Psychedelia.dk

jeg har ikke været blæst mens jeg skrev dette. Jeg begyndte at skrive dette efter jeg havde stoppet med at ryge hash.
Der er en historie om en mand der hedder Seoam, den er ikke færdig endnu. rate den efter en skala 1 / 10 ok 0 / 10 så, det ku sgu være fedt
ps. starten er lidt kedeligt
--------------------
i år 2117 kiggede Fazigel rundt, i sin marsvine hule. Der var blevet raseret, af ræven der havde sneget sig ind, for et par sekunder siden. Alt håb var ude for Fazigel. Men pludselig kom der en kosmisk hvirvelstrøm, fra de skjulte måner inden i Saturn. Og smadrede huset mens Fazigel hurtigt voksede sig meget større, og puttede ræven i munden og rev den midt over. Pludselig sprang Fazigel, og hele mars i luften. Selv beboer plantagerne, på Jupiter mærkede rystelserne.

Kapital 1: Ezkalatiske rystelser

|sted: Svagt Robot-træningscenter.|

Warning: Earth is under danger
**#####!!!Ezkalatic Disturbances!!!#####**.
Stod der med ildrød skrift på computeren, Seoam kiggede rundt, forviret, skrækslagen. Pludselig slog det klik for ham, rystene næsten automatisk trykkede han på alarm knappen. Åbnede skrivebords skuffen, og tog en
ZIg-ZaG 2345mza automatic op. Og begyndte at skyde ikke trænede roboter, og uskyldige medarbejdere. Og løb lallende ud af døren, mens han skød sig selv i fødderne uden at mærke smerte. Ude på gaden traskede han rundt i cirkler, og hoppede på tungen ind i en gyde. Og balanceret på et pigtråds hegn(med stød i), lavede en baglæns salto. Og landede i spegat, og spænede videre, lallende. Senere på dagen kom han til en fiskeforhandlers, baghave. I det skjulte land Frankrig, hvor bønnerne gror sig rigtig store. Og spinaten smager sært(?), hans tanker, tænkte ikke. På utogt i had og grådighed, men på de glade springer spanier. Og de "Horsende, diseuforiske ulve"'s grimme, klagesang, og de buggede bøgetræer. Bag Naeas hule, i det skjulte land. I de høje bjerg tinders...Nation. Reaf Rof RulliFsf, stammede Seoam, overhvælet. var det ikke sært?, ikke for Seoam, for han har set hinsides lyset. Gennem bjerge vandrede han, gennem skove, gennem rosenbed, gennem dunkle dalrende, forliste, forfløjne jetjagere(lalalalaaalalalala). hans destination var ukendt, men spiritual. Sjælevandringen holdt op, og Seoam, sansede ukendte euforier. Satte sig ned og...frådet nogle svampe(Rød fluesvamp, og Psilocybe Cubensis). Limede en hest fast til hans, bagnakke, skulede og horsede videre. Et par timer gik, og Seoam's gang blev til vaklen, for han havde spist for mange(ca. 400stk). Han var i det såkaldte(tilbedte) "Nirvana", som indianerne hyldede med bål og dans. I nirvana mødte han Cilroe en bjergkriger, Terafart en mester skider, og Nilfisk en støvsuger. De gik hen mod teaterkroen, og Nilfisk sagde "(BRuuuum Brum Brrruuuummmm)". Terafart grinede og fremstammede "Han siger aldrig andet", og voldsked i bukserne. Seoam klappede Nilfisk på skulderen og mumlede "D ok att vare en stovsoge!", Cilroe tog sin bue frem og skød et egern. Seoam gik hen imod Johnny's kro, for ti var han tørstig. Gik ind af døren og så et velkendt ansigt, det var Seranius, lykkejægeren fra Dunkel elg's hus areal. "Inspiration" sagde han med et grin. "Idioternes Inspiration" sagde han i en hånende stemme. Seoam svarede hidsigt "GØR KLAR TIL KAMP!!!", Seoam trak sit sværd, hyrede det hen mod Seranius, lavede en baglæns salto, greb sværdet, og og stak ham i skulderen. Seranius måbede arigt og dræbte hesten på Seoams baghovede, grinede bisk, som en lærke der bliver