfor dig selv, når du så gør det. [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Selv er jeg så heldig at have mødt min store krælighed, skal faktisk giftes indenfor den næste måned. Hun er en vild pige, der formår at tage flere stoffer end jeg gør, og der er ikke meget der er bedre end at opleve vores kærlighed under indflydelse af diverse substanser. For mig er kærlighed og stoffer ikke en modsigelse, men noget der kan være med til at hæve oplevelsen af hinanden op på nye og bedre planer.
Din indstilling til stoffer virker(ud fra det dus kriver her) at du ser det som noget der er lidt skadeligt, og dét er måske den indstilling du skal lægge fra dig når du skal bruge stoffer. Husk: der findes ikke dårlige stoffer, kun dårlige stof-brugere [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Er sikker på at kærligheden osse skal smile til dig, men tag den med ro, den kommer jo ofteste når man mindst venter det.

Ja, man skal helt sikkert udelukkende tage stoffer for at forstærke glæden ! Man skal ikke trøstespise, for så er du jo pludselig selvdestruktiv og så kan det jo først gå galt.

Mht. fyren: Når han først spørger dig, hvad du havde tænkt dig med jer to, hvad tænker du så på, ved at blive hos ham ?? [img]images/smiles/icon_eek.gif[/img]

Jeg tror du har problemer med selvtilliden og selvværdet (du sagde jo du vejede 80,blev mobbet engang og falder for de FORKERTE), men husk nu, søde, du skal for alt i verden holde hagen oppe og ryggen rank og aldrig lade dig nøjes hvad angår fyre !!!
Og det lyder nemlig lidt for mig, som at det er det du præcis gør nu. Lidt af en dårlig spiral. BRYD den, gør dig fri, og fortæl dig selv at du fortjener en dejlig, sød, opmærksom og givende fyr som elsker dig højere end livet selv. Du skal seriøst IKKE nøjes med noget som helst mindre. Åbn dine øjne, sæt dine kriterier og først og fremmest REVIDÈR dine standarder mht fyre og så oprethold dem.

P.S. Kærligheden, hvis den er ægte, er stærkere end stofferne og der vil så aldrig herske tvivl omkring hvad man vil foretrække....Tænk over den....

Al held og lykke til dig fremover [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Hej Troublemaker!

Jeg er enig i meget af det de to andre har svaret. Men jeg vil lige komme med nogle flere ting som du kan tænker over.

Det at du har problemer med kærligheden betyder at du har problemer med dig selv. Prøv at tænk på de fyre du har været allermest interesseret i. Hvad står de for hos dig? Selvsikkerhed, uafhængighed, visdom eller noget helt andet? Du vil måske opdage at det de står for, er noget du mangler selv.

Men desværre er tingene skruet sådan sammen, at du ikke kan få det fra andre, før du har fundet det i dig selv.

Hvis du føler at du mangler noget i dig selv, kan man lidt groft stille tingene op på denne måde:

Førhen da du var tyk prøvede du at sælge skrammel i en grim indpakning, når du tilbød din kærlighed. Nu er indpakningen blevet bedre, men der er stadigvæk skrammel inden i. Du kan nu narre fyrene et stykke tid, men efter kort tid vil de begynde at opfatte dig, ligesom du ser dig selv. (Jeg tænkte selvfølgelig på at skrive "lort" i stedet for skrammel, men det ville alligevel være for groft.)

Så det eneste der efter min mening er at gøre, er at kikke lidt på dig selv, og få ryddet lidt op. På samme måde som du ændrede dit ydre, skal du kigge lidt på dit indre. Men det er jo det du allerede er i gang med, ved at skrive her. Og det at du begyndte at overveje nogle ting efter dit svampetrip vedrørende venner o.s.v. er også et godt tegn. Så jeg tror at du vil opleve at tingene stille og roligt bliver bedre. Men du skal være opmærksom på at indsigt kan gøre ondt. Men det er den eneste vej hvis du vil ændre nogle ting.

Læg også mærke til den venlighed du møder hver gang du skriver dine indlæg. Det tyder på at folk vil dig det godt. Det tyder så igen på at du vil dig selv det godt. Det er i hvert tilfælde min erfaring. At det indre spejles i den ydre verden. (Det er selvfølgelig også lidt fordi at du er pige at du ikke bliver svinet til [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] )

Vær god mod dig selv og andre, og du vil opdage at tingene bare bliver bedre og bedre.

