Psychedelia.dk

Velkommen til psychedelia.dk. Vi er Danmarks største community for fornuftig anvendelse af rusmidler og legalisering.
Dato og tid er 28 mar 2024 11:49


Alle tider er UTC + 1 time [DST ]




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 
Forfatter besked
Indlæg: 01 apr 2013 00:57 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 nov 2009 19:49
Indlæg: 622
Geografisk sted: Neden under min kat
Hurtig indføring i produktion af brændevin:

Disclaimer:
Dette dokument er ikke ment som en komplet facit liste, men derimod som en hurtig indføring i produktionen af brændevin.
Alkohol destillation er i skrivende stund (2013) forbudt for menigmand i Danmark, og der er ikke noget der tyder på en ophævelse af dette vil ske inden for en overskuelig tidshorisont. Derfor er dette dokument udelukkende ment til undervisningsbrug for de interesserede.
Al brug af dette dokument er på eget ansvar. Forfatteren tager ikke nogen former for ansvar for fysisk, såvel som psykisk, skade på personel, såvel som materiel, før, under og efter brug af dette dokument.

Tak:
Stor tak til Bubber, Kaktus Klausen, shadowofkitsune, Jeppe J. og min dejlige kæreste Julie for uvurderlig kritik.

Alkohol – ethanol: Hvad er det?
Alkohol blev nok opdaget af vores huleboende forfædre, som fandt ud af at de var lidt mere afslappede under dyrkningen af deres to nationalsportsgrene, når de spiste halvrådden nedfaldsfrugt. De to værende jagt på uldhårede mammutter og panisk flugt fra rasende sårede uldhårede mammutter.
Dette udviklede sig senere til at man begyndte at indsamle korn, frugt og honning for at lade den gær der er i luften omkring os, vokse i det og alkoholiske drikke opstod.
Hvad der sker er gæren, en encellet svamp, som nedbryder sukkerstoffer til CO2 og ethanol (CH3CH2OH), også kendt som sprit eller drikke alkohol. Den såkaldte gæring.
Alkohol har mange anvendelses muligheder, såsom brændstof, rengøring, opløsningsmiddel og ikke at forglemme den dejlige velsmagende beruselse som det giver.
Der findes generelt tre alkohol typer, defineret ud efter hvad de er fremstillet af:
Korn: alkoholiske drikke fremstillet af korn, kaldes øl. Da korn naturligt ikke er sødt, skal det maltes først. Kornet indeholder en mængde stivelse som frøet skal bruge til at spire. Når spiringen går i gang, frigives enzymer i kornet, som nedbryder stivelsen til sukkerstoffer. Så ved at lade et korn begynde at spire og derefter stoppe spiringen med varme, bliver kornet til malt, som kan knuses og sukkerstofferne kan opløses i vand. (Se Whisky for en gennemgang af processen)
Frugt: frugt og bær indeholder naturligt store mængder sukker, så processen er noget simplere her, ofte blot at knuse og/eller presse frugten. Desuden har vildgær tendens til at sætte sig på frugt og bær, så det ikke er nødvendigt at tilføje mere selv. Alkohol fremstillet af frugt og bær kaldes vin.
Honning: honning består hovedsageligt af sukkerstoffer. Så for at brygge på det er det ikke nødvendigt at gøre andet end at opløse det i vand. Alkohol fremstillet på honning kaldes mjød.

Senere er der så kommet nogle mindre officielle kategorier til:
Rodfrugter: alkohol kan udmærket fremstilles af rodfrugter, eller for den sags skyld alle grønsager, som har et højt indhold af stivelse. Da disse sjældent har ret store indhold af de nødvendige enzymer, er det nødvendigt at tilsætte disse på anden måde. Oftest via maltet korn eller kunstigt fremstillede enzymer.
Plantefibre: ved hjælp af moderne metoder, bl.a. kunstigt fremstillede enzymer, er det nu muligt at nedbryde plantefibre som så kan gæres til alkohol. Har aldrig hørt om det denne metode er blevet brugt til fremstilling af drikkealkohol, kun industrisprit og brændstof.

Harm reduction:
Alkohol er skadeligt og afhængighedsskabende. Både på kortere og længere tid er alkohol skadeligt.
Methanol eller træsprit (CH3OH) er en af de mest sejlivede myter omkring hjemmebrygning. Ved brygning på korn eller rent sukker ses det generelt i minimale mængder, mens frugt med et højt pectin indhold (naturlig stivelse i frugten), eks. druer og appelsiner, vil have et højere indhold. Da pectinen nedbrydes til methanol.
Desuden ses methanol i brygninger hvor hygiejnen ikke har været god nok, men dette kan man komme til livs med lidt forståelse for rengøring og desinficering.
Generelt har cider og rødvin i sig selv et forholdsvis højt indhold af methanol, hvilket de fleste nok har hældt store mængder ned af uden at blive syge. Det må dog ikke undervurderes, da det kan medføre blindhed og død!
Ved korrekt brug af et destillationsapparat kan langt det meste af methanolen fjernes.

Destillation: Hvad er det?
Den korte forklaring:
Kort fortalt fungerer destillation ved at man har en blanding at to (eller flere) væsker, som fordamper ved forskellig temperatur. Så eksemplet her er ethanol og vand. Ethanol fordamper ved 78,5 grader, vand ved 100. Så kort fortalt, når de to blandet sammen varmes op vil alkoholen begynde koge så snart den når de 80, mens vandet stadig vil være på flydende form.
Alkoholdampene føres så gennem et kølesystem så det kommer ned på flydende form igen, så det kan opsamles.

Den lidt længere forklaring:
For at kunne destillere, skal man først have noget at destilleres. Det kaldes mæsk og er lavet af sukker, vand og gær. Da sukker sjældent ses rent i naturen udvindes det oftest af frugt, korn og rodfrugter.

En passende mængde sukker opløses i vand, og gær tilføjes når blandingen har en temperatur på 20-30 grader. Derefter skal mæsken stå og gære. Hvor længe og alkoholstyrken afhænger sukkermængden, den specifikke gærstammes egenskaber og kvalitet, temperaturen, gæringsbeholderens udformning og så videre. En koldere temperatur vil tage længere tid at gære, mens en varmere vil tage kortere – men producere flere smagsstoffer i mæsken. Alt afhængig vil tiden tage mellem nogle få dage til flere måneder, og alkohol procenten vil ligge et sted mellem 5% og 18%. Under gæringen går gæren gennem flere processer og mange forskellige stoffer dannes, men primært alkohol.
Gæren vil stille og roligt begynde at falde til bunds, dette kaldes klaring. Hvis man ønsker at det går hurtigere kan man tilsætte et vinklaringssæt (ofte bestående af to dele, kieselsol og gelatine) når gæren ikke bobler mere.

Når gæringen er færdig stikkes mæsken om, for eksempel via en hævert, så gærbundfaldet ikke kommer med.

For at beregne hvor meget alkohol mæsken indeholder finder jeg det lettest at bruge et hydrometer. (for dem med pengepungen i orden kan et refraktometer anbefales). Et hydrometer måler mængden af sukker i vand. Så ved at tage en måling før (kaldet Original Gravity eller OG) og efter gæring (Final Gravity – FG) er det muligt at finde alkoholprocenten ganske præcist.

(OG – FG)*0,132 = Alkohol procent

De fleste billige hydrometre er lavet til ølbrygning – med en alkoholprocent op til omkring 10, og går ikke langt nok op til at kunne bruges til brændevinsfremstilling. Er man lidt præcis kan man dog fortynde sin urt og lave en nogenlunde præcis måling alligevel, bare husk at fortynde lige meget før og efter gæringen.

Derefter sættes destillations apparatet op. Mæsken fyldes i, lad være med at overfylde, og man begynder at varme op. Hver apparat vil have sin egen specifikke temperaturer og særheder, som man lige må lære. Så lad være med at eksperimentere med noget alt for godt og avanceret første gang.