kvalt i et blåbær. "NnnnneeeeejjjJ!!!!" skreg Seoam, ti ham og hans hest var tæt knyttet, Terafart sked, Nilfisk brummede, og Cilroe gik til angreb med sin bue, og giftige pile fløj over alt, et kaos så at sige. En af pilene ramte Seranius i låret, og et i tindingen, tungt, tungt, tungt, Seranius faldt. "Tre Biske fadøl" sagde Den gamle fisker, henne ved disken. Et lyn flækkede himlen, Seoam så sig omkring, faren var ovre. Terafart sked en lang en, og smilede, mens den gled ned af benet. "For vor sjæle skal vandre", "ti vi er de levende guder, Elgene vugger blidt, til denne eufori fordrævne skule kro" sagde Seoam. Og så, sov de. Næste morgen var alt, dystert, dunkel, og totalt syret. Seoam kiggede i tegnskreftspanelet, og tegnskrefter fra Gorondernes by kom frem, "vi befinder os i Gorunde, vi må ha vandret i søvne" sagde han. Og åd et marsvin, dunkelpanderne sænker neden om rif raf træet, og Cilroe spænder sin bue, "Så der morgen Mad!" sagde han og skød tre dunkelpander med en pil. "Mester skytte, jaså, jeg ser en kraft i dig på størrelse med en WoXen ulv", de kiggede rundt og så Faciriz, en gammel troldmand, med sig havde han som altid sin følgesvend og lærling, BrunoIøjet. Seoam snerrede "Hvad vil du os!?", Faciriz svarede blidt og roligt "lære jer alfernes magi, og gøre jer til rigtige guder, jeg har fulgt efter jer, undskyld, men jeg ser en dælens kraft i jer", "jeg må undskylde på Seoams veje" sagde Terafart(og holdte en stor en inde). Seoam svævede over en sten, og fløj rundt i cirkler "Jeg ka' flyve, JEG KA' FLy..." Seoam faldt og knækkede ryggen på en stor Kænguru. "Ok, du er en god troldmand, men hvordan kan vi stole på dig?" sagde han, "Det kan i heller ik, mwhahahaha" med disse ord forstenede han dem og lo, UaHAHHHWHAH, mauahahhawh, HAHAHAHA, 'host' 'host' 'hark' 'Gwulp', Faciriz faldt, helt blå i hovedet, og BrunoIøjet dræbte sig selv. Indtil daggry var de forstenet, indtil de atter blev levende. "Der sker de underligste ting her, når man er sammen med dig Seaom", sagde Cilroe, "fuck dig" sagde Seoam, Nilfisk grinede "a brum brum brum". "Nu har jeg fået nok, Nilfisk" Cilroe spændte, skød, og dræbte. Terafart sked af forskrækkelse, "ok nok leg, arbejdet skal fuldføres" sagde Seoam, og greb igen nogle friske svampe, ti han, alene, skulle trippe(" "), men sådan gik det dog ikke for sig da Cilroe og Terafart også åd en porsion, Terafart faldt om "Ohhh shit, nu sker der sager", med disse ord, og Cilroe og Seoam's, latterbrøl, forstenet Terafart og fik, Utrolig, Stærk, Krampe i mokka og sked i to timer indtil trippet rigtig var startet. Da dette forlorent skete, vandrede de mod solnedgangen, lyset, dyster tågen?. Alt forandrede sig hurtigt, da de besøgte Nirvana. I Nirvana var træerne atter høje, og forladte , som de var bestemt at være. Ordene formuttetede, da dette beskrives i ord. de fløj over enge og andet som var skabt ti månens atter latter faldt overalt, på dette trip blev de forenet, og hyldede Nilfisk's sjæl, oh må han hvile, og støvsuge i horisonten, brumme lyksagelig, forevigt i Bjergkrigernes favn, altid nye tæpper, aldrig, støvet. De måtte finde skrinet, Movjoron's arv, men fandt en hest, en lille en, som de red på, pludselig red de ikke mere, en forandring var sket. De ville aldrig mere være alene, "Vi vil aldrig være alene" sagde Cilroe, "det ved jeg godt, gamle ven" svarede de i kor, ohh Eufori, ohh Nirvana, Skal rejses og herskes af dem. For ti de aldrig ber en bøn, andet en Nirvana's, i kor igen "Nirvana du som