Psychedelia.dk

Hej psych's.
Mit indlæg vil komme til at handle om splittelse, undren, manglende forståelse, Gud, kærlighed og ateisme og selvfølgelig om begrebet hallucination m.m. Jeg håber i kan forstå mit lidt længere indlæg og vil læse det og forholde jer til det.

PS. Lad jer ikke skræmme af at jeg nævner Gud i starten og undskyld hvis jeg fornærmer nogen. Gud er subjektivt - - religion er ophøjelse (efter min mening).

Min pointe kommer sent i indlægget


Dengang da jeg begyndte at interessere mig for psykedeliske stoffer, var da også dengang jeg for alvor begyndte at tage stilling til Gud. Det var altså dengang jeg skulle konfirmeres og indvies i det nok så ligegyldige ritual.
Min vens største intension med vores første trip var faktisk at møde Gud. (i dag ville min fornuft sige DUMT DUMT DUMT!! - men min anden halvdel spørger stadig "hvorfor ikke"?!)
Enhver form for uforklarlig ting, som egentlig var bundet op på en noget stædig holdning, blev ofte forklaret med: "det var Gud". Som dengang da jeg stod med et papir og bibelen i hånden og for sjov sagde til mine venner – Jeg vil ramme side 273 med dette papir – og hakker den ind i bogen; og ja selvfølgelig rammer den side 273. Man kan sige, jeg præciserede godt nok papiret sådan at det i hvert fald ikke ville ramme ”starten eller slutningen” i bibelen – og derfor indskrænker det selvfølgelig sandsynligheds regningen en del, men alligevel. Anden gang virkede det selvfølgelig ikke, men det havde jeg nu heller ikke regnet med
Egentlig er det lidt irrelevant at tale om Gud, eftersom jeg har skiftet "noget" holding til dette begreb.. - Begrebet "Gud" irriterer mig faktisk i dag, men det skyldes nok nærmere selve kristendommen. Men det indleder stadig min forvirring. Vi springer lidt vider

Min måde at forholde mig til en hallucination på er, at vi har en slags normal måde at se og anskue verden på. Når vi så syrer til, bliver måden hvorpå hjernens måde at bearbejde sansningen, spaltet kraftigt med fantasien. Vi oplever pludseligt noget indre komme til udtryk i det ydre og dette påvirker igen vores indre - som var det en diskussion mellem 2 verdener der kørte i ring. (Symbiose mellem biologi og kemi).

- (Denne opfattelse er jeg nødsaget til at bevare og forholde mig ukritisk til, hvis jeg gerne vil bevare min "virkelighedssans").
- Men nu er der sket det mest sære og uforklarlige som gør, at jeg igen er begyndt at tro på at alt ikke kun sker oppe i hovedet på en.

Jeg er blevet forelsket i en pige. Hun bor desværre i Jylland og jeg på Bornholm, men det gør hele pointen mere interessant. Vi har kun mødt hinanden få gange, og vi har egentlig ikke fået talt særlig meget sammen af flere grunde.
Dette har jeg prøvet masser af gange - hvor jeg forelsker mig i, eller fascineres af en person som jeg egentlig ikke kender særlig godt. Nogle gange er følelsen stærkere end andre. Men det har drevet mig til vanvid hver gang, og har altid bare ført til en masse lort. Jeg er derfor ret forsigtig og egentlig ret kritisk denne gang, men det er stadig en anelse anderledes denne gang.
Ligesom jeg var kommet til den erkendelse, at kærligheden blot var en illusion, dukker hun op.
Jeg var ellers for alvor begyndt at tænke i baner som polygami og "dyrisk gen-spredning"
Jeg ser og mærker med det samme vores interesse for hinanden. Jeg får hendes nummer og vi mødes ganske kort hjemme hos nogle fælles venner på Bornholm. Hun tager derefter tilbage til Jylland og vi begynder så småt at skrive og snakke lidt sammen over mobilen.
Der går en længere periode hvor vi ingen kontakt har, og så kommer beskeden omsider fra hende til sidst. Hun fortæller mig hvor meget det ærgrer hende, at vi aldrig kyssede dengang. Jeg har det på samme måde.
Vi begynder at fortælle lidt om hinanden, og det går op for os at vi er ret ens på mange punkter - hun siger endda at hun føler lidt vi er en og samme person (damn så fik jeg pludselig en association til solipsisme nåh fuck det )
Det begynder så småt at tale til min sans for den "eneste ene" eller sande kærlighed -. Men nu sker det SÆRE - Eller det syrede som jeg kalder det, eller det sorte som hun kalder det.