Ved brug af et potstill eller reflux system, varmes gryden med mæsken stille og roligt op. Hav et termometer i til at holde øje med temperaturen.
Når mæsken når 78 grader vil de første par dråber begynde at komme. Dette kaldes toppen, og indeholder flygtige affaldsstoffer, deriblandt acetone og methanol, så fremt det er tilstedeværende. Kasser toppen eller brug den til rengøring og bioethanol, den er ikke drikkelig. Da apparater har forskellig størrelse og forskellige typer mæsk har forskellige mængder affaldsstoffer, er det ikke præcist til at sige hvor meget der skal kasseres, men et hjemmesystem, som oftest har et indhold på 10-20 l mæsk, er 50-100 mL en god tommelfinger regel.
Som sagt kan temperaturen variere fra det ene apparat til det andet, og ikke mindst hvor man har sit termometer.

Derefter vil mellemdelen af destillationen komme, dette er drikkealkohol, samt i tilfælde af et potstill smagsstoffer. Fortsæt nu destillationen. Som forholdet mellem vand og alkohol ændres stiger temperaturen i apparatet. Brug en mindre beholder til at opsamle alkoholen i, og hæld fra den over i en større. På et tidspunkt vil det færdige produkt begynde at lugte dårligt, dette kaldes fusel eller bunden. Lad være med at blande dette med resten af alkoholen, det smager ikke godt! Der er meget diskussion om hvorvidt fusel er giftigt og ansvarlig for tømmermænd eller ej, men smagen kan ikke diskuteres – hæslig! Når bunden kommer skulle temperaturen gerne være omkring 92 grader, og der er ikke mere ethanol tilbage i mæsken. Apparatet kan nu slukkes og resterne i mæsken hældes ud. Husk på et det er varmt, før du begynder at jonglere med store fyldte gryder.

NB:
For at slå det fast har jeg ikke tænkt mig at give en komplet opskrift på at bygge et destillationsapparat. Alle de understående typer kan sammensættes på uendeligt mange måder, alt efter kapacitet, evner, pengepung, tålmodighed og så videre. Med en hurtig søgning på nettet er det muligt at finde den løsning der passer bedst til den enkelte.

Disappearing still AKA Wokbrænderen:
Wokbrænderen er et simpelt lille destillationsapparat hvis primære force er dets, nærmest, magiske egenskab til at forsvinde ind i et køkken, når forældre, ægtefæller, jehovas vidner eller lovens lange arm dukker op.
Wokbrænderen laves let af ting som mange har i køkkenet, ved at et glas eller lille fad placeres på en holder, en omvendt keramik urtepotte er udmærket, i en stor gryde, over en kogeplade, og mæsken hældes ved siden af. En wok med vand og is placeres over gryden.
Billede
  • Mæsk hældes i gryden og wokken placeres som låg.
  • Der tændes for varmen og alkoholen begynder at fordampe.
  • Alkoholdampene fortættes på den kolde wok og løber ned af siderne til bunden, hvor det drypper ned i koppen.

Fordele og ulemper:

Fordele:
  • Billig – mange har allerede delene stående eller de manglende kan anskaffes uden problemer.
  • Let at bruge.
  • Den magiske evne til at blive til wok, gryde og glas på få sekunder.

Ulemper:
  • Stort spild: meget af alkoholen drypper ned i mæsken igen.
  • Lav alkohol procent: med et wok apparat er det svært at nå ret meget over de 40%, men bliv ikke forundret hvis det ikke når 30%.
  • Urenheder: ingen mulighed for at fjerne top og bund fra det destillerede produkt, og deraf medfølgende tømmermænd.

Anbefalet brug:
Wokbrænderen er rigtigt god hvis man bare vil prøve det og skal se at tingene faktisk virker. I så fald vil jeg anbefale at købe en flaske billig papvin i stedet for at vente på at noget gærer selv.
Men til at producere et drikkeligt produkt i store nok mængder er den ikke synderligt anvendelig. Hvis man mangler lidt sprit (eller for den sags skyld andet som kan destilleres) til rengøring eller lignende, kan det også være en ganske udmærket egenskab at kunne lave en wokopsætning.

The Amazing still AKA plastbrænderen AKA Knapt så amazing still
Plastbrænderen har i årevis cirkuleret på nettet i form af pdf-dokumenter. Den har mange fordele, men det endelige resultat er sjældent fantastisk, selv efter rensning med aktivt kul.
Plastbrænderen er lavet af en 30L brygspand, fås i enhver brygshop, hvor der er placeret en halv mindre spand, eller lignende holder, som når 10-12 cm op, en falsk bund som næsten går ud til siden i den højde den står, og endnu en spand oven på dette hvori der sidder et varmelegeme. Varmelegemet skal kunne nå op på 40-50 grader og kunne tåle at være nedsænket i længere tid, så aquarievarmere og små tevarmere er ikke nogen god ide. Plastbrænderen virker ved at spanden med mæsk i midten varmes blidt op, hvorved alkoholen fordamper hen af vejen og dampene fortættes på den yderste spands sider.
Plast brænderen virker bedst hvis den står koldt, da alkoholen så fortættes hurtigere på siderne. Hele dokumentet vil være at finde via google.
Billede

  • Mæsk hældes i spanden og varmelegemet tændes.
  • Alkoholen begynder at fordampe.
  • Alkoholdampene fortættes på den yderste spands sider
  • Alkoholen løber ned langs siderne og samles under den falske bund.

Fordele og ulemper:

Fordele:
  • Billig: det dyreste er hvis man vil have et godt varmelegeme.
  • Let at fremstille: enhver som har haft sløjt i skolen kan gøre dette.
  • Lav risiko: chancen for at plastbrænderen eksploderer er næsten ikke eksisterende.
  • Kan forlades: da plastbrænderen er så ufarlig kan man sagtens forlade den.
  • Larmer ikke: da plastbrænderen ikke bruger noget kølevand, larmer den ikke. Larm som ellers kunne tiltrække nysgerrige naboer, og lignende.

Ulemper:
  • Spild: selvom spildet ikke er så stort som en wokbrænder, er det stadig svært at få det hele med ved så lave temperaturer.
  • Lav alkoholprocent: selv under optimale forhold er det svært at komme over 50%. Men oftest kun omkring 30%
  • Ingen mulighed for at udrense affaldsstoffer AKA onde tømmermænd.
  • Ringe kvalitet: oftest på det færdige produkt køres gennem aktivt kul for at blive drikkeligt.

Anbefalet brug:
Til fremstilling af drikkevarer er jeg personligt ikke imponeret over plastbrænderen, selvom jeg kender flere som sværger til den. Dog har jeg to historier som folk som har gjort god brug af den:
En bekendt er kosmetologstuderende og fremstiller selv rensevæsker fra den.
Og en norsk bekendt som brænder på den, for at hælde det på sodavandsflasker som bliver fyldt i vandretasken og leveret til en anden bekendt som har et ordentligt apparat og destillerer det igen, for at få det renset og alkohol procenten op. Så på den måde deler de et apparat.

Pot still:
ADVARSEL: med dette og følgende apparater arbejdes der med høje temperaturer, tryk og brandfarlige gasser! Så vær forsigtig. Åben ild, der i blandt cigaretter og gaskogeplader kan være farlige!
Et potstill (gryde destillationsapparat) er nok det mest almindelige blandt almindelige brugere som er kommet over skal-bare-lige-prøve stadiet og nu er blevet bidt at hobbyen.
Det fungerer ved at man har en gryde som er lukket tæt, hvorfra der går et rør, som føres ned i gennem et kølesystem af en slags. Et spiralformet fortætningsrør er det mest almindelige men mange systemer har været i brug for at køle alkoholdampene ned til en temperatur hvor de er på flydende form. Blandt de mere kreative ting jeg har set i min tid i Norge, er et vandrør som gik gennem et lille vandfald og en mand der forsøgte at føre et kobberrør gennem et gammelt køleskab.
Et potstill fungerer ved at gryden fyldes med mæsk, 3/4 fyldt eller så, låget lukkes og tætnes, varmen tændes under og alkoholen begynder at fordampe, som så fortættes igen.
Forskellige variationer på denne opstilling har været brugt i umindelige tider, og producerer generelt alkohol med en procent på 40-60% første gang. Som så kan destilleres igen, hvis man ønsker et stærkere og renere produkt. At destillere flere gange kan dog anbefales, for at være sikker på at få alle urenhederne ud af mæsken.
At destillere flere gange er dog lidt af en balancegang, da man ofte ønsker at destillere smagsstoffer med over. Mange færdigbyggede destillationsapperater på markedet fungerer ved at de indeholder et kraftigt varmelegeme som varmer mæsken direkte.
Billede

  • Mæsk hældes i gryden, låget lukkes tæt og varmen tændes.
  • Alkoholen begynder at fordampe.
  • Dampen søger mod eneste udgang – røret mod køleanordningen.
  • Dampen presses ned i køleanordningen og fortættes.