altid omfavner alle, og ingen efterladt, end os, tag os i dine arme", forrykte og glade, muntre og syngende, skålede de i Absinthe. Da dette var sket, forandrede de andres ansigter sig, de skiftedes hele tiden fra, indianer høvdingers, til de mere mystiske arter af Nirvana's befolkning, alt og intet andet end, alt. De strømmede sygeligt hen over engen, med hest og ting og sager, pludselig blev de trætte, også gik de atter til ro. Bølger, bølger, BØLGER!?!?!, Seoam vågnede fra hans drøm, ør i hovedet, ved siden af sig lå, Cilroe og Terafart, Terafart havde skidt i sengen, igen..., de vågnede begge bradt da et lyn slog ned i jorden ved siden af dem. "blhard grynt snasl sedl" Cilroe rejste sig med et sæt!, "hvad var det?!", "et lyn" sagde Seoam, "Nå", Cilroe lagde sig til rette igen. et par timer senere, vaklede de på fødder, stilte sig i en rundkreds, og sagde "Nirvana", hvorefter de sugede et hovede, på bangen. De sjoskede ind i horisonten og blev et med den, ZZjjOOOMM!, de var tilbage på grusstien. "Og dagens opgaver?" spurgte Terafart, "Tag flest muligt stoffer og prøve at flyve" svarede Cilroe. "Nix" sagde Seoam, "lad os vandre til bjergtinderne, Zonked og fra-den. Og prøve at få en pejling af Nisse-landsbyen...", "og så sniffe Amf, Coke, Amt, og ryge et hovede Dmt?" foreslog Cilroe. "Ja, også Dræbe alle nisserne" sagde Seoam, "jeg er med" konstaterede Terafart, "lad os" sagde Cilroe, biskt. "Vi sniffer lige en bane Speed/Coke nu ik(please, please, bebe)" sagde Terafart, "helt klart" med disse ord tog Seoam Amf possen op, "Øhh Cilroe du har Coken ik?" "Lige her". Og så begyndte Seoam at hakke baner op, En rimlig lille til Terafart, en større til Cilroe, og en ¤MOTHERFUCKER¤ linje til ham selv. Terafart tog et lille rør op, !"!SNIF!"!, Snøft, host, "Det er sku noget godt shit!" sagde han overbevisende. Så var det Cilroe, han tog et ret stort rør op, satte det for næsenm, og !"!SNIF!"! !"!SNNIIFF!"!, "Fuck...". Så kom Seoams tur, han tog et ¤MOTHERFUCKER¤ stort rør op og udvidet næseborerne, !"!SSSNNNSNNSNSIIIIIIIIFFFFFF!!!!!!"!"SSSSSSSNNNNNNIIIIIFFFF!!!!!!"!, "AAAAARRRRRRRRGGGGHHHH!HH!H!!!!!!!" skreg han med rødsprængte øjne, dryppende næse og tårer i øjnende. Og de vandrede videre med lysets hastighed, snaksagelige, umuligt at holde kæft, atter blæste, evigt rasaderet. Seoam flippede en E ind i munden, slugte den med stor fornøjelse, de gik og de gik langt, en time senere nåede de bjergtindernes fod. "Vi går op af Fra-den" sagde Seoam, "Ja det er den største" Sagde Cilroe muntert. Også begyndte de at klatre op af den stejle klippe, halvvejs oppe begyndte Mitzubitzien at virke, og det blev et lykkeligt eventyr at klatre. Da de nåede toppen, pejlede Seoam Nisse-landsbyen, den var ikke langt derfra. Nogle svampe havde bo på toppen, de gnaskede løs mens Seoam fyldte bangen(den syv meter lange bang). De sniffede lige en bane til, og Seoam åd en E mere, Terafart og Cilroe tog også et par stykker, plus et halv dusin mærker, ahhhh candyflip. I en radius af syv km dalede der blomster fra himlen, da Cilroe skød en blomsterfugl. Terafart havde noget Amt som de delte, et ondt grisk hestegrin kom over Seoams fjæs. Hvorefter de sad og nynnede "AN NAN DIAM EXIF" i kor selvfølgelig, Seoam fyrede hovedet og pustede røgen op i himmelhvælvet, der åbnede sig, og sugede dem til sig. Der mødte han intelligente elge der sprang rundt, ZZZOOOOOOONNNNKK, SSSPPPPPRRRROOOOIIINNNNKK!!!!. Der var han i en tid, så blev han kastet tilbage, til Seoam(Ham selv), Cilroe, Terafart, der