Jeg gik hele dagen rundt i går, og tænkte ikke på andet end at ringe til hende. Jeg blev pisse nervøs og tænkte jeg måtte prøve noget yoga. Jeg har lige købt noget chiller the, hvor der står en metode på bagsiden af den såkaldte ayurveda the. Jeg drikke noget af den så jeg kan slappe af og få klarhed over hvad det egentlig er jeg helt præcist vil fortælle hende - eftersom jeg nogle dage før havde sagt, at vi nok skulle holde en pause med at snakke sammen, for ellers blev jeg alt for stresset. Jeg mener blot, hvis det er ægte kærlighed, forsvinder den følelse jo ikke bare ud af den blå luft – fremtiden må vise sig.
Efter en 5-10 min på gulvet rejser jeg mig op og ryger en kvart smøg. Derefter ringer jeg hende op. Hun tager den ikke og jeg sender hende en ydmyg besked om at hun skal ringe mig op. Jeg lægger mig i sofaen og venter.

Med tiden begynder jeg at få det rigtig varmt, og jeg tænker at det nok er the'en som begynder at varme mig, men jeg får også mere og mere kvalme og jeg har egentlig mest af alt lyst til at brække mig. Jeg trækker vejret dybt og prøver at fokusere på noget andet end min tilstand - Sådan ligger jeg i en times tid. Pludselig ringer min mobil og det er selvfølgelig hende. Hun fortæller at hun har været til koncert og hvor forsangeren uheldigvis faldt om på scenen fordi hans/hendes pacemaker var fucked Chokerende! Så spørger hun hvordan jeg har det, og jeg fortæller hende at jeg faktisk har det helt af helvedes til - jeg tror jeg er ved at blive syg. Hun spørger om jeg har det som om jeg skal til at kaste op. Det må jeg jo give hende ret i. Hun udbryder: ”Hvor er det SORT” ! :O Hun havde åbenbart drømt om natten at jeg var helt omtåget og skulle kaste op. Det sgu også mærkeligt tænker jeg. Det kan selvfølgelig være et tilfælde, men jeg synes for det første at den måde jeg pludselig blev syg var virkelig underlig - som om at det var yogaen der havde udløst det. For jeg var både fuld af indre energi, men samtidigt også helt omtåget, dårlig og slap i hele kroppen.

Men det driller mig. Jeg har mest lyst til at tro at hendes drøm ikke var tilfældig, men samtidigt driller det min virkelighedsopfattelse endnu engang. Og hvordan skal man forholde sig til psykedeliske stoffer hvis man virkelig tror på noget mere abstrakt. Forskerne snakker jo også om paralleluniverser osv. men alt sammen er jo blot teorier - men de går hånd i hånd med hvad jeg er tilbøjelig til at fantasere og filosofere over.

Jeg tror vi er tættere knyttet til naturen end hvad vi normalt bliver opdraget til. Jeg tænker især på et rumforsøg som russerne vidst nok har udført. - Det går ud på at nogle forsøgspersoner (astronauter) har været låst inde i en ombygget container i flere år, uden nogen som helst kontakt til omverdenen bortset fra en lille radio. Forsøgspersonerne blev efterhånden mere og mere deprimerede og ensomme. Efter noget tid stillede forskerne nogle planter ind til dem. Det påvirkede dem åbenbart positivt. De blev rent faktisk glade.
-( En psykolog ville nok mene, at det har noget med associationer at gøre.
Det at se en plante, forbinder vi måske med at gå en hyggelig tur i skoven. (men hvorfor er det hyggeligt at gå i skoven, tænker jeg så - netop på grund af energien, lyden, luften, duften, synet, LIVET!)