Fordele og ulemper:

Fordele:
  • Mulighed for adskillelse af top og bund fra de ønskede dele.
  • Høj alkoholprocent (40-60% ved første destillation, højere kan nås ved at sætte en ’thumper’ ind mellem apparatet og køleanordningen, se Thumper)
  • Smagsstoffer destilleres med i større grad.

Ulemper:
  • Bruger kølevand, kan både være dyrt og larmende, samt få de mere miljøbevidste til at knurre. En spand med vand og is, og en pumpe i stedet for at slutte til vandhanen kan være et alternativ.
  • Ofte stærkt lugtende.
  • Eksplosionsfare. Må under ingen omstændigheder efterlades alene.
  • Kan være svær at fremstille for folk uden teknisk snilde eller håndværksmæssig baggrund.
  • Delene kan være meget karakteristiske, og derfor svære at skjule for nysgerrige blikke.

Anbefalet brug:
Til fremstilling af alkohol som gerne må have smag af mæsken. Som rom, whisky, tequila, gin, absinth, brandy osv. Mens et neutralt produkt fås af at have en mere neutral mæsk, eks. blot lavet på sukker, vand og gær. Se standart sukker mæsk.


Thumper:
Billede
En thumper, også kendt som doubler, er en tilføjelse til et pot still, som skaber mellemvejen mellem pot still og reflux still. Kort fortalt er det en mindre beholder som er forbundet med selve destillationsapparatet, før det føres videre i køleanordningen. Det giver et renere produkt og en højere alkohol procent. Dog fjerner det også lidt af smagsstofferne.

Alembic still:
Et Alembic still er en form for potstill, hvor der før kølerøret er en kuppel. I denne fortættes en smule af vanddampen så alkoholprocenten bliver højere.


Reflux still AKA fractional still AKA søjle destillationsapparat
ADVARSEL: med dette og foregående apparater arbejdes der med høje temperaturer, tryk og brandfarlige gasser! Så vær forsigtig. Åben ild, der i blandt cigaretter og gaskogeplader kan være farlige!
Ofte adskilles reflux og fractional stills som to separate typer, men teorien bag dem er den samme. Her vil de være omtalt som reflux still.
Forskellen er blot hvor lang reflux røret er. Dette har betydning for hvor høj den destillerede alkohol procent kan nå. Et system med et rør på en meter eller deromkring kan potentielt nå op på 95,2%, på en enkelt destillation.
Et reflux still starter ud som et pot still, med en gryde som kan lukkes tæt. Oven på denne er der et rør – reflux røret, med en indre diameter på mindst 5cm. Dette har en så indre overflade så stor som mulig, uden at røret risikerer at stoppe under brug. Det kan gøres ved at fylde det op med glaskugler, potteskår, trådnet, groft ståluld eller lignende. At have en stang i midten med spændeskiver med huller er også en mulighed jeg har set en gang.
Under brug varmes røret op til omkring de 80 grader, hvilket gør at alkohol dampen forbliver på dampform, mens den smule vand der er i den fortættes og, ved hjælp af tyngdekraften, falder ned i mæsken igen.
Efter reflux røret føres en slange hen til en køleanordning. Nogen refluxsystemer har køling direkte på refluxrøret, for at fortætte mere vand og fusel.
Billede

  • Mæsken hældes i gryden, låget lukkes tæt og varmen tændes.
  • Alkoholen begynder at fordampe og varmer refluxrøret op til omkring 80 grader.
  • Alkoholdampene presses op i refluxrøret hvor, vanddampene fortættes på grund af temperaturen, mens alkoholdampene forbliver på dampform.
  • Alkoholdampen presses ud gennem røret og ned i fortætningsrøret.

Fordele og ulemper:

Fordele:
  • Meget høj alkoholprocent (over 90% er fuldt muligt)
  • Mulighed for at adskille uønskede stoffer.
  • Meget let ved at adskille midten fra bunden.
  • Brænder en ren sprit uden ret mange smagsstoffer.

Ulemper:
  • Bruger kølevand, kan både være dyrt og larmende, samt få de mere miljøbevidste til at knurre. En spand med vand og is, og en pumpe i stedet for at slutte til vandhanen kan være et alternativ.
  • Ofte stærkt lugtende.
  • Eksplosionsfare. Må under ingen omstændigheder efterlades alene.
  • Kan være svær at fremstille for folk uden teknisk snilde eller håndværksmæssig baggrund.
  • Delene kan være meget karakteristiske, og derfor svære at skjule for nysgerrige blikke.

Anbefalet brug:
Til fremstilling af neutral sprit i høj styrke og renhed. For eksempel vodka.

Kontinuerligt system:
Kontinuerligt system, det er de færreste hjemmebrændere der nogensinde kommer i nærheden af en situation hvor et kontinuerligt system er virkeligt nyttigt – ikke at det forhindrer folk i at bygge dem af den grund, men da folk ofte spørger om det skal det alligevel med.
Systemet består i en pumpe som pumper en ganske lille mængde mæsk kontinuerligt ind i et kammer, med stor overflade, som holder over 80 grader, hvorefter alkoholen løbende fordamper fra dette. Professionelle anlæg som bruger dette kører ofte deres alkohol gennem flere destilleringer siden, som hjemmebrænder skal man dog huske på at en kontinuerlig destillation ikke vil fjerne alle uønskede affaldsstoffer.
  • Pumpen pumper mæsk ind i kammeret.
  • Alkoholen fordamper mens mæsken løber videre.
  • Alkoholdampene presses ud gennem hullet, mæsken løber ud i den anden ende
Billede


Fryse destillering:
Da ethanol fryser ved noget lavere temperaturer end vand, -114 C, er det muligt at fryse dele af vandet, så alkoholen på den måde koncentreres. Dette bruges hovedsageligt til Eisbock (stærkt tysk frysedestileret øl) og Applejack (engelsk frysedestileret cider). Disse opnår ikke de høje procenter som almindelig destillering kan, men kan alligevel blive ganske potente. En applejack over de 20% er ikke ualmindeligt.
Billede

  • En spand sættes ned i en kummefryser.
  • Cider hældes i, og man venter mens man holder øje med spanden.
  • Indholdet begynder at fryse. Isen ligger sig i toppen.
  • Man fjerner isen, og gentager mens man smager løbende på sin applejack.

Opskrift applejack:
1-2kg sukker
Op til 25L æblejuice.
Gær – en alkoholtolerant cidergær er at foretrække, men da disse kan være dyre er en champagnegær et godt vælg.

Sukker opløses i æblejuice og der toppes op til 25L. Vinen gæres og stikkes om.
Den færdige vin placeres i en ren spand, eller lignende som er let at komme ned i, et koldt sted. Mindst et per graders frost, men des koldere des bedre. Man kan med succes bruge en kummefryser, specielt hvis man laver større mængder.
Man holder derefter øje med spanden og når et lag af is danner sig på toppen fjerner man forsigtigt dette. Isen indeholder små mængder alkohol og smagsstoffer, men hovedsagen forbliver i den flydende væske.
Dette gentages flere gange, og den opsamlede væske gemmes, så man har styr på hvor meget vand der er fjernet og derved lettere kan genskabe opskriften næste gang.
Samme opskrift kan sagtens destilleres til en applebrandy i et potstill.