også ligesåstille kom tilbage. Da dette dunkel og skummelt nok var sket, greb de deres sværd og køller, og svævede blidt ned mod Nisse-byen. Da de oh så lifligt svævede blidt mod Nisse-byen, så de at det ik var hvad de troede det havde været. Det var, Smølfernes hjem. Da de så dette og fløj endnu hurtigere, fik de fråde om munden, bortset fra Terafart, han lavede en flyder. De landede i midten og smølferne løb, panikkende, ind i deres huler, "Skynd dig Gammelsmølf!" råbende lød det fra smølfine. Men det var forsent, intet kunne stoppe, ingen kunne forhindre, for Gammelsmølf fik slag i baghovedet. Gammelsmølf skreg, for Cilroe spændte to pile på hans bue, SMASK! lød det da Gammelsmølf fik en pil i ægget, Smølfine blev ramt i låret. "AAAAAAAARRRRRRGGGGGGGHHHHHHH!!!!!!" skreg Smølfine, DDDDUUUUSSSCCCHHHH! hun fik en kølle i baghovede. Seoam dansede rundt på deres svampe-huse, da Terafart åbnede røvhullet for deres små blå hoveder. De skreg mens de blev trukket ned i hans overflod, pølle for pølle blev de kvalt. Dydig smølf horsede væk fra Smølfe-landsbyen, han faldt over en træstub, der fosede ud med biller, der begyndte at trække ham ned i deres hule, mens han af skreg vildens kraft. Seoam lugtede til en lille pakke han havde fundet i hans lomme, den var en blanding gul, brun, sort, rød, og grøn. Den lugtede af gammel ost, seoam lettede forsigtigt på låget, han tabte pakken i dunhamrende chok og rædsel. DER VAR EN OST I DEN!!, osten sprang op og tog kvælertag på ham. Cilroe greb instinktivt sin bue og skød vilddyret i spinatten, osten faldt og ramte jorden med et brag. Pludseligt hørtes der raslen inde bag træerne, en pil fløj med stor hast ind i Terafart hals(gurkel grrykkll hrrr). han faldt om og sluserne åbnede sig rigtigt, for første gang. Cilroe og Seoam tog deres surfbræt og cruisede væk, ned af bakken. Da stimen af lort havde lagt sig var de begge trætte, så Seoam røg et hovede på Cilroe, og de faldt i søvn. Dagen efter var Cilroe væk, Seoam løb forvildet rundt og skreg "MUMI BJØRN, MUMI BJØRN AHHHH!!!!" gentagende gange, indtil Cilroe dukkede op bag træerne. Da Cilroe løb mod Seoam i en slags peggende dans, begyndte det at regne og Cilroe gjorde klar til spring og lavede et flyvespark i hovedet på hesten på Seoam på engen på den dybe skovs muld. De begyndte og slås, efter noget tid havde de slåset i en uge. Med øjnende på stilke styrtede Seoam ind i et træ, og blev knocked out, Cilroe bankede videre på Seoam, men faldt til sidst i dyb søvn. Seoam stod på en eng, det troede han, men engen blev til et bosted for kaniner. "AAARRRRGGGHHHH!H!!!!!" Seoam vågnede badet i sved, Hvilken ondskab hvilken DJÆVELSK! drøm. Cilroe vågnede også ved Seoams skrig, og de lavede en pagt om aldrig mere at slås, de slog hinanden i hovedet for at understrege det. Længere og længere tid havde de været sammen, og to af dem var døde, de må havde tænkt den samme tanke for de begyndte begge og brøle af grin. Lidt senere tog de en dåse sennep hver, og klaskede den ud i hovedet på hinanden. Også tog de til Myrfår, for at kvæle dronningen med et rosenbed. Vejen var lang og farefuld, men Seoam fandt nogle svampe, som de havde det sjovt med. Lidt efter lidt, blev Cilroes fjæs, til et langfjæs. Og til sidst fyldte hans hovedemere en jorden, og han faldte ned i universets dyb, med et skinger skrig. Efter det blev Seoam sørgelig til mode, han havde det ikke sjovt med rosenbedet og dronning, natten til dagen kunne han ikke sove med faldt i søvn til sidst.