Energi er et vidt begræb, men der findes i hvert fald energiformer som kan påvises, men som ikke kan forklares. - "Strøm, ild og selvfølgelig - tyngdekraften".
Hvorfor skulle plantens celler ikke også kunne kommunikere med dyrenes celler via elektriske impulser eller anden form for teknik. Man mener f.eks. at musik kan stimulere planters vækst og det påvirker jo især også menneskets hjerne. Det stimulerer og balancerer. Derfor synger jeg altid når jeg er i skoven i håb om at naturen føler og jeg krammer måske ogå i ny og næ et træ. Desuden pisser jeg altid udenfor - det min måde at fodre naturen.

En side i mig er åben for ånder og sjæle en anden afviser dette. Hvor faen skal man gøre af sig selv?

Det vækker nogen minder til livs det du skriver der, har selv oplevet nogle meget mærkelige ting omhandlende "overnaturlige forbindelser" eller hvad vi nu skal kalde det mellem 2 individer. Det er faktisk noget jeg helt havde glemt, men vil lige vente til i morgen med at lave et længere svar da jeg ikke rigtig har sovet det sidste stykke tid. Og så vil jeg lige takke for at bringe det på banen, kom aldrig rigtig til en konklusion dengang, men ser frem til at debattere dette mystiske emne.

For det første vil jeg gerne sige at det er pisse godt skrevet. For det andet var det rigtig spændende at læse en så personlig beretning! Lige som peter pan vender jeg tilbage til tråden, når jeg har hvilet ud. Men for at smide den kedelige; Så kan vi aldrig være sikre på noget som helst, hvilket er smadder ærgeligt, men alligevel behageligt. En videnskabelig teori holder ikke mere vand end en "absurd" forståelse af verden, hvis man forholder sig filosofisk til emnet.

_________________
- Medlem af det hemmelige selskab

Jeg kan ikke helt afgøre hvad din holdning til gud er og hvad Gud i så fald skulle være. Hvis jeg har forstået rigtigt så opfatter du gud som en energi der findes i- og over alt hvilket så får mig til at spørge hvordan du vil møde Gud igennem et trip? Vil der være en form for kommunikation mellem dig og gud, enten sproglig, fysisk, telepatisk eller noget helt andet? Om man kan møde gud under et trip, eller i en anden situation for den sags skyld, kommer vel helt an på hvordan man selv opfatter gud og hvad det at møde gud indebærer. Det er nok også grundet den abstrakte ide om hvad gud er der gør tanken om en gud irriterende, sådan har jeg det i hvert fald og undlader derfor helt at bruge ordet.


Når vi tripper bliver virkeligheden fordrejet og vi opfatter ting helt anderledes end i ædru tilstand, det kan være alt fra bølgende overflader, geometriske mønstre, transformation af objekter og endda hallucinationer som du selv nævner. Det er selvfølgelig kun den visuelle del og disse ændringer sker kun oppe i hovedet. Virkeligheden ændrer sig ikke, kun vores opfattelse af den. Hvis alt ikke skulle forgå oppe i hovedet ville det betyde at indtagelsen af et stof som fx LSD vil åbne op for en ekstern forbindelse hvilket jeg ikke tror på sker. Hvis jeg ellers har forstået dig rigtig synes jeg du går lidt galt i byen hvis du mener du kan drage paralleler mellem det sære og uforklarlige du har oplevet og de ting du oplever under et trip. Forskellen ligger i at hun drømte noget om dig som så viste sig at ske, men i et trip oplever man ikke noget i stil med dette, jeg har i hvert fald aldrig hørt om det eller oplevet det selv. Jeg tror egentlig min pointe er at man under et trip stadigvæk er et individ, men din historie omhandler 2 personer der er forbundet på en måde, med mindre det altså skulle være et vildt sammentræf.