Rensning med aktivt kul:
Nogen gange er det nødvendigt at fjerne ubehagelig smag fra destilleret alkohol. Dette kan gøres ved at lade det sive ganske langsomt gennem aktivt kul. Som er blevet vasket og skyllet først. Aktivt kul er trækul der gennem en proces, hvor høj varme og derefter meget varm damp indgår, har fået en meget store overflade, som kan optage urenheder. Aktivt kul gives blandet andet til forgiftningsofre.
Nogen destillations apparater har tendens til at føre mange smagsstoffer med over, og andre har ikke.
Et aktivt kul filter kan laves ved at tage et plastrør, husk at finde et som er fødevaregodkendt, fylde det med vasket gennemblødt aktivt kul, sætte en prop i hver ende og en slange på hver af disse. Derefter lader man sin brændevin løbe langsomt igennem, for en ordentlig rensning skal man forvente at det tager mindst et døgn.
Når ens kul ikke virker så godt mere, kan det bages i ovnene og genbruges.
Så det er kun et prøve sig frem, en anden mulighed er simpelthen at destillere igen. Efter tre gange er smagen for det meste neutral.

Opskrifter:
Jeg har vedlagt lidt opskrifter på forskellige former for mæsk. Da rent sukker generelt har været utilgængeligt eller dyrt har folk eksperimenteret med forskellige former for sukkerholdige planter for at brygge alkohol og af de lokale er ingredienser er der også blevet lavet brændevin. De fleste af opskrifterne kan det anbefales at bruge et potstill, for at få mere smag med over, mens et reflux still sagtens kan bruges, men ikke kommer til at smage af så meget.
Til plastbrænderen anbefaler jeg ikke at bruge andet end standart sukker mæsk, da næsten intet smag følger med destilleringen.
Alle opskrifterne er lavet til 25L mæsk.

Lidt om renlighed:
I alle former for brygning er renlighed den fremmeste dyd, som der er skrevet tykke bøger om.
Hold dit brygområde rent. Gå i bad før du brygger, og sørg for at alt dit udstyr er rent og desinficeret. Hav en balje med iodophor opløsning stående til at ligge dit udstyr ned i mens du brygger så det altid er desinficeret når du tager det op.
Rens dine balloner eller brygspande grundigt før brug. Lade være med at bruge sæbe. Det meste snavs kan fjernes ved at lade det stå i vand i døgn og så gnubbe med fingrene. Til særligt genstridige ting kan en kaustisksoda bruges, pas på øjnene og skyld godt bagefter.
Til desinficering kan et stof som iodophor bruges, alt efter styrken kan der laves en opløsning som ikke skal skylles af. Ellers kan mild klorin opløsning, 70% alkohol eller oxonia – hvis det kan skaffes, bruges.

Lidt om malt:
I nogle opskrifter er malt nævnt som en ingrediens. Med mindre andre former for malt er nævnt tales der er om malt med en høj diastisitet – enzymaktivitet. Så som hvedemalt, pilsnermalt, pale alemalt – specielt den seksradede byg har højt indhold eller diastic barley malt, som er fremavlet til at have et højt enzymindhold, enzymet beta-amylase er blandt de ønskelige her. Enzymaktivitet måles i grader Lintner.
Malt skal knuses for at kunne bruges, en brygbutik kan ofte gøre det for en for et beløb. Hvis man eftergyder sin mæskning er en grov knusning nødvendig for at mæskekarret ikke skal stoppe (dette er nødvendigt til øl), men hvis man gærer sine korn rester sammen med mæsken kan en blender bruges, mens malten endnu er tør.
Generelt kan man sagtens gære mæsken med maltrester i (i modsætning til øl), dog vil det forårsage mere bundfald.

Lidt om gær:
Gær er en encellet svamp, Saccharomyces, en levende organisme, som omdanner sukker til at ethanol og kulsyre. Gær er som alt andet levende ikke for glad for alt for store temperatur svingninger og arbejder bedst ved specifikke temperaturer. Der findes mange forskellige stammer af gær, som hver i sær har deres optimale temperaturer, alkoholtolerancer og renhed for det gærede produkt. Generelt ønsker man til destillering et neutralt produkt, men med drikke som whisky er nogen af smagsstofferne ønskelige.
Des højere temperatur der gæres ved, des flere smagsstoffer vil der komme i mæsken, men til gengæld vil gæringen tage kortere tid. Og modsat med lavere temperaturer.
En god gær giver et bedre produkt. Lad for gudernes skyld være med at være nærig her. Den tier du sparer på at bruge bagegær er dårligt vundet når du smager på slutproduktet.
Gæring fungerer på to måder: med ilt (aerobt) og uden ilt (anaerobt).
Til at starte med i en gæring har gæren ilt til stede. Her fordobler gærcellerne sit antal flere gange og de fleste af smagsstofferne dannes. Under den anaerobe gæring har gæren også brug for en del mineraler, for at kunne dele sig og blive nok til at omdanne alt sukkeret til alkohol og CO2. Derfor er det vigtigt at gæren til at starte med har adgang til rigeligt mineraler og ilt. I turbogær er der allerede gærnæring, ligesom mæsk brygget på malt somregel også vil indeholde nok af det. I andre tilfælde, rent sukker og frugt, og ikke ved brug af turbogær, kan en skefuld gærnæring anbefales.

Lidt om essenser:
Den letteste måde at fremstille andre typer spiritus end neutral vodka, er at bruge essenser. De kan her til lands købes i flere brygbutikker, eller i Norge i de fleste supermarkeder. De fleste kommer i små flasker med koncentreret smag som passer til en flaske spiritus (70cl). Det eneste der skal gøres er at hælde essensen i en flaske og hælde sprit i den ønskede styrke over, ryste og det er klar til brug. Til det kan Standart sukker mæsk (herunder) anbefales, hvis man vil lave sit brændevin fra bunden er de efterfølgende opskrifter vedlagt.

Standart sukker mæsk:
Denne enkle, neutrale og billige opskrift bruges over alt i verden hvor folk har let adgang til sukker og interesse i at fremstille deres egen brændevin. Resultatet bliver umådeligt neutralt og egner sig godt til blanding i drinks, kryddersnaps eller bare som en lille gevesen. Alkohol procenten er høj og mæsken er let at fremstille. Langt hen af vejen er det her den eneste opskrift de fleste får brug for. Økonomisk kan de andre opskrifter dårligt betale sig, og er mest tilføjet for at give et sammenligningsgrundlag.

8Kg sukker
Alkohol tolerant turbogær, eks. Prestige Turbo Pure 48
Evt. gærnæring, eks Nutrivit
Evt. oliven olie.
Evt. vinklaring: gelatine og kiselsol

8 Kg sukker opløses i varmt vand og hældes på ballon, toppes op til 25L med koldt vand. Når det er omkring 30 grader celsius tilsættes gæren. Ballonen lukkes og et gærrør sættes i. Ballonen sættes ved stuetemperatur. Kort efter at den er holdt op med at boble kan man ryste kulsyren ud og tilsætte vinklaring, eller man kan lade den stå og lade naturen gå sin gang. Denne mæsk kan nå op på 18%.

Dobbelt portion:
Man kan med succes lave dobbelt portion af denne mæsk på en pakke gær. Dog foreslår jeg at give hver ballon en spiseskefuld gærnæring og et par dråber oliven olie, foruden den halve pakke gær. Gæringen vil ikke gå så hurtigt som med en hel pakke gær, men alkohol procenten skulle ikke have problemer med at nå højt op alligevel.

Høj alkohol procent:
Vil man være sikker på at ens mæsk holder en høj alkohol procent kan det anbefales at placere ballonen et sted uden sollys overhovedet og med en konstant temperatur på lige omkring de 20 grader celsius.