Held og lykke
Felix

Hvad f.. mener du med at Satan bor i Holbæk. Hvad tænkte du på da du skrev det?

Er lige kommet hjem fra Roskilde festivalen! Dernede proppede jeg mig med øl, hash, efedriner og ekstasy. Ham fyren var der også og det er gået op for os begge to at vi har et problem med stofferne fordi vi begge to gør det fordi vi er dybt kede af det inderst inde. Han er også gået hen og er faldet for mig da det er gået op for os begge at stoffer egentlig ikke betyder så meget når bare vi er sammen... Det ser ud til at kærligheden er ved at hive sejren hjem. Tak for hjælpen det er noget jeg vil tage til efterretning selvom jeg godt er klar over de fleste ting. Det er rigtigt at min selvtillid er helt i bund for selvom man er køn og udadtil virker somom man har styr på alting behøver det ikke at batyde man er glad inderst inde...

Dejligt at høre en succes-historie for en gangs skyld! [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Det er det sjove ved kærlighed - det rammer en når man mindst venter det...

Så burde det have ramt mig for længe siden [img]images/smiles/icon_confused.gif[/img]

At tage stoffer for at blive glad er en dum ide. dine problemer forsvinder i et par timer, men vender hurtigt tilbage og ofte bliver problemerne værre...!!!
Bare husk på at efter regnvejr kommer der altid solskin.....!!!! [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]

Soul_P > Jeg skal nok ramme dig hårdt og længe, meget snart! [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

kender det godt, men tag ikke stoffer fordi at du er depri, det er noget af det dummeste man kan gøre IMO for, som sagt før, kan det blive meget værre af det.

jeg har gået i 2 år uden kæreste, og bare ledt og ledt, så jeg VED (hehe) hvad du snakker om.

Jeg går også og leder efter en kæreste. Men har efterhånden fundet ud af, at man ikke skal lede, men blot være sig selv og vente.

Positiv tankegang er også altid en fordel!(Nok en smule indlysende, men alligevel...)

Kommentarerne om, at det indre afspejles af det ydre, og at man falder for det, man selv mangler, var rigtigt gode !

@ pouvl : >==> IMHO så er alkohol værst og gør ihvertfald mig depressiv både under og efter rusen, Cannabis til gengæld er den store optur ( [img]images/smiles/icon_cool.gif[/img] ), både mens man er påvirket, men også i dagene efter.

/Jens Chr.

<BLOCKQUOTE><font size="1" face="Verdana, Helvetica, sans-serif">quote:</font><HR>Originalt postet af Jensus:
@ [b]pouvl : >==> IMHO så er alkohol værst og gør ihvertfald mig depressiv både under og efter rusen, Cannabis til gengæld er den store optur ( [img]images/smiles/icon_cool.gif[/img] ), både mens man er påvirket, men også i dagene efter.

/Jens Chr.[/B]<HR></BLOCKQUOTE>

ja, alkohol er meget værre, men generelt er det ikke så smart at trøste -spise eller tage stoffer/drikke sig stiv. fordi at det måske får en til at føle sig bedre, så man bruger det næste gang. og derved kan blive narko (jeps...har selv lært det i skolen hehe)

har haft mange nedture på af alkohol, så jeg giver dig ret hehe

Nu hvor emnet er drejet over på sprut, druk og gråd, ha ha, falder der mig lige en oplevelse på sinde:

Kort inden: JA.....sprut kan i store mængder virkelig få folk til at agere ekstremt....På alle mulige måder og forskellige aspekter...Er sprut måske mere harmløs end stoffer ???

Har prøvet 1 gang hvor jeg havde et ordentligt skænderi med kæresten med i bagagen, da jeg en aften var taget i byen med en masse og bare skulle fyre den af !!! Havde ikke taget noget, kun drukket en masse whisky og colaer ! Og jow, det var da totalt fedt, som det jo som regel er, når man drikker, i mange gode timer, men man kan risikere at blive lidt for efter-sensitiv !!!!!

De andre var taget og tog hjemad, mens andre ville til efterfest. Jeg ville bare hjemad!

