Psychedelia.dk

Hej Psychedelia

Jeg har denne mærkelige følelse, det ikke bestemt slemt, men ekstrem iretterende, og der kan opstå mange mærkelige situationer.

Hvis jeg fx. kommer gående på gaden, også at pludselig drejer en ind fra en sidevej, så får jeg sådan et "sæt" i kroppen, og bagefter tænker "hvorfor fuck blev jeg bange". Jeg prøvede også her den anden dag at komme gående på en vej, også er der en der kommer fra den anden side, der skal i samme retning som mig, også forestiller jeg mig "tænk hvis han kom løbende og slog mig ned" selvom jeg ved det ikke sker, og selvom jeg ved at han er på vej over vejen bliver jeg forskrækket.

Det sker også ofte ved pludselige skarpe lyde, eller folk der pludselig drejer ind, eller laver pludselige bevægelser(Også selvom det er på Uni)

Jeg har et fint forhold til stoffer. Jeg tænker om dette kan være "bivirkninger" efter et overfaldt for 3 år siden? Jeg meldte det aldrig, og jeg fik aldrig "hjælp", da det var i udlandet og jeg ikke rigtig orkede at tale om det, men endte alligevel med hjernerystelse og hævede kindben efter de 5 gutter havde tæsket løs på mig.

WTF sker der med mig psykisk??? Nogle der har haft success med hypnose??

Altså det lyder da meget sandsynligt, at et overfald har sat sine spor, og at du får tilbagefald i form af små glimt af angst for hvad der nu kommer til at ske. Jeg synes helt sikkert at du skulle få snakket med nogen om det, også selvom det er 3 år siden.
Det er vigtigt at tage vare på sig selv, og det ikke alle der er lige gode til det - mig selv inklusive. Men jeg synes du skal få snakket med nogen om det overfald, uanset om det er det der afføder de angsttilfælde du mærker idag, eller ej.
Hvor længe har det stået på, det du oplever?

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Tror du ubevidst oplever associationer til den gang, eller forbinder dine omgivelser og færden med noget fra dengang. Som Halose siger, så få snakket med nogen om det overfald og også med dig selv; er du sådan set ovenpå siden det? Sådan.. helt ovenpå?

_________________
Når du har lortesmag i munden, så tag en cola til bunden

Hvis du ikke er i stemning til at tage stoffer, så kommer du formentlig heller ikke i stemning af at tage dem.
<@jimfear> jeg kom engang mens jeg dødløftede

Det lidt fucked faktisk, jeg brød sammen efter en hel dags druk, og en bane amf på vej hjem fra en studenterfest denne sommer og fortalte min far det: Indtil da havde jeg egentlig bare "gemt det væk", så jeg tænker at det har betydet mere end jeg egentlig troede, og at det bare har lagt i underbevidstheden.. Nu er det så stået på i ½ år tids +- hvad jeg lige kan huske.

Det jeg synes er mest mærkeligt, er at jeg bliver bange over ting, jeg siger til mig selv jeg ikke skal blive bange over!

Gemt er ikke glemt, så tror helt sikkert at det kan have meget med overfaldet at gøre. Du kan selv se at du er brudt sammen en enkelt gang pga. det, så jeg synes du skal få snakket med nogen om det.
Jeg havde selv en hændelse for nogen år siden der kunne have kostet mig livet. Jeg fik ihvertfald at vide inde på traumecentret at det var heldigt jeg overlevede det, og udover et ar har det da også ændret nogen ting i mig. Jeg fik heller ikke snakket det rigtigt igennem med nogen, men jeg arbejdede med det på en anden måde, og det er ikke noget der tynger mig, men det har helt sikkert også sat præg mig og min gøren og laden idag.
Jeg vil på det kraftigste opfordre dig til at få snakket med nogen om det overfald, da det muligvis kan være kernen til problemet. Livet er for værdifuldt til at man skal gå og være ræd i det daglige, og især over de mest basale ting, som at møde andre mennesker på gaden, eller trafikanter der drejer ind i nærheden af dig.

_________________
Halose findes ikke. Han bevæger sig under radaren, sætter sig imellem stole og vandrer alene rundt, imens du sover. ☽

Det er faktisk overhovedet ikke mærkeligt, men derimod esktremt almindeligt. Istedet for at kæmpe imod angsten og prøve at fortrænge den, kan du forsøge dig med at forholde dig objektivt til den. Læg mærke til hvad der sker når den kommer, fysiske såvel som psykiske reaktioner, observer; "Okay, nu stiger min puls, jeg begynder at svede, jeg har en lyst til at forsvinde fra denne situation". Det er meget vigtigt ikke at kæmpe imod, da det bare vil forstærke frygten, fordi du ved at kæmpe imod, fortæller din krop og underbevidsthed at der faktisk er noget at være bange for. Du kan også, hvis du føler dig modig, prøve at fremprovokere angst-reaktionen, altså at gøre det præcis modsatte af at kæmpe imod. Omvendt psykologi er noget spændende halløjsa.

lyder som en form for ptss, søg hjælp, da det ellers kan blive værre.