Drue brandy/cognac/grappa:
Er destillerede vine, brygget på druer. I de finere vines hjemlande bruges den vildgær som sidder på ydersiden af druerne, men her til lands kan er det ikke altid lige let at få til at fungere. I stedet kan drue saften pasteuriseres og vingær tilsættes.

50 Kg druer
Campden tabletter
Eventuelt sukker
Vingær

Druerne presses og juicen pasteuriseres. Enten ved et hurtigt opkog og nedkøling eller ved at tilsætte knuste campden tabletter i fireogtyve timer. Hvorefter gæren tilsættes.
Til hvidvin gæres kun juicen, mens rødvin kommes der skaldele i gæringskarret.
Alt hvor i verden og hvornår på sæsonen det er har druerne et forskelligt vand og sukkerindhold. Man kan evt. måle vægtfylden og tilføje sukker hvis den er under 1100.
Når vinen er gæret færdig, bundfælles den og stikkes om, så man undgår at få bundfald med i destillationsapparat.

Honey brandy:
En honey brandy er en destilleret mjød, og personligt vågner vikingen op i mig og har de frygteligste hjertekvaler, bare ved tanken, om at ødelægge den gode mjød.

10-12Kg honning
Turbogær
Evt. lidt gærnæring og oliven olie

En gryde fyldes halvt med vand og så meget honning som muligt opløses deri. Honningvandet varmes op og hvid skum ligger sig på overfladen. Dette afskummes om muligt, da det gør at mjøden klarer hurtigere. Vandet opvarmes til 80 grader celsius, og holdes her i en halv time. At koge mjøden vil fjerne en del af honningsmagen.
Når al honning er pasteuriseret køles den og gæren tilsættes. Dobbelt portion kan laves som ved Standart sukker mæsk. Efter at mjøden holder op med at boble kan man tilsætte vinklaring for at fremskynde klaringen.
Til så meget andet kan man klare sig med andet gær, men til mjød skal det på det stærkeste anbefales at bruge en god turbogær, da honning ikke er så rigt på mineraler som gæren har brug for.

Rom:
Rom er traditionelt lavet på melasse fra sukkerrør. Rom lagres i trætønder, hvilket er skyld i en stor del af smagen. Nogle gange tilføjes en smule sødemiddel til rommen efter destillering. Da det kan være svært at finde ægte sukkerrørsmelasse i Danmark, kan man forsøge sig med melasse af sukkerroer, som ofte bruges til dyrefoder, eller bare rent brunt sukker.

3 kg melasse
3 kg sukker
Gær.
Evt. citronsyre

Ingredienserne opløses i varmt vand, nedkøles og gæren tilsættes. Destilleres i et potstill, for at få smagsstoffer med over. Melasse har tendens til ikke at gære helt ud, så mæsken bliver meget sød.
Et brev citronsyre, før gæring, kan forbedre smagen på det endelige produkt. Lagr rommen med træstykker som whisky.
Nogen destillerier tilsætter en smule sukker efter destilleringen, dette tilsættes efter at lagringen er færdig, og mængden går fra 2 gram per liter færdigt produkt til omkring 30g. Her bruges melasse eller mørkt brændt sukker eller kandis.

Tequila og mezcal:
Tequila og mezcal er begge lavet på kaktus (Blå agave, Agave tequilana og maguey eller Amerikansk aloe, Agave americana) Den midterste del af kaktussen høstes og sukkerstoffer koges ud gennem en lang proces. Som derefter gæres og destilleres. At gøre dette efter i Danmark er vanskeligt da ingen af de to kakti gror på friland og for det andet gerne skal gro i otte år for at nå en passende størrelse og sukkermængde. Midten fra en enkelt kaktus kan veje op til 60 Kg før den høstes.
Hvis man virkeligt vil prøve selv kan man prøve at anskaffe agave juice, helsekost forhandlere kan en gang imellem skaffe det hjem, eller agave sirup. Ingen af delene skal man dog forvente bliver billigt. Kontaktede en bekendt der fortalte at han et par gange havde eksperimenteret med sin egen tequila, henholdsvis med 0,5 og 1,5Kg agave sirup til 25L mæsk, med resten brygget på sukker. Ingen af dele var han dog synderligt imponeret over. Dog har jeg læst rundt omkring på nettet at folk havde gode erfaringer med lignende opskrifter.

1Kg agave sirup
4 Kg sukker
Gær

Gin og absinth:
Gin, og visse typer absinth, er oprindeligt fremstillet ved at krydre en neutral type alkohol kraftigt og redistillere den. Dette kræver dog en god opskrift eller lang tids forsøg, hvor man risikerer at få lavet store mængder udrikkeligt sprøjt, før man får perfektioneret sin opskrift. Derimod kan det anbefales at tage en smule stærk neutral spiritus (60% eller derover) og blande en god mængde krydderier i. Lad blandingen stå i et par dage. Dette vil give en udrikkeligt stærkt krydret kryddersnaps. Tag et miniature pottstill (en kasserolle eller en pyrex glas kande fra en gammel kaffemaskine kan konverteres) og destiller det igen, med krydderierne i. Produktet bliver en essens som nu kan tilsættes en neutral spiritus forsigtigt, mens man smager, for at opnå det ønskede resultat.

Gin essens:
Der er et utal af forskellige opskrifter på gin, med mange forskellige krydderier. Her er en forholdsvis simpel en af slagsen:
1L neutral brændevin på 70% eller derover
100 g tørret enebær
2g kardemomme frø
2g koriander frø
1 g kanel
1g rosmarin

Absinth:
Absinth er oftest lavet på fennikel, anis og malurt. Men mange andre krydderier er gennem tiden blevet brugt.

Essens:
1L neutral brændevin på 70% eller derover.
50g malurt
100g fennikel
100g anisfrø

Fandt en opskrift fra 1653, som jeg lige synes skulle med.

Efterfølgende opløses i 20L neutral mæsk i mindst 12 timer og destilleres derefter:
750g Malurt (Artemisia absinthium)
750g Pontisk bynke (Artemisia pontica)
4 tsk Salvie
4 tsk Mynte
4 tsk Citron melisse (Melissa officinalis)
20g Galangal (kunne ikke rigtigt finde et dansk navn på den)
20g Ingefær
20g Kalmus (Acorus calamus)
20g Læge-Alant (Inula helenium)
50g Lakridsrod
150g Rosiner
20g Anisfrø
20g Fennikel frø
15g Kanel
15g Muskatnød
5g Kardemomme
5g Piper cubeba


De sydlandske anis drikke (uzo, raki, arak osv.) kan laves på samme måde. Disse har tendens til at blive uklare hvis de er for lave i alkohol procent.

1L neutral brændevin på 70% eller derover.
100g anis frø

Mæskede:
Alkohol produceret af korn har udover maltning (spiring og tørring) brug for en mæskning, hvilket betyder at kornet skal kværnes og tilsættes varmt vand for enzymerne kan nedbryde den resterende stivelse. Derefter skal sukkerstofferne udvaskes af kornet. Kaldet en eftergydning. Dette kan gøres med ting som allerede forefindes i et normalt køkken, men vil være tidskrævende og besværligt, for ikke at tale om at det vil svine endnu mere. Derfor anbefales det at bygge et simpelt sikar, som kan have en dobbelt effekt som mæskekar. Mere om processen under Whisky.

Bygning af mæske/sikar:
Hjemmebryg guruen Charlie Papazian introducerede med bogen Complete joy of homebrewing verden for et simpelt, billigt og effektivt mæske-/sikar, som efterhånden er blevet standart udstyr for hjemme-øl-bryggere. Meget af denne proces er langt hen af vejen identisk ølbrygning.
Karet består af to brygspande, den ene med en taphane og en dertilhørende slange, i bunden af siden, den anden med bunden fyldt med huller, 2,5-3mm er passende og adskillige hundrede af dem. At bore disse huller tager lidt tid, men så har man sparet de tusindvis af kroner som det ville koste at købe et kar med lignende funktion.
De to spande sættes inden i hinanden, hvis den inderste hviler på taphanen så den bliver utæt, kan man sætte et par små dåser (tomatpure) inden i.