Jeg ved ikke om jeg bevæger mig lidt væk fra topicet nu, men synes det vil være relevant at sige hvordan jeg selv forholder mig til psykedeliske stoffer i forhold til noget mere abstrakt som du selv siger. Det eneste jeg finder interessant er hvordan man opfatter sig selv og hvordan man tænker når man er påvirket af psykedeliske stoffer. Når jeg tripper føler jeg en energi inden i mig som jeg ikke oplever ellers. Jeg kan ikke forklare hvordan det er, men jeg kan forklare hvad det gør ved mig. Det får mig til at tænke at vi er forbundet med universet på en helt anden måde en vi går og tror. Mennesker består jo ikke af et eller andet vidunderstof som kun vi har adgang til, vi er bygget op af de samme grundstoffer som alt andet. Hvis jeg meget enkelt ser på jorden som et lukket kredsløb, intet kan forlade jorden og intet kan komme til, består jeg altså af atomer der engang har været en del af noget andet. Som tiden går optager jeg mad og drikke som forlader mig igen(lol), jeg mister hår, hudceller osv... alt sammen noget som vender tilbage i det kæmpe kredsløb. Og når jeg engang dør vil min bevidsthed forsvinde og det som jeg bestod af vil nu blive spredt og indgå i noget nyt. Så på en måde så dør jeg, eller noget andet for den sags skyld, aldrig da det jeg engang bestod af stadig findes. Alt består vel af energi og denne energi er altså lig med alt. Derfor føler jeg også når jeg tripper at jeg er en del af alt og alt er en del af mig og det giver mig ro i kroppen at vide det. Den samme følelse har jeg bare slet ikke når trippet er ovre, jeg kan se logikken i det, men det rør ikke noget i mig. Håber det er til at finde hoved og hale i.

Som sagt har jeg også haft min egen lille overnaturlige oplevelse og for at gøre en lang historie kort så handlede det om en fysisk relation mellem mig og en anden. Vi befandt os alene sammen og jeg opdager ved en tilfældighed at hvis jeg nev mig selv et sted så kløede den anden person sig samme sted på sin krop. Den anden person ved ikke noget om det her og jeg var meget bange for at nævne det for nogen, jeg fandt det egentlig rigtig skræmmende. Jeg eksperimenterede videre de følgende dage, men uden samme effekt, altså var det et enkeltstående tilfælde i den forstand at efter den aften kunne jeg ikke gøre det igen. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal mene, vi har det med at tro hvad vi gerne vil og jeg stiller mig også dybt skeptisk over for at det skulle være noget uforklarligt. Det var også dengang at psykedeliske stoffer var rimelig nyt for mig og havde gjort nogle dybe indtryk på mig, samtidig var mit hoved også et kæmpe rod og jeg døjede med nogle problemer der havde kørt min psyke ned. Faktisk har jeg en oplevelse til, men jeg tror jeg vil gemme lidt på den endnu. Hvordan det sådan lige kan forklares tænker jeg stadig over.

Jeg ved ærlig talt ikke hvor meget af det jeg har skrevet du kan bruge til noget, jeg har det med at miste fokus og komme ind på noget helt andet engang imellem.

peter pan skrev: » Jeg kan ikke helt afgøre hvad din holdning til gud er og hvad Gud i så fald skulle være. Hvis jeg har forstået rigtigt så opfatter du gud som en energi der findes i- og over alt hvilket så får mig til at spørge hvordan du vil møde Gud igennem et trip? Vil der være en form for kommunikation mellem dig og gud, enten sproglig, fysisk, telepatisk eller noget helt andet? Om man kan møde gud under et trip, eller i en anden situation for den sags skyld, kommer vel helt an på hvordan man selv opfatter gud og hvad det at møde gud indebærer. Det er nok også grundet den abstrakte ide om hvad gud er der gør tanken om en gud irriterende, sådan har jeg det i hvert fald og undlader derfor helt at bruge ordet.

- For det første var det min VEN's intention og ikke min Men dengang var både hans og min forståelse af Gud "legemlig", hvilket jeg har ændret holdning til efterfølgende og derfor heller ikke bruger ordet længere.


Men grunden til jeg drager parallel mellem denne drøm og syretrip er, at jeg tænker der måske findes en mere åndelig dimension i al ting. - De gamle indianer troede jo netop at det var gamle forfædre som de kom i kontakt med når de spiste ayahuasca og den slags. Hvor vi i det moderne Vesten, måske tvinges lidt til at tolke disse syner som værende overflødige.
Alt det som du beskriver om at føle sig en del af universet på en helt anden måde under et trip - kender jeg kun selv alt for godt fra mine egne. Egentlig tænker jeg lidt: gad vide om et menneske som har levet isoleret fra viden hele sit liv, også ville kunne komme til samme konklusion?


Min mor har også haft uforklarlige oplevelser har hun fortalt: Engang hvor hun passede en handicappet dreng mærkede hun pludselig, at der var noget galt med drengens egen mor. Hun tog telefonen for at ringe hende op - hun tog ikke telefonen. Senere fandt de så ud af at moderen var død samme dag. Disse oplevelser har hun haft 2 eller 3 gange. Jeg må snakke med hende igen om det. Men det er ikke altid noget hun har lyst til at snakke om tror jeg.

Det er ganske nemt at forstå hvad du skriver Men om jeg kan bruge det til noget - tja. Vi er jo meget enige ! Men du må lære mig hvordan man citerer - jeg har aldrig kunnet finde ud af det her inde.

Det er meget let at quote, i stedet for at skrive i boksen i bunden så tryk på den knap der hedder "besvar" så får du en masse muligheder for at gøre andre ting også ;D

Men hvad får dig til at tro at du lige pludselig fordi du indtager et psykedelika åbner op for en forbindelse til den åndelige verden, vel og mærke hvis den findes? Hvis dette skulle være tilfældet så vil det betyde at vi allerede besidder evnen til dette, men at det kræver at vi fx indtager psykedeliske stoffer for at få adgang til det. Ud fra den viden jeg har om hvad der sker med hjernen nå vi indtager et psykedelisk stof så kan jeg ikke se at det vi ser, hører og fysisk føler kan forklares på andre måder end værende sanseforstyrrelser og ikke noget åndeligt over det. Jeg tror ikke på at det jeg oplever når jeg tripper er overnaturligt, blot en ændring af min måde jeg oplever verdenen på lige som når jeg drikker alkohol eller ryger hash.

Men jeg kan sagtens forstå hvorfor man fristes til at tro andet fordi den psykedeliske verden er så anderledes og grænseoverskridende i forhold til den normale verden vi oplever ædru. Det er også en interessant tanke mht. om en person afskåret fra alt viden vil opleve et trip som et normalt menneske vil. Der skal selvfølgelig tages forbehold for at alle ikke oplever et trip på samme måde og at man selv fra trip til trip oplever det anderledes.

Som jeg har forstået det, besidder kroppen/hjernen allerede stoffer som f.eks. DMT - Jeg mener også at DMT er det stof som gør at vi kan forestille os og se ting for os når vi tænker. Nogle teorier går endda på, at når man dør udløses der en stor mængde DMT i hjernen som giver en den oplevelse at man ser sit liv passere revy (http://www.youtube.com/watch?v=dbh5l0b2 ... plpp_video) (se evt. filmen - Enter the void - hvor hovedpersonen bl.a. ryger DMT - virkelig spændende og syret film) !

Hvis nu at vi antager at der en åndelig dimension eller en metafysisk dimension (i må rette mig hvis min forståelse af metafysik er helt forkert)
Vi antager så, at denne dimension, som sådan, ikke er synlig for vores bevidsthed
- Her kræves sindskontrol, entheogen-stofpåvirkning eller anden form for metode/påvirkning for at skrue ned/fjerne/løsne/bryde det "antagede" "filter".

Forstår du min pointe Peter Pan ?

- Angående quote: Jeg kan på ingen måde finde en knap hvor der står (besvar)

kig her: http://peecee.dk/upload/view/336923/full


Ahhh forstår bedre nu, det er vel lidt som jeg skrev i sidste svar også at det kræver at man tager et psykedelisk stof for at kunne få adgang til en anden dimension.

Jeg kender godt teorien om multiuniverser eller paralleluniverser som du kalder det i din første post og det er egentlig en teori jeg godt kan li tanken om. Hvis jeg så ellers har forstået dig helt rigtigt så mener du at det kunne være muligt at komme i kontakt med en af disse paralleluniverser? Jeg må desværre sige at jeg ikke helt tror på det ud fra den viden jeg har omkring hvordan de her psykedeliske stoffer påvirker hjernen, men jeg er bestemt ikke nogen ekspert. Det kunne dog være spændende at tænke videre over dette, min viden omkring kvante- og metafysik er desværre ret begrænset så jeg kan ikke rigtig udtale mig om muligheden for at det ikke ville være helt umuligt at kæde psykedeliske stoffer og paralleluniverser sammen.

