Hej Psy
Eftersom I nok er de bedste at få med indover det her emne, vil jeg gerne spørge Jer til råds om det her overhovedet er en god idé eller om det istedet vil sætte mig selv som person i dårligt lys, da planen er at blotte mig fuldstændig.
Da jeg for godt en måned siden begyndte at skrive min livshistorie ned, som en form for terapi efter en psykose i sommers der ledte til angstanfald, som blev slutningen for mit stof-forbrug, har jeg gået med tanken om dette måske skulle blive starten på at sprede et budskab. Jeg ved godt at størstedelen af dem af Jer der er på boardet har styr på jeres liv og ved der kan være konsekvenser at eksperimentere med stoffer i ligeså stor grad som at køre 180 på landevejen.
Men here it goes, sagen er den efter at have dykket ned i mit liv, er at jeg helt fra barns ben har lidt af social angst, som mine forældre har givet udtryk for og som jeg først også selv nikker genkende til, nu når jeg ser tilbage på det hele. Sagen er den at en stor dele af min eksperimenterende adfærd har lagt til grunde på grund af manglende selvtillid og derudover selvfølgelig min sociale angst. Derfor har jeg gået med nogle overvejelser om at fortælle min historie videre og hvad jeg gennemgået for at nå dertil hvor jeg er i dag. Fri for min angst, intet lavt selvværd tilbage og atter har fundet gnisten til at leve mit liv uden stoffer. Jeg ved godt at dette er en harm-reduction forum, men derfor kan man vel også sprede et budskab. Mit mål med det her, vil være at nå ud til folk der måske står i samme situation som jeg været i, og på den måde forebygge at de skulle ende i samme situation eller det der er værre.. Hvad synes I?
Yni
Når man roder med hjernekemien er der jo altid en risiko, jeg vil bare gerne have delt mit budskab om at lavt selvværd og dårligt psyke ikke nødvendigvis bliver styrket af rusmidler, og hvad man kan gøre for at komme igennem livet uden 
Det er jo dit også foredrag. God vind i processen!