Whisky:
Ordet Whisky kommer af uisce beatha, som har en lignende betydning som akvavit – livets vand.
Whisky kan spores længst tilbage i Irland, men det er skotterne som perfektionerede denne drik.
Whisky brygges på malt, som traditionelt er tørret over åben ild, hvilket giver den karakteristiske røgsmag. Whisky bør laves på et potstill, da et reflux system fjerner for mange af smagsstofferne.

8 Kg røgmalt (eventuelt mere, alt efter om der er mulighed for at få plads i mæskekaret, lad være med at fylde det mere end et par centimeter under toppen på yderste spand. Ønsker man ikke en røget whisky, kan almindelig malt bruges, eks. pale ale- eller pilsnermalt. Eller en blanding af disse og røgmalt)
Ølgær – alegær.
Træstykker

Begynd med at varme vand op, du får brug for en pæn sjat af det, mindst femten liter, og lige så meget senere. Så varm endeligt rigeligt.
Imens vandet varmer op knuses malten, hvis den ikke er knust fra forhandleren, de fleste brygforhandlere gør med glæde det her, mod en lille betaling. Kværnens indstilling er vigtig, er malten knust for groft udvaskes der ikke nok sukkerstoffer, er det for fint har det tendens til at stoppe gennemløbet af væske i karet. En tommelfingerregel er at hver kerne er delt i tre dele og at skallen hel og ubeskadiget.
Vandet varmes op til omkring 76 grader celsius.
Bunden af mæskekaret fyldes med vand, så det når op til kanten på den inderste spand. Derefter blandes resten af malten stille og roligt med vand mens der røres rundt, for at sikre at alt malten bliver fugtet igennem.
Det skulle gerne få en struktur som en lind havregrød. For meget eller for lidt væske er ikke ønskeligt, da det ikke gør det muligt for enzymerne at arbejde optimalt.
Temperaturen skulle nu gerne ligge på omkring 66 grader, lidt kogende eller koldt vand kan tilsættes for at korrigere.
Pak mæskekaret ind i noget som isolerer godt (bruger selv en termosovepose) og vent 90-120 minutter. Test løbende temperaturen og tilføj mere varmt vand hvis det er nødvendigt. Alt efter hvilken varme kilde man har skal man begynde at varme vand op på et tidspunkt i løbet af dette.
Når tiden er udløbet fjernes isoleringen. En spand, gryde eller lignende stort sættes under taphanen i mæskekaret, som stille og roligt åbnes.
Mens der tappes af bunden, hældes der 78 grader varmt vand over toppen. Sørg for at dette ikke laver huller i malten. Læg evt. en tallerken på toppen eller sæt et dørslag over et par stænger og hæld gennem det. Det varme vand udvasker sukkerstofferne fra malten, temperaturen sikrer at viskositeten er så høj som muligt, men uden at stoppe enzymaktiviteten helt.
Der skulle gerne stå vand over malten, sørg for at hælde mere vand på så dette vandet står et par centimeter over malten.
Bliv ved med at hælde vand over til 2/3 af den ønskede mængde er opsamlet. Lad derefter vandet sive igennem, stille og roligt er altid bedre end hurtigt. Dels giver det et bedre udbytte af sukkerstoffer, dels nedsætter det chancen for at mæskekaret stopper.
Giv det opsamlede sukkervand, kaldet urt, et hurtigt opkog og køl det ned. Tilsæt gær og lad boble.
Maltresterne kaldet mask, har en højt protein indhold og kan med succes bruges som dyrefoder, specielt får synes at være vilde med det. Ellers komposterer det hurtigt.
Pas dog på med dyr som har tendens til at foræde sig. Mit mødrende ophavs retriever var en gang så forædt at jeg var bange for at jeg havde slået den ihjel.
Denne opskrift skulle gerne give en mæsk på 7-8% alkohol, måske lidt mere. Man kan selvfølgeligt tilføje lidt sukker, men en puritaner vil rynke på næsen.

For at whisky bliver til rigtig whisky er det nødvendigt at det lagrer på trætønder, helst en som har været brugt til sherry før – op mod 90% af smagen kommer af dette. Dette kan give problemer for menigmand, ikke mindst på grund af prisen, men også størrelsen, det er nok de færreste ægtefæller der ville se venligt på en 200L tønde i soveværelset.
Men alt har en løsning hvis man er ihærdig nok. Find en ege gren eller træstykke. Høvl nogle gode spåner af. Køb en flaske billig portvin og læg spånerne i blød i et halvt års tid. Patentglas eller topperware kan uden problemer bruges til dette.
Nogle tønder bliver brændt først, hvilket kan gøres med et gasblus. Træet skal være gyldent. Pas på med tynde spåner, da de let antændes.
Skyl dem godt, og put dem i flasken med whiskyen (brug en flaske med en bred hals, patent glas eller lignende), som får lov til at lagre mindst et halvt års tid til.

Kartoffel snaps:
Økonomisk set er der ikke det store at hente ved bruge en opskrift som denne. Den stammer fra en tid hvor sukker ikke var let tilgængeligt og billigt, og hvor overskydende kartofler kunne blive til brændevin som kunne give familien en lille ekstra indtægt. Men da mange spørger om dette valgte jeg at tage den med alligevel, ikke mindst for de hardcore brændevins entusiaster som bare må prøve at lave det hele. Snaps er også kendt som akvavit, som kommer af det latinske Aqua Vitae – livets vand.
Som nævnt har kartofler et meget lavt eller intet enzym indhold, så disse må findes et andet sted fra.

20 Kg kartofler.
2 Kg malt
Gær

Kartoflerne vaskes og hakkes fint eller rives. Lad være med at skrælle kartoflerne først, da mange af de mineraler som gæren har brug for sidder lige under skrællen.
Malten knuses fint, gerne helt til mel.
Kartoflerne dækkes med vand og koges til de begynder at blive bløde. Kartofler og vand, blendes og køles ned til 66 grader celsius, hvorefter malten tilsættes. Tilsætningen af malt nedkøler ofte blandingen og lidt kogende vand kan forsigtigt tilsættes for at varme den op igen.
Pak blandingen ind i noget isolerende og vent en time. Mål efter hvad temperaturen er, hvis den ikke er faldet mere end et par grader, kan man pakke den ind igen og vente yderligere en time. Ellers kan man tilsætte mere kogende vand.
Derefter kan blandingen køles, med urtkøler eller blot ved at lade det stå i stuetemperatur. Ved omkring 30 grader, kan gæren tilsættes.
Blandingen kan komme op på omkring 10% alkohol.

Vodka:
Russere og polakker har længe ligget i krig om hvem der har rettighederne til navnet Vodka. Meget tyder på at det er polakkerne har fat i den tunge ende omkring navnet. Men problemet er at første gang det er brugt er omkring brændevin lavet på kartofler, fra omkring 1543, mens moderne vodka er lavet på hvede. Og chancen for at vi ser en løsning på denne konflikt inden vores livstid er nok ikke stor.
Ofte vil polsk brændevin være stavet med ”W” og være lavet på maltetrug og kartofler, i forhold til den russiske version som staves med ”V” og er lavet på hvedemalt. Polsk Wodka smager ofte af mere, mens russisk vodka er meget neutralt.

8 kg hvedemalt
Gær

Hvede knuses fint og overhældes med varmt vand, som opvarmes til en temperatur på omkring de 66 grader. Mæsken gæres med malten.

Amerikansk bourbon:
Bourbon er et amerikansk modstykke til whisky, som irske og skotske emigranter begyndte at brænde. De tog majsen til sig som et billigt alternativ til ren malt. Opskriften kan let varieres, da kravet stort set kun er at en bourbon skal indeholde mindst 51% majs, samt malt og rug.

1,5 Kg bygmalt (pale ale- eller pilsner)
1,5 Kg rug
4 Kg majsgryn
Gær

Majs og malt males fint og blandes med 76 grader varmt vand, hvis majs og malt er ved stuetemperatur skulle det gerne køle omkring 10 grader. Sæt temperaturen til 66 grader og mæsk i et par timer. Hvis der mæskes i en gryde og denne opvarmes under mæskningen, så sørg for at røre rundt konstant, for at malten ikke brænder på.
Køl ned og tilsæt gær. Malt og majs gæres med. En bourbon skal lagres på brændt træfad.

Amerikansk moonshine:
En amerikansk moonshine er navngivet efter det tidspunkt på døgnet hvor den traditionelt har været produceret og stadigvæk bliver – om natten, i måneskinnet. Der er utallige opskrifter, brygget på alt fra frugt til kartofler, som alt sammen kaldes moonshine. Men det mest almindelige er majs og sukker.

5 Kg sukker
4 Kg knust sukkermajs
Gær

Sukker og majs koges sammen og gæren tilsættes når temperaturen er passende. Men da majsen indeholder en stor mængde stivelse (omkring 60% hvor 15-40% er sukkerstoffer), som ikke omdannes til gærbare sukker stoffer, kan det anbefales at tilføje malt som kan hjælpe med det, som i følgende opskrift.

2 Kg sukker
4 Kg knust sukkermajs
3 Kg malt
Gær

Malt og majs mæskes ved 66 grader i op til to timer, hvorefter sukkeret tilsættes. Nedkøles og gæres. Mange opskrifter destillerer mæsken med resterne af malten og majsen. Dette skulle ikke være det store problem, med mindre man har et apparat med internt elektrisk varmelegeme, hvor korndelene kan brænde fast på.

Hestefoder moonshine:
En klassiker blandt hjemmebrændere er moonshine lavet på sukker og hestefoder. Da det, ude omkring i verden, er billigt og giver lidt mere smag til brændevinen. Den slags hestefoder man skal finde er den slags som består af forskellige slags korn og melasse. Her i landet skal man dog købe ind i store mængder for at det begynder at kunne betale sig.

2 kg malt
6 kg hestefoder (Horselux eller lignende)
2 kg sukker
Gær

Malt og hestefoder knuses og mæskes som til whisky. Det gives et hurtigt opkog, hvor sukkeret tilføjes. Alkoholprocenten i denne mæsk skulle gerne ligge omkring de 10%.

Sprit på gammelt brød:
Som navnet antyder, er dette ikke vanvittigt delikat, og smagen kan variere meget. Da brød består af korn, som igen består af stivelse er det fuldt muligt at brygge på det.

6 Kg gammelt brød.
2 Kg malt
Gær

Gammelt tørt brød efterses for mugpletter, alt med mug på kasseres, også selvom man kun kan se mug i den ene side. Knus brødet, mæsk det sammen med malten.

Gode råd:
  • Vær ædru: Når man arbejder med potentielt eksplosive væsker, er det ikke tidspunktet hvor en brandert er ønskelig.
  • Forlad ikke destillationsapparatet: Når noget går galt, går det lige pludseligt hurtigt. Mange er blevet fanget på at deres apparatur eksploderede fordi de lod det stå at køre uden opsyn.
  • Tag ingen chancer: hvis et apparat er utæt eller der begynder at sive damp ud, så sluk og reparer før du går i gang igen. Mæsken kan sagtens holde sig selvom den har været varmet op.
  • Brug gode råvarer: Put et godt produkt ind i den ene side, og du vil få et godt produkt ud i den anden. Og det samme gælder den anden vej rundt.
  • Bundfæld: Ved mæsk lavet på frugt bør man lade gæren bundfalde, og stikke om så man får så lidt af bundefaldet med som muligt, for at undgå methanol.
  • Kasser toppen: toppen indeholder giftige stoffer, og er ikke egnet til indtagelse.
  • Brug ikke loddetin med bly: Blyforgiftning er farligt, lad være med at samle destillationsapparatet med blyholdige legeringer.
  • Sælg ikke: det er den måde man bliver knaldet på. Producer kun til eget forbrug og lad være med at fortælle alle og enhver om det. Eller endnu bedre, få, om muligt, en tilladelse til at destillere.

Ordliste:
  • Acetone: (CH3)2CO - propanon. Affaldsstof der, i mindre mængder, dannes under gæringen. Fjernes under destilleringen.
  • Aktivt kul: kul med en stor overflade, som optager affaldsstoffer.
  • Alkohol: Molekylegruppe som kendetegnes ved hydroxy-gruppen (-OH), herunder methanol, ethanol, osv.
  • Amazing still: Også kendt som plastbrænderen. Destillationsapperat fremstillet af brygspande til brug ved lave temperaturer.
  • Bund: også kaldet Tails eller Fusel. Større alkoholmolekyler hvis kogepunkt ligger over ethanolens 78,5 grader, og derfor destilleres af til sidst i processen.
  • Campden tabletter: tabletter som bruges til at pasteuriserer urt med. Oftest kalium metabisulfit (K2S2O5) eller Natrium metabisulfit (Na2S2O5)
  • Diastisitet: enzymaktivitet i malt og korn. Regnes i grader Lintner. Definerer hvor godt enzymerne nedbryder stivelse til gærbare sukkerstoffer.
  • Disappearing still: Også kendt som wok opstilling. Et simpelt lille destillationsapparat som er bygget af ting som findes i de fleste husholdninger.
  • Eftergydning: Del af mæskeprocessen, hvor de knuste korndele overhældes med varmt vand for at trække sukkerstoffer ud.
  • Enzymaktivitet: Se diastisitet
  • Enzymer: Findes i maltet korn og nedbryder stivelse til sukkerstoffer.
  • Essens: Koncentreret smagsstof som tilføjes neutral brændevin for at blive til noget meget tæt på whisky, rom, gin og andre typer alkohol.
  • Ethanol: også kendt som drikkealkohol. CH3CH2OH.
  • Final gravity - FG: På dansk endelig vægtfylde. Mæskens vægt (sukkerindhold) efter gæringen, bruges til at beregne alkoholprocenten.
  • Fractional still: Destillationsapparat med en søjle på toppen, så vanddamp fortættes og løber ned i gryden igen. Et fractional still har en længere søjle, end et reflux system, og kommer derfor op på højere alkohol procenter ved første destillation.
  • Fryse destillering: Destillering hvor mæsken sættes koldt, for at vandet kan fryses, mens alkoholen forbliver på flydende form.
  • Fusel: Se Bund.
  • Gær: Encellet svampeorganisme son nedbryder sukker til alkohol og CO2.
  • Gæring: Proces hvor gæren først fordobler sit antal flere gange og derefter nedbryder sukker til alkohol og CO2.
  • Gærnæring: Blanding af stoffer som er vigtige for gærens fordobling i antal. Der i blandt ammoniumsulfat, magnesiumsulfat og kaliumsulfat
  • Gærrør: Lille plastikrør der gør det muligt for CO2 at undslippe gæringsbeholderen, uden at der kommer fremmedlegemer, som vildgær og bakterier i.
  • Hydrometer: glasapperatur som måler sukkerindhold i vand. Måler ofte i SG, Specifik Gravity, men måleenhederne Balling, Brix og Oetschle ses også.
  • Hævert: En slange der via tyngdekraften kan tømme en beholder ud i en anden.
  • Iodophor: Også kendt som dyrlæge jod. Jodholdig væske som, i den rette blanding, bruges til at desinficere brygkar og -udstyr.
  • Kontinuerligt system: destillationsapparat hvor en pumpe pumper en mindre mængde mæsk ind i apparat løbende, i stedet for at have en større mængde i en gryde.
  • Kølerør: Eller fortætningsrør. Rør som er kølet og fortætter alkoholdampene, til væske, når passerer igennem.
  • Malt: Spiret og tørret korn, hvor nedbrydningen af stivelse til sukker er gået i gang.
  • Mask: Restprodukt af malt fra brygning af øl eller mæsk til whisky. Har et højt protein indhold og bruges derfor ofte til dyrefoder.
  • Methanol: Også kendt som træsprit. CH3OH Giftig alkohol, som generelt kun ses i meget små mængder i produktion af brændevin. Fjernes som en del af toppen, under destillering.
  • Mæsk: I brændevinsteminologi: Alkoholholdig gæret væske, som destilleres for at opnå et højere alkoholindhold. På engelsk: wash. I ølterminologi: knust malt overhældt med varmt vand, for at omdanne stivelse til sukkerstoffer ved hjælp af naturligt forekommende enzymer.
  • Mæskning: Proces af brygning af øl og mæsk til whisky og andre korn baserede typer alkohol, hvor knust malt overhældes med varmt vand for at lade enzymer omdanne stivelse til sukkerstoffer.
  • Olivenolie: Bruges som en gærnæring, i mindre mængder.
  • Original Gravity: På dansk Oprindelig vægtfylde. Mængden af sukkerstoffer før gæring. Bruges til beregning af alkohol procent.
  • Plastbrænder: Se Amazing still
  • Potstill: Destillationsapparat bestående af en gryde med låg, og et rør fra dette over i et kølesystem. Producerer ikke alkohol af så høj styrke, men får flere smagsstoffer med.
  • Reflux still: Se fractional still
  • Refluxrør: Søjle med en stor indre overflade, hvor vanddampe fortættes, mens alkoholdampe fortsætter op.
  • Refraktometer: Apparat som måler sukker mængden i en væske med lysets mulighed for at gennemtrænge dette.
  • Røgmalt: Traditionelt blev malt tørret over åben ild, hvilket gav øl og whisky en røget smag. I dag fås røget malt som speciel malt.
  • Søjle destillationsapparat: Se fractional still.
  • Thumper: eller doubler. Lille anordning som 're-destillerer' alkoholdampene, efter den egentlige destillation, og derved opnår en højere alkoholprocent.
  • Top: også kendt som heads. Stoffer med et lavere kogepunkt end ethanol som fordamper før denne. Toppen kasseres altid, da den ikke er drikkelig.
  • Turbogær: gærstamme med en høj alkoholtolerance og hurtig gæring, foruden at gæren kommer i store mængder, er meget turbogær er desuden blandet med gærnæring og døde gærceller, for hurtigere at kunne gå i gang.
  • Wok opstilling: Se Disappearing still

_________________
"Har festen varet for længe?"-knappen: Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
Hvad bobler for tiden:
Mjød


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 apr 2013 01:47 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 feb 2003 02:01
Indlæg: 2386
Geografisk sted: NRBX
1000 tak for denne meget gennemførte guide, man får jo helt lyst til at gå igang :P

_________________
Den røde knap →


Top
 Profil  
 
Indlæg: 01 apr 2013 11:42 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 nov 2009 19:49
Indlæg: 622
Geografisk sted: Neden under min kat
1000 tak for denne meget gennemførte guide, man får jo helt lyst til at gå igang :P


Det var så lidt, blev overrasket over hvor lidt mange ved om alkohol nu om dags, og besluttede mig for at gøre noget ved det. :)

Er i gang med guider i mjød og øl, men har ikke noget ordentligt sted at brygge pt, og vil gerne have taget billeder af brygdagen til illustrationer.

Skål :cheers:

_________________
"Har festen varet for længe?"-knappen: Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
Hvad bobler for tiden:
Mjød


Top
 Profil  
 
Indlæg: 07 apr 2013 10:24 
Offline
Moderator
Brugeravatar

Tilmeldt: 03 apr 2002 01:01
Indlæg: 2454
Geografisk sted: Sjælland
Hvor er det fedt at se du fik den færdig og online :-)

_________________
All perverts may not be marijuana smokers, but practically all marijuana smokers are perverts.
Colonel Garland Williams, former head of U.S. Narcotics Enforcement


Idag kan vi dø af at elske med hinanden
Så vi lever som vi gør. fordi vi ved vi' på spanden
Verden er for fuld af lort, til jeg kan sortere
Så jeg prøver bare på at få mit liv til at fungere


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 apr 2013 17:47 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 11 feb 2003 02:01
Indlæg: 2386
Geografisk sted: NRBX
Admins: burde den ikke laves til sticky i f.eks alkymistens hjørne?

Det er jo et kæmpe arbejde der ligger bag denne tråd/guide

_________________
Den røde knap →


Top
 Profil  
 
Indlæg: 08 apr 2013 17:56 
Offline
Insane psychedelia user!
Brugeravatar

Tilmeldt: 29 okt 2009 13:41
Indlæg: 2369
Geografisk sted: Under hatten, over bordet.
Respekt! Der mangler godt nok ikke noget i den her guide.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 nov 2017 23:38 
Offline
Junior medlem

Tilmeldt: 23 nov 2017 23:16
Indlæg: 1
Tusind tak for en glimrende guide til hjemmebrygning.

Jeg har en kommentar til plastik brænderen.

Når jeg bruger plastik brænder kommer jeg altid op på 70%.

Jeg tilsætter aktivt flydende kul når jeg tilsætter turbogær, til det der skal blive min mæsk og det hele bliver meget sort.

Når gæringen er overstået tilsætter jeg klaring (kan undlades) og stikker om.
Det aktive flydende kul gør at jeg ikke har noget som helst fusel i det endelige produkt.
Jeg vil anbefale metoden hvis man går efter at lave en hvid spiritus.

Det er muligvis en anelse dyrere at bruge flydende aktivt kul og der er sikkert også et større spild ved plastik brænder.
Men det er utroligt meget nemmere.


Top
 Profil  
 
Indlæg: 23 nov 2017 23:49 
Offline
Psychedelia Sponsor
Brugeravatar

Tilmeldt: 24 okt 2009 20:33
Indlæg: 732
Geografisk sted: Agrabah
Så er der to ting at elske, brændevin og den her guide!

_________________
"It's not the drugs. Diarrhea is hereditary, it runs in your genes"


Top
 Profil  
 
Indlæg: 17 jan 2018 01:36 
Offline
Dedikeret medlem
Brugeravatar

Tilmeldt: 27 nov 2009 19:49
Indlæg: 622
Geografisk sted: Neden under min kat
Lugarovich skrev:
Tusind tak for en glimrende guide til hjemmebrygning.

Jeg har en kommentar til plastik brænderen.

Når jeg bruger plastik brænder kommer jeg altid op på 70%.

Jeg tilsætter aktivt flydende kul når jeg tilsætter turbogær, til det der skal blive min mæsk og det hele bliver meget sort.

Når gæringen er overstået tilsætter jeg klaring (kan undlades) og stikker om.
Det aktive flydende kul gør at jeg ikke har noget som helst fusel i det endelige produkt.
Jeg vil anbefale metoden hvis man går efter at lave en hvid spiritus.

Det er muligvis en anelse dyrere at bruge flydende aktivt kul og der er sikkert også et større spild ved plastik brænder.
Men det er utroligt meget nemmere.


Ved godt at man ikke skal fodre trolde og at det ikke ser ud til at du vender tilbage, men hvis du gør.

Hvordan måler du din alkohol procent? Der er en del alkoholmetre derude som måler i proof i stedet for procent.
http://homedistiller.org/distill/dilute/calc
https://en.wikipedia.org/wiki/Alcohol_proof

Jeg har selv ikke ret gode erfaringer med flydende aktivt kul, men kender flere der sværger til det.
Kan godt lide at det almindelige kan genbruges.

Vil give dig helt ret i at klaring giver et bedre slutprodukt.



Deus. skrev:
Så er der to ting at elske, brændevin og den her guide!


Takker :)

_________________
"Har festen varet for længe?"-knappen: Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
Hvad bobler for tiden:
Mjød


Top
 Profil  
 
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 9 indlæg ] 

Alle tider er UTC + 1 time [DST ]


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 18 gæster


Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg

Søg efter:
Hop til:  
Powered by phpBB® Forum Software © phpBB Group
Danish translation & support by Olympus DK Team