Mht. DMT så er det bevist at det er naturligt forekommende hos mennesker og pattedyr. Hvor det præcis stammer fra og om/hvordan det påvirker os grubler man vidst stadig over. Kan som bonus fortælle at jeg allerede har set filmen, som er virkelig fed, og for den sags skyld har jeg også selv prøvet at ryge DMT.

Jeg er dog også selv skeptisk, både fordi det jo er absurd, men også på baggrund af den lille smule kemisk forståelse jeg har. Men skal da helt sikkert læse mere om det - for vil ikke spekulere for meget over noget jeg ikke har større kendskab til af gode grunde

i Enter The Void synes jeg dog han ryger det på en overdrevet måde - som var som om at han bare tændte op for en pibe hash ..
HAr jeg ikke lidt ret? Jeg kan ikke forholde mig til det eftersom jeg aldrig har prøvet DMT.
Forsøgte engang at brygge ayahuasca, men det slog ikke rigtigt.

- et spørgsmål til rygning af DMT ((vil man kunne opleve at livet passerer revy, som man nu forstår en nær'dødsoplevelse? Eller er det noget helt andet?

- Og hvilket er egentligt mest brugbart for en selv;' ayahusca eller DMT som ryger?
Tænker at en bryg er nemmere at forholde sig til, men er man lige så skudt afsted, som hvis man ryger DMT..

Er godt klar over der findes forskellige former for aktive stoffer i de forskellige planter, barker, bær etc. Og selvfølgelig varierer DMT-indholdet jo fra sort til sort.

ej det måske et lidt irriterende spørgsmål - men håber du forstår hvad jeg prøver at få svar på Peter Pan

Nu har jeg kun prøvet det én gang så jeg er ikke erfaren, men umiddelbart synes jeg ikke der er noget galt med måden det bliver fremstillet på i Enter the Void. Nogle mennesker tænker jo ikke rigtig over hvad de har gang i og ser stoffer som legetøj, det er egentlig også det indtryk jeg får af hovedpersonen i filmen. Går vi ud fra at han ikke er førstegangs ryger af stoffet så er det slet ikke utænkeligt at der er folk rundt omkring der lige snupper en lille pibe af og til som han gør det. Det eneste jeg ville stille mig skeptisk over for er at han kan blive ved med at sidde og suge og holde piben uden de store problemer, husker jeg rigtig brænder han også DMT'en hvilket man ikke må, synes også onset var rimelig langt. Men det er selvfølgelig kun i forhold til min egen oplevelse, du kan finde min trip rapport hvis du skulle være interesseret i at læse om mit trip.

Mht. ayahuasca vs ryge DMT så er der en verden til forskel. Har ikke selv prøvet ayahuasca så kan ikke anbefale eller fraråde dig det, men hvad jeg har læst mig frem til skulle det være et langt trip(op til 8 timer) hvorimod hvis du ryger DMT varer det 5-10 min. men så er der altså også knald på.


Igen er min erfaring begrænset til 1 trip, men jeg vil slet ikke være overrasket hvis det var muligt.

Jeg kunne bare forestille mig at ayahuasca var mere "klart" i sit budskab og ville være nemmere at huske på længere sigt.

Jeg antager blot dette ud fra mine erfaringer med svampe vs. Salvia (selvom der her ingen ligheder er )
Men i et salvia trip er der knald på - dog har jeg svært ved at huske mine trips efterfølgende i forhold til svampe. Men det nu heller ikke fordi der er så meget moralprædiken over salvia efter hvad jeg husker og har oplevet

Salvia D. varer små 10 min. +/- svampe 4-6 timer

Det kunne være rart at få be - eller afkræftet min påstand ^^

Ellers må jeg prøve at lave en ny tråd en dag Men tak for responsen guys

jeg synes ikke på nogen måder det er svært at huske sine salvia Trips man skal bare tale om det lige efter man er blevet normal så kan man rimelig huske hvad der skete

_________________
// "Pain is only a physical condition//
Kāmasūtra: "If food be mixed with the fruit of the thorn apple it causes intoxication". "It also advises a man to anoint his penis with honey infused with datura and long peppers before sexual intercourse to make his partner "subject to his will"
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

I'm Back!!! Watch out Psy.dk

det går nok også lidt an på hvor intenst det er.. Men det er også mange år siden jeg sidst røg salvia, så husker det mere som en pærevælling af skvuddermudder ..