Ved en 12-tiden sidder jeg så i et latterligt S-tog, og pludselig kommer min "bagage" væltende....: Trillende kommer
bare den ene tåre, efter den anden i en uendelig strøm ned langs mine kinder... Snøft, snøft...Snøft, snøft...Snøft...Snøft.... [img]images/smiles/icon_rolleyes.gif[/img] Grimt!
Jeg tror det er min indre styrke, selvtillid og gode humør, der gør, at jeg sjældent kan blive slået ud af kurs og ryge ned i kul-kælderen.
Dér skete det så.., men helt ærligt...behøvede det, God damn it, at være i en befolket S-togs kupé ???!!! - Grin.
Der sad bare en kvinde og rakte mig servietter !!!! Spurgte om jeg var okay mm.. Og en fyr, som så jeg ledte i tasken efter smøger, men ikke havde flere tilbage, skyndte sig bare at række sin pakke frem til mig [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img] Da jeg så kiggede hen på dem for at takke dem, fordi de da klart var lidt for flinke, blev mine små hulk langsomt afløst af et par smågrin, [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img] fordi jeg følte mig en smuuule latterlig at blive pylret om og trøstet af af totalt fremmede mennesker- i et S-tog, (!) og så at se det der medlidende nååhh-hvor-er-det-dog-syndt-for-hende-hvad-er-der-mon-sket blik i deres øjne [img]images/smiles/icon_smile.gif[/img]
Jeg fik det faktisk bedre og var egentlig ikke så ked af det længere (skizzoooo- ha ha)

Det positive i det grimme, "nå nej", negative, er da at situationen faktisk gjorde mig en endnu en erfaring rigere hvad "bagage" og druk angår: Don't do it !! Man kan lyn hurtigt risikere at blive syg oven i potten eller ked af det.

Men den der oplevelse gjorde mig også endnu en erfaring rigere, hvad næstekærlighed i Danmark angår...Altid en rar følelse...

For grineren......
[img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Til gengæld har man det herligt bagefter, når det først er kommet ud af systemet...

jeg fik min første rigtige kæreste for 1½ år siden! det var også hende jeg var i seng med for første gang! siden da har jeg haft 4 (med min nu værende kæreste) jeg gik i min ensomhed i 5 måneder før jeg fat min kæreste! i den tid forsvandt alle mine venner! den eneste jeg havde tilbage er min sjælven(Lina, dem der kender mig ved hvem jeg snakker om). Jeg har stadig ikke fået alle mine venner tilbage igen! de vil ikke snakke med mig fordi jeg tager stoffer! eller gjorde! nu vil jeg finder ud af mit liv! lige nu handler hele mit liv om stoffer og hvordan jeg kan lamme mig mest! Jeg fandt ud af at det er ikke det jeg vil med mit liv! så jeg har taget en beslutning der nok kan virke lidt underlig! men jeg vil lade vær med at tage nogen som helst rusmidler i et godt stykke tid! indtil jeg sys jeg har fået styr på mit liv!
men stoffer kan ikke rede dig fra den afgrund som vi alle har stået på! jeg ved det! har selv stået der en del gange! men held og lykke alle sammen! Ik minst dex! [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img] [img]images/smiles/icon_biggrin.gif[/img]

Hehe! [img]images/smiles/icon_wink.gif[/img]

Jeg er 32 år og har aldrig haft en kæreste, og kun været sammen med nogen på den såkaldte "billige" måde. For et år siden solgte jeg min lejlighed for at komme væk fra Christiania-miljøet og rundt i landet. Projektet er lykkes: Ryger en del mindre hash, end før, og når jeg så gør, er det så meget mere en nydelse. Var for nylig skæv på stranden ved Jammerbugten. Det var storslået, seriøse bølger, stærk blæst, sandflugt og skumsprøjt. Det bedste var, at jeg var helt alene.

Ensomheden har ofte syntes mig at være noget lyksaligt, men på samme måde som med stoffer: Ikke som permanent tilstand. I mit omrejsende liv bliver jeg ofte nød til at være social. Når jeg så har et værelse for mig selv, bliver privatlivets ensomhed til en nådegave, som jeg taknemmeligt modtager.

Man må slet og ret elske sig selv, som man er, uden at dette udelukker, at man forbedrer sig på visse punkter. Idet man elsker sig selv, skal man også elske sig selv som et væsen, der er inde i en udvikling.

Da mange provokeres af, at jeg er underlig, har jeg måtte lære at elske mig selv på trods af, at andre hader mig. Se, dét kræver livsmod.

32 år? aldrig haft en kæreste